Ny analyse: TTIP-aftale vil koste på BNP, eksport og job

Hvis man vælger en anden økonomisk model end den, EU-Kommissionen og regeringen støtter sig til, så kan man få det stik modsatte resultat for EU og Danmark af en transatlantisk frihandelsaftale, siger økonom bag ny beregning
Et nyt modelstudie af den transatlantiske frihandelsaftale TTIP's økonomiske konsekvenser viser, at den vil give 200.000 færre job. Stik modsat af EU-Kommissionens beregninger, som ses i venstre side af illustrationen, der vuderer, at aftalen skaber 15.000 nye job.

Et nyt modelstudie af den transatlantiske frihandelsaftale TTIP's økonomiske konsekvenser viser, at den vil give 200.000 færre job. Stik modsat af EU-Kommissionens beregninger, som ses i venstre side af illustrationen, der vuderer, at aftalen skaber 15.000 nye job.

Sofie Holm Larsen/iBureauet
11. november 2014

En transatlantisk frihandelsaftale mellem EU og USA bliver ikke den gevinst for bruttonationalproduktet, eksporten og beskæftigelsen, som bl.a. EU-Kommissionen, den danske regering og Dansk Industri siger. Den såkaldte TTIP-aftale kan tværtimod føre til tab på alle områder og ikke mindst i nordeuropæiske lande som Danmark. Det er konklusionen i et nyt modelstudie af frihandelsaftalens økonomiske konsekvenser, gennemført af økonomen Jeronim Capaldo, forsker ved Tufts University i Massachusetts, USA, og medarbejder ved FN’s International Labour Organization, ILO.

Ifølge studiet, The Transatlantic Trade and Investment Partnership: European Disintegration, Unemployment and Instability, vil de nordeuropæiske lande lide et eksporttab på ca. to pct. af BNP, et tab i selve BNP-væksten, et tab af over 200.000 arbejdspladser, et pres nedad på lønningerne samt et provenutab for statskasserne.

»TTIP synes at fremme disintegration snarere end integration i Europa. Som minimum peger (undersøgelsen) på, at de officielle studier ikke leverer et solidt grundlag for en kvalificeret beslutning om TTIP,« lyder Jeronim Capaldos konklusion.

Resultaterne er i direkte modstrid med meldingerne fra bl.a. EU-Kommissionen, som på sin hjemmeside siger, at en frihandelsaftale med USA kan styrke EU’s økonomi med 120 mia. euro (900 mia. kr.), give en gennemsnitlig EU-familie en årlig gevinst på 545 euro (godt 4.000 kr.) samt skabe hundredetusinder af europæiske job. I en dansk kontekst har Dansk Industri sagt, at aftalen kan øge Danmarks eksport med 27 mia. kr., skabe 15.000 nye job samt gøre mange varer billigere for danske forbrugere.

TTIP-aftalen har siden sommeren 2013 været under forhandling mellem EU-Kommissionen og den amerikanske regering. Ambitionen er at nå en aftale, der stort set fjerner de tilbageværende toldsatser samt – som det vigtigste – strømliner og harmoniserer europæiske og amerikanske regler og standarder, så handlen mellem de to regioner kan glide lettere og eksporten begge veje dermed vokse.

De officielle meldinger om de økonomiske og beskæftigelsesmæssige gevinster baserer sig på modelstudier med såkaldte generelle ligevægtsmodeller – CGE-modeller – af samme type som den danske DREAM-model, der bruges af de økonomiske vismænd. Det mest citerede studie med de positive tal er foretaget for EU-Kommissionen af det britiske Centre for Economic Policy Research (CEPR).

Kritikken

I lighed med flere andre økonomer kritiserer Jeronim Capaldo brugen af ligevægtsmodellerne i den aktuelle sammenhæng og hermed også CEPR-studiet og dets konklusioner.

CGE-modellerne opererer med en lang række antagelser, herunder en helt central antagelse om ’fuld beskæftigelse’, forstået sådan at markedet sikrer, at mennesker, der som konsekvens af en handelsaftale bliver ledige i én branche, automatisk opsuges i andre brancher. Når en TTIP-aftale med øget konkurrence henover Atlanten får visse virksomheder til at gå tilbage eller helt ned, vil den ledige arbejdskraft få job i andre virksomheder, der vokser i kraft af handelsliberaliseringen.

