Vi lever i den fredeligste epoke i menneskehedens historie

Mængden af krig, mord og vold har været jævnt faldende gennem de seneste 10.000 år. På trods af borgerkrige i Syrien, Irak og Sydsudan lever vi i dag i den mindst voldelige periode i menneskehedens 200.000 år lange historie
Antallet af dødsfald som følge af krige er faldet, bl.a. fordi der er skabt bedre muligheder for at løse konflikter på nationalt og overstatsligt plan. Her f.eks. fredsforhandlinger mellem regeringen og etniske mindretal i Myanmar.

Antallet af dødsfald som følge af krige er faldet, bl.a. fordi der er skabt bedre muligheder for at løse konflikter på nationalt og overstatsligt plan. Her f.eks. fredsforhandlinger mellem regeringen og etniske mindretal i Myanmar.

U Aung
3. november 2014
Delt 19 gange

Siden mennesket for 10.000 år siden opfandt landbruget og begyndte at organisere sig i fastboende samfund, har mængden af vold i verden været jævnt faldende; og i dag lever vi i den mest fredelige periode i menneskehedens historie. Det er Harvard-professor Steven Pinkers optimistiske pointe, som han præsenterede første gang i bogen The Better Angels of Our Nature fra 2011.

Og det holder stadig. Selv om krig i Syrien, Irak, Sydsudan og Den Centralafrikanske Republik har gjort 2013 og 2014 til ganske voldelige år, kan de samlede dødstal ingenlunde måle sig med tidligere tiders bloddryppende epoker, skriver Pinker i en ny, kort tekst. Både urtiden, Middelalderen og sågar 1960’erne var mere voldelige tider end i dag.

»Objektivt set har der været en stigning i antallet af dødsfald i krig i 2013 i forhold til 2012 (det er for tidligt at have data for 2014), primært på grund af krigen i Syrien. Men det samlede niveau af dødsfald er stadig langt under det i 1960’erne, 1970’erne og 1980’erne, hvor verden var et langt farligere sted,« skriver Pinker.

Hans udlægning bakkes op af krigshistoriker Gunner Lind fra Københavns Universitet.

»Pinker er i overensstemmelse med den bedste viden, vi har. Der er mange argumenter for, at verdens samfund generelt er blevet mindre voldelige,« siger Gunner Lind.

Mindre krig, slaveri og dødsstraf

Steven Pinkers analyser bygger på et særdeles omfattende statistisk materiale, der i mange tilfælde rækker helt tilbage til førhistorisk tid. Dataene viser, at antallet af krige, konflikter og folkemord er faldet gennem historien, og at de, der endnu forekommer i dag, dræber langt færre end tidligere. Siden 1300-tallet har antallet af mord pr. indbygger også været konstant faldende i alle de lande, der findes data fra, ligesom tortur, slaveri og dødsstraf i stor stil er blevet afskaffet.

I 1700-tallets England eksekverede man eksempelvis dødsdomme for forbrydelser som krybskytteri og majestætsfornærmelse – i dag har alle vestlige demokratier (minus 32 stater i USA) afskaffet dødsstraf.

»Vi kan se en meget stor nedgang i antallet af volds- og især drabstilfælde for de år, hvor vi har egentlig kriminalitetsstatistik. Det falder meget voldsomt fra engang i 1500-tallet og frem til 1700-tallet, hvor det begynder at ligne moderne tilstande. Det er ganske veldokumenteret,« siger Gunner Lind.

Han peger på, at almindeligt accepteret og rutinemæssig vold overfor børn, kvinder, homoseksuelle, underordnede eller andre racer ligeledes er faldet drastisk – ikke kun siden Renæssancen, men også igennem de seneste 100 år.

I 1890’erne var der således tre lynchninger af sorte i USA om ugen. I 1960’erne var tallet faldet til nul. Ligesom både antallet af voldtægter og mængden af hustruvold er faldet i Vesten siden 1970’erne.

Skuer man længere tilbage i historien, bliver det endnu tydeligere, at mængden af vold i verden er blevet mindre. Arkæologiske fund af øksemærkede kranier og spiddede ribben fortæller en drabelig historie om livet i urtidens jæger-samler-kultur.

»Der var ekstremt meget voldelighed dengang. Bare i det materiale, vi har fra Danmark, kan man nogle steder se, at omkring en tredjedel af menneskene er omkommet ved vold,« fortæller Gunner Lind.

Pinker estimerer, at risikoen for, at jæger-samler-folk omkom ved vold, var mellem 15 og 60 pct. Stammekulturer som Danifolket i Ny Guinea og de nordamerikanske indianere, var altså ikke så harmoniske og fredsommelige, som det til tider fremstilles, og filosoffen Thomas Hobbes havde øjensynlig helt ret, da han beskrev livet i de førmoderne samfund som »ensomt, fattigt, grimt, brutalt og kort«.

Handel og samarbejde

Det store spørgsmål er naturligvis, hvorfor volden er på tilbagegang.

Én forklaring, skriver Pinker, er, at mennesker i dag er mere værd levende end døde. Et virvar af politiske samarbejder og handelsforbindelser på tværs af kloden har gjort, at omkostningerne ved en krig er større end de potentielle gevinster. Som den amerikanske forfatter Robert Wright engang har sagt:

»En af de mange grunde til, at jeg ikke vil bombe japanerne, er, at de har bygget min minivan.«

En anden grund til, at volden er faldet, er ifølge Pinker, at udviklingen af stabile nationalstater og overnationale samarbejder som FN og EU har udfyldt de lovløse tomrum, hvor konflikter ofte udspiller sig. Stabile juridiske systemer, hvor kollektivet straffer lovovertrædere, overflødiggør vendettaer og stopper de endeløse spiraler af hævn, man kender fra mafiafilm og islandske sagaer. Pinker peger bl.a. på, at EU-samarbejdet har betydet, at der har været fred i Europa siden Anden Verdenskrig (med undtagelse af Jugoslavien og Ukraine). Thomas Hobbes havde således ret, da han i bogen Leviathan fra 1651 sagde, at en stærk juridisk funderet stat med voldsmonopol kunne mindske mængden af vold i et samfund.

