Læsetid: 5 min.

Her skal Grønland finde pengene

Økonomien har stået øverst på dagsordenen for partier og vælgere frem til dagens valg. Uden råstofpenge er der ingen nemme løsninger. Men der er stadig muligheder. Fire områder udgør nu Grønlands Plan B
vis fiskeriet skal løbe rundt på længere sigt, står det over for en tiltrængt modernisering. Groft sagt kan Grønland skrue på tre knapper: Man kan fange flere fisk, man kan få noget mere for de fisk, man fanger, eller man kan fange de samme fisk for færre penge.

vis fiskeriet skal løbe rundt på længere sigt, står det over for en tiltrængt modernisering. Groft sagt kan Grønland skrue på tre knapper: Man kan fange flere fisk, man kan få noget mere for de fisk, man fanger, eller man kan fange de samme fisk for færre penge.

Tine Sletting

28. november 2014

Fiskeriet

Grønlands økonomi afhænger mere end noget andet af fisk og rejer. De seneste år har priserne været gunstige, og fangsten er øget.

Men hvis fiskeriet skal løbe rundt på længere sigt, står det over for en tiltrængt modernisering. Groft sagt kan Grønland skrue på tre knapper: Man kan fange flere fisk, man kan få noget mere for de fisk, man fanger, eller man kan fange de samme fisk for færre penge. Alle tre punkter har været store temaer i valgkampen.

Problemet med det første punkt er, at der ifølge Grønlands Naturinstitut ikke er flere fisk at fange, end man allerede gør. De seneste års øgede fangstkvoter er givet på bekostning af den biologiske rådgivning om, hvad de samlede fiskebestande kan holde til.

Et lyspunkt er dog det såkaldt pelagiske fiskeri fjernt fra kysten, hvor nye grønlandske trawlere potentielt kan tage pladsen fra udenlandske trawlere. Men det kræver private millioninvesteringer, en stabil fiskeripolitik, og større grønlandsk villighed til at tage arbejde på de månedlange trawler-ture.

Større forædling af fisken har især stået højt på dagsordenen hos Siumut. I stedet for at eksportere fisk som råvare, skal Grønland selv stå for en større del af arbejdet med at gøre fisken klar til forbrugerne. Det vil både skabe flere arbejdspladser og give Grønland en bedre pris for fisken.

Problemet er, at en sådan produktion ikke kan løbe rundt i Grønland uden offentlig støtte, vurderer Grønlands Økonomiske Råd. Et mere jordnært problem er – igen – at skaffe arbejdskraft nok til fiskefabrikkerne, trods en høj arbejdsløshed.

Tilbage står de svære reformer, der vil rense ud i antallet af fiskefabrikker og beskæftigede i fiskeindustrien for at gøre fiskeriet mere effektivt, end det er i dag.

En fiskerikommissionen anbefalede allerede i 2009, hvad der skal til, men hidtil er det ikke lykkedes at finde politisk enighed om at føre anbefalingerne ud i livet.

Turisme

Tine Sletting

Flere turister har i årevis stået højt på den grønlandske ønskeseddel. Også ved dette valg har turisme været ét af standardsvarene på, hvordan man skal rette op på økonomien.

Set i forhold til den samlede samfundsøkonomi giver turisme et begrænset bidrag, men det er ét af få områder, hvor Grønland kan hive flere penge ind udefra.

Island er det store forbillede, da den lille ø i Nordatlanten hvert år tiltrækker op mod en million turister, mens Grønland kun har omkring 80.000 gæster om året.

Med nye direkte ruter fra Reykjavik til Nuuk og Ilulissat er håbet, at nogle af Islands mange turister også vil tage et smut nordpå.

På trods af det udtalte politiske fokus er turismen dog faldet støt siden 2011.

Der er kommet færre og mindre krydstogtskibe, og også antallet af flypassagerer er faldet. Et af problemerne er, at det fortsat er meget dyrt at rejse til Grønland, og det er usandsynligt, at der kommer turister nok til, at man kan lave lavprisruter, som man kan til Island.

