Baggrund
Læsetid: 5 min.

Moldovas valg er langtfra sort/hvid

Søndag går Moldovas befolkning til stemmeurnerne i et valg, der i høj grad handler om, hvorvidt landet fortsat skal nærme sig EU eller i stedet bevare og udbygge forholdet til Rusland
En ung kvinde står på en stor indfaldsvej til Moldovas hovedstad, Chisinau. Flertallet af landets 3,5 mio. indbyggere er etniske rumænere. Moldova ligger mellem Rumænien og Ukraine.

Bengt Geijerstam

Udland
29. november 2014

Også i Moldova, Europas fattigste land, er julen på vej. I hovedstaden Chisinau hænger lejlighedsvis en lysguirlande eller to, men lokale moldovere er stærkt i tvivl om, hvorvidt de får flere, for som en ældre taxachauffør siger:

»Det lader til, at pengene bliver brugt på regeringens valgkampagner i stedet.«

Kampagner, der i morgen kulminerer, når moldoverne enten skal tage imod en udstrakte hånd fra Europa eller krybe tilbage under Ruslands vinger.

At valget nærmer sig, er tydeligt, når man kører igennem Chisinau: Skinnende valgplakater er sat op i vejkanter og på huse, som for at sætte plaster over, hvor grå og slidt byen er bag ved dem. Valgslogans som ’Forenet med familien i EU og NATO’ og ’Moldova i union med Rusland’ pryder de fleste af dem.

Ifølge rektoren på fakultetet for internationale relationer på Moldovas statsuniversitet, Alexandru Solcan, er der en naturlig forklaring på, at alle slogans, man som borger møder, på den ene eller anden måde behandler valget mellem EU og Rusland.

»Partier fra venstre og højre fløj er ikke så forskellige ideologisk. Forskellen ligger i indstillingen til det geopolitiske, så det er det, politikerne går til valg på,« siger han.

EU-kurs betyder russisk straf

Også fra EU’s perspektiv er det afgørende spørgsmål i Moldova, om landet politisk bevæger sig vestpå. En bevægelse den nuværende proeuropæiske regering har været garant for. I juni indgik Moldova en associeringsaftale med EU, der betyder et tættere samarbejde, og at moldoviske producenter på sigt får mulighed for at afsætte deres varer på medlemslandenes markeder. Dermed vil de frigøre sig mere og mere fra de stærke økonomiske bånd, landet har til Rusland.

»Efter situationen i Ukraine i foråret, er det så meget desto mere vigtigt, at vi bevæger os tættere på EU. Hvis de prorussiske partier vinder, risikerer Moldova at ende som en republik i Rusland – igen,« siger Valeriu Munteanu, der er næstformand i det proeuropæiske parti Partidul Liberal.

Regeringen fejrede aftalen som en stor politisk sejr, men blandt befolkningen møder man snarere bekymring end optimisme. Mange er nervøse for, at det europæiske eventyr vil forværre levevilkårene i Moldova drastisk, da en stor en del af Moldovas eksport går til Rusland.

Få dage efter aftalen med EU blev underskrevet, var reaktionen fra Rusland at indføre en embargo på moldovisk kød og frugt, der stadig er gældende.

»Rusland er jaloux, fordi de gerne vil have, at Moldova udelukkende samarbejder med dem. Derfor indfører de økonomiske sanktioner,« siger Alexandru Solcan.

Han mener ikke, at man kan sige med sikkerhed, hvad Ruslands reaktion vil være på en sejr til den nuværende proeuropæiske regering.

»Efter forårets begivenheder i Ukraine er Rusland blevet en aktør, hvis næste træk man ikke kan forudsige,« siger han.

Militæraggression er dog ifølge Alexander Solcan meget usandsynligt, men valget kan betyde, at Rusland indfører visumpligt for moldovere. Det vil have store konsekvenser, da mange moldovere baserer deres økonomi på løbende beskæftigelse på det russiske arbejdsmarked.

Unoder i proeuropæisk regering

De russiske sanktioner er ikke det eneste, der udhuler Moldovas økonomi. Landet oplever korruption i alle magtlag, og det giver en politisk apati, der er til at tage og føle på, når man bevæger sig rundt blandt Chisinaus befolkning i den isnende novemberkulde. Flere giver udtryk for, at det store valg om EU eller Rusland er ligegyldigt, fordi ingen af fløjene alligevel vil skabe vækst for befolkningen.

Pengene finder vej andre steder hen, og midlerne fra julepynten kan måske spores til pladsen foran regeringsbygningen, hvor der onsdag og torsdag aften her inden valget var flere koncerter med store udenlandske navne. På et af regeringspartiernes regning. Der var også råd til at dele partiets flag ud til de fremmødte og projektere partilogoet op på regeringsbygningen i en størrelse, der ikke kunne overses.