Isabel Bramsen, der underviser i international konfliktløsning på statskundskab i København, er enig. Siden Anden Verdenskrig har verdenssamfundet opbygget et arsenal af ikke-voldelige måder at løse konflikter på og udviklet en »infrastruktur for fred«, hvor mægling og diplomati virker præventivt og effektivt, fortæller hun. Ikke mindst fordi internationale samarbejder omkring jura og retslige forhold gør, at konflikter mellem to lande ofte håndteres af en uafhængig tredje part.

»Hvis Danmark er vred over noget, Norge har gjort omkring Grønland, siger vi ‘Hey, Haag, hvad synes I, vi skal gøre i den her sag?’. Vi overgiver konflikten til en domstol. Vi går ikke bare i krig med Norge. Det havde måske ikke været tilfældet for nogle hundrede år siden,« siger Isabel Bramsen.

Derfor er det også væsentligt, at folkeret og flygtningekonventioner bliver respekteret, pointerer hun. Sætter man spørgsmålstegn ved international ret, risikerer man at underminere de strukturer, der har været med til at skabe en fredelig verden.

»I takt med at vi selv i Vesten ignorerer FN mere og mere, er vi med til at delegitimere det system, som man har bygget op omkring fredelige værdier, og det kan være farligt,« siger Isabel Bramsen.

Vi husker kun nutiden

Men hvis livet på kloden i 2010’erne faktisk er en historisk fredelig størrelse, hvorfor føler mange så, at verden brænder som aldrig før?

Det skyldes, siger Pinker, en almindelig psykologisk tendens til at tilskrive aktuelle og synlige oplevelser langt større betydning end fortidige og usynlige begivenheder.

»Folk tror altid, at volden er steget, fordi de konkluderer ud fra mindeværdige eksempler snarere end fra de globale data,« skriver Pinker.

»Nyheder handler om ting, der sker, ikke om ting, der ikke sker. Du ser aldrig en reporter stå på gaderne i Angola, Sri Lanka eller Vietnam og sige: ’Jeg er her for at rapportere, at en krig ikke er brudt ud i dag.’ Det er kun ved at se på data om verden som helhed, at du kan få et nøjagtigt billede af tendenserne,« skriver han.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for jan henrik wegener

"Eksotiske" lydspor i film hvor vold og krig indgår er vel et af tegnene på at der er enm del om snakken. Krig i de senere årtiers Europa forekom især i områder udenfor den generelle ordning i blokke, nemlig i det der var Jugoslavien, nu Bosnien, Kroatien, etcetera.
Dels p.g.a. de mange nye medier, TV, internetmedier og andre elektroniske medier og dels p.g.a. de langt tættere forbindelser med hele verden, får nok mange mennesker mere både at vide om og direkte billeder fra voldelige områder. Så mens den faktisk, direkte vold går "ned" gårt den "virtuelle", eller "fjernoplevede" vold op.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Curt Sørensen

Man har i artiklen helt 'glemt' 1. og 2. verdenskrig, ofrene for Hitlers og Stalins forfølgelser, Holocaust, ofrene for den kolde krig, borgerkrige og forfølgelser rundt omkring i verden, for slet ikke at tale om tilfælder af sygdom og massehunger som i Rusland i trediverne , som i Indien i årene 1945-70, under modernisering og borgerkrige i Chiang Kai Checks Kina, og i Maos Kina under det store spring fremad, under dødspatruljernes hærgen i Mellemamerika i 1970' erne, folkemordet i Rwanda 1994, o.s.v.. Gennem alle disse abstraktioner kan man jo sagtens få 'regnskabet' til at stemme. Også myten om 'den demokratiske fred' siden 1945 mobiliseres endnu en gang i den lalleglade fortælling om fred og civilisation. Der var ganske rigtigt historien igennem utallige krige, voldshandlinger og forfølgelser., men den moderne tids rædsler er også en realitet. Man bør læse f.eks. John Gray's artikel her i weekendens Information eller Zygmunt Bauman's tankevækkende bog om moderniteten og Holocaust.

Brugerbillede for Jens  Cini

Steven Pinker har sikkert ret men det er et øjebliksbillede som sikkert vil ændre sig over tid. Ser man alene på USA er det et samfund med store strukturelle problemer en enorm gæld som stiller spørgsmålstegn ved landets rolle som stortmagt indenfor de næste 10-20.år. Det er ikke engang sikkert USA kan overleve som nation når disse problemer kommer til overfladen. Læg dertil den igang værende opløsning af stater i mellemøsten og Afrika -som sikkert bliver være. Jeg tror ikke dette århundred vil blive mindre blodigt end det forrige. Der er også en enorm resource udnyttelse hvor ting som kun kan bruges en gang bliver brug og dertil kommer så eventuelle klimaforandringer. Jeg er ikke optimist på den lange bane.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens  Cini

Curt Sørensen
Jeg tror også Steven Pinker er i konflikt med sigselv. På den ene side er han evolutionær psykolog som ikke mener der er "et nyt menneske" på den anden side ser han bort fra alle de døde som var i forrige århundre på, at lave "et nye menneske". Han afviser på den ene side oplysningsprojektet (som John Gray som også har brugt evolutionær psykologi i "Straw dogs") men slår så over i troen på mennesket kan komme fri af dets natur.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben  Knudsen

Hvis man på verdensplan lægger individets uddannelse og viden til grund er vold med dødelig udgang på et uforståeligt niveau, der ligner gamle dages, hvor så meget blev løst med vold og krig.
Fremkomsen af droner kan nok bidrag positiv, for dem det så ikke går ud over.
Når man dertil lægger nyhedsformidlingens kræsen om vold og død, føles det som om vi lever i middelalderen. Død og vold bruges som underholdning og seer-og lytterskaren har jo aldrig været større.
Så det der er blevet mindre, føles større. vi kan nok ikke undvære det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars R. Hansen

Selvfølgelig er orden bedre end uorden, tyranni bedre end anarki eller civilisation bedre end barbari, når det kommer til voldsniveauet internt og eksternt - og det er ærgerligt, at de stabile nationalstater, der i det store og hele har holdt freden internt og eksternt siden dets deres etableringer, søges undergravet - blandt andet med henvisning til internationale konventioner.