Derfor skal kvaliteten af turistindustrien også være i top for at matche prisen, og her halter det for Grønland, vurderer flere turismeeksperter og Grønlands Økonomiske Råd.

Flere partier har i valgkampen foreslået bedre flyforbindelser og flere menneskeskabte attraktioner for at tiltrække flere turister.

Et helt konkret problem er dog at skaffe grønlandske rejseledere, som kan fortælle om den lokale kultur og natur – gerne på flere sprog.

Turismeindustrien er traditionelt præget af danske ansatte, og hvert år er der ubesatte stillinger i højsæsonen.

I dag kommer også to ud af tre turister fra Danmark.

Nedskæringer

Tine Sletting

Grønland kan ikke klare sig ud af krisen ved alene at satse på nye indtægter. Der er også brug for at spare på det skyhøje offentlige forbrug. I valgkampen har flere partier lagt vægt på behovet for en reform af arbejdsløshedssystemet, så det bedre kan betale sig at tage et arbejde.

Uddannelsessystemet er et andet stærkt udskældt område, hvor der er hårdt brug for reformer for at klæde især ungdommen på til et arbejdsmarked med mere grønlandsk arbejdskraft.

Men i virkeligheden er der afsat rigeligt med penge til uddannelse. Det må være muligt at bruge de samme penge på en bedre måde for at løfte niveauet, mener formand for Det Økonomiske Råd, Torben M. Andersen.

Velfærdsreformer er et tredje område, hvor de største partier er enige om, at man er nødt til at sætte ind. Velfærdsydelser skal gå til borgere med størst behov, hedder det i Siumuts reformprogram. Hvilke ydelser der er tale om, og hvordan de skal reformeres står dog ikke klart.

Men en mulighed kunne være boligpolitikken, der i dag hviler på den antagelse, at der skal være billige boliger til alle.

Ud over de almindelige udgifter til boligsikring, har alle også mulighed for at få meget billige boliglån fra Selvstyret og kommunerne.

Skatte- og Velfærdskommissionen har beregnet, at støtten svarer til omkring 3-400 mio. kr. hvert år. Eller hvad der svarer til 8.000 kr. til hver eneste indbygger, hvert år.

Den ydelse kan ikke fjernes fra den ene dag til den anden, da det ville slå bunden ud af privatøkonomien hos mange.

Men man kunne i hvert fald stoppe for nye lån på de gunstige betingelser, som Torben M. Andersen siger: »Det er ikke et quick fix. Men det er en relativt lavthængende frugt.«

Råstoffer

Tine Sletting

Trods de hidtil skuffende resultater er råstoffer stadig en vigtig del af Grønlands økonomiske fremtid. Som altid er olie den enkeltstående faktor, der fuldstændigt kan ændre landets økonomi.

Men der er i øjeblikket ikke udsigt til nye efterforskningsboringer, og selv hvis man finder olie, begynder de store indtægter først at rulle ind 10-20 år senere.

På land står det nu klart, at mineområdet er så følsomt over for priserne på verdensmarkedet, at det er for usikkert at bygge landets økonomi op omkring.

Mest sikker er en rubinmine ved Fiskenæsset syd for Nuuk, hvor et canadisk mineselskab allerede er i gang med at anlægge arbejdslejr, havn og sprængstofsdepot.

De forventer at hive de første rubiner og pink safirer ud af klippen til næste år.

Den næste sten, der falder på plads, kan meget vel blive en zinkmine ved Citronen Fjord i det svært tilgængelige Nordøstgrønland.

Her ligger en ansøgning fra et australsk selskab og venter på den nye regering, så man kan gå i gang med at finde investorer til selve udvindingen.

Prisen på zink er i øjeblikket høj, og ifølge den tidligere råstofminister Jens-Erik Kirkegaard (Siumut) kan minen åbne så tidligt som 2016, »hvis alt går som smurt«.

