Læsetid: 7 min.

Den sande historie om amerikansk kul

På trods af præsident Obamas løfter om at begrænse CO2-udledninger, stiger produktionen i North Antelope Rochelle-minen i Wyoming, og klimaforandringer er der ingen her, der bekymrer sig om
FN’s klimapanel advarer om en nært forestående klimakatastrofe, medmindre verdens ledere handler. Men med republikanernes sejr ved midtvejsvalget er der ringe udsigt til, at Obama kan indfri sine løfter om at nedbringe CO2-udledningen og udfase brugen af kul. Og i verdens største kulmine fortsætter man ufortrødent med at hente kul op af undergrunden. Vi har besøgt minen.

FN’s klimapanel advarer om en nært forestående klimakatastrofe, medmindre verdens ledere handler. Men med republikanernes sejr ved midtvejsvalget er der ringe udsigt til, at Obama kan indfri sine løfter om at nedbringe CO2-udledningen og udfase brugen af kul. Og i verdens største kulmine fortsætter man ufortrødent med at hente kul op af undergrunden. Vi har besøgt minen.

Matthew Staver/The New York Times

12. november 2014

Inde i verdens største kulmine ligner selv en 400 ton tung lastbil legetøj. Alt ved Peabody Energys operationer i Powder River Basin i Wyoming er stort, og minedriften er under stadig udvidelse – stik imod nye advarsler fra FN om faren ved at afbrænde fossile brændstoffer. Stik imod præsident Barack Obamas løfter om at bekæmpe klimaforandringer. Og stik imod de rapporter, der påstår, at kul synger på sidste vers.

I den østlige udgravning ved Peabody’s North Antelope Rochelle-mine, dækker kullet 18 meter af den 76 meter dybe rende, der løber som en 80 km lang sort stribe.

Med disse omfattende, let tilgængelige depoter har Powder River overtaget føringen fra West Virginia og Kentucky som det største kulmineterritorium. Til Powder Rivers fordel er også de kulbegejstrede republikaneres overtagelse af flertallet i Kongressen ved midtvejsvalget.

»Det er verdens største mine, du ser her,« siger Scott Durgin, vicepræsident for Peabodys aktiviteter i Powder River Basin, mens han ser ud over det enorme maskineri, som er i gang. »Den skovl der er blandt de største skovle, der overhovedet kan købes, og det der er en af de største lastbiler.«

Durgin vurderer, at minen lægger beslag på over 160 kvadratkilometer prærie, et område på størrelse med Washington D.C. Det indeholder anslået tre milliarder ton kulreserver. Det ville tage Peabody 25-30 år at udvinde det hele. Alligevel er det ikke stort nok.

På væggen i et konferencelokale viser et kort over North Antelope Rochelle to store skyggefulde områder, der anslået indeholder en milliard ton kul. Peabody er klar til at ansøge om udvindingsrettighederne, når de kommer i udbud i 2022 eller 2024.

»Man er nødt til at være fremsynet,« siger Durgin.

I Wyoming kan det være svært at forestille sig en fremtid uden kul. En af de få, der kan, er LJ Turner, hvis bedstefar og far var nybyggere på den højtliggende, øde prærie for næsten et århundrede siden. Turner, der holder får og kvæg, siger, at hans forretning har lidt under de sidste 30 års eksplosive minevækst. Støv fra minerne har givet hans Red Angus-kalve lungebetændelse. Sidste år mistede han 25 kalve, fortæller han.

»Vi forvandler denne region til et nationalt offer,« siger han. »Peabody og andre kulvirksomheder vil bare fortsætte deres minedrift og trække alt op af jorden i det her land og ofre det hele for deres egen bundlinje. Det er ikke noget, de gør for USA’s skyld. De sælger kullet i udlandet og jeg vil have, det stopper.«

Et af dagens 91 tog forlader Powder River Bassin med kul til verden og CO2 til atmosfæren. Virksomheden bag, Peabody Energy, ville meget gerne sende flere tog afsted og har blikket rettet mod nye kæmpeforekomster af kul, den vil udnytte i fremtiden.

Matthew Staver/The New York Times

Kulforbrug stiger

Det samme ønske har nogle af de mest magtfulde mennesker på jorden. Omkring 120 af verdens ledere mødtes i september i FN for at forpligte sig på bekæmpelse af klimaforandringer. Obama foreslog sidste år at indføre nye regler, der vil gøre det stort set umuligt at anlægge nye kulkraftværker.

