Læsetid: 5 min.

Shiamuslimer begår hævnmassakrer på Iraks sunnier

Amnesty International hævder, at Iraks regering reelt har givet private shiamuslimske militser frie tøjler til straffrit at begå krigsforbrydelser under deres modoffensiv mod Islamisk Stat
Shiamuslimske militser i Irak har taget kampen op med Islamisk Stat.

Mushtaq Muhammed

17. november 2014

I den irakiske landsby Salam praler en shiamuslimsk frivillig, der kalder sig Muhammad, muntert med de drab på krigere fra Islamisk Stat, som han har været med til at udføre:

»Vi slagtede dem! Her, nu skal du bare se,« siger han, griber en vens mobiltelefon og afspiller et blodigt videoklip, hvor man ser de hovedløse lig af flere IS-militante slænget hen over motorhjelmen af en amerikansk Humvee. Blod løber ned ad køretøjets ene side, mens medlemmer fra Muhammads shiamilits høres juble i baggrunden.

Tæt på os bølger røgen fra huse i brand, der har tilhørt sunnimuslimer. I nabolandsbyen Yangija har en eller anden sprængt en sunnimoské i luften. Optagelser uploadet på YouTube fra denne hændelse – nu slettet – viste også to mænd, der satte ild til liget af en sunni-kriger. Et indrammet foto af en shiitisk imam er nu sat op ud for den ødelagte moské, dekoreret med gule og grønne flag fra shiamuslimske militser.

I juni rykkede IS ind i store områder af det nordlige og centrale Irak under en spektakulær militæroffensiv. Hver gang de tog kontrol med et nyt område, nedbrændte sunni-krigerne derfra typisk de derboende shiamuslimske familiers hjem. I Salahaddin-provinsen, scene for nogle af de værste kamphandlinger, flygtede shiamuslimer i tusindtal.

Men allerede i august indledte shia-frivillige som Muhammad en modoffensiv med støtte fra Iran og fik efterhånden generobret flere landsbyer og gradvis presset de militante fra IS tilbage. De tog tillige blodig hævn og gennemførte egne sekteriske massakrer i sunnimuslimske områder, hvorunder de stak ild på sunnimuslimers ejendomme.

Især de blandede sunni/shia-samfund omkring Tuz Khormato, et stykke syd for den kurdisk-kontrollerede by Kirkuk, har måttet stå for skud under den brutale modoffensiv. I landsbyen Salam – hvis navn ironisk nok betyder fred på arabisk – strejfer shiamilitser nu rundt i gaderne efter at have nedbrændt huse tilhørende for længst flygtede sunnimuslimske indbyggere.

Sikkerhedsvakuum

Muhammad og hans shiamilits bemander en kontrolpost på en vej, der passerer gennem to sunni-landsbyer og fortsætter i retning af frontlinjen ved Tikrit. Han fortæller, at han er kommet fra hovedstaden Bagdad for at bekæmpe IS.

Islamisk Stats morderiske taktikker i de områder, gruppen kontrollerer, herunder den nordlige by Mosul – halshugninger, summariske henrettelser og forordninger om kvinders påklædning – har fået betydelig opmærksomhed. Men fremfærden blandt de shiamuslimske militsgrupper, der gik til modangreb efter den regulære irakiske hærs sammenbrud i begyndelsen af sommeren, har ikke været lige så omtalt. Disse grupper er med hjælp fra Teheran flydt ind i regionens sikkerhedsvakuum, hvor de har mobiliseret flere shia-frivillige og generobret byer og landsbyer med støtte fra kurdiske peshmerga-styrker.

Ifølge Amnesty International (AI) har shia-militserne bortført og dræbt snesevis af civile sunnier gennem de seneste måneder og nydt godt af fuld straffrihed for sådanne ’krigsforbrydelser’. AI hævder, at den irakiske regering under premierminister Haider al-Abadi ligefrem har støttet og bevæbnet grupperne, hvorved der reelt er indledt en ny og farlig cyklus af lovløshed og sekterisk vold.

Snesevis af uidentificerede lig findes over hele landet. Mange er iført håndjern og har skudsår i hovedet, siger AI. Disse summariske henrettelser er tilsyneladende udført som hævn for Islamisk Stats grusomheder.

Antallet af shia-militsmedlemmer løber nu op i titusinder, vurderer AI videre. Typisk bærer de nok militæruniformer, men de står hverken under officiel kontrol eller juridisk tilsyn.

»Ved ikke at holde militserne ansvarlige for krigsforbrydelser og andre grove krænkelser af menneskerettighederne har de irakiske myndigheder reelt givet dem frie tøjler til at gå løs på landets sunnimuslimer,« konkluderede den ledende Amnesty-medarbejder Donatella Rovera i en rapport fra sidste måned.

Almindelige irakere bliver hele tiden fanget i de eskalerende sunni-shia-slag. Abu Ammar, en 33-årig far til to, fortæller, at han har måttet flygte fra området og nu bor i et lille lejet hus i Kirkuk, under kontrol af den kurdiske regionalregering.