Mere usikre er to miner for sjældne jordarter i Sydgrønland, hvoraf den ene har været stærk omdiskuteret i valgkampen.

Det ene mineprojekt omfatter nemlig også uran og kan potentielt gøre Grønland til verdens femtestørste uraneksportør.

Ud over den politiske velvilje står og falder minerne med priserne på uran og sjældne jordarter, som i øjeblikket er lave.

Fælles for hele råstofområdet er, at der er brug for brede politiske aftaler, hvis man skal tiltrække de nødvendige udenlandske investeringer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Turisme Grønland. Men det kræver, at de grønlandske mænd tager sig selv ved no..erne og bliver ansvarlige, hvad de ellers har århundreders traditioner for at være, desværre ikke i nyere tid. Men de har det i generne, verdens sejeste folk, så det er bare med at finde det frem..

Come on, go go Grønland! :-)

Henrik Lund-Andersen

Reelt er den største udfordring for Grønlands økonomi at man har en alt for omkostningsfuld offentlig administration - herunder en ineffektiv offentlig skov at selskaber der sikrer essentielle samfundsfunktioner - indbefattet det politiske niveau med dets overflødighedshorn af fryns og inderligt ligegyldige dobbeltfunktioner.

Ingen af de politiske partier - hvoraf de fleste selv både kommer fra og i deres politiske virke lukrerer af - har modet til at tage det nødvendige omgør med denne tyngende udgift der stavnsbinder samfundsøkonomien.
I stedet lufter man med trusler om graverende nedskæringer på de sociale områder efter grønthøstermetoden og dette er både urimeligt og farligt.

Man skal forstå at landet er stærkt polariseret ved at gennemsnitindkomsten i regeringshovedstaden Nuuk er små 300.000 kr. mens flere steder ude i udkantsgrønland knap kan snige op på 150.000 kr.

Den bæredygtige løsning er at den offentlige overadministration slankes til et passende niveau mens det overflødige personale - som angiveligt er yderst velkvalificeret - omskoles til produktive erhverv som kan skaffe eksportindtægter til landet eks. fra landets naturresurser.

Med venlig hilsen

Grønland er et uhyre stort land, men med et befolkningstal på størrelse med en stor kommune i DK. Landstyret skal stort set drive alt som var de et selvstændigt land! Kun ganske få funktioner bl.a. udenrigspolitik og fængelsesvæsen slipper de for. Den eneste vej til øgede eksport er at forædle de produkter som findes, fisk, pelsværk mv. At satse på råstoffer er da også vigtigt, men det tager tid. Og selvskaber der byder ind skal nok vide at tage sig betalt, så please lav nogle klare og gode kontrakter. Uran lad det endelig blive i klippen, det kan KUN bruges til mega dyre kraftværker og nå ja atomvåben. Det skaber en kæmpe forurening og gør kun verden en (is)bjørnetjeneste ved at blive brudt.
Danmark er som gammel kolonimagt tvunget til at bidrage med økonomi til grønland, på den anden side må folket der også lave nødvendige reformer, blive mere effektive, stoppe nepotisme, korruption o.lign. Øg turismen og vær stolte over at bo på måske verdens smukkeste ø.

Uran er i dag ikke noget værd før det er beriget mindst op til 5%. Hvis Grønland skal have noget ud af det, skal der laves aftaler med lande som kan berige det. Jeg mener Sverige selv beriger uranet til deres kraftværker, så en aftale med Sverige kunne være løsningen.

Citat: 'Et mere jordnært problem er – igen – at skaffe arbejdskraft nok til fiskefabrikkerne, trods en høj arbejdsløshed.'

Jeg måtte lige læse det en gang ekstra. Så kan problemerne vel ikke være så alvorlige, som det ellers fremgår af artiklen?

I øvrigt forekommer det, at grønlænderne stadig hænger fast i en fangerkultur. Og desværre ikke kan tage næste skridt op ad stigen til en bondekultur.