I sidste uge advarede en omfattende FN-rapport udarbejdet af verdens førende videnskabsfolk om »alvorlige, vidtrækkende og uoprettelige konsekvenser«, hvis ikke CO2-udledningerne bliver reduceret markant.

Kul har også fået hård konkurrence fra billig naturgas. Peabody havde et rigtig skidt år i 2013, hvor de mistede 525 mio. dollar på grund af faldende global efterspørgsel på kul.

På trods af løfterne fra Obamas og andre af verdens ledere, er brugen af kul i USA, Europa og Asien imidlertid atter stigende. Det samme er udledninger af CO2.

Også i år har Peabody haft tab. Men udvinding og overskud fra Powder River Basin-minerne er stigende og virksomhedens talspersoner siger, at de kunne omsætte langt mere kul, hvis blot de kunne få godstogene til at gå til tiden. I gennemsnit kører der dagligt 21 godstog fulde af kul ud af North Antelope Rochelle og videre til 100 kraftværker landet over. Men ifølge virksomheden er det stadig ikke nok. Og hvad angår klimaforandringer er det ikke Peabodys hovedpine. Virksomheden tøver med overhovedet at bruge det ord.

Chris Curran, talsperson for Peabody, afviser at tale om klimaforandringer eller om konsekvenserne for virksomhedens profit af Obamas bestræbelser på at reducere CO2-udledninger.

»Det er kun forslag indtil videre. Intet konkret er sket,« som han siger.

Vicepræsident for Peabodys PR-afdeling, Vic Svec, på hovedkontoret i St Louis, vil gerne diskutere klimaforandringer. Det viser sig, at Peabodys officielle holdning er, at menneskeskabte klimaforandringer ikke findes.

»Vi betvivler ikke, at klimaet forandrer sig. Det har det gjort, så længe mennesker har skrevet historie,« siger Svec.

Klimaforandringer er en »konstrueret krise,« fortsætter han.

»Klimaforandringer er en trussel i den forstand, at de fører til politikker, som skader folk.«

Ikke mange positive fodspor

Peabodys officielle holdning til klimaforandringer befinder sig et godt stykke fra videnskabelige fakta. Men det gør deres opfattelse af kulpolitik tydeligvis ikke.

USA trækker omkring 40 procent af sin elektricitet fra kul, og langt den største andel af dette kul kommer fra Powder River. Ifølge Energy Information Administration (EIA) er brugen af kul steget med 4,8 procent i løbet af det sidste år. CO2-udledninger fra energibrug har haft den højeste stigning i 25 år. I Australien, hvor Peabody har tre miner, og som har verdens næststørste kulreserver, er produktionen steget med 37 procent siden 2000, godt hjulpet på vej af 3,5 milliarder i statsstøtte til den samlede fossile industri. Det viser en rapport fra Overseas Development Institute og Oil Change International, som snart udkommer.

Kina har fordoblet sin brug af kul i løbet af det seneste årti. Indien gør sig klar til at åbne sine enorme kulreserver for udenlandske mineselskaber for at indfri sit løfte om inden for de næste fem år at skaffe elektricitet til de 400 millioner indbyggere, som lige nu må undvære.

Tysklands kulforbrug steg sidste år for tredje år i træk, selvom landet har indfriet sine ambitiøse mål inden for vind- og solenergi. Polen har fremhævet kul som et alternativ til russisk naturgas.

Det samlede globale forbrug af kul steg tre procent sidste år, hurtigere end forbruget af nogen anden form for fossile brændstoffer, ifølge tal fra BP Statistical Review of World Energy.

Det er en katastrofe, som bare venter på at ske, siger videnskabsfolk og eksperter. Det internationale energiagentur har slået fast, at to tredjedele af alle fossile brændstoffer skal blive i undergrunden, hvis verden skal undgå at komme over den farlige grænse på to graders temperaturstigning.

Obama er enig, siger han. Men virkeligheden er, at han har brugt de sidste seks år på at udvide kul-, olie- og gasproduktionen som led i sin energipolitik. Og han pralede endda med det i sin 2012-kampagne.

