Baggrund
Læsetid: 5 min.

Rusland og Ukraine plejer fælles interesser over for EU

EU-embedsmænd frygter, at de to lande har rottet sig sammen mod EU i forbindelse med en nylig gasaftale. Flere iagttagere advarer EU mod at være naiv i forhold til Ukraine
Ukraine og Rusland har fælles interesser på energiområdet. F.eks. kom den nyligt indgåede aftale om gasleverancer fra Rusland til Ukraine først på plads, da EU indvilligede i at stå som garant for Ukraines gæld til det russiske gasselskab Gazprom.

Ukraine og Rusland har fælles interesser på energiområdet. F.eks. kom den nyligt indgåede aftale om gasleverancer fra Rusland til Ukraine først på plads, da EU indvilligede i at stå som garant for Ukraines gæld til det russiske gasselskab Gazprom.

Konstantin Chernichkin

Udland
14. november 2014

Alt imens den militære konflikt mellem Ukraine og russiskstøttede separatister i det østlige Ukraine atter er under optrapning, spekulerer EU-embedsmænd nu på, om forholdet mellem Rusland og Ukraine på andre områder er så venskabeligt, at det er lykkedes de to lande at køre EU ud på et sidespor. Den nyligt indgåede aftale om gasleverancer fra Rusland til Ukraine vinteren over kom nemlig først på plads, da EU indvilligede i at stå som garant for Ukraines gæld til det russiske gasselskab Gazprom. Det skete efter pres fra både Moskva og Kijev, som begge havde påpeget, at en afbrydelse af leverancerne til Ukraine også ville forstyrre leveringen af gas til EU.

Det fælles fodslag mellem de to stridende parter fik efterfølgende en højtstående EU-embedsmand, der var involveret i forhandlingerne, til at beskylde Ukraine og Rusland for at have rottet sig sammen imod EU.

»Ukrainerne manipulerer med EU,« sagde han under forudsætning af anonymitet til Reuters.

»Der er muligvis, i visse sektorer af den ukrainske regering, en interesse i et hemmeligt samarbejde med russerne,« tilføjede han.

En anden højtstående embedsmand, der var til stede under forhandlingerne, noterede sig, at de to tidligere sovjetstater – trods den fortsatte konflikt i Østukraine – kender hinanden godt og har en fælles interesse i, at EU garanterer den 27,5 mia. kr. store aftale.

»De giver ikke hinanden hånd, når vi begynder (forhandlingerne, red.), men de kender hinanden bedre, end jeg kender dem,« sagde han til Reuters.

Fælles interesser

Kadri Liik, Rusland- og Østeuropaekspert i tænketanken European Council on Foreign Relations, er ikke sikker på, at virkeligheden er helt så kynisk, men hun er enig i, at Rusland og Ukraine i forhold til gasaftalen har haft sammenfaldende interesser.

»Rusland stoler virkelig ikke på Ukraine og kender udmærket den ukrainske økonomiske situation, og for Ukraine fungerede det også (at få EU som garant, red.). Jeg er ikke sikker på, at der er tale om en sammensværgelse, men generelt er der bestemt nogle forbindelser mellem Ukraine og Rusland. Vi kan f.eks. se, hvordan de igen taler sammen på en måde, de ikke plejede at gøre,« siger Kadri Liik over telefonen fra Moskva.

Hun tilføjer, at der synes at være en fælles forståelse mellem de to landes ledere, Ruslands præsident Vladimir Putin og den ukrainske præsident Pedro Porosjenko.

»Putin forstår, at Porosjenko ikke har den totale magt over parlamentet, og han har en god forståelse for forretningsfolk. Porosjenko forstår visse ting om Putin – at han lider af en overdreven grad af stolthed og tager det utrolig nært, hvis han føler, at han bliver vildledt. Så der er en eller anden form for samtale mellem Ukraine og Rusland, som EU ikke er en del af,« uddyber hun.

Jevgen Vorobiov, Ukraine-ekspert i den polske tænketank Polish Institute of International Affairs (PISM), siger, at det er svært at vurdere, om der er et samarbejde mellem landene, fordi der ganske enkelt ikke findes informationer nok.

»Men jo, der er stadig nogle politikere og oligarker i Ukraine, som er interesserede i at samarbejde med Rusland. Den seneste aftale om kulleverancer fra Sydafrika er et bevis på det,« skriver han i en e-mailkommentar til Information.

Paul Ivan, forsker i Bruxelles-tænketanken European Policy Centre, påpeger, at Ukraine og Rusland stadig er vigtige handelspartnere og har fælles kommercielle interesser. Og i forhold til gasaftalen »tror jeg, at det var i alles interesse at opnå en aftale«.

Korrupt sektor

Den økonomiske opbakning til Ukraine fra EU kommer i lyset det seneste års turbulente udvikling i landet, efter at Ukraine – trods massivt pres fra Moskva – valgte at underskrive en associeringsaftale med EU i stedet for en aftale med Rusland. Men kronisk korruption – særligt inden for det statsejede olie- og gasselskab Naftogaz – er en af årsagerne til, at kritikerne i Bruxelles mener, at EU skal passe på med at være for blåøjet i forhold til sin støtte til sektoren.

Ifølge Østeuropa-kenderen Judy Dempsey, der er seniorforsker i Carnegie Europe, er Naftogaz p.t. »en malkeko for oligarker, ministre, regionale politikere og lokale energidistributører«.