»Disse modeller udelukker altså pr. definition en negativ effekt på beskæftigelsen. Modellerne pålægger ethvert marked i økonomien en ligevægtstilstand, herunder en ligevægt på arbejdsmarkedet: Der er ingen ubenyttet arbejdskraft,« forklarer Jeronim Capaldo, der før ILO har arbejdet med modelstudier af handel hos FN’s Department of Economic and Social Affairs (UNDESA) foruden hos FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO).

Mekanismen, der ifølge modellerne vil sikre ligevægt, er ændring i prissignalerne, herunder lønningerne: Ved arbejdsløshed vil lønningerne falde så meget, at alle bringes i arbejde igen.

»I praksis har denne mekanisme med ’fuld beskæftigelse’ imidlertid sjældent fungeret. I mange tilfælde har mindre konkurrencedygtige sektorer trukket sig sammen hurtigt, mens de mere konkurrencedygtige har ekspanderet langsomt eller utilstrækkeligt og dermed efterladt mange uden job,« anfører Capaldo.

Han peger på erfaringerne med handelsliberalisering i Latinamerika, hvor generelle ligevægtsmodeller udelukkende forudsagde positive virkninger, men hvor der reelt kom en række negative effekter på beskæftigelsen og derigennem økonomien.

»Og man behøver blot at se på den europæiske erfaring det seneste tiår for at fastslå, at fuld beskæftigelse ikke genskaber sig selv, selv ikke hvis de jobsøgende er villige til at arbejde uformelt og for en relativt lav betaling.«

FN-modellen

I erkendelse af CGE-modellernes forenklede antagelser om et marked, der sikrer ligevægt, er der af UNDESA udviklet en såkaldt Global Policy Model (GPM), baseret på økonomisk forskning på Cambridge University. Modellen bruges bl.a. af FN’s Organisation for handel og udvikling (UNCTAD), og det er også den model, Jeronim Capaldo har anvendt i sin analyse af en TTIP-aftales konsekvenser.

»FN-modellen er udviklet med henblik på at undgå manglerne i de generelle ligevægtsmodeller. Den antager således ikke fuld beskæftigelse og fuld prisfleksibilitet. Det vil sige, den antager ikke, at ændringer i priser og lønninger i kølvandet på en frihandelsaftale automatisk ordner alle uligevægte i systemet, herunder genskaber fuld beskæftigelse,« forklarer Capaldo.

FN-modellen tillægger i stedet efterspørgslen central betydning: Hvis f.eks. en branche i et land eller en gruppe lande mister salg i konsekvens af den skærpede konkurrence i en frihandelssituation, så kan afskedigelse af medarbejdere mindske disses købekraft og dermed efterspørgslen. Mindsket efterspørgsel kan føre til yderligere fyringer i andre brancher, yderligere fald i efterspørgslen og dermed negative konsekvenser for økonomien som sådan. I sektorer, hvor en frihandelsaftale fører til øget omsætning, flere job og mere efterspørgsel, er mekanismen den modsatte.

»FN-modellen er relevant at bruge ved store projekter som TTIP-aftalen, hvor virkningerne på beskæftigelsen er et centralt spørgsmål,« påpeger økonomen.

I sin GPM-analyse af en transatlantisk aftales konsekvenser for europæisk økonomi og beskæftigelse lander Jeronim Capaldo på den overordnede konklusion, at »satsningen på et større handelsvolumen er ikke en bæredygtig vækststrategi for EU«.

De negative konsekvenser

De mere konkrete resultater af analysen er for Europa dramatisk anderledes end dem, EU-Kommissionen, regeringen og Dansk Industri har præsenteret på basis af studierne med de generelle ligevægtsmodeller:

TTIP vil efter et årti lede til tab, hvad angår nettoeksport i forhold til et basisscenarie uden TTIP. De nordeuropæiske økonomier vil lide de største tab (2,07 pct. af BNP), fulgt af Frankrig (1,9 pct.), Tyskland (1,14 pct.) og Storbritannien (0,95 pct.)

TTIP vil også føre til tab med hensyn til BNP, igen med de største tab i det nordlige Europa: 0,5 pct.

TTIP vil føre til tab af omkring 600.000 arbejdspladser i EU, heraf 223.000 i de nordeuropæiske lande, samt til et fald i lønningerne, der for Nordeuropa vil andrage godt 35.000 kr. pr. arbejder.