Kuleksporten har været stigende under Obama, og mineselskaber har eksporteret omkring 100 millioner ton om året de seneste tre år. Virksomhederne har planer om at udvide kulhavnene og sende endnu mere kul ud af landet i tilfælde af, at Environmental Protection Agency (EPA) med sit kommende regelsæt vil gøre det vanskeligere at bruge kul til energi i USA.

I mellemtiden har den føderale regering under Obama givet 26 millioner dollar i skattelettelser til kulindustrien viser en rapport fra Overseas Development Industry.

’Våben, frihed & kul’

Selv hvis præsidenten ønskede at gøre mere for at nedbringe brugen af kul, ville Demokraternes sviende nederlag ved midtvejsvalget betyde, at der ikke er opbakning til dette i Kongressen. Mitch McConnell, Republikanernes ordfører i Senatet stillede op med paronel »våben, frihed og kul«.

Men også inden midtvejsvalget påpegede aktivister, at den stigende brug af kul under Obama undergraver hans klimadagsorden og risikerer at spolere den indsats, andre lande gør for at bekæmpe klimaforandringer.

Det, som ifølge aktivister er særligt frustrerende, er, at Powder River Basin kulproduktionen foregå på statsejet jord, hvilket betyder, at Obama kunne sætte en stopper for fremtidig minedrift.

»Selve forestillingen om, at man blot kan justere udledningerne, er ønsketænkning. Hvorfor ikke gå direkte efter problemets rod? Hvorfor ikke følge kullet helt tilbage til der, hvor det bliver produceret, i stedet for blot at fokusere på anvendelsen?« spørger Jeremy Nichols fra Wild Earth Guardians.

Aktivister siger, at de ikke kan se, hvordan Obama reelt har forsøgt at begrænse brugen af kul. Intet tyder på, at Bureau of Land Management (BLM), som har opsyn med udvinding på statsejet jord, har integreret Obamas klimadagsorden i deres planlægning. Agenturet fik hård kritik fra embedsmænd tidligere på året for angiveligt at overlade for meget af kontrollen til mineselskaberne, og for at sælge kullet billigt på bekostning af amerikanske skatteborgere.

De lave priser er afgørende for Peabodys forretningsmodel.

»Det er et masseprodukt til lave priser, og alligevel kan vi fragte til snart sagt ethvert sted i landet til konkurrencedygtige priser,« siger Durgin.

I 2012 fik virksomheden rettig-heder til at udvinde fra et område med yderligere milliarder af ton kul for blot 1,11 dollar pr ton. Peabody betaler derudover 12,5 procent afgifter til den føderale regering, når først kullet er udvundet.

Aktivister siger, at til de priser er det nærmest en ren foræring, som gør det muligt for virksomheder som Peabody at holde kulpriserne kunstigt lave. De lave kulpriser gør det samtidig vanskeligt at hæve produktionen fra bæredygtig energi som vind og sol.

Indstilles ikke foreløbig

Indenrigsministeriet, som har det endelige ansvar for statens jord, har gentagne gange afvist at svare på, hvordan Obamas klimapolitik forsøges implementeret. I stedet skriver Jessica Kershaw, talsperson for indenrigsaffærer, i en e-mail at hun kan bekræfte, at Obama ønsker yderligere udvinding af kul.

»Som led i Obamaregeringens ’alle de ovenstående kategorier’-strategi på energiområdet, forpligter Indenrigsministeriet og i særdeleshed Bureau of Land Management (BLM) sig på forsvarlig udvikling af både traditionelle og genanvendelige energikilder på statens jord,« skriver hun.

»BLM anerkender, at kul er en afgørende del af Amerikas samlede udvalg af energi og af nationens økonomi.«

E-mailen nævnte ingenting om klimaforandringer.

For Peabody er målet udvidelse. Virksomheden producerede sidste år 134 millioner ton kul fra de forskellige miner ved Powder River Basin og regner med at øge produktionen i år ifølge Durgin.

»Jeg er blevet spurgt, hvornår minedriftens tid er forbi,« siger Durgin. »Jeg ved det ikke. Det kommer an på økonomien.«

Så længe Obamas politik holder kullen billig, vil minedriften næppe blive indstillet foreløbig.