»Det faktum, at Naftogaz i løbet af første halvdel af dette år har akkumuleret gæld for over 4,4 mia. dollar, viser, hvordan rækken af ukrainske regeringer ikke har formået at restrukturere, hvad der er en af landets vigtigste virksomheder,« skriver Dempsey i en analyse og mener, at »nu hvor EU kommer til at hjælpe med at afbetale Ukraines gæld til Gazprom«, burde Ukraine tillade Bruxelles at føre tilsyn med en drastisk omorganisering af firmaet.

»Det kunne i det mindste påbegynde processen med at komme blot en lille del af det netværk af oligarker, der regerer Ukraine, til livs,« tilføjer hun.

Beslaglagde 42 kilo guld

Så sent som i marts 2014 gennemførte ukrainsk politi en razzia hos Ukraines tidligere energiminister Eduard Stavytsky og indenrigsminister Arsen Avakov, hvor det fandt 42 kilo guld. Politiet anholdt også den tidligere administrerende direktør for Naftogaz, Jevgen Bakulin, men ifølge Kyiv Post efterforsker statsanklageren ham ikke længere for økonomiske forbrydelser. Afsløringen kom, inden Bakulin stillede op til og blev valgt ind i parlamentet ved det nyligt afholdte valg, hvorved han sikrede sig parlamentarisk immunitet.

Paul Ivan påpeger, at omstilling tager tid, og at det har taget årtier for andre lande i Øst- og Centraleuropa at komme korruptionen fra sovjettiden til livs og at omstille deres økonomier og politiske kultur.

»Det ukrainske parlament er kun delvist reformeret, og det er stadig uklart, hvorvidt oligarkerne, der støtter det nuværende regime, vil acceptere reformer, som kan skade deres forretningsinteresser,« siger han og mener, at EU-forhandlernes reaktion efter forhandlingerne om gasaftalen er en reaktion på det forsimplede billede af Ukraine som de gode og Rusland som de onde.

Ivan forklarer, at der lige nu er voksende støtte i Ukraine til tættere forbindelser til EU i lyset af Ruslands annektering af Krim og opbakning til oprørerne i Østukraine, og det kan være med til at holde den gamle elite i skak i forhold til igen at nærme sig Rusland.

»Men hvis der ikke efter nogen tid er udsigt til, at Ukraine kan blive medlem af EU, så kan det være, at Ukraines politikere genoptager deres gamle vaner og begynder at bruge én part, EU eller Rusland, til at opnå noget fra den anden,« siger han og mener derfor, at EU gør ret i ikke at være for naiv i sin tilgang til Ukraine.

»Men når jeg har talt med EU-diplomater, som arbejder med Ukraine, har jeg aldrig fået det indtryk, at de var naive i forhold til de nye folk ved magten,« siger han.

Kadri Liik mener heller ikke, at EU’s opbakning til Ukraine vil vare ved, hvis ikke Ukraine selv gør en stor indsats for at komme korruptionen til livs.

»Lige nu er der en parathed i EU for at støtte Ukraine, men Ukraine vil skulle påvise resultater inden for et år, hvis det skal fortsætte,« vurderer hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ja, mistanken har tidligere strejfet, for den lige march ad IMF/EU's udstukne reformvej fører lige lurkt i helvede, og kan trods alt ikke være gangbar for de folkelige kræfter - fascister og/eller neokommunister - på Maidan.

1) Der er fejl i teksten, idet ransagningen med de fundne 42 kg guld foregik hos Stavitsky. Stavitsky hørte til Janukovitj-kredsen og er nu eftersøgt bl.a. af Interpol.
http://www.reuters.com/article/2014/03/22/ukraine-crisis-corruption-idUS...
2) Porosjenko siger, at han forventer at det nye ukrainske parlament ophæver loven om medlemmernes immunitet; det vil så vise sig, om det bliver tilfældet. http://www.president.gov.ua/en/news/31332.html

Niels Engelsted

Oligarkerne, der ifølge artiklen har magten i Ukraine, og den dermed forbundne korruption og tyveri fra staten, er vel fra post-sovjettiden snarere end fra sovjet-tiden. Der var vel ikke oligarker før Jeltsin trak stikket?

Dennis Berg, Karsten Aaen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

When you are born in this world, you are given a ticket to the Freak Show - George Carlin

Intet kan længere overraske i denne verden, faktisk finder jeg det morsomt. Det er måske kynisk, men for pokker, hver dag kommer der en ny historie/skandale/svindel/bedrag frem i lyset og ingen ved magten gør en rygende fis ved det, trvært i mod bliver det bare værer og værer.

Så kan man lige så godt betragte det som god undrholdning;)
http://youtu.be/EkTeZLiNCoM

Leopold Galicki

Det er hårrejsende.

Den EU, som aktuelt omfatter lande med en arbejdsløshed på niveauer som vi kender det fra 1930erne, den EU, som har en række medlemslande, hvor folk i McDonalds, Tescos og meget andet lignende, knokler for 10-15 kr i timen (mod USAs mindsteløn på 45 kr), den EU, hvor de rige lande har en arbejdsstyrke som alt for ofte rammes af stress pga. angst for at miste deres arbejde,
den EU, hvor mennesker på grund af socio-økonomisk angst at miste det de har.ikke tør at protestere mod klare urimeligheder. Følgelig får fascistoide tiltag og metoder lov til at florere inden for afgrænsede institutionelle og arbejdsmarkedsmæssige områder, med billigelse fra statens side,

denne EU gør sig til den mester som skal istandsætte Ukraines økonomi, samt den mester, som skal have Rusland som sin læring.

Et hykleri på højde som det,der prægede Europa i 1930erne.