Og både FN og EU - der er vidt forskellige organisationer - er nærmere udtryk for en international (fredelige gennem styrke/magtbalancen) orden, ikke skabere af en sådan - det er de stabile nationalstater bag som denne internationale orden udspringer og opretholdes af - uden de stabile nationalstater ville de internationale og overnationale samarbejdesorganisationer falde sammen.

Dem - og det er mange - der arbejder for at nedbryde nationalstaten til fordel for internationale og overnationale organisationer - måske ligefrem en verdensregering - arbejder ikke for en fredelig fremtid.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen

Jeg kan ikke lade være med at tænke på de ca. 25% af danskerne, der IKKE synes om internationale foreninger som især EU - og sikkert også FN.
Vi skal ud, siger de, hver gang der rapporteres et problem. Uanset hvad årsagen så end er.
Men Pinkers siger jo også ganske klart, at en god nyhed ikke er værd at omtale - hvorfor alt det, der faktisk foregår i EU og FN ikke får spalteplads - kun de rene røverhistorier, der kan sælge aviser.

Synd og skam - især for aviserne, der er på vej ned i en faldgrube, de selv har gravet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole  Olsen

Pinkers påstand lyder som rent vrøvl.

Bortset fra Vietnamkrigen, som var slem nok, var der vist ikke andre alvorlige krige og myrderier i 60-erne. Perioden fra ca. 1870 til 1914 var vel en af de roligste, hvad angår tabte menneskeliv. Mon ikke voldtægter nu er i stigning i Vesteuropa, ligesom statens voldsmonopol også mange steder er kommet i skred. Hvis statistikker om vold og voldtægt viser nedgang, skyldes det måske at mange ikke anmelder det, da de ved de ikke kan forvente at ordensmagten gør (har tid til) noget ved sagen, end en faktisk nedgang. Da jeg var barn i 50-ernes Danmark ryddede et mord forsiden på aviserne - i dag er det en næsten daglig notits.

Jeg synes meget mere situationen i verden på mange områder minder mere om Robert Kaplans 'The Coming Anarchy', end det man præsenters for i artiklen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for erling jensen

Refleksioner over Pinkers "lange fred".

..."og i dag lever vi i den mest fredelige periode i menneskehedens historie. Det er Harvard-professor Steven Pinkers optimistiske pointe,"...

If. Pinker, professor ved Department of Psychology ved Harvard University, har der været "en lang fred" siden Anden Verdenskrig; i den virkelige verden har der været en lang række af lange og altødelæggende krige, hvor USA har spillet hovedrollen i de fleste: Koreakrigen (1950-53) med 3-4 mio. ofre, Vietnam, Laos og Cambodia (1954-1975) med 4 mio. ofre, Irak (1990-) mellem 500.000 og mere end 1 mio. ofre, afhængigt af hvem, der tæller; Afghanistan (2001-), eller Sovjetunionens invasion i 1979-, med et ukendt antal ofre, som muligvis skal tælles i hundredtusinder; den Demokratiske Republik Congo (1996-) med 5-6 mio. ofre med direkte altafgørende engagement fra de amerikanske klientstater Rwanda og Uganda.

Der var også meget dødelige krige i Iran, invaderet af Saddam Husseins Irak (1980-1988), som kostede 1 mio. livet, med amerikansk helhjertet opmuntring og støtte på alle planer. Og ud over disse krige har USA, med 9/11, 2001 som inspirationskilde, været i stand til at erklære en global "krig mod terror", ubegrænset og stadig i fulde omdrejninger, for at sikre, at Pinkers "lange fred" ikke skulle blive afbrudt af en konflikt, der ville passe i Pinkers standard for en virkelig krig.

Inden for samme tidsramme som Pinker anfører for "den lange fred", har verden også været vidne til, efter Sovjetblokkens opløsning, den ubønhørlige udvidelse af den amerikanske styrede NATO blok, og dennes medvirken til opløsning af det tidligere Jugoslavien i 90'erne; dens stadigt større udvidelse af medlemmer fra 16 til 28 stater, inkl. de baltiske lande og tidligere østeuropæiske satellitstater til Sovjetunionen, og en voksende amerikansk og NATO indkredsning af Kina og Rusland, hvor det seneste skud på stammen er Ukraine.

Voldsmentaliteten har mange ansigter, som ikke nødvendigvis giver sig udtryk i direkte krigshandlinger. I 00'erne i 21. årh. har USA åbent indladt sig på systematisk brug af "forstærkede forhørsmetoder", ( omskrivning for tortur) og til hyppig brug af "extraordinary renditions", et system, hvor USA sender fanger til stater, som stiller sig til rådighed for USA med tortur, herunder Syrien, da Assad var en nær allieret eller Egypten og andre lande kendt for brug af tortur som et yndet middel til undertrykkelse af folkelig opinion.