Med et underskud i år på ca. kr. 275 millioner for sølle 56.000 indbyggere (det svarer til Horsens) burde man nok i første omgang, selv om det er uhørt upopulært, se på at begrænse overforbruget. Indtægtsmulighedene i de kommende år forekommer ikke at være specielt gunstige.

Overforbrug, korruption og nepotisme, og åbenbart hos nogen en vis arbejdsskyhed - der er noget at tage fat på efter valget.

Henrik Lund-Andersen

Ole Olsen

Ved et nærmere indblik i spørgsmålet om fiskefabrikkernes angivelige mangel på arbejdskraft vil man forstå, at der til dels er tale om en myte - ganske ligesom hotel- og restaurationsbranchen fremfører.

Fiskeindustrien i Grønland er i udpræget grad sæsonarbejde - faktisk helt ned til få dages beskæftigelse i spidsbelastningsperioder - og med Grønlands tyndtbefolkede bysamfund kan det helt naturligt være svært at rekruttere daglejere fra dag til dag.

Derudover må man se på arbejdsmarkedsstrukturerne hvor store dele af det landbaserede arbejdsmarked er ramt af massiv ledighed hvorfor initiativrige ildsjæle søger - måske uofficielle - muligheder eksempelvis i fiskeriet. I sådanne tilfælde er der altså tale om forskellige grupperinger der ikke kan sammenstilles under myten mangel på arbejde overfor ledighed.

For hotel-og restaurationsbranchen er der tale om, at ejerne heller vil ansætte østerlændinge fordi disse er billigere enten ved at forlange mindre for deres arbejde , ved at være villig til at arbejde langt ud over de almindelige arbejdstidsregler eller ved at påtage sig arbejde hvis aflønning som ikke opfylder den nødvendig forsørgelse i Grønland , såkaldt social dumping.

Med venlig hilsen

Fanger kulturen er en unik kultur, som menneskeheden er bygget på, og den skal Grønland og Inuit samfund bevare og udvikle. Ole Olsens nedladende holdning og sammenligning med bondekulturen hører ikke nogen steder hjemme.
Den er rig ud over alle grænser. Seneste estimat for, hvad den indbringer Danmark rent økonomisk er omkring 17 mia. kr., som går direkte til Danmark, som efterhånden har tilranet sig hovedparten af fangsterne. Lad fangsterne blive i Grønland, og der er en økonomisk velstand, som det kun er få forundt.
Men det er kun en del af rigdommen. Fanger kulturen er verdens kultur arv, og hvis man bruger lidt tid på at forstå den i stedet for at ville smide den bort som primitiv og tilbagestående, vil man lære, at de frie naturmennesker ud over de værdifulde fangster, har en viden, som moderne mennesker kan lære og i høj grad få gavn af.
Naturmennesket har gennem tusinde af år udviklet mentale redskaber, som simpelthen er unikke. Blandt den skjulte viden er ”det ordløse univers”, som anvendes af fangerne, som sikrer deres færden og overlevelse under nogle af verdens mest farlige og barske vilkår. Hvis moderne ledere mestrer den kunst, vil mange af nutidens problemer med dårlig ledelse, stress og udbrændthed nedsættes markant.
Det er en fredsfyldt tilstand og en slags praktisk meditationsform der rækker langt ud over den mindfulness, som den vestlige verden så småt er ved at forstå og værdsætte. Det er så værdifuldt viden, at den kan revolutionere den såkaldt civiliserede verden og dens mennesker, som er ved at gå i knæ på grund af stress, et manglende selvværd og et medicinforbrug, der er kostbart og skadeligt.
Inuit/Eskimoerne har givet meget lidt af deres viden til den hvide mand. De smiler venligt og nikker til den hvide mand, som vil vide noget om deres værdier og normer. Derfor er den hvides mands viden om Inuit/Eskimoernes fundamentale viden, unikke indlæringsmetoder og sociale evner meget begrænset.
Der er selvfølgelig viden, som er i omløb i form af bøger og inden for forskning, som hovedsagelig er foretaget af europæere. Men historien er langt fra skrevet færdigt, for den er ikke forstået rigtigt. Inuit/Eskimoerne vurderede, at den hvide mand ikke ville forstå og værdsætte deres fantastiske og spændende viden. Vi er nu klar til at bringe den ud i verden.
Og fangerkulturens skjulte viden er en guldgrube for Grønland, når vi går i gang med at bruge den og lære den til verden. Fanger samfundet har redskaberne til at forandre den efterhånden trætte, fattige og nedslidte vestlige civilisation.

