Læsetid: 5 min.

Vi lever i den fredeligste epoke i menneskehedens historie

Mængden af krig, mord og vold har været jævnt faldende gennem de seneste 10.000 år. På trods af borgerkrige i Syrien, Irak og Sydsudan lever vi i dag i den mindst voldelige periode i menneskehedens 200.000 år lange historie
Antallet af dødsfald som følge af krige er faldet, bl.a. fordi der er skabt bedre muligheder for at løse konflikter på nationalt og overstatsligt plan. Her f.eks. fredsforhandlinger mellem regeringen og etniske mindretal i Myanmar.

U Aung

3. november 2014

Siden mennesket for 10.000 år siden opfandt landbruget og begyndte at organisere sig i fastboende samfund, har mængden af vold i verden været jævnt faldende; og i dag lever vi i den mest fredelige periode i menneskehedens historie. Det er Harvard-professor Steven Pinkers optimistiske pointe, som han præsenterede første gang i bogen The Better Angels of Our Nature fra 2011.

Og det holder stadig. Selv om krig i Syrien, Irak, Sydsudan og Den Centralafrikanske Republik har gjort 2013 og 2014 til ganske voldelige år, kan de samlede dødstal ingenlunde måle sig med tidligere tiders bloddryppende epoker, skriver Pinker i en ny, kort tekst. Både urtiden, Middelalderen og sågar 1960’erne var mere voldelige tider end i dag.

»Objektivt set har der været en stigning i antallet af dødsfald i krig i 2013 i forhold til 2012 (det er for tidligt at have data for 2014), primært på grund af krigen i Syrien. Men det samlede niveau af dødsfald er stadig langt under det i 1960’erne, 1970’erne og 1980’erne, hvor verden var et langt farligere sted,« skriver Pinker.

Hans udlægning bakkes op af krigshistoriker Gunner Lind fra Københavns Universitet.

»Pinker er i overensstemmelse med den bedste viden, vi har. Der er mange argumenter for, at verdens samfund generelt er blevet mindre voldelige,« siger Gunner Lind.

Mindre krig, slaveri og dødsstraf

Steven Pinkers analyser bygger på et særdeles omfattende statistisk materiale, der i mange tilfælde rækker helt tilbage til førhistorisk tid. Dataene viser, at antallet af krige, konflikter og folkemord er faldet gennem historien, og at de, der endnu forekommer i dag, dræber langt færre end tidligere. Siden 1300-tallet har antallet af mord pr. indbygger også været konstant faldende i alle de lande, der findes data fra, ligesom tortur, slaveri og dødsstraf i stor stil er blevet afskaffet.

I 1700-tallets England eksekverede man eksempelvis dødsdomme for forbrydelser som krybskytteri og majestætsfornærmelse – i dag har alle vestlige demokratier (minus 32 stater i USA) afskaffet dødsstraf.

»Vi kan se en meget stor nedgang i antallet af volds- og især drabstilfælde for de år, hvor vi har egentlig kriminalitetsstatistik. Det falder meget voldsomt fra engang i 1500-tallet og frem til 1700-tallet, hvor det begynder at ligne moderne tilstande. Det er ganske veldokumenteret,« siger Gunner Lind.

Han peger på, at almindeligt accepteret og rutinemæssig vold overfor børn, kvinder, homoseksuelle, underordnede eller andre racer ligeledes er faldet drastisk – ikke kun siden Renæssancen, men også igennem de seneste 100 år.

I 1890’erne var der således tre lynchninger af sorte i USA om ugen. I 1960’erne var tallet faldet til nul. Ligesom både antallet af voldtægter og mængden af hustruvold er faldet i Vesten siden 1970’erne.

Skuer man længere tilbage i historien, bliver det endnu tydeligere, at mængden af vold i verden er blevet mindre. Arkæologiske fund af øksemærkede kranier og spiddede ribben fortæller en drabelig historie om livet i urtidens jæger-samler-kultur.

»Der var ekstremt meget voldelighed dengang. Bare i det materiale, vi har fra Danmark, kan man nogle steder se, at omkring en tredjedel af menneskene er omkommet ved vold,« fortæller Gunner Lind.

