Læsetid: 5 min.

Globale banker skal kunne redde sig selv

Nye regler for bl.a. højere egenkapital for verdens største banker skal sikre, at skatteyderne ikke som i 2008-2009-krisen kommer til at hænge på regningen, hvis en bank går ned. Men kulturen i industrien er stadig et problem, erkender formand for Financial Stability Board
Bankbranchen skal ’forbedre sin egen kultur, etik og ledelse’ konstatereder det globale finansforum Financial Stability Board, men forummets nye udspil fik en dårlig optakt, da en række banker, blandt andet Royal Bank of Scotland, fik en klækkelig bøde for at manipulere med valutamarkederne

Bankbranchen skal ’forbedre sin egen kultur, etik og ledelse’ konstatereder det globale finansforum Financial Stability Board, men forummets nye udspil fik en dårlig optakt, da en række banker, blandt andet Royal Bank of Scotland, fik en klækkelig bøde for at manipulere med valutamarkederne

Andrew Winning

18. november 2014

Forslag til nye globale regler, der skal sikre, at skatteyderne aldrig igen ender med at betale regningen for store investeringsbankers overdrevne risikovillighed, er blevet godkendt af G20-landenes stats- og regeringschefer ved weekendens møde i Brisbane, Australien.

Reglerne, der nu vil blive sendt i offentlig konsultation, blev lanceret forud for G20-mødet af det globale forum Financial Stability Board (FSB), der i 2010 fik til opgave at udvikle forslag, der kan mindske risikoen fra systemisk vigtige finansinstitutioner og forhindre en gentagelse af krisen i 2008-2009. I løbet af finanskrisen, der startede med, at banken Lehman Brothers gik konkurs, måtte finansministerierne verden over bruge billioner af dollar på at stabilisere finanssystemet gennem bankredninger.

FSB-formand Mark Carney, der til daglig er direktør for Bank of England, kaldte de nye forslag for en »milepæl«, der – når de i 2019 er fuldt implementeret – vil gøre det muligt at afvikle disse banker »uden at gøre krav på offentlig støtte og uden at forstyrre det bredere finanssystem«.

»Bankerne og deres aktionærer og kreditorer nød godt af fordelene, da det gik godt, men da det gik galt, måtte den britiske offentlighed og efterfølgende generationer betale regningen – og det vil der blive sat en stopper for,« sagde Carney i et interview med BBC med henvisning til, at den britiske befolkning har reddet banker for 1,162 billion pund.

»Lad os erkende det, systemet, vi har haft indtil nu, har været totalt uretfærdigt,« tilføjede Carney.

De nye regler vil blandt andet betyde, at bankernes aktionærer og obligationsindehavere vil stå først i rækken til at dække eventuelle tab, hvis bankerne ikke selv kan betale. Det var ikke tilfældet under f.eks. den irske krise, hvor staten garanterede aktionærerne imod tab.

»I stedet for at offentligheden, regeringerne og skatteyderne redder banker, når tingene går galt, vil bankernes kreditorer, de store institutioner, der ejer bankernes gæld – ikke indskyderne – blive bankernes nye aktionærer, hvis bankerne begår fejl,« forklarede formanden for FSB, der består af nationalbankdirektører og toprådgivere fra hele verden.

Den anden søjle i de nye regler vil være at sikre, at bankerne er bedre polstrede til at absorbere større tab i tilfælde af en krise. Ifølge FSB’s forslag skal verdens 30 største banker, der er blevet stemplet ’for store til at fejle’ uden at udgøre en risiko for den globale økonomi, have en egenkapital på mellem 16 og 20 procent af deres værdier.

Den rigtige retning

Forslagene har generelt fået en positiv modtagelse blandt iagttagere om end de fleste mener, at det er umuligt helt at erklære skatteyderne for sikre.

»Dette er et vigtigt skridt. Men forestillingen om, at dette er en magisk tryllestav, og at problemet ’for stor til at fejle’ pludselig forsvinder, er forkert, og folk bør ikke lade sig vildlede,« siger David Ereira, partner i advokatfirmaet Linklaters til Reuters.

»Stater kan stadigvæk blive nødt til at pumpe penge ind i banker, som går ned, selv efter at deres forpligtelser er afskrevet for at sikre, at de har nok kapital og likviditet til at komme tilbage igen,« tilføjer han.

Mark Bayley, kreditrådgiver i det uafhængige rådgivningsfirma Aquasia, beskriver forslagene som »et kæmpe skridt i den rigtige retning« om end ikke »den hellige gral«.

»De vil ikke forhindre banker i at gå neden om og hjem, men det stiller en sund kapitalstødpude i vejen for bankredninger betalt af regeringer,« skriver han i en analyse i det australske Financial Review efter G20-mødet.

Professor Philipp Schröder ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet er enig i, at forslagene er »et stort skridt i den rigtige retning«, og at niveauet for egenkapital lyder fornuftigt.

»På papiret kan man godt forestille sig en finanssektorboble, der er større end 20 procent, men den vil i så fald være større, end hvad vi historisk set har oplevet,« siger han til Information.

»Men det er klart, at hvis man kører en kampvogn igennem systemet, så vil det briste. Ingen ved, hvor store udsvingene kan blive,« tilføjer han.

Philipp Schröder mener dog ikke, at størrelsen på egenkapitalen er så vigtig, for det er »ikke det centrale (med forslagene, red.) at forhindre kollaps nummer to«.