peter fonnesbech, Henning Egholk, randi christiansen, Brian Rosberg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Pórto Qisuk: Dine "17 mia. kr." er ikke et "estimat", men en simpel løgn. Hvis den var andet, hvorfor har Siumut så ingen verdens ting gjort for at få fantasilliarderne tilbage til Grønland - hverken i den forgangne valgperiode eller under de 30 års hjemmestyre? Man må virkelig hade sig selv og sine landsmænd for at binde dem den slags fantasterier på ærmet. Ikke desto mindre er det officiel Sumut-politik.

Porto Qisuk:

Jeg er ikke nedladende overfor den grønlandske fangerkultur. Det er dig der vælger at opfatte det sådan. Men det grønlandske samfund bliver nødt til at overveje, om de kan overleve i en moderne verden med alt hvad det koster, baseret på en fangerkultur. Det er muligt at det er et dilemma for mange, men samfundet må tage nogle valg, og befolkningen indrette sig derefter.

Hvorfra har du dit estimat på 17 mia.?Det er helt nyt at Grønland skulle være en guldgrube for Danmark. Hvis grønlænderne virkelig kan få mere ud af det end de gør idag, så er det op til grønlænderne at gøre det. Det har de deres frihed til. Danskerne kan ikke lægge dem hindringer i vejen, ligesom Danmark på ingen måde kan forhindre, hvis grønlænderne ønsker at bryde totalt med Danmark.

"Et helt konkret problem er dog at skaffe grønlandske rejseledere, som kan fortælle om den lokale kultur og natur – gerne på flere sprog."

Hvorfor?

Selv i de mest udprægede u-lande - og jeg har set nogle stykker - findes sådanne i forbavsende antal....

Troels Ingvartsen, Per Torbensen, Henrik Lund-Andersen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Svend-Erik Hansen

"ligesom Danmark på ingen måde kan forhindre, hvis grønlænderne ønsker at bryde totalt med Danmark"

Dette er ikke helt korrekt iflg. selvstyreloven.

Svend-Erik Hansen:

Hvis grønlænderne ville gå enegang, gad jeg nok se Danmark hive dem for den Internationale Domstol, FN, eller hvor en sådan tvistighed iflg. Selvstyreloven skal behandles. Danmark ville i så tilfælde få hele det internationale samfund på nakken, kan jeg tænke mig, med anklager om kolonimentalitet, herrefolksmetoder og you-name-it. Jeg tror at Selvstyrelovens papir kun er noget værd, så længe begge parter tillægger den værdi. Jeg kan ikke forstille mig danske F-16 sendt til Kangerlussuaq, for at få de 'indfødte' til at makke ret.