Pinkers standard for afbrydelse af "den lange fred" ville være en krig mellem stormagter. Han hævder, at "demokratier undgår stridigheder med hinanden", men at de "har en tendens til at holde sig ude af stridigheder i det hele taget", (s.283), hvilket han kalder den "demokratiske fred
" (278-284). Dette vil uden tvivl komme som en overraskelse for efterkommerne af de millioner af ofre for amerikanske attentater, sanktioner, eksempelvis af Irak fra 1991-2003 med over 1 mio. ofre, omstyrtninger af mange demokratisk valgte regeringer, bombardementer, krige og invasioner siden 1945. For Pinker tæller angreb på en mindre magt af et af de større demokratier ikke som en virkelig krig eller kan bruges som modbevis på den "demokratiske fred", ligegyldigt hvor mange menneskeliv, de koster.

Som han beskriver det, "er erobring ikke længere et tænkeligt valg blandt respektable lande". Pinkers arbejde på mere end 800 sider er et overvældende ideologisk arbejde, med fordomme, der afslører sig på alle planer; kilder, sprog, rammer, historisk og politisk kontekst og substans. Når imperialistiske aktiviteter fører til unævnelige resultater, tager ideologisk tænken over; med kommunistisk ekspansionisme som dæmonen og amerikansk inddæmning og forsvar for de ædleste principper, forsvar for fred, frihed og demokratiske idealer. Propagandaapparatet har ukronede dage.

Pinker forbigår, ikke specielt elegant, men formentlig meget bevidst, efterkrigstidens vækst af amerikansk militarisme, med dets kapitalinteresser i våben og krigsførelse, og den stadigt større og selvforstærkende magtstruktur i det militærindustrielle kompleks´ muligheder for at skabe "national sikkerhed".

Han kommer ikke ind på, at USA er domineret af en militærindustriel struktur, med et kolossalt, uhyre voldsomt engagement, styret af enorme kapitalinteresser, der er mere interesseret i KRIG end i fred. Denne uretmæssige indtrængen og overtagelse af væsentlige dele af det politiske system i landet med henblik på permanent krig har haft dybt alvorlige indskrænkninger for amerikanernes borgerrettigheder og medført vidtgående omgåelse og knægtelse af demokratiske spilleregler.

Erling Jensen, cand.jur.

Brugerbillede for Jens  Cini

Jeg kan se på Amazon så er flere kritikere af bogen også slået ned på det nået selektive brug af data. Det er sikkert rigtigt,at vestlige og asiatiske lande er blevet mindre voldlige efter staten fik monopol på vold. Dette monopol har den dog ikke mange steder i verden. Steven Pinker kunne jo blot se på Mexiko har bander har større magt end staten mange steder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for erling jensen

Folkedrab - i Pinkers fordomsfulde optik.

I sin behandling af folkedrab når hans selektivitet uanede højder af bias. Han henviser til stadighed til ofre for borgerkrigen i Bosnien i 1992-1995 som et eksempel på folkedrab, og på et sted angiver han tallet til 225.000, (340). I et af sine notater bliver det på højst besynderlig vis ændret til nærmere 100.000 end 200.000. I teksten anfører han, at nogle af de tal, han bruger for "folkedrab" kan være overvurderede. Trods denne diskrepans vil han alligevel holde sig til de overvurderede tal, selv om to uafhængige studier, et iværksat af den norske regering og et andet af anklagemyndigheden i ICTY, den internationale domstol for Jugoslavien, når frem til vurderinger for drab på alle sider i krigen til 100.000, og antallet for bosniske muslimer dræbt i krigen til ca. 33.000. Dette er ikke just det indtryk, man får, når man nærlæser vestlige massemediers beskrivelser af de "skyldige" i denne krig, nemlig serbere, både de bosniske serbere og serberne i Serbien.

Pinker følger også partilinjen om folkedrabet i Rwanda i 1994. Han tager for givet, som en uomtvistelig "kendsgerning", at folkedrabet var en Hutu baseret nedslagtning af "700.000 Tutsi'er på kun 4 måneder, begået af omkring 10.000 Hutu'er bevæbnet med macheter"... og at den stakkels Bill Clinton "var hjemsøgt af sin egne mislykkede bestræbelser til at handle" for at stoppe drabene (339).

Pinker er helt klart uvidende om det faktum, at Clinton faktisk handlede - nemlig for at få FN til at fjerne sine tropper, netop som massedrabene eskalerede i april 1994, i modstrid med Hutu lederes ønsker, men i overensstemmelse med krav og interesser hos den amerikansk støttede og militært dominerende Rwandan Patriotic Front, ledet af Tutsi'en Paul Kagame (81). Pinker er også uvidende om den kendsgerning, at Kagame var ansvarlig for nedskydning af det fly, der havde Hutu præsidenten ombord, hvilket udløste massedrabene, og at Kagames styrker erobrede Rwanda på 100 dage, og at USA nu er trofaste støtter af Kagame regimet. Den samme Kagame er dybt involveret i Congos tragedie, hvor 5-6 mio. har mistet livet, naturligvis med aktiv støtte af USA.

Der er gode grunde til at tro, at flere Hutu'er end Tutsi'er blev dræbt i dette folkedrab under Kagames erobring af magten i Rwanda. Ved en folketælling i 1991 i Rwanda var antallet af Tutsi'er 675.000; efter folkedrabet overlevede 300.000. Med 800.000 dræbte (Pinker: 700.000) må tallet for dræbte Hutu'er naturnødvendigt være meget større end dræbte Tutsi'er. Da dette ikke er bekvemt for vestlige landes salgsargumenter og propaganda for den førte politik i området, bliver dette faktum bekvemt undertrykt.
Pinker er ikke i sin "efterforskning" efter "sandheden" nået til den side, hvor disse informationer ville være blevet åbenbare for ham.