»Hovedpointen er at skabe ens regler for alle,« siger han og forklarer, at problemet indtil videre har været, at ingen bank har villet gøre sig selv mindre konkurrencedygtig ved alene at være den, der satte penge til side til den næste krise.

»Hvert år bliver en hel del fregatter smadret i storme, så hvorfor bygger man ikke fregatter, der kan holde til stormvejr? Det kan man godt, men hvis man bygger mere stabile skibe, kommer man ikke først i mål, fordi det bliver for tungt. Sådan er det også for banker. Hvis en bank har for meget i kælderen, så bliver den udkonkurreret,« forklarer han.

»Men hvis man skaber et nyt sæt regler, der pålægger alle at have en mere massiv køl, en tungere bund og en tykkere mast, så skaber man lige konkurrencevilkår og forhindrer, at banker kan konkurrere på at bygge sig for lette.«

Fejl rettet?

Ifølge Mark Carney har FSB med de seneste forslag »stort set fuldført« arbejdet med at »reparere brudlinjerne, der var skyld i finanskrisen«. Udtalelsen er dog blevet kritiseret idet den kom samme uge som seks af verdens største banker – inklusive HSBC, JP Morgan og Royal Bank of Scotland – blev idømt bøder på 4,3 mia. dollar for at manipulere med valutamarkederne.

Carney erkendte da også i et brev til G20-lederne, at bankindustrien må »forbedre sin egen kultur, etik og ledelse«. Han overraskede ved at følge op med at sige, at det kan blive nødvendigt at indføre nye standarder for investeringsbankfolks faste løn i et forsøg på at reducere uforsigtig risikotagning og kortsigtede investeringer. Hans udtalelse er en reaktion på, at det nye loft for bonusser indført af EU kan få den »uønskede bivirkning, at den begrænser spillerummet for honorarer, der kan kræves tilbage«.

»Det kan blive nødvendigt at udvikle standarder for at bringe ikke-bonusser eller fast løn i spil,« sagde Carney i en tale i Singapore i går.

Philipp Schröder mener, at udfordringen med at ændre bankkulturen er et spørgsmål om opsyn, som det er tilfældet i alle brancher, men er ellers enig med Carney i, at de gamle brudlinjer nu er sikret.

»Men udfordringen er, at presset – og derfor næste brud – bare er flyttet et andet sted hen. Hvem holder f.eks. øje med pensionskasserne,« spørger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kristian Rikard
Kristian Rikard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvad med at bankerne betaler skatteyderne deres penge tilbage når de igen begynder, at høste milliard overskud?

Kurt Nielsen, Niels-Arne Nørgaard Knudsen, Keld Sandkvist, Torben Nielsen, Henrik Christensen, Dorthe Dencker og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

@Kjeld Hansen:
De danske banker fik ikke tilført netto kapital under krisen.
Til gengæld betaler de lønsumsafgift, deres ansatte betaler indkomstskat og aktionærerne betaler kapitalafkastskat.
Jeg tror squ du får mere end du fortjener.

Hvad med at danske banker - og Danske Bank specielt - ikke bragte den danske stat på statsbankerottens rand.

Tue Romanow, Keld Sandkvist og Leif Andersen anbefalede denne kommentar

@ Egon Maltzon 18. november, 2014 - 20:27
And so What - det gør alle andre virksomheder også uden at det giver dem ret til at gamble med borgernes/statens/fælleskassens penge. De betaler ovenikøbet moms af omsætningen istedet for den lempeligere lønsumsafgift som ikke momspligtige virksomheder betaler per ansat. Beskæftigelsen er som bekendt stærkt på retur i finansverdenen, så det bliver blot billigere og billigere for bankerne efterhånden som de alle ender som on-Line banker med færre ansatte og flere selvbetjeningsløsninger leveret af neurale netværkscomputere, der kan analysere brugernes adfærd og lære sig selv hvordan de bedst kan flå kunderne som tak for at være den ultimative garant for at feje op efter uduelige, skrupelløse, grådige bankfolk verden over.

Claus Jensen, Kurt Nielsen og Niels-Arne Nørgaard Knudsen anbefalede denne kommentar

@L. Andersen:
Jeg korrigerede blot Kjeld Hansens fejlagtige kommentar.
De danske bankpakker kostede ikke Staten penge, og bankerne betaler skat af såvel omsætning som overskud.
Jeg er enig i at bankerne ikke skal udgøre en risiko for Stat og borgere, og skal gå ned med aktionærernes penge, hvis de ikke kan finde ud af at drive forretning.
Jeg bruger iøvrigt 4 forskellige pengeinstitutter, og anvender primært netbaserede banker.
Der er jo ingen grund til at betale mere i skat end højst nødvendigt :-)

Helt enig med Torben Nielsen. Hvad godt er der nogensinde kommet fra at have banker der er så store og kapitalkraftige som fx. Lehman Brothers har været?

Til gengæld vil der altid være en enorm fristelse for magtmisbrug når banker er så store at de kan manipulere valutakurser og skyde stater som Grækenland i økonomisk i sænk.

Egon Maltzen @ Der er jo ingen grund til at betale mere i skat end højst nødvendigt :-)

Er der ikke? Jeg kan sagtens komme med en ret lang liste med grunde, helt uden besvær.

Niels-Arne Nørgaard Knudsen

er man ægte liberal kan man ikke gå ind for nogen form for stats-tilskud eller skat og andre af velfærd-samfundets goder. hvad skete der med "lad falde hvad der ikke kan stå"?