Svend Erik Hansen:

Citat
Selvstyrelovens kapitel 8
Grønlands adgang til selvstændighed
§ 21. Beslutning om Grønlands selvstændighed træffes af det grønlandske folk.
Stk. 2. Træffes beslutning efter stk. 1, indledes der forhandlinger
mellem regeringen og Naalakkersuisut med henblik på gennemførelse af selvstændighed for Grønland.
Stk. 3. En aftale mellem Naalakkersuisut og regeringen om gennemførelse af selvstændighed for Grønland skal indgås med samtykke fra Inatsisartut og skal godkendes ved en folkeafstemning
i Grønland. Aftalen skal endvidere indgås med samtykke fra Folketinget.
Stk. 4. Selvstændighed for Grønland indebærer, at Grønland overtager højhedsretten over Grønland.
citat slut

Jeg har svært ved at se hvad der skulle kunne forhindre Grønland helt lovligt at tage sin fulde selvstændighed fra Danmark i henhold til Selvstyreloven, da jeg, som skrevet ovenfor, ikke kan se det danske Folketing blokere for en sådan demokratisk beslutning i Grønland. 'That would be the end of civilization as we know it'.

Svend-Erik Hansen

Ole Olsen: Pointen var blot, at om Folketinget godkender en sådan aftale, afhænger vel af Folketingets sammensætning til den tid. Det er jo først, når der evt. foreligger en konkret aftale, der skal stemmes om, vi får at se, om afstemningen matcher eventuelle på forhånd givet samtykke.
En evt. tvist mellem Selvstyret og Staten skal i øvrigt afgøres i Højesteret.

"Jeg kan ikke forstille mig danske F-16 sendt til Kangerlussuaq, for at få de 'indfødte' til at makke ret."

Nææh, neej såmænd, men nu er de jo i de seneste par årtier blevet sendt steder hen, hvor jeg og mange andre næppe heller havde forstillet sig, at de skulle bruges, da de blev købt tilbage i ´70erne....

Svend-Erik Hansen

"Jeg kan ikke forstille mig danske F-16 sendt til Kangerlussuaq, for at få de 'indfødte' til at makke ret."

Fra Forsvaret:

"F-16 til Grønland
Tirsdag 5. august lettede to F-16 fra Danmark med kurs mod Søndre Strømfjord og Thule..."

Henrik Lund-Andersen

Nic Pedersen

Ikke mange grønlændere søger guidejobs af den simple årsag at dette fag dels er jævnt ringe betalt hvorfor branchen hellere benytter danske studerende der derved både får oplevet Grønland samt lommepenge med hjem når sommersæsonen er ovre.

Med det grønlandske prisniveau såvel som sommersæsonens bedre betalte midlertidige jobs er det klart at man ikke får grønlændere til at søge branchen. Man kunne jo blot tænke sig at branchen tilbød arbejde hele året samt en kvalificeret løn, så ville alle jobs givetvis være besatte inden længe.

Med venlig hilsen

Henrik Lund-Andersen,

du får ikke just grønlændere til at lyde som energiske, indtægtssøgende iværksættere!

Jeg har desværre endnu ikke været der, så jeg holder min kæft eller siger ihvertfald kun hvad herboende grønlændere har fortalt mig.....

Henrik Lund-Andersen

Nic Pedersen
Som herboende - i Grønland - naturaliseret grønlænder ved jeg blot lidt om de problemer som ligger til grund for forskellige myter herunder hvorfor grønlændere ikke "gider" at være guider eller ikke gider arbejde i den vanvittigt sæsonbetonede fiskeindustri mv. Og det er ikke en nedgøring af grønlændere, men derimod en anerkendelse at også ufaglærte arbejdstagere har behov for stabile og anstændige arbejdsforhold som kan finansiere disses leveomkostninger.

Man skal tænke på at turistindustrien ofte kun har få måneders beskæftigelse i den mest hektiske periode - og dette måske i halve døgn ad gangen - hvorefter guiderne er ubeskæftigede indtil der eventuelt kommer nye gæster. Dette befordrer turist-operatørerne til at hente unge studerende op til lønninger der hverken her og nu eller på sigt kan betale lokale grønlænderes leveomkostninger på årsbasis. Dette bevirker naturligvis at man søger mere stabile forhold uanset at dette måske også er sæsonarbejde.