Pinker estimerer, at risikoen for, at jæger-samler-folk omkom ved vold, var mellem 15 og 60 pct. Stammekulturer som Danifolket i Ny Guinea og de nordamerikanske indianere, var altså ikke så harmoniske og fredsommelige, som det til tider fremstilles, og filosoffen Thomas Hobbes havde øjensynlig helt ret, da han beskrev livet i de førmoderne samfund som »ensomt, fattigt, grimt, brutalt og kort«.

Handel og samarbejde

Det store spørgsmål er naturligvis, hvorfor volden er på tilbagegang.

Én forklaring, skriver Pinker, er, at mennesker i dag er mere værd levende end døde. Et virvar af politiske samarbejder og handelsforbindelser på tværs af kloden har gjort, at omkostningerne ved en krig er større end de potentielle gevinster. Som den amerikanske forfatter Robert Wright engang har sagt:

»En af de mange grunde til, at jeg ikke vil bombe japanerne, er, at de har bygget min minivan.«

En anden grund til, at volden er faldet, er ifølge Pinker, at udviklingen af stabile nationalstater og overnationale samarbejder som FN og EU har udfyldt de lovløse tomrum, hvor konflikter ofte udspiller sig. Stabile juridiske systemer, hvor kollektivet straffer lovovertrædere, overflødiggør vendettaer og stopper de endeløse spiraler af hævn, man kender fra mafiafilm og islandske sagaer. Pinker peger bl.a. på, at EU-samarbejdet har betydet, at der har været fred i Europa siden Anden Verdenskrig (med undtagelse af Jugoslavien og Ukraine). Thomas Hobbes havde således ret, da han i bogen Leviathan fra 1651 sagde, at en stærk juridisk funderet stat med voldsmonopol kunne mindske mængden af vold i et samfund.

Isabel Bramsen, der underviser i international konfliktløsning på statskundskab i København, er enig. Siden Anden Verdenskrig har verdenssamfundet opbygget et arsenal af ikke-voldelige måder at løse konflikter på og udviklet en »infrastruktur for fred«, hvor mægling og diplomati virker præventivt og effektivt, fortæller hun. Ikke mindst fordi internationale samarbejder omkring jura og retslige forhold gør, at konflikter mellem to lande ofte håndteres af en uafhængig tredje part.

»Hvis Danmark er vred over noget, Norge har gjort omkring Grønland, siger vi ‘Hey, Haag, hvad synes I, vi skal gøre i den her sag?’. Vi overgiver konflikten til en domstol. Vi går ikke bare i krig med Norge. Det havde måske ikke været tilfældet for nogle hundrede år siden,« siger Isabel Bramsen.

Derfor er det også væsentligt, at folkeret og flygtningekonventioner bliver respekteret, pointerer hun. Sætter man spørgsmålstegn ved international ret, risikerer man at underminere de strukturer, der har været med til at skabe en fredelig verden.

»I takt med at vi selv i Vesten ignorerer FN mere og mere, er vi med til at delegitimere det system, som man har bygget op omkring fredelige værdier, og det kan være farligt,« siger Isabel Bramsen.

Vi husker kun nutiden

Men hvis livet på kloden i 2010’erne faktisk er en historisk fredelig størrelse, hvorfor føler mange så, at verden brænder som aldrig før?

Det skyldes, siger Pinker, en almindelig psykologisk tendens til at tilskrive aktuelle og synlige oplevelser langt større betydning end fortidige og usynlige begivenheder.

»Folk tror altid, at volden er steget, fordi de konkluderer ud fra mindeværdige eksempler snarere end fra de globale data,« skriver Pinker.

