Nyhed
Læsetid: 2 min.

Norge laver uvildig undersøgelse af indsatsen i Afghanistan

Herhjemme er det Forsvarsministeriets og Udenrigsministeriets egne folk, der skal evaluere den danske indsats i Afghanistan. I Norge skal opgaven løses af uafhængige eksperter
Udland
25. november 2014

Mens det i Danmark er myndighederne selv, der gransker krigsindsatsen i Afghanistan, har Norge for få dage siden nedsat et udvalg med uafhængige eksperter til at løse samme opgave.

Et 10 mand stort udvalg, der foruden syv forskere tæller en konsulent, en pensioneret general og en tidligere ambassadør, skal undersøge »alle sider af Norges engagement i Afghanistan«, fremgår det af udvalgets mandat.

Dermed er den norske undersøgelse både langt mere uvildig og omfattende end den danske, vurderer Ole Wæver, der er professor i international politik ved Københavns Universitet.

»De norske politikere har ikke været bange af sig. De eksperter, man har valgt til at forestå undersøgelsen, er generelt selvstændige folk, som ikke er en del af systemet,« siger Ole Wæver.

Herhjemme har den Afghanistan- undersøgelse, som et flertal bestående af regeringspartierne, SF, Venstre, Dansk Folke- parti, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance har taget initiativ til, fået kritik for ikke at være uvildig.

Ganske vist tager Dansk Institut for Internationale Studier del i undersøgelsen, men de skal udelukkende samle de internationale erfaringer med at koble militær, politik og udviklingsarbejde. Den politisk langt mere ømtålelige del af undersøgelsen, som handler om de konkrete danske erfaringer, står Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet for.

Er målsætninger for indsats nået?

Derudover har undersøgelsen fået kritik for ikke at omfatte en række centrale spørgsmål vedrørende Danmarks indsats. Blandt andet skal undersøgelsen ifølge Udenrigsministeriet »ikke beskæftige sig med mili- tære aktiviteter på det taktiske/operative niveau«. I kontrast til den danske under- søgelse skal den norske kortlægge »alle sider« af Norges engagement, herunder også den militære.

Ole Wæver, som er en af dem, der har kritiseret den danske undersøgelse, hæfter sig særligt ved, at den norske undersøgelse også omfatter en vurdering af, om de skiftende målsætninger for Afghanistan- indsatsen er nået.

»Det er præcis, hvad jeg selv og andre kritikere har efterspurgt, at den danske undersøgelse skulle indeholde,« siger Ole Wæver.

I en skriftlig kommentar meddeler udenrigsminister Martin Lidegaard (R):

»I forligskredsen har vi været meget optagede af at se på, hvad vi kan lære til fremtidige indsatser, snarere end at igangsætte et stort kommissionsvæsen til at give karakterer.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Norge gør det helt rigtige, og vil også få langt mere ud af deres undersøgelse af krigen i Afghanistan.

I Danmark vil det politiske establishment beholde vælgerne /borgerne i deres eget net af forklaringer, og samtidig fastholde retten til den militæraktive udenrigspolitik uanset om vor deltagelse hviler på yderligere en løgn fra Amerikas side.

Vore krige har hidtil skabt endnu flere terroristtrusler skråler man op om, og har gjort i flere år,
- men passer udsagnet nu også med virkeligheden, for hvis det alligevel ikke gør det, har vi virkelig et demokratisk problem blandt politikerne!

I øjeblikket, hvilket har været nogle år efterhånden, har terroren holdt sig til deres kendte egne regioner, og ikke så meget i vesten som det kunne frygtes, og som det bliver gentaget gentaget og gentaget, så vores angst herfor vedligeholdes, og samtidig virker alt meget roligt.

Det norske eksempel udstiller meget sigende, at de traditionelt regeringsbærende partier herhjemme ønsker at holde egen offentlighed i en meget kort snor. Og det er udtryk for en efterhånden langvarig bekendelse til magtarrogance. Respekten for det aktive, inddragende og transparente demokrati fylder ikke meget for de skiftende regeringer, når det gang på gang mere gælder om et armslængdeprincip med hensyn til den danske offentlighed. Jo mere hemmelighed og dagsordener bag om ryggen på befolkning synes klart at være størstedelen af det politiske segments foretrukne reaktion i forhold til offentligheden. Det fører naturligvis til øget mistillid og politikerlede i en befolkning som den danske, der ikke behøver at bryde sig om, at blive betragtet som imbecil og ude af stand til selvstændigt at danne sig en mening om politisk adfærd generelt. Så Information må særdeles gerne forfølge det interessante spor fremover...

Med venlig hilsen

Philip B. Johnsen

Man må forstå, på udenrigsminister Martin Lidegaard, at Danmark ikke har interesse i at lære noget af fortiden, hvis resultatet er, at krig ikke er det rigtige middel til løsning, udenrigsminister Martin Lidegaard ønsker ingen karakter, af en given konflikt, da krig er det udenrigspolitik værktøj, der i dansk udenrigespolitik, vil blive bruge i fremtiden uanset, hvilken konklusion der foreligger, efter en hvilken som helst undersøgelse.

»I forligskredsen har vi været meget optagede af at se på, hvad vi kan lære til fremtidige indsatser, snarere end at igangsætte et stort kommissionsvæsen til at give karakterer.« siger udenrigsminister Martin Lidegaard