Ligeledes skal man forstå at fiskeriet efter hellefisk - for halvpartens vedkommende - er organiseret som olympisk fiskeri med månedskvoter hvilket betyder at alle fisker som vanvittige mens der stadig er kvote. Dette gør naturligvis at de indhandlede mængder overfylder fabrikkerne om derved tvinges fabrikkerne til at presse medarbejderne ud over deres kapacitet for at få fisken bearbejdet. Ingen lønarbejder finder det attraktivt at arbejde 12 timer 7 dage om ugen i højt tempo for at blive fyret efter måske 14 dage - igen og igen og om igen!

Jeg kan kun anbefale af se forholdene ved selvsyn - og der vil det åbenbare sig at grønlændere både en venlige, arbejdssomme og unikke.

Med venlig hilsen

Nic Pedersen, Per Torbensen, randi christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

De yngre generationer er ikke nær så forhippede som de ældre på at bryde ud af Rigsfællesskabet, har man kunnet høre i dækningen af valget. Tilknytningen til Danmark giver dem alt for mange fordele, især uddannelsesmæssigt.
Som i andre diskussioner er det på tide, at vi ophører med at tale så meget om "priser" og "BNP", for det er nu engang ikke så meget handels- som brugsværdien, det gælder om, og national udvinding af råstoffer kan ikke undgå at give både Danmark og Grønland fordele på hjemme- og eksportmarkederne.
Vi er blevet alt for vant til at tænke udenom råstofreserverne, selvom sandheden jo er den, at vi i 30 år har været mere end selvforsynende med olie og naturgas, og at minedrift på Grønland nu også er blevet en mulighed, både af en glædelig og en tragisk årsag: 1) fordi de råstoffer, Grønland rummer, har opnået yderligere anvendelighed, men 2) at udvindingen kan foregå, fordi klimaet ændrer sig.

Netop den form for samfund - med sæsoner med stor jagtlykke, Henrik Lund-Andersen, egner sig jo bedre til et solidarisk samfund, hvor alle smider, hvad de har i hænderne, når fisken kommer i land - for så at hellige så andre, mindre forjagede gøremål, mens man lever på overskuddet.
Jeg er sikker på, at brødrene Willerslev kan fortælle om lignende erfaringer fra pelsjægersamfundene i Sibirien.
Desværre er det ikke særlig velegnet med en sådan model for bureaukrater og andre, der hellere vil styre rammerne for livet end at lade sig opsluge af nuet.

Per Torbensen, Troels Ingvartsen, Svend-Erik Hansen og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Jeg troede, at grønland er økonomisk afhængig af dk? Hvad med til gengæld at modtage undervisning i den åndelige træning og opmærksomhed, som inuitterne, iflg porto qisuk kan tilbyde. Inviter verdens ledere og deres folk til inuit mindfulness kursus & retreat i den storslåede natur, lær om 'det ordløse univers' og andre meditationer. Lad inuit shamanerne belære verdens stressede stakler om at leve i opbyggeligt samvær med sig selv og sine omgivelser. Shamanen, stammens præst, hvis opgave det er at huske, når andre glemmer.

"Vi er nu klar til at bringe den ud i verden.
Og fangerkulturens skjulte viden er en guldgrube for Grønland, når vi går i gang med at bruge den og lære den til verden. Fanger samfundet har redskaberne til at forandre den efterhånden trætte, fattige og nedslidte vestlige civilisation."

Glæder mig.

Jeg kan jo se at en stor del af kommentarerne handler om Selvstændighed kontra fortsat afhængighed af DK. Nogle drister sig så til at bringe forsvaret og F16 på banen! -Som de 2 yngre politikere jeg så Bag Borgen forleden, så brænder der en ild for Selvstændighed i mange grønlænderes hjerte. Forståeligt nok - og selvfølgelig et mål at gå efter. Men indtil da synes jeg bare at Hjemmestyret skal sørge for at lave nogle klare, fornuftige og helt vandtætte rammer for den autonomi som Selvstændighed medfører. Bloktilskuddet vil jo blive aftrappet over nogle år, når/hvis Grønland bliver en ny FN Nation. Indtil da synes jeg blot at vi bør være glade og lidt stolte over at bidrage til den grønlandske økonomi. PS: Vel heller ikke så anderledes end den kommunale udligningsordning i DK..(?)