Valeriu Munteanu fra det proeuropæiske støtteparti Partidul Liberal siger, at det er svært for Moldova at bryde ud af den mentalitet, der fandtes i Sovjetunionen, hvor stemmer var noget, man købte for penge:

»Vi har nedarvet nogle metoder fra Sovjet. Det er for eksempel ikke unormalt, at man giver oplevelser som koncerter eller produkter som sukker og kartofler til befolkningen som en del af valgkampagnerne. Men det er noget, vi kæmper for at ryste af os.«

Den tvivlsomme brug af midler kastede i 2012 den prorussiske regering ud i en krise, da det kom frem, at ministerpræsident Vlad Filat havde støttet en fallittruet moldovisk bank med halvanden milliard kroner. En bank, der varetog flere politikeres private interesser.

Vlad Filat gik af, men Valeriu Munteanu fra regeringens liberale støtteparti erkender, at Moldova stadig kæmper med vennetjenester og privat brug af befolkningens midler.

Forbedringer kun på overfladen

Heller ikke i minoritetsgrupper som LGBT-miljøet i Moldova er begejstringen for den proeuropæiske regering udelt. Deres tid ved magten har medført vedtagelsen af en lov, der beskytter homoseksuelle mod chikane og overgreb i et land, hvor homofobi ellers nærmere er reglen end undtagelsen.

Artiom Zavadovschi, der er programkoordinator i LGBT-organisationen Genderdoc-M i Chisinau, fortæller imidlertid, at loven nærmer sig ren proforma: »Regeringen gennemførte den hovedsageligt, fordi de ved, at homofobi er imod de europæiske værdier. De lader os også gennemføre en årlig LGBT-parade i Chisinau for at kunne vise det til EU. Men en gayparade betyder ikke, at folk ikke bliver banket på gaden eller truet til hverdag.«

Han påpeger, at loven ikke har ændret ved, at politiet som regel nægter at efterforske overgreb på homoseksuelle, og at dommere stadig undlader at dømme sådanne sager.

»Den politiske situation kan se sort og hvid ud, men det er den ikke. Problemet er, at regeringspartierne ikke er så proeuropæiske, som de gerne vil tage sig ud. Mange er skuffede over dem, fordi deres løfter ikke er blevet gennemført. De har kun gennemført det absolutte minimum af forbedringer, som var påkrævet af EU, for at Moldova kunne tages i betragtning til et samarbejde,« siger Artiom Zavadovschi.

Han er som mange andre træt af politikerne, der efter hans mening alle er lige utroværdige.

»Bare fordi de erklærer sig proeuropæiske, betyder det ikke, at de er bedre end de prorussiske partier. I deres kerne er det de samme korrupte politikere, som det altid har været,« siger han med et suk.

På den centrale plads i Chisinau må en flok kampagnefolk pakke koncertscenen sammen igen, inden Moldova bevæger sig ind i det sidste døgn før valget, hvor aktiv valgkamp er forbudt. Fremtiden synes stadig uvis for Europas fattigste land – uanset udfaldet i morgen.

Emilie Maarbjerg Mørk er journaliststuderende ved Roskilde Universitet. Hun er international valgobservatør for organisationen SILBA (Support Initiative for Liberty and Democracy) ved det moldoviske parlamentsvalg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Politisk korruption er i hvertfald ikke noget, de kun har lært af Russerne.
Det florerer i bedste velgående hos den store nabo mod vest, Rumænien, som de retteligt er mere kulturelt og etnisk forbundet med.

En anden interessant detalje eller kuriosum omkring associeringsaftalen mellem EU og Moldova, som artiklen ikke nævner, er, at alle Moldovere, der kan påvise Rumænsk afstamning to generationer tilbage, altså hvis bedsteforældre havde Rumænsk statsborgerskab (Moldova eller Bessarabia var en del af Rumænien frem til 1940), kan få et Rumænsk pas, og altså reelt opnå dobbelt-nationalitet. Det drejer sig om et betragteligt antal Moldovere. En bekendt af mig fik det, og indenfor et år, var hun flyttet til England.

Konsekvensen er imidlertid, at alle disse borgere, nu har fri adgang til EU, på linie med alle andre Rumænere. Denne indgang til EU 'af bagdøren' har været en sten i skoen for de gamle EU-lande, men det er naturligvis, hvad man risikerer, når man indlemmer disse grænselande i familien som har ligget og skiftet tilhørsforhold mellem øst og vest.

/O

Man kan så bare komme i godt humør ved at lytte til deres musik - her fra Chisinau - der er ingen tvivl om, hvilken musikkulturkreds de selv henregner sig til -

https://www.youtube.com/watch?v=ZvEpLUllXh4