TTIP vil føre til et tab af statsligt provenu i alle EU-lande – med det største tab i Frankrig – og dermed til en stigning i underskuddene som andel af BNP.

Som konsekvens af disse forhold vil TTIP også føre til forstærket finansiel instabilitet.

Analysen forudser – ligesom EU-Kommissionens analyser – en vækst i den samlede handel mellem TTIP-landene. Når der alligevel ifølge modelstudiet bliver tale om en række negative resultater for EU, så er en del af forklaringen, at øget handel med USA indebærer mindre intern handel i EU.

»De største tabere vil blive dem i EU, der i dag sælger mest internt i EU og eksporterer mindre til USA – eller dem, der importerer meget fra USA. Modellen fortæller, at landene i Nordeuropa vil blive ramt af dette,« fortæller Jeronim Capaldo.

Samtidig vil TTIP betyde et særlig stort pres på lande, der behandler sin arbejdskraft ordentligt med hensyn til løn m.m., fordi de kommer i skærpet konkurrence med USA og andre økonomier, der producerer billigere i kraft af lavere lønninger.

Øget arbejdsløshed og faldende lønninger vil mindske efterspørgslen og dermed sende økonomien i en negativ spiral og samtidig øge presset på de offentlige kasser.

»I den aktuelle situation med sparepolitik, høj arbejdsløshed og lavvækst vil et øget pres på arbejdsindkomsterne yderligere skade den økonomiske aktivitet,« hedder det i undersøgelsen, der tilføjer, at et i forvejen skrøbeligt EU i et transatlantisk indre marked vil være endnu mere sårbar over for følgerne af en eventuel krise i USA, end tilfældet var, da finanskrisen rullede fra USA i 2007-08.

Usikkerhed på alle modeller

- Nogle økonomer siger, at modeller af FN-typen kan give de bedste forudsigelser på kort sigt, mens CGE-modellerne er bedre på lang sigt, fordi markedet på lang sigt vil få bugt med ubalancerne. Er det ikke en rimelig beskrivelse?

»Nej, det mener jeg ikke, og jeg synes ikke, det er nyttigt som grundlag for politiske beslutninger at støtte sig til en ligevægtsmodel, der trøster én med, at vi på et tidspunkt vil nå til ligevægt, hvis jeg kan registrere ude i virkeligheden, at den manglende ligevægt faktisk fortsætter. Der er som bekendt lande, der har kæmpet med høj arbejdsløshed i 15-30 år.«

- CEPR-analysen, som EU-Kommissionen bruger, kritiseres for at angive meget præcise tal for vækst, beskæftigelse etc., fordi man jo ved, at der er masser af antagelser og stor usikkerhed i beregningerne. Gælder det ikke også dine beregninger?

»Absolut. Det er ingen tvivl om, at den præcision, man kan opnå, er ret begrænset. Jeg fremlægger ikke disse beregninger med påstanden om, at de er sande – om end jeg mener, de er mere rimelige – men blot for at vise, at med andre antagelser kan man få dramatisk anderledes resultater for virkningen af en TTIP-aftale.«

Korrektion: I ovenstående artikel om TTIP hedder det, at generelle ligevægtsmodeller som f.eks den danske DREAM-model opererer med en antagelse om ’fuld beskæftigelse’. Den korrekte formulering er, at sådanne modeller opererer med ’fuld beskæftigelse’ forstået som fravær af konjunkturarbejdsløshed. /red

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
Brugerbillede for Bente Petersen
Brugerbillede for Thorbjørn Thiesen

I de tidligere aftaler af denne slags er det USA partnere der er blevet trynet. Ydermere er det helt ude i hampen at bruge noget der minder om DREAM-modellen. Vi har oplevet hvor mangelfuld den er. Den hedder DREAM- modellen for de den tager sit udgangspunkt i fuldbeskæftigelse.
Den aftale skal stoppes om ikke andet ved en folkeafstemning, da vi skal afgive en stor del suverænitet på rets området.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Er der, overordnet set, overhovedet grund til at lave en frihandelshandelsaftale med USA?
Hvad er det, EU mangler og håber at kunne få ved sådan en aftale?