Han undlader også at binde denne succesrige Kagame erobring af og folkeddrab i Rwanda sammen med Kagames invasion af den Demokratiske Republik Congo, som var det andet amerikansk støttede folkedrab i denne region. Hvert tilfælde af Irak tilfældene - sanktionerne fra 1991-2003 med 1 million ofre, og den anden invasion/besættelse i 2003 - kostede langt flere drab end drabene i Bosnien, men de var iværksat og i det store og hele udført af de forkerte parter, USA og dets allierede, og derfor vi vil lede forgæves hos Pinker efter ordet "folkedrab" i disse tilfælde, hvilket gør hans bog og hans konklusioner dybt utroværdige. Selv om millioner, i Danmark og i resten af verden, inkl. USA, demonstrerede i gaderne mod den amerikansk ledede invasion af Irak i 2003, viser Pinker ikke den mindste forargelse over dette angreb; han er på linje med sin præsident og bruger ordet og begrebet "folkedrab", når det passer i hans ideologiske verdensbillede.

Et meget større antal civile blev dræbt i de over 600 massakrer af Maya indianere i Guatemala i det tidlige 80'ere end under borgerkrigene i Bosnien, 1992-1995, med det totale antal dræbte indianere, usikkert, men muligvis i omegnen af 200.000 eller flere. Men Guatemala er og var en amerikansk klientstat, og drabene i landet bliver på intet tidspunkt nævnt i Pinkers bog.

Pinker undlader også at diskutere den indonesiske invasion og 24 år lange besættelse af Østtimor i 1975 i sin sektion om "folkedrab". Drabstallet for denne militære invasion mod en tidligere portugisisk koloni, efter at den havde vundet sin uafhængighed, anslås til 200.000, ud af en befolkning på ca. 700.000. Det betyder, at mellem en fjerdedel og en tredjedel gik til grunde, hvilket gør Østtimor til det værste tilfælde af folkedrab siden Anden Verdenskrig, i forhold til befolkningens størrelse, og betragteligt større end de forholdsvise antal af ofre for sultkatastroferne i Sovjetunionen under Stalin og i Kina under Mao.

I sin "afhandling" nævner Pinker kun Østtimor to gange og meget kort og med en undskyldende drejning. Den første gang fortæller han sine læsere, at den "indonesiske overtagelse af Østtimor" var et eksempel på "erobring", der i sidste instans blev "omstødt" (259). Den anden gang han nævner Østtimor , hævder han, at de " berygtede borgerkrige og folkedrab i 90'ere i stor udstrækning blev begået af bander af hooligans, påvirket af narko og alkohol" (312).

Intetsteds i sin bog nævner han, at det var den indonesiske hær, der begik massedrabene, der begyndte i 1975; han nævner heller ikke, at denne invasion og besættelse blev støttet af USA fra starten (88), en kendsgerning, der på væsentlig vis forklarer hans mangel på engagement i og aktive interesse for dette virkelige folkedrab.

Erling Jensen, cand.jur.

Brugerbillede for Bjørn Pedersen

Jeg tror, at en del kommentatorer lægger lidt for meget i erklæringen om at vi aldrig har haft en fredeligere verden.

At vi aldrig har haft så lidt død og krig, er ikke ensbetydende med en afvisning at vi har eller har haft død og krig i nyere tid.

Man går ikke i krig idag som man gjorde under 1. verdenskrig, eller blot 2. verdenskrig. Ja, det er forfærdeligt at der dør civile som følge af droneangreb og missiler, men der ville dø flere havde disse våben ikke eksisteret. Man skal altså ikke forveksle det lavere antal døde, eller antallet af krige med at lande skulle være blevet mindre interesserede i at dominere hinanden. Det er bare blevet lettere for dem at gøre dette diplomatisk, via efterretningstjenester og økonomiske sanktioner.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jasper Jacobsen

Det er ret interessant hvordan stort set alle kommentarer nægter at indse at verden på mange punkter, bl.a. vold, er blevet et bedre sted at være. Tilsyneladende har "if-it-bleeds-it-leads"-journalistikken fået et godt mentalt greb i de fleste, som ved hjælp af namedropping af diverse folkedrab og tragedier i fortiden tror de ved bedre end en Harvard-professor. Hint: En tilfældig wikipedia-reference om manden credentials beviser ingenting.
Verden ER blevet mere fredelig. Sandsynligheden for at dø en voldelig død blandt jæger-samlere var som vi kunne læse 15-60%, og hvis jeg husker korrekt fra bogen er det i dag lidt under 0.03%. Det er altså en markant forbedring. Husk på vi er blevet en meget mere forbundet og empatisk civilisation (selvom det ikke nævnes i nyhedsstrømmen) end vi har været tidligere. Hvis verden virkede mere fredelig i f.eks. 1950'erne var det bl.a. fordi at al information blev filtreret af centraliserede redaktioner inden den blev rapporteret i monopol-medierne, modsat i dag hvor vi kan være vidende om begivenheder på den anden side af jorden sekunder efter de sker.

Brugerbillede for Alan Strandbygaard

Hmm...

"Vi lever i den mindst voldelige periode i menneskehedens 200.000 år lange historie."

Ja, jo, og det skal så få mig til at falde ned på jorden igen, og ikke brokke mig over den lille-bitte-ubetydelige' vold der nu er tilbage? Det dér med accept af laveste fællesnævner?

Eller skal jeg opfatte det, som en opfordring til at brokke mig endnu mere, så vi helt fjerner volden? Det er vel det der er målet. Ikke sandt?

jeg kan sagtens se, at der er mere fred. I hvert tilfælde foregår krigen ikke så hyppigt på slagmarken, hvor legemer bliver flænset eller sprængt i luften. Men hvor befinder krigen sig så? For den stopper jo ikke. Den flytter sig bare.

Jeg vil meget hellere vide, hvor krigen foregår nu.