»Nyheder handler om ting, der sker, ikke om ting, der ikke sker. Du ser aldrig en reporter stå på gaderne i Angola, Sri Lanka eller Vietnam og sige: ’Jeg er her for at rapportere, at en krig ikke er brudt ud i dag.’ Det er kun ved at se på data om verden som helhed, at du kan få et nøjagtigt billede af tendenserne,« skriver han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Steffen Gliese
  • Robert Kroll
Olaf Tehrani, Steffen Gliese og Robert Kroll anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Nej Mikkel Madsen,
man kan ikke 'dokumentere' noget som helst generelt på baggrund af de fundne grave og lig fra fortiden. Man kan fortolke på dem og se nogle tendenser.
Alle de rester fra datiden, som IKKE er fundet og registreret, kunne have givet et andet billede af datidens mennesker

Hvis du vil drage paraleller mellem nutidige nomadefolk og menneskeliv (og død) for 10.000 år siden, så har du to muligheder:
Enten kan du gå ud fra at menneskene er fuldstændig magen til dem for 10.000 år siden. Og hvis de er magen til, så vil de jo netop være lige så voldelige for menneskenei fortiden. menneskene er ens.
ELLER du kan mene, at menneskene i fortiden er forskellige fra dem i nutiden, og så kan du naturligvis ikke bruge nutidsmennesker til at studere fortidsmennesker.

Pinkers teori er kun een indgngsvinkel til et komplekst emne, formuleret til.. ehmn.. ikkevidenskaben.

Hugo Pietersee, det er helt normalt, når man udbreder sig om almenviden, at man ikke kan komme med en eneste henvisning til det, man snakker om. Det er derfor det hedder "almenviden".

Vil det ikke være mere retvisende at hævde, at vi har fået et helt andet forhold til at slå ihjel og at vi i dag tager afstand fra alt fra dødstraf til drab og at voldskonflikter i dag skaber skade på andet end den menneskelige krop?

Atomvåben og global opvarmning - eksistentielle trusler for alt liv.

Så vidt det er mig bekendt, er atomvåben en nymodens opfindelse, brugt for første gang af USA mod Japan i 1945. If. general Lee Butler, den sidste chef for SAC, Strategic Air Command, som var bevæbnet med atomvåben, har vi indtil nu overlevet atomvåbens "velsignelser", "ved en kombination af dygtighed, held og guddommelig intervention, og jeg mistænker sidstnævnte for stå for den største andel".

Det er langtfra sikkert, at vi kan fæste lid til guddommelig interventioner, mens politikere spiller russisk roulette med artens skæbne og fortsatte tilstedeværelse på jorden. Jeg er meget overbevist om, at Pinker ikke kunne drømme om at inddrage truslen om udslettelse af hele menneskeheden som et eksempel på voldelig adfærd. I vores dagligdag vil mange finde det yderst ubehageligt at blive truet, på den ene eller den anden. Selve truslen er nok til at udløse psykiske traumer.
Milliarder af mennesker har bare at finde sig i at leve med denne trussel og lade som om, det ikke betyder noget. I Japan er problemer omkring et atomkraftværk nok til at skabe nationale traumer, ligesom de fleste mennesker ikke har glemt katastrofen i Thernobyl og det radioaktive udslip fra dette kraftværk - eksempler på de voldsomme problemer fredelig udnyttelse af atomkraft kan medføre.

Mht. global opvarmning burde det være indlysende for alle, der stadig har bevaret evne til at tænke, at menneskeheden står over for et af de sværeste valg i disse år - har vi mulighed for at vende udviklingen eller har vi skabt en kultur, der har gjort det umuligt at vende skuden. Et stort flertal af videnskabsfolk har advaret om de skrækindjagende perspektiver, det har for kloden, hvis vi intet foretager os.

Pinker finder formentlig ikke, at en havvandsstigning på 10, 20 eller 30 meter, eller andre menneskeskabte naturkatastrofer, konsekvenser af den klimapolitik vi har ført i de sidste hundrede år er prima facie eksempler på en voldelig adfærd, der får tidligere epokers vold til at ligne tre-åriges leg i sandkassen.

Vi lever stadig, i Pinkers primitive verdensbillede, i den fredeligste af alle verdener.

Erling Jensen, cand.jur.

Talmagi - og alligevel yderst relevant.