Vi ved jo, at ved at lave en frihandelsaftale med USA, så er der andre lande der bliver handlet mindre med. Er det Kina, Korea, Indien, Bangladesh OSV, man ønsker at stække, forde de har lave lønninger, lav sikkerhed på arbejdspladserne og ødelægger deres lokalmiljø?
Er det virkelig hvad den traditionelt rige del af verden har tænkt sig at gøre, for at holde Asien fra fadet. Det er ikke bare umoralsk, det er direkte beskidt, dumt og uden fremsyn.
De globale vanskeligheder som kommer på grund af ressource- og affaldsproblemer vil sgu angå hele verden og man kan ikke klumpe sig sammen i frihandelszoner og lade som ingenting mens vandet stiger.

Jeg har endnu ikke læst ET godt argument for frihandelsaftalen.

Brugerbillede for Torsten Jacobsen

Det gælder om at hæmme, ikke fremme den frie udveksling af varer på tværs af grænser. Kun information bør flyde frit. Pengestrømme skal styres politisk, som en massiv og kontrolleret omfordeling fra den rige del af verden til den fattige del. Det er ikke en opgave for markedet.

Vi ved hvad vi får med et frit marked. Derfor Nej til TTIP.

Brugerbillede for curt jensen

Ved arbejdsløshed vil lønningerne falde så meget, at alle bringes i arbejde igen

Det ville være enden på den skandinaviske model, som netop forudsætter et højt lønniveau!

Når man ser på hvilke interesser der står bag TTIP er det klart at destruering af den skandinaviske model vil blive betragtet som en velkommen sidegevinst.

Brugerbillede for Kjeld Hansen

Så længe Danmark er medlem af EU vil afviklingen af det Danmark forsætte. TTIP handelsaftalen har Danmark ingen som helst indflydelse om, med ved EU bordet eller ej. Det samme gælder alt andet, som har betydning. Dertil er Danmark ganske enkelt en for lille spiller inden for EU med en befolkning på 5.500.000 ud af EU's befolkning på 550.000.000.

Alt den tåbelige retoriske snik snak politikerne har fyldt vores øre med om det er bedre at side med ved bordet og få indflydelse er at sidestille med en direkte løgn. Hverken mere eller mindre.

Det eneste formål TTIP handelsaftalen har, er at skrue endnu mere op for konkurence samfundet, hvor et velfærdssamfund som Danmark skal ud og gøre sig gældende med lande, hvor et menneske liv smides væk som var de affald for at spare en krone - Slås eller dø.

- EU medlemskabet betyder reelt Danmarks undergang.

Brugerbillede for Bodil Waldstrøm

"Samtidig vil TTIP betyde et særlig stort pres på lande, der behandler sin arbejdskraft ordentligt med hensyn til løn m.m., fordi de kommer i skærpet konkurrence med USA og andre økonomier, der producerer billigere i kraft af lavere lønninger."

Det er simpelt hen for meget! Vi bliver nødt til at sige stop nu. Markedet skal ikke regulere/bestemme alt, og vi skal ikke regne med, at konkurrencesamfund i evig kamp mod hinanden vil medføre lykke for mennesker.

Er man modstander af TTIP, kan man skriver under og læse mere her:
http://www.newsletter-webversion.de/?c=0-3qp3-5sn64y-fga

Brugerbillede for Britta Hansen

Væksttanken, der jo er det drivende element i hele foranstaltningen, er i øvrigt også blot en vildledning. I hvert fald, hvis man skal tro på EU's chefforhandler Karel de Gruchts egen rapport, der har beregnet en stigning af væksten på 0,05%. I alt vil der ske en stigning for hele EU på 120 mia EUR. Over 10 år = 12 mia EUR/år!

Se selv interviewet, som godt nok er på tysk, men selve handlingen og tallene kan nemt forstås:

http://www.ardmediathek.de/tv/Reportage-Dokumentation/Der-gro%25C3%259Fe...

Interviewet er mlm minut 14 og 15.

Keep on DREAMing...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kjeld Hansen

Hele finanssektoren skriger i kor for ikke at blive stemplet som outsider og dermed blive udelukket fra det såkaldte gode selvskab og til sidst afskediget.

- Konsekvenserne for at skrige i kor er alle ansvarlige komplet ligeglade med, sålænge det bare reder deres egen røv.