(Hvad siger du, Merkel?)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

Artiklens overordnede iagttagelse synes at holde vand, men der er ingen grund til kritik af de der hælder amerikansk og anden olie ud over idyllen. Naturligvis er der ikke en udvikling på dette felt der kan iagttages over eet menneskeliv - det kan stjernernes hvirveldans i galaksen heller ikke. 99% af problemet er et artskarakteristika - på nye flasker, men som vil forfølge menneskets kollektive strukturering i en eller anden form sålænge arten eksisterer. 'Humanisme' er derfor næppe som man sommetider ser det, og som det er blevet propaganderet siden 1990, at forstå som apologeti for menneskets leviathanske væsen, men et oprør mod det, til gavn for individet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

"Sandsynligheden for at dø en voldelig død blandt jæger-samlere var som vi kunne læse 15-60%,..."

Ja, nu er sandsynligheden for at dø en ikke-voldelig strådød på en øde hospitalsstue så nok større......

Man opererede vist i flere gamle kulturer med tanken om en "god død" fremfor en ynkelig, når man jo nu uomtvisteligt skulle dø under alle omstændigheder.
Hvilket måske egentlig ikke var nogen helt tosset tanke?

Brugerbillede for Claus Jensen

"But not only is there no credible evidence that war characterized human life prior to “civilization,” there is massive evidence that war is among the artifacts forged by civilization. The anthropologist Douglas P. Fry even calls the belief that humans faced a far higher probability of violent deaths in “nonstate” than “state” societies “Pinker’s Big Lie,” and adds that “in all cases, [war] was recent, not ancient activity—occurring after complex forms of social organization supplanted nomadic hunting and gathering.” In a forthcoming collection edited by Fry, the anthropologist R. Brian Ferguson assails what he calls “Pinker’s List” of 21 “Prehistoric” graves, and concludes that the list “consists of cherry-picked cases with high casualties,” and misrepresents “war’s antiquity and lethality."

https://zcomm.org/znetarticle/steven-pinker-on-the-alleged-decline-of-vi...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

Lise Lotte,

jeg vil på ingen måde kalde nedenstående før bevisførelse, men der er dog nogle oplysninger og links til evt. brug i egne studier.:

http://www.archaeology.co.uk/articles/features/bloody-stone-age-war-in-t...
http://en.wikipedia.org/wiki/Life_expectancy
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1266108/

"stridigheder og mord" kunne dog med megen ret kaldes en "naturlig" dødsårsag blandt mennesker uanset tid, er jeg bange for!?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Nic Pedersen
Jeg må indrømme en vis morskab over den slags statistik. I nutiden kan man ikke engang blive enige om hvordan man opstiller en statistik over hvor stor arbejdsløsheden er,
om den er 2.2 mill, om den er 800.000 eller 154.000.
Personligt ville jeg sætte større pris på en opgørelse over alle de borgere, som er i arbejde, men sådan er der så meget.

Antropologer, arkæologer og andet godtfolk som beskæftiger sig med fortiden er som alle andre forskningssektorer afhængige af økonomiske midler, og dermed en vis selektion af, hvad det er muligt at beskæftige sig med, og hvad der må nedprioriteres.
Med al respekt for det store arbejde, som ER gjort og det arbejde som foregår nu og i fremtiden, har jeg ligesom MKN en stor skepsis overfor påstande om statistikker om jæger-samler-samfund
og deres indretning og hvordan de levede. Deres sociale liv, OG ikke mindst, hvad de døde af.

det er simpelthen for spekulativt og for interesse-afhængigt et område i en for fjern fortid til at pege på andet end tendenser, sandsynligheder og muligheder. Undskyld.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Ulrik Mortensen
Pinker konkluderer fortiden på baggrund af studier af NUtidige studier af nutidige jæger-samler-kulturer???

Njah, det vil jeg ikke acceptere som sigende noget om for 15.000 år siden, hvor mennesker (formodentlig) også tiere blev dræbt af dyr, jordskred, bakterier, vand, kulde eller sygdomme. Tror jeg.

Jeg er ikke tilhænger af en forfaldsteori, hvor verden, livet og menneskene engang i en nær-mytisk fortid var meget bedre og mindre voldeligt end i dag.
men jeg er heller ikke tilhnger af den teori, at verden, menneskene og livet er blevet bedre i nutiden.
Desværre.
For mig er verden, livet og menneskene i bund og grund de samme, som de var for 200, 2000 eller 20000 år siden omend omgivelserne og betingelserne har ændret sig.
Kedeligt, jeg ved det godt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Jensen

Udover, det citerede eksempel, så kommer analysen, jeg linkede til foroven med masser af andre eksempler på de kunstgreb, Pinker bruger for at nå sine konklusioner, så jeg kan ikke se, der er så meget tilbage at diskuterere bortset fra måske at påpege mange af de ting, Pinker ikke betragter som vold - f. eks. volden ikke mod liv men mod livsgrundlaget, den enorme rovdrift på natur og ressourcer og tvangen af milliarder af mennesker ind i kapitalistiske produktionssystemer.

Antropologi og arkæologi er voldsomt ideologisk ladede discipliner traditionelt fyldt med fordomme om menneskets evolution ("missing link"-kontroversen raser f. eks. ufortrødent videre) ledsaget af talrgie bedragerisager og de sædvanlige statistiske fiksfakserier, vi ser i al politik.

Et enkelt statistisk nummer, man man lave, når man beregner levealder er at tælle børnedødelighed med. Der er jo ingen tvivl om, at vi er blevet bedre til at holde nyfødte i live, inklusive mange naturen selv ville vælge fra.