Timothy Snyder, historieprofessor på Princeton, har opstillet dette scenarie, som et aber dabei til Pinkers skråsikre beskrivelse af vores nutidige verden som den fredeligste af alle: "Er det at foretrække for 10 mennesker ud af en gruppe 1.000 at dø en voldelig død, eller for 10 millioner ud af en gruppe på 1 milliard? For Pinker er de to scenarier nøjagtigt ens, eftersom i begge har et individ en 99 % chance for at dø en fredelig død. Hvis man foretager en moralsk vurdering af de to resultater, skal man også overveje udslettelsen af flere individuelle liv, og sorgen hos flere familier".

Erling Jensen, cand.jur.

Jacob Jensen, Jens Høybye, Per Torbensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

I forhold til de rettigheder den enkelte har, den oplysning der er tilstede via medierne og de muligheder der er for at udbytte mennesker fredeligt, så vil jeg mene at udviklingen går baglæns...

Morten Kjeldgaard

Pinker har muligvis ret i at man kan opstille et eller andet mål for at "mængden af vold i verden" er faldende. Man kan jo vælge sine parametre så de giver de resultater, man ønsker, og det er en etableret og meget benyttet fremgangsmåde inden for psykologien.

Sagen er imidlertid, at det enkelte menneske nu, i modsætning til tidligere, oplever væsentligt meget mere vold end nogen sinde tidligere. Gennem Internet, TV og andre medier overdænges vi med oplysninger og beskrivelser af vold og mord, og dét i en sådan grad at man efterhånden blot trækker på skuldrene og bladrer forbi en nyhed som f.eks. at 43 mexikanske lærerstuderende er blevet myrdet og fundet i en massegrav. Eller at en iransk kvinde er blevet hængt fordi hun dræbte den mand, der voldtog hende. Man orker ikke at forholde sig til den enorme mænge vold, man præsenteres for, og den naturlige reaktion for et menneske er at lukke det ude for at beskytte sin egen mentale sundhed.

Fremkomsten af Internet, mobil-telefoni og den hurtige, meget omfangsrige kommunikation mellem mennesker, svarer til den situation der opstod tidligt i evolutionen, hvor primitive, flercellede organismer begyndte at udvikle et nervesystem. Efter dette kunne organismerne udvikle specialiserede organer og livets udvikling tog et tigerspring fremad, resulterende i en helt ny stamme på det evolutionære træ, metazoa.

Parallellen i udviklingen af organismer og samfund mener jeg er relevant, da det systemisk er de samme processer, der forbinder celler og individer. Man kan sige at individer er celler i samfundsopbygningen. Accepterer man dette, må man også acceptere, at den enkelte celles tilstand har en konsekvens for tilstanden af det samlede system. Omvendt, i en organisme vil nervesystemet således koordinere hvordan hele systemet fungerer, således at systemets samlede tilstand påvirker de enkelte celler. Et eksempel herpå er når et dyr udsættes for sult, vil den biokemiske tilstand i alle celler indstille sig på en fundamental anden funktion.

Tilsvarende, når de enkelte individer i et samfund, med tilstedeværelsen af et (endnu rudimentært) nervesystem, belastes af frygt og angst, vil disse følelser tilbageforplante sig til hele samfundet. Derved bliver enhver snak om den objektiv grund til angst og frygt i individet fuldstændig irrelevant, fordi vi alle eksisterer i det samme samfund.

Pinkers idéer virker underligt naive og løsrevne fra en helhedsorienteret synsvinkel.

Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Jacob Mathiasen

Spørgsmålet er om sultne og fejlernæret skal tælle med i sådan en statistik. - En hel del af den krig vi har i dag er økonomisk krigsførelse - og der tæller disse millioner nok ikke med, som ofre for andres vold.

Jeg mener de skal tælles med. - Eller skal det opfattes som at der ikke sker en udvikling i måderne at dræbe andre på?

"Volden er for en stor del bare flyttet ind i hovedet på os, fordi blod grisser og man bliver puttet i fængsel for det."