Det hele tonser bare af sted uden, at der reelt er en eneste som har styr på, hvor det hele tonser hen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Espen Bøgh

TTIP er Europas sikre vej fra de socialdemokratiske velfærdssamfund til "almissesamfundet", og det vil være brolagt med de velkendte tomme løfter om arbejdspladser i hundredtusindvis, som legitimering, og særgevinsten vil være endnu løfterne om endnu bedre velfærd og velstand for den enkelte.
- Se det er politiske slagsord som sælger til masserne!

Men sådan vil det næppe gå i virkeligheden, nok snarere tværtimod, og det skyldtes ikke mindst den såkaldte "DREAM" model, der blot fralægger sig statens ansvar i enhver henseende overfor såvel demokratiet, som borgene og samfundet som helhed.

Pointen i "DREAM" modellen, "ligevægten der finder sit nye leje selv" er rendyrket liberalisme uden statsindblanding, og som vi har set over det forløbne tiår har det ikke fjernet de 200.000 ledige der kom som følge af finanskrisen, - og det er der ingen den har det samfundsmæssige ansvar for, og "DREAM" modellen kan vi jo ikke drage til ansvar for det.

"DREAM" modellen fungerer(det gør den så ikke), - og jo, men alene på markedets betingelser, og markedets betingelser er ikke stats eller samfundets betingelser eller interesser, men derimod alene på kapitalens interesser, - og de tage bestemt ikke samfundsmæssige beslutninger om "deres penge", hvilket også ses tydeligt i virksomhedernes(kapitalens) interesse i skattebetaling til de samfund hvori de opererer!

Vi har netop kunne løse af over 1.500 større virksomheder af international format har forlagt enten deres hovedsæde eller et datterselskab i skattely lande som Luxembourg eller efter særaftaler i andre lande(Irland med Apple), så er det efterhånden kun arbejdstagerne i disse lande hvori udflytningen har fundet sted, der er tilbage til at betale landet skatter for sundhed, politi, velfærd osv., for virksomhederne vil simpelthen ikke betale dette, selv om virksomhederne reelt styres fra hjemlandet.

I Amerika har man det særlige skisma, at medens borgerne lever med ordene fra Kennedy; "Spørg ikke hvad Amerika kan gøre for dig, men spørg i stedet for hvad du kan gøre for Amerika"(!), så lever virksomhederne med deres egne ord åbenbart efter mottoet; "læg ingen penge i noget land der kræver skat, gør kun noget for dig selv, og lad så lønmodtagerne betale regningen til samfundet og staten"(!), så må fanden sgu tage resten!

I virkeligheden meget anarkistisk og meget stats- og samfundsfjendtligt, og vil med tiden nedbryde demokratiet, sådan som det allerede i dag er det i Amerika, hvor der ganske vist holdes valg, - men uden der sker en politisk ændring generelt fordi, politikerne er lønnet af de bidrag der kommer ind, og som fortrinsvis kommer fra de store virksomheder, i stedet for af staten, hvilket ville sikre uafhængigheden politisk!

TTIP vil derfor totalt underminere de Europæiske demokratiske systemer og institutioner, samt være totalt ødelæggende for såvel velstand som velfærd i enhver henseende, når det alene bliver markedskræfterne der skal styre samfundene med deres denne vanvittige "DREAM" model, der ikke tilgodeser samfundet og dets interesser på nogen som helst måde, men alene tilgodeser kapitalens interesser.

Kapitalens grund interesse er sig selv, og kun sig selv, alt unødvendigt vil de intet have med at gøre, - og det gælder ikke kun i skattemæssig henseende, men også i menneskelig henseende for, hvad der ikke kan tjene penge til kapitalen, er affald og skal smides ud med det samme, og hvis der er en stat, et samfund, må de tage sig af det, - kun kapitalforøgelsen er målet!

Brugerbillede for Martin Nygaard

TTIP er en direkte trussel mod demokratiet og de 99%.

En sådan aftale vil give enorm magt til transnationale virksomheder. Konkret vil det betyde mere gmo i vores mad, mere gift i vores kosmetik etc. Etc. Idet at det europæiske markeds strenge regler på mange områder vil blive liberaliseret efter amerikanske standarder.

http://www.independent.co.uk/voices/comment/what-is-ttip-and-six-reasons...

Men igen. 80% af befolkningen ved ikke hvad TTIP er. Og finder ikke ud af det før det er for sent.

Det er vel i virkeligheden også politikernes ønske...