© Guardian og Information. Oversat af Nina Trige Andersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Selvfølgelig bliver der produceret kul og olie som aldrig før. For det er nu eller aldrig selskaberne skal presse så meget produktion ud af deres anlæg som muligt, da de som det tegner sig nu skal neddrosle eller måske helt lukke produktionen af kul og olie længe før ressourcerne i deres anlæg er udtømt.

- Tænker det kan medføre lavere priser inden for den nærmeste fremtid af kul og olie, da markedet bliver oversvømmet af industriens sidste suk før den lukkes.

Henrik Brøndum

Bare til orientering er kulforbruget stabilt i USA - medens det stiger i kraftigt i Kina. Haaber ikke at en smule facts oedelaegger aftenhyggen.

@Henrik Brøndum: Vasker du hænder på USAs vegne?

Citat fra artiklen:
USA trækker omkring 40 procent af sin elektricitet fra kul, og langt den største andel af dette kul kommer fra Powder River. Ifølge Energy Information Administration (EIA) er brugen af kul steget med 4,8 procent i løbet af det sidste år.

En stigning på 4,8% er ikke stabilt forbrug. Du burde understøtte din påstand, som direkte modsiger artiklen. Spampusher.

Helge Rasmussen

Så længe beslutningstagerne, globalt, vælger at subsidiere kulindustrien, må vi bare vente cirka 400 år, hvor kulreserverne skønnes at være brugt op.
Så kan vi begynde at diskutere alternative muligheder.

Henrik Pedersen

Mads Olsen

Artiklen er forkert. De 4,8 % er stigningen i strømproduktionen i MWh.

Stigningen i kulforbruget 2013/2012 var 4,0 %.
Året før (2011/2012) FALDT kulforbruget med 11,4 %

I forhold til 2008 er kulforbruget i 2013 Faldet med 17,5 %
I samme periode faldt kulproduktionen med 16,0 %

Så den sande historie er at både kulproduktion og kulforbrug er faldende i USA.

Henrik Pedersen

Benjamin Bach

I samme periode som kulforbruget faldt med 17,5 %, steg naturgasforbruget med 12,3 %.
Men da kul måles i vægt og naturgas i volumen, kan man kun sammenligne, hvis man kender de effektive brændværdier. Det har jeg så regnet på:

I 2008 var brændværdien af den brugte naturgas og det brugte kul stor set ens, og i perioden 2008 til 2013 faldt den totale brændværdi af kul+naturgas med 2,1 %.

Jokeren i alle disse betragtninger er selvfølgelig, at energiforbruget svinger i takt med de økonomiske konjunkturer.

Henrik Pedersen
Brændværdien målt i MJ/kg er næsten dobbelt så høj for Methane som for kul.
Du er nødt til at beregne i samme enhed.
Ved forbrænding af Methane kan man udnytte en større del af brændværdien end ved forbrænding af kul.
Da vanddamp kan kondenseres.

Philip B. Johnsen

Hvad tænker politikker på, når de hylder en vækstaftale, mellem verdens ledende CO2 udledere?

Kina og USA har indgået en vækst aftale, der skabes vækst, på forøget globalt forbrug af fossile brændstof, der er ingen vindmøller i aftalen.

USA kan sænket CO2 udledningen i Amerika, ved lokal omlægning fra kul afbrænding, til fracking gas og olie denne udvikling, medføre fald af priserne globalt, på såvel olie som kul.

PS.

USA's vækst.

I følge Oxfam International's rapport "Working for the Few" har den rigeste ene procent af befolkningen, profiteret 95 procent af den samlede vækst, siden 2009, alt imens de 90 procent fra bunden alle blev fattigere.
"Dette er resultatet af i denne tids, økonomiske apartheid politiks moder USA."

Hvad handler den USA'ske apartheid økonomi om?

The City of London og Wall Street mf. den international "organiseret kriminalitet" (skatteunddragelse).

De 85 rigeste mennesker i verden, ejer det samme, som de 3,5 milliarder fattigste mennesker i verden.

De 85 rigeste mennesker i verden og deres virksomhedder, vil fortsætte, igennem investeringer i vækstlandene, hvor der er underbetalning, dårligt arbejdsmiljø, børnearbejde, skattesnyd og udplyndring af landende på alle tænkelige måder, der holder befolkningen i fattigdom og manglende politisk regulering.