Lad os tage et tænkt eksempel og sige, at hvert andet barn dør, før det når at fylde 1 år, men at de, der klarede sig forbi det punkt, bliver 75. Så kan arkæologen selv vælge, om han vil gå ud og sige, at folk i den periode eller samfund levede forbløffende længe, eller om han hellere vil proklamere, at de aldrig blev en dag over 38.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jan henrik wegener

Uden at udtale mig specifikt om jægerstenalderen kan jeg da sige at der er utroligt mange spor efter voldelige hændelser på de lig jeg kender til fra tidligere forhistoriske og historiske perioder. Utvetydige tegn på drab, henrettlese eller i det mindste gamle lessioner. Man tænker blot på moseligene (er der ét eneste mosefund hvor personen ikke er kommet voldeligt af dage?) "ismanden" (eller Ôtsi), dræbt af et pileskud, diverse fund fra middelalderen, romertid m.m. Sammenholdt med skriftlige kilder giver de et indtryk af en ret voldelig historie. Skrifterne kan måske være atypiske, idet drab og vold vel gennem tiderne har været ingredienser i "den gode historie", men tilbage til arkæologerne og retsmedicinerne står de arkæologiske fund.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hugo Pieterse

@Michael Kongstad Nielsen

Det vi ved om nuværende eller nyligt værende stenalderfolk viser så vidt mig bekendt at mange af disse folkestammer så godt altid var i evig krig. Jeg kan f.eks. nævne Papuaer i Ny Guinea, hovedjægere som Dayakkerne i Indonesien.

Krig var eller er ikke altid kun en kamp om ressourcer, men ofte en mulighed for at bevise sin mandighed, styrke, stammens overlegenhed, de lokale guders magt etc.

Ofte består disse "krige" af mindre skærmydsler, og antallet af døde er ikke altid stort, men udryddelser og massakrer forekom også.

Nogle af de nordamerikanske indianerstammer skulle have været særlig frygtet blandt nabostammer pga. deres morderiske togter mod andre stammer. Det var vist let nok for de europæiske kolonister at dyrke alliancer med nogle af disse stammer, og at udspille indianerne mod hinanden.

Alle disse ting foregik / foregår i enorme og meget tynd befolkede områder. Men jæger-samlere har faktisk brug for enorme områder for at opretholde livet.

Jeg kan ikke se data / teorier som støtter din romantiske opfattelse af fortiden. Desuden vil mange af de involverede afvise præmissen om at krig kamp og drab er negative størrelser. I mange kulturer, derunder nogle asiatiske, er kamp og konkurrence vigtige og nødvendige størrelser for et samfunds opretholdelse. De tror på at "fred", forårsager slaphed og degeneration. Det vestlige romantiske menneskes ideologiske og moralske afvisning af vold er ikke noget universalt. Den menneskelige erfaring er faktisk at vold og frihed hører sammen. Uden villigheden til at begå vold, kan friheden ikke forsvares og slaveri er resultatet. Vold er ikke kun en negativ størrelse. Vold er også i de fleste tilfælde en forudsætning for opnåelse af frihed.

På hjemmesiden www.nwf.org/wildlife/ angives det at en ulveflok kan have territorier der strække sig fra 50 kvadrat miles til mere end 1000 kvadrat miles.

En ulveflok kan ernæringsmæssigt sammenlignes med en lille stamme jæger-samlere. I mange af de varme lande er der på trods af den umiddelbare frodighed alligevel ikke meget egnet føde at finde, og nogle af de mest primitive stammer må klare sig på uheldige diæter bestående af halv/giftige træprodukter og anden ensidig stivelseskost. Protein er den store mangelvare - modsat den ide de fleste Europæere har omkring en jungle fyldt med spiselige dyr.

Der findes dårlig nok en dyreart hvor ikke hævdelse af territorier er en konstant og meget central beskæftigelse.

Brugerbillede for Ole Nielsen

Hugo Pieterse.
Indtil 1864 lå Danmark næsten permanent i krig med nabolandene.
1864 satte midlertidigt en stopper for det krigeriske.
Men nu har Danmark så genoptaget de gode gamle dyder.
Hvem ved.
Måske skal vi være i permanent krigstilstand i et par hundrede år.
Indtil et nyt 1864.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Apropos 'fredelige tider' -
Hvis man nu lige kigger nærmere på de utallige (gensidige) personangreb af mere eller mindre lødig art, som finder sted i mange af de aktive kommentartråde her på avisen, så vil det med al mulig tydelighed fremgå, at nutiden bestemt ikke er spor fredelig.
Det kan godt være, der ikke flyder synligt blod,
men detkandaNOKvære at der pustes sig op, udfoldes halefjer og løbes pander sammen med store skrald.

Fredelige tider?
HAH.
Volden er for en stor del bare flyttet ind i hovedet på os, fordi blod grisser og man bliver puttet i fængsel for det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for erling jensen

Strukturel vold - if. Steven Pinker

Pinker opererer i sin omfangsrige bog på over 800 sider ikke med begrebet strukturel vold; et begreb, der tilskrives Johan Galtung, norsk freds- og konfliktforsker. Da den er undgåelig, er den årsag til for tidlig død og unødvendig forringelse af livsbetingelser for hundredvis af millioner af mennesker. Galtung definerer strukturel vold som "den forøgede rate for dødsfald og handicap, som påføres dem, der befinder sig på de laveste trin i samfundet".

Hvis et menneske dør som følge af tuberkulose i 1850 er det if. ham ikke udtryk for vold, da det var en uundgåelig følge af de livsbetingelser, der var fremherskende på den tid. I dag ville sagen stille sig helt anderledes. Eksemplerne er legio.

Verdens ressourcer er umådeligt ulige fordelt. I år 2000 ejede 1 % af voksne mennesker 40 % af alle globale værdier, og de rigeste 10 % sad på 85 % af den totale velstand. Den globale skævvridning af verdens ressourcer viser sig også ved, at 90 % af den totale velstand i verden er koncentreret i Nordamerika, Europa og i højindkomstlande i Asien.

I 2013 døde 6,3 mio. børn under 5 i u-lande; 815 mio. mennesker er underernærede; 1, 1 milliard mangler adgang til rent drikkevand; flere end 880 mio. har ikke adgang til basale sundhedsfaciliteter; omkring en tredjedel af alle menneskelige dødsfald, 50.000 dagligt, skyldes fattigdomsrelaterede årsager, som er lette at forebygge med bedre ernæring, rent drikkevand, vacciner og antibiotika; alt dette ud af en global befolkning på 7 mia.