STOP TTIP

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

Vi bliver nødt til at lave demonstrationer i gaderne.
Hvilke partiledere vil gå forrest? Uffe Elbæk vil nok og Johanne nok også, men stopper det så ikke der? Hvor mange gider tage paraplyen ned fra knagen? På Nytorv for en månedstid siden var vi vel 500, højst 1000 til klimademonstrationen. Alt for lidt. Jeg tvivler på, at der er krudt nok i venstrefløjen.
Keld Hansen skriver højere oppe:
Men vi kan alle sammen skrive os ihjel her på Information eller andet sted. Det hjælper bare ikke særlig meget.
- Der skal meget mere til, hvis det da overhovedet er muligt...

Vi bliver nødt til at erkende, at vi er helt nede på knæene. Det er ikke til at forstå. Selv aktiverer jeg mig, så meget jeg kan. Hvad hulen hedder den sygdom, vi er angrebet af?

Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Niveauet for debatten, er så lavt, at det egentlig ikke fortjener en kommentar, men set i lyset, af den internationale organiserede økonomiske kriminalitet, med skattely i EU og mange andre steder, The City of London og Wall Street's indblanding, så er det vel, hvad man kan forvente.

Men hvad med klimaet og vækst baseret på afbrænding af gas, olie og kul og frihandelsaftalen, er det en gratis omgang, eller er det, som med den organiserede kriminalitet, noget der skjules og ikke tages alvorligt.

Danskerne kan prøve, at tage de danske klimaforandringer, som eksempel og overføre det til de globale udfordringer.

Miljøminister Kirsten Brosbøl smider borgerne på porten.

Miljøminister Kirsten Brosbøl vil ikke udarbejde en national handlingsplan, for områder i Danmark, der gentagende gange, bliver udsat for oversvømmelser, forårsaget af de selvforskyldte globale klimaforandringer.

Det får konsekvenser, for den forsikringspræmie boligejer skal betale i udsatte områder, man kan for de værst ramte områder, sige der er tale om, at miljøminister Kirsten Brosbøl, har afskrevet forsikrings muligheden for boligejerne, da forsikringerne reelt er ikke betallige, risikoen er for høj og stærkt stigende, hvor forsikringspræmien konstant stiger med risikoen.

Derfor er der tale om, at miljøminister Kirsten Brosbøl har besluttet, en lang række mennesker er stavnsbundet, til deres usælgelige huse og det er huse, der kun venter på det undgåelige, at blive totaltskadet ved kommende oversvømmelser, hvor ejerne med statsgaranti eller rettere uden, vil bliver ruineret.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Kølliker

Hvis danskerne troede de levede i et forholdsvist velfungerende demokrati, så må Dong-salget, Nets-salget og nu TTIP være en brat opvågnen. USA har over de seneste årtier gennemlevet et rullende statskup, hvor Big Business gradvist har infiltreret alle afsnit af de politiske beslutningsprocesser. USA er ikke længere et demokrati, men et fåmandsvælde, et oligarki. Og private erhvervskoncerner har nu så effektivt fået udformet lovgivningen i deres favør, at traditionelle demokratiske organer som den offentlige debat, åbenhed i den politiske administration, lighed for loven er blevet fortrængt. En genindførelse af demokratiet i USA forekommer efterhånden kun tænkelig gennem en form for samfundsmæssig omvæltning.

Eftersom et oligarki aldrig nogensinde og slet ikke på dette tidspunkt af historien vil have nær den samme legitimitet som et demokrati har, er eliten indenfor oligarkiet konstant optaget af at konsolidere deres magt. Og her betjener de sig af mangfoldige redskaber, selvfølgelig først og fremmest økonomiske begunstigelser, dvs. direkte eller indirekte bestikkelse af politikere, embedsmænd m.fl., men også gennem opretholdelse af illusionen om en retsstat, blot er lovene som sagt over en kam skrevet i deres favør, således at udøvelse af loven bliver et redskab for undertrykkelse og kontrol.

TTIP er så dette oligarkis forsøg på dels at understøtte tendenserne til indførelse af oligarkier også i Europa, dels at udvide deres sfære for kontrol og derigennem konsolidere deres position. De europæiske politikere, der i hemmelighed forhandler disse aftaler, og de politikere der eventuelt efterfølgende stemmer disse aftaler igennem uden at sikre sig et oplyst mandat fra deres befolkninger, gør sig i mine øjne skyldige i landsforædderi, og de skal indstille sig på at de politiske vinde kan skifte og deres sager vil blive prøvet ved passende retsinstanser.