Finanskapitalisme med skattely vil, fastholder de fattigste i verden, i dag, i morgen og i fremtiden i fattigdom, fordi de superriges penge, udgør en altoverskyggende magt, til fortsat udnyttelse af fattigdom.

Hvis de 3,5 milliarder fattigste mennesker i verden, fik demokratisk indflydelse i forhold til antal, ville de 85 rigeste mennesker i verden, med overvejende sandsynlighed, blive behørigt beskattede og de fattigeste betalt, en mere rimelig løn for deres arbejde.

Det er dyrt at være fattig, de fattige betaler altid fuld pris for alt og det kræver mange børn, der arbejder hurtigt (befolkningstilvækst).

Det Globale Forår kommer med klimakatestrofer, men lad det komme før!

@Henrik Brøndum
tak for link til wiki-info, der ganske rigtigt giver dig ret og får artiklen til at fremstå som fejlbehæftet. Point til dig. Du skulle bare have smidt linket i din første kommentar, så havde den ikke lignet en dækningsløs check - og jeg havde sparet min galde. Jeg undskylder min lidt hidsige kommentar, men påstande uden dokumentation eller argumentation er i mine øjne værdiløse i en debat, specielt når der er tale om et emne som dette. Sådanne kommentarer bidrager ikke, de fylder bare, ergo er det spam. Vi kunne have sluppet for denne tur over åen efter vand. I øvrigt forstår jeg slet ikke meningen med din oprindelige kommentar. Er du for eller imod forbrug af kul, for eller imod brug af fossile brændstoffer, stoler du på IPCC's klimarapporter eller ej? Hvorfor? Hvorfor ikke? Well, jeg har det bare stramt med hygge-hejsa-indlæg...

@Henrik Pedersen
Tak for link og grundige udregninger.

On topic: Det er vel i virkeligheden omsonst kun at kigge på kulindustrien. Man er nødt til at se på det samlede forbrug af fossile brændstoffer, og her er tendensen en stigning, på trods af en lille nedgang i USA og Europa de første år efter krisen (jvnf. de økonomiske konjunkturer, som Henrik Pedersen nævner)? Og vi må se på det samlede energiforbrug, dvs. både fossiler og vedvarende:

http://en.wikipedia.org/wiki/World_energy_consumption

forbrugets udvikling i et større historisk perspektiv:

http://ourfiniteworld.com/2012/03/12/world-energy-consumption-since-1820...

Det voksende energiforbrug er en ukontrolleret global tendens, og det er vel i virkeligheden her skoen trykker: Selvom vi omlægger noget af forbruget til renere kilder, så magter vi simpelthen ikke at skrue ned. Og de der fornægter det eskalerende energiforbrugs konsekvenser for klima og miljø, skylder et fornuftigt svar på, hvad vi skal gøre, når de fossile brændsler slipper op.

Vi kan selvfølgelig tage skyklapper på og håbe det bedste, dvs. at vi kan fortsætte i samme spor resten af vores levetid, og så blæse på fremtidige generationer. Men når jeg bliver præsenteret for alle disse tal og tendenser, så er jeg ikke i tvivl om at vi, især i vores velstillede og forkælede del af verden, pinedød bliver nødt til at bremse så hårdt op som det nu er muligt uden at ryge gennem forruden, og skrue alvorligt ned for al vores forbrug og materialisme. Vi kunne starte med at stange dummebøder ud til enhver politiker, der taler om nødvendigheden af vækst – øj, hvor ville der komme penge i kassen.

Henrik Brøndum

@Mads Olsen

Undskyldning accepteret!

Jeg er nu ikke enig med dig i at alle debattoerer er forpligtigt til at komme med udfoerlig dokumentation - dette er jo debat og ikke videnskab. Saa nogen galde goer ingen skade.

Derimod mener jeg at dommedagsvinkelen paa energi/klima debatten er draebende, og blokerer for at komme i arbejdstoejet. Vindmoelleromantikken er allerede kommet for vidt paa baggrund af nogle efter min mening tvivlsomme "beviser" for at klimaforandringerne er menneskeskabte.

Uden lige at orke at stille med dokumentation, er det paa det seneste fremkommet - at is-maengden stiger ved antarktis - om det saa er lige saa meget som den svinder ved arktis - ved jeg ikke. Det er dog typisk for den knap saa sobre debatoer at bruge partielle statistikker.