Sven Erik Hansen:

Der er åbenbart flere, der tage bemærkningen om F-16 alvorligt.

De to f-16 er vist ikke sendt derop for at bombe genstridige bygder i smadder. Det har jeg ikke hørt, i alt fald. Mon ikke de er der for at hævde Grønlands suverænitet? Det vil jeg tro. Men jeg tror ikke, at dette betales af grønlandske skatteborgere, men nok af danske. Endnu en udgift Grønland må påtage sig, når de bliver helt selvstændige. Hvis de da ikke kan få en anden magt til at gøre det.

Henrik Lund-Andersen:

Ja, verden kan nogle gange være et barsk sted at være i.

Du undlader helt at nævne, hvor du synes 'Grønland skal finde penge'.

"I Grønland er skattesystemet baseret på en flad skat, hvor skatteprocenten dog er forskellig fra kommune til kommune. I Nuuk er den på 42 %"

Henrik Lund-Andersen

Ole Olsen

Først skal det noteres at der ikke findes nogen hurtige løsninger på Grønlands finansielle problemer. Råstofsektoren vil med sikkerhed først kaste noget af sig om mange år og selvom flere miner skulle komme i gang vil det ikke kunne opveje det økonomiske "dødens gab" som landet befinder sig i. Ligeledes med turismen der dels er en ustadig strategisk løsning dels slet ikke vil generere tilstrækkeligt til at dække "gabet".

Man bliver derfor nødt til at overveje sine udgifter og her er den groteske overadministration et vægtigt bidrag som man kunne minimere. F.eks. kunne man slanke administrationen for alt det angiveligt veluddannede - men faktuelt overflødige - personale og omskole dem til produktive erhver der kan generere indtægter til landet i stedet for at være rene udgifter for Landskassen.

Dernæst kunne man luge ud i det man kunne kalde den politisk generede frøns - som i Grønland er lige så grotesk som overadministrationen. Her i landet er det politiske den sektor der giver de fedeste jobs. Politikerne boltrer sig mildest talt i overbetaling, repræsentation og andre arbejdsfri indtægter.

Disse kilder kunne med fordel afsøges men man venter på udbytter fra råstofsektoren et velkomment boom i turistsektoren.

PS. Med den politiske udvikling som gårsdagens valg har indikeret er der desværre ikke meget håb om at der vil komme nogen effektive tiltag mod den uheldsvangre udvikling for samfundsøkonomien foreløbig.

Med venlig hilsen

Finn Andersen, Per Torbensen og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar

Henrik Lund-Andersen:

Du lyder ikke optimistisk m.h.t. udviklingen, men så må det jo køre indtil Uopia indfinder sig, eller långiverne smækker kassen i. Se på Grækenland f.eks. De 'effektive tiltag' du efterlyser, vil, hvis grønlænderne ikke selv besinder sig, blive dikteret udefra. Jeg indrømmer at jeg ikke har forudsætninger for at sætte mig ind i grønlændernes tankegang, men et regnestykke kan nu engang kun stilles op på een måde, for at være rigtigt. Det kan hverken politik eller ideologi lave om på.

Nic Pedersen:

Selvfølgelig - det er almindelig sund fornuft og pragmatik. M.a.o. ikke urealistisk valgflæsk, som den sidste danske regering blev valgt på. Og sprang fra da den var blevet valgt. Det sørgede Berlin-Frankfurt (og de Radikale) uden tvivl for.

Hvis Grønland vil have økonomisk fremgang, må de gøre udenlandske firmaer og investorer interesserede i oprettelse af nye arbejdspladser, og det kræver dels et stabilt pragmatisk politisk klima og en arbejdsparat befolkning. Vi får se.