Brugerbillede for Gert Selmer Jensen

Hvordan kan man ved sine "fulde fem", indskrive en "automatisk ligevægtsfaktor", i en økonomisk
regnemodel.?
Fænomenet har aldrig eksisteret, i historien, og ej heller nu.
Det er så dumt, at der simpelthen må ligge et skjult politisk motiv bag.
Og hermed også en bevidst, misinformation af folket.

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

Sygdom her skal forstå i en lidt overført betydning. Kald det svindsot eller pest. Apati er nok det rigtige ord, men det kommer jo igen af at føle sig totalt udspillet.
Vi er meget gode til at beskrive sygdommen, og venstrefløjen har altid været stærk i kritikken. Hvis man ikke har den rette medicin, kan man lige så godt holde mund. Hvis venstrefløjen kunne blive enige om en kurs, var meget nået, men ikke engang det, kan vi. Det er ikke 'de andre' der er noget i vejen med. Det er os selv.
Danskerne er blå og vil ikke være røde. S står til tilbagegang, og det gør SF også. DF rydder bordet og vi får en mørkeblå regering.
Alternativet vil prøve at skabe noget nyt, men det vil nok gå lidt ud over EL. Det er svært at sige. Min holdning når jeg samler vælgererklæringer ind, er, at folk skal gøre deres partier grønne, men hvis de er partiløse skal de stemme på Alternativet.
Man bryster sig af, at stemmeprocenten er høj til valgene, men hvor mange stemmer ikke af sur pligt og er frustrerede?

Se nu her på dette positive link, http://detfaellesbedste.dk/ Det fælles bedste, oven i købet på dansk. Hvis vi kunne slutte op om det, så kunne der ske noget, men mange skal helst have et parti, der dirigerer dem i den retning, de skal gå. Den slags er en pest. Vi skal gøre noget selv hver især, og når det kommer til stykket vil vi jo næsten det samme. Læs med samme hjerte, som det er skrevet, og kom så tilbage.

Brugerbillede for Kjeld Hansen

Førhen var det folkevalgte politikere, som definerede politikken på Christiansborg.

Så kom de særlige medierådgivere og spindoktore, som fortalte politikerne, hvordan de skal gøre for at forføre og manipulere folket på bedste demokratisk vis.

Derefter kom kommissionerne, som frit stillede politikerne for beslutninger og ansvar.

Og nu kommer så de digitale modeller, som helt overtager magten fra

Vejen er lagt til det fuldkommen totalitære "Terminator" samfund, hvor begrebet demokrati er komplet udhulet og misbrugt. Alt i mens politiker er endt op i bare floskler.

- May the best man win and fuck the rest.

Brugerbillede for Kjeld Hansen

Niels-Simon Larsen
11. november, 2014 - 17:12

Globalisering og konkurrence om arbejdspladser, åbning for super billig arbejdskraft fra øst Europa, samt store grupper af flygtninge med anden kultur- og værdinormer i et forholdsvis homogent land som Danmark har skabt et enormt pres på den danske og nordiske samfundsmodel, som vi ikke tidligere har set.

Det gør befolkningen usikker og fylder den med angst og frygt for fremtiden. Og det gør folk til egoister, som først og fremmest tænker på at rede sit i land.

Væk er begreber som solidaritet, samfundssind og sammenhængskraft, som var og er baggrunden for hele den danske og nordiske model.

- Nu gælder det kun mig selv.

Og her kommer den blå blok ind i billedet, som med alle midler, også de skrå og på kanten til det uanstændige trækker folk til sig i den nye "moderne" virkelighed.

Men hvad høre vi fra venstrefløjen i mens?

- Intet.

Så længe venstrefløjen ikke magter at få nogle markante spillere på banen og bruge de samme midler til at overbevise folk om vejen frem som blå blok gør er løbet kørt. Og kørt det løbet for de næste mange år. Først når middelklassen begynder at føle den blå klemme er der håb for velfærds Danmark.

- Indtil da er det kun op ad bakke for venstre fløjen.

Brugerbillede for Jan Weis

Fornuftens magt eller afmagt

Niels-Simon er inde på noget interessant, idet han spørger: Hvad hulen hedder den sygdom, vi er angrebet af?, og indleder: Men vi kan alle sammen skrive os ihjel her på Information eller andet sted. Det hjælper bare ikke særlig meget.