De to krige i Afghanistan og Irak har kostet USA flere billioner $, (1 billion = 1.000 milliarder), for ikke at tale om de danske bidrag på flere milliarder. For dette astronomiske beløb ville man kunne løse alle væsentlige u-landsproblemer indtil flere gange, som de er beskrevet ovenfor, hvis viljen havde været til stede; nogle få millioner afghanske piger er kommet i skole, og passionerede tilhængere af amerikanske krigseventyr klapper i deres små hænder.

Det vigtigste begreb i al tale om økonomi kan bedst beskrives med ordet knaphed. I vores private husholdninger og i den globale økonomi er der knaphed på ressourcer; vi har kun en lagkage at gøre godt med, og det er op til os selv i vores personlige liv og i vores ansvar for den globale økonomi at skære kagen i de stykker, som bedst tilfredsstiller vores behov. Mht. globale ressourcer har den vestlige verden valgt, og dette valg skaber en voldsspiral, der koster utallige millioner af mennesker livet.

Det er udtryk for vold, når en ambulance for nylig undlod at rykke ud i tide for at hjælpe en hjemløs mand, der lå på gaden. Denne forsinkelse kostede ham muligvis livet.

Vi ved, at børn i u-lande har en 10 gange større sandsynlighed for at dø, inden de bliver 5 år gamle, sml. med børn i højtudviklede lande. Selv med en kraftig forbedring af levebetingelser i u-lande gennem de seneste årtier, er 6,3 mio. små børns for tidlige død en vederstyggelighed, som siger alt om os som mennesker med ressourcer til at afhjælpe disse forhold. Selv om tallet af forebyggelige dødsfald i u-landene er faldet kraftigt, er det voldsomme tal, vi taler om. Med et slag på tasken har strukturel vold siden Anden Verdenskrig kostet mellem 400 mio. og op imod 1 milliard børn livet, fordi vi, i den rige del af verden, har prioriteret anderledes.

Det er ikke forhold, Pinker tillægger nogen betydning. Vi er i hans verden blevet et meget mere fredeligt samfund - og derfor ingen grund til bekymring.

Erling Jensen, cand.jur.

Brugerbillede for jan henrik wegener

Det er da - nærmest - noget vrøvl at Danmark før 1864 lå "i næsten permanent krig med nabolandene", selvom det hyppigere deltog i krige i 1800-tallet. På Napoleons side til 1814, vel nærmest presset til det, i treårskrigen mod slesvig-holstenerne og i 1864 mod Preussen og Østrig.
I det hele taget er der mange besynderlige udsagn om historiske emner i de forskellige debatblogs, inklussive fra tid til anden Informations såvel som andre avisers.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel  Madsen

Det er dokumenteret mange gange, at tilværelsen som jæger/samler var (og er) særdeles ufredelig. F.eks. ved at se på de gravfund, der er lavet og ved at se på nutidige folkeslag, der lever en jæger/samler tilværelse. Det bør efterhånden ikke være til diskussion mere, og den ahistoriske romantisering af "den ædle vilde" bør stoppe.
Hobbes havde ret, på den led, at en suveræn (uanset hvor brutal han/den er) selvfølgelig stopper meget af den dagligdags vold mellem borgerne i samfundet. Mht. vold mellem stater, så har antallet af omkomne i krige været støt faldne siden 2. VK.

http://www.economist.com/node/10278703
"War is a big word for dawn raids, skirmishes and lots of posturing, but death rates are high—usually around 25-30% of adult males die from homicide."
Forholdsvist langt højere tabstal end både russerne, tyskerne og japanerne led under 2. VK.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel  Madsen

Mht. Galtung, så har der til alle tider eksisteret "strukturel vold". Der er ingen grund til at antage, at det er værre nu end før i tiden - tværtimod.
Dødsfaldende for underklassens ringe levevilkår var horrible, f.eks. under enevælden her i Danmark, for slet ikke at tale om f.eks. kartoffelpesten i Irland og diverse andre sultkatastrofer, som bl.a. englænderne (direkte eller indikerte) har stået bag i koloni-æraen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hugo Pieterse

Claus Jensen: "Jeg ser, du var nødt til at henvise til en ulveflok for at understøtte dine påstande om mennesker."

"Var nødt til",?

Er der nogen ting du er uenig med, eller er det jeg fremfører særligt eksotisk eller usædvanligt?

Indlægget var i ikke specielt politisk eller ideologisk ment men fra et biologisk og evolutionært perspektiv. Det jeg har skrevet anser jeg stort set for almenviden, men det kan være du kan fortælle mig hvor jeg er helt ved siden af?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel  Madsen

@Hugo Pieterse: "I mange kulturer, derunder nogle asiatiske, er kamp og konkurrence vigtige og nødvendige størrelser for et samfunds opretholdelse. De tror på at "fred", forårsager slaphed og degeneration".

Sådan var ånden (interessant nok) også i Europa lige før udbruddet af 1. VK. F.eks. i form af de itallienske futurister, men også i mange andre strømninger i perioden op til 1. VK. Fred blev set som ledende til slaphed og ladhed, og krig blev set som en aktivitet, der kunne "rense luften".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel  Madsen

Mere statistik om jæger/samleres dødelighed: http://johnhawks.net/weblog/reviews/life_history/aging_evolution/hill_20...

Men ret skal være ret: Det ER et emne, der diskuteres heftigt - og som vi nok aldrig får det endelig svar på, idet vi ikke kan rejse tilbage i tiden, men må forlade os på arkæologiske fund samt at observere nutidige jæger/samler samfund.
http://queersingularity.wordpress.com/2012/06/20/neither-angels-nor-demo...

anbefalede denne kommentar

Sider