Ja, med fjernstyrede droner og sanktioner, så er det jo måske nemmere at sluge end hvis man "ærligt og redeligt" kløver skallen på den afskyelige nabo og hans hæslige yngel med en stenøkse!?

jan henrik wegener

Pinker har så vidt jeg kan se - stadig - mere ret end de fleste debatdeltagere her. Dette med undtagelse af de der kommer ind på den stigende "medievold" og vold i underholdningsindustrien. Men selv på det område er der ikke udelukkende tale om en "nedadgående spiral". I de "rigtigt gode gamle dage" så man også på vold og drab, men uden en skærm imellem en selv og begivenhederne. Den ægte vare: weekendhenrettelse på bytorvet, længere tilbage på arenaen, noget man ganske vist har genoptaget som tradition nogle stæder i verden. Og krigstilstand, er det ikke noget nærværende erfaret for de fleste indbyggere i Europa over en vis alder?

Pinker får en del tæv her for begrebet Den Lange Fred om tiden efter 2. Verdenskrig. Det er ikke helt uberettiget, og jeg har selv i andre tråde brokket mig over dette meget eurocentriske begreb. Men det er ikke Pinkers opfindelse, og i bogen refererer han omhyggeligere til hvad han mener med det:

"A century is made up of a hundred years, not fifty. The second half of the 20th century saw a historically unprecedented avoidance of war between the great powers which the historian John Gaddis has called the Long Peace."

Pinker udbygger selv med at: "Though it may be hard for news readers to believe, since the end of the Cold War in 1989, organized conflicts of all kinds - civil wars, genocides, repression by autocratic governments, and terrorist attacks - have declined throughout the world."

Jeg tror meget af vores fælles fråde opstår fra, at Pinker opdeler sidste århundredes massemord i en række adskilte båse, som at der "Since the end of the Cold War, there have been only two significant interstate wars: the first Gulf War and the 1998–2000 war between Eritrea and Ethiopia."

Dermed glemmer han ikke de andre og voldsommere konflikter, men lægger dem i andre båse end "interstate wars". Han når nemlig også frem til at "The two decades since the end of the Cold War have been marked by genocides in Bosnia from 1992 to 1995 (225,000 deaths), Rwanda (700,000 deaths), and Darfur (373,000 deaths from 2003 to 2008). These are atrocious numbers, but as the graph shows, they are spikes in a trend that is unmistakably downward."

Her nævner han også, som erling jensen brokker sig over, at "The Bosnian massacres, for example, probably killed closer to 100,000 than 200,000". Men da Pinkers konklusion går på at det samlede dødstal faktisk er faldende, træffer han også her det meget fornuftige valg at bruge det højeste tal - så han altså netop ikke snyder på vægten.

Mit eget problem med Pinker er mere, at han i sin vurdering af de meget tidligere perioder med jæger-samler samfund sammenligner afvigelser baseret på meget små befolkningsgrupper med de millioner, der deltog i de senere verdenskrige - og dermed meget søgt får denne fortid erklæret procentvist mest voldelig. Om dette og om Pinkers meget selektive brug af kilder, læs Majken Jul Sørensens bog, som jeg redigerede med på.

Bortset fra diverse kritikpunkter mener jeg alligevel, at Pinker faktisk får argumenteret sin konklusion hjem om at verden faktisk blir fredeligere. Meget af vores bevidsthed om al volden skyldes, at vi kronisk bliver fodret med den gennem medierne - så mange fx helt fejlagtigt tror at der begås langt flere drab i Danmark nu end tidligere.

Claus Jensen: "Hugo Pieterse, det er helt normalt, når man udbreder sig om almenviden, at man ikke kan komme med en eneste henvisning til det, man snakker om. Det er derfor det hedder "almenviden".

Man kunne få meget sjovt ud af at analysere den sætning og dens mulige betydninger. Men lad nu det ligge.

Igen kommer du ikke med en eneste konkret henvisning til noget fra mit indlæg som du betvivler. Før der er nogen som anfægter nogens almenvidens gyldighed er det vel ikke nødvendigt at begynde at slå om sig med kilder og henvisninger?

Som kuriosum (pardon my Latin) kan jeg nævne at begrebet "almenviden" i Tyskland har en helt speciel juridisk status. Det er i Tyskland vedtaget ved lov, at noget som anses for "almenviden" (Offenkundigkeit) ikke behøves at blive bakket op af beviser eller argumentation, og således kan man heller ikke bestride det, uden at gøre sig strafbar i forhold til loven som har en strafferamme på flere års fængsel.

Sider