Vi gentager og gentager de samme meninger og argumenter, de samme eksistentielle bekymringer og forslag til løsninger, som imidlertid alle ser ud til at falde på klippegrund som ren underholdning for alle de døve øren – ikke ret mange tager notits af den øjeblikkelige globale tilstands uheldsvangre næsten daglige budskaber vedrørende stort set alle menneskehedens basale livsvilkår …

Tyskerne har et passende ord for den slags budskaber: Hiobsbotschaft - som gentages i én uendelighed kun med små variationer som understreger problemernes manifeste nederdrægtighed – og det har en Søren Kierkegaard naturligvis også tænkt over – vi lever i nuet med håbet og bliver vistnok ’begavet’ i sidste ende selvom det er op ad bakke – bare vi ikke undlader at gentage og gentage, selv om det i længden er ’dødens pølse’ ædt i helvedets forgård …

Gjentagelsen
Dette er et af de vanskeligste ord hos Kierkegaard. Ordet får en særlig forklaring i den lille bog ”Gjentagelsen”. Med håbet ser vi fremad mod den ukendte fremtid. Med erindringen griber vi tilbage til den tabte fortid. Gentagelsen udtrykker så hos Kierkegaard vores mulighed for at være nærværende i nuet.

I bogen ”Gjentagelsen” er der to forbundne fortællinger, hvoraf den ene fremstiller gentagelsen som noget tomt og trivielt. Den anden fortælling fremhæver med brug af historien om Job, som Gud både fratog alt og gav alt igen, gentagelsen som det at modtage sit liv igen som gave og opgave.

Job eller Hiob, Ijjob, Ijob er i Bibelen hovedpersonen i Jobs Bog i Det Gamle Testamente. Han boede i landet Us, som identificeres med et område øst for Israel. Job var en meget velstående mand. Bibelen fortæller, hvordan Job blev berøvet sin rigdom og sit helbred. På et tidspunkt førte det til, at han blev vred på Gud og anklagede ham for at være uretfærdig. Beretningen om Job bearbejder på en unik måde spørgsmålet om, hvorfor en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand må lide, hvorfor livet er uretfærdigt.

Men så har vi heldigvis mulighed for at benytte os af ironi - så det hele bliver mere udholdeligt for nogen – mens andre uden den gave bare ævler og ævler og spiller lærd og i lettere anfald af galhed med patos skyder om sig med tør leksikal viden …

Ordet betyder egentlig forstillelse. I sin magisterafhandling Om Begrebet Ironi, tager Kierkegaard sit udgangspunkt i Sokrates' ironi, hvormed han selv forstillede sig uvidende for at lede sine elever til erkendelse. Sokrates er et ideal for Kierkegaard, som netop gennem sit pseudonyme forfatterskab indirekte ville lede (bedrage!) læseren frem til kristendommen.

Det kunne også være matematik eller Kants filosofi. Den sokratiske metode anvendes i dag ofte inden for moderne pædagogik – ikke for at bedrage, men for at slaven selv kan finde ud af, at han i virkeligheden allerede godt ved det hele … 

Men hvad hedder nu lige ’sygdommen’ – gentagelsesmani med ironi?

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

Jeg vil lige sige, at da jeg altid sørger for at få noget ud af det, jeg selv skriver. Derfor siger jeg ikke, at vi bare skriver og skriver, eller det vi måske nok, men der kommer et personligt udbytte ud af det. Det tror jeg også sker for andre. Nogle af os har skrevet i flere år, og det gør vi kun, fordi der er en gevinst ved det - tro det eller lad være.

Det, der mangler, er, at vi kan holde fokus, men da vi ikke har et fælles fokus, er der heller ikke et, vi kan holde. En tråd er mest holdbar, når der er noget, der kan kritiseres. En positiv tråd brister hurtigt, desværre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Selmer Jensen

Niels-Simon Larsen-09:14-
Jeg kritiserer sådan set ikke Jan Weis skriv, der er både velskrevet og interessant, og iøvrigt
påkalder min dybeste respekt. Hvis jeg gør mig umage kan jeg også godt følge med.
Nogle gange kan man bare godt være lidt vred, og måske lidt hurtig på "aftrækkeren".
Beklager. Også til Jan Weis.

anbefalede denne kommentar

Sider