»Shia- og sunnimuslimer levede fint side om side i landsbyen. Da IS tog kontrol med landsbyen, brændte de vores shiamuslimske naboers huse ned. Og da de shiamuslimske militser kom og tvang de IS-militante væk, nedbrændte de så også sunniernes huse.«

Irans indflydelse vokser

I takt med at de shiamuslimske militsers magt er vokset, ser Irans militære og religiøse indflydelse ud til at vokse tilsvarende. F.eks. er en af de fremtrædende militser Khorasani-brigaden, som sværger troskab til Irans øverste leder, ayatollah Khamenei.

Gruppen ønsker at etablere en islamisk stat efter iransk forbillede og bruger et emblem på sit gule flag, der ligner dem, der bruges af Irans Revolutionsgarde og Hizbollah i Libanon. På flaget ses også en hånd, der med fast greb holder om en AK47, et symbol på modstand.

Brigadens øverstbefalende i Tuz Khormato-området er 30-årige Juwad al-Husnawi, der hævder at have 800 mænd under sin kommando og at have kæmpet sammen med Qassem Suleimani – en legendarisk iransk general – i både Syrien og Irak. Husnawi fortæller om en episode, hvor Suleimani personligt kontaktede ham midt i kampens hede og beordrede ham til at holde stand, indtil nye forstærkninger ville ankomme.

»Dagen efter kom han til frontlinjen, kyssede mig på skulderen og takkede mig for at have holdt skansen,« siger Husnawi og tilføjer:

»Vi stoler fuldt ud på ham.«

Husnawi fortæller, at han selv stammer fra en familie, der gik til modstand mod Saddam Hussein. Baath-regimet pågreb to af hans onkler og hængte dem i Karbala i 1982 for »regeringsfjendtlige aktiviteter«. Husnawi er af blandet irakisk-iransk herkomst og gik i skole i Iran. Hans far var aktiv i de kampgrupper mod Saddam, som Teheran finansierede, bevæbnede og trænede under Iran-Irak-krigen i 1980’erne.

For mænd som Husnawi handler kampen mod IS om mere end at befri landet fra radikale sunni-jihadisters besættelse. For ham er slaget en manikæisk kamp mellem godt og ondt, med shiamuslimerne under Irans førerskab i kamp mod islams fjender. Adspurgt om hvem islams fjender er, svarer han uden tøven:

»Amerika, Israel, Saudi-Arabiens salafister og sunni-jihadisterne.«

Hans gruppers langsigtede mål er, siger han, »at befri Palæstina og at fjerne Israel«.

De shiamuslimske militser har tillagt sig ry for stor brutalitet. En kurdisk chauffør, der kører passagerer i sin firehjulstrækker fra Irbil til Bagdad, siger, at han er mere bange for den shiamuslimske milits end for de militante fra IS, når han kører på ruter mod den irakiske hovedstad.

Alliancerelationen mellem de kurdiske og de shiamuslimske styrker i området er ustabil, selv om Iran er vigtigste protektor for begge parter. Husnawi og en lokal kurdisk kommandant taler nok om deres venskab, men begge mænd kommunikerer primært ved hjælp af tegnsprog.

Dagen efter The Guardians besøg i landsbyen Salam udbryder der kampe mellem de to grupper, hvorunder en shiamuslimsk militssoldat mister livet. For at hævne sig tager Khorasani-brigaden seks peshmergaer som gidsler.

internationalt@informaton.dk

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Holger K. er kritisk overfor vore deltagelse. Forståeligt, når konflikten helt tydeligt er ældgammelt shia-sunni opgør. Det burde vi efterhånden have lært - at det er et privat, uendelig kørende opgør - som de nødvendigvis selv må udkæmpe.

@ Leo Nygaard

”Forståeligt, når konflikten helt tydeligt er ældgammelt shia-sunni opgør. Det burde vi efterhånden have lært - at det er et privat, uendelig kørende opgør - som de nødvendigvis selv må udkæmpe.”

Det er en groft forsimplet version kære Leo.
Dette er ikke KUN et gammelt oprør mellem de to grupper, men omhandler i lige så høj grad moderne politiske begivenheder og agendaer som ikke er fremmede for os så som indflydelse, ressourcer og dominans.

Havde sagen været så simpel som hold A mod hold B, havde du ikke set det kluddetæppe af skiftende alliancer mellem de to grupper på kryds og tværs. Og hvor passer USA, Rusland og alle de andre ikke muslimske med- og modspillere ind i regnestykket? De kæmper vel ikke for sunni eller shia islam?

Det kan da heller ikke være i din interesse, at der udbryder en storkrig ikke så forfærdeligt langt fra vores grænse, i et område hvor det meste af verdens olieeksport stammer fra? Jeg håber du har smurt cyklen.

Michael - For simpelt, måske. Når vi - vesten - har blandet os, har vi udvidet krigen til vort eget område. IS celler eksistere overalt, klar til terrorisme. Det er ikke en negation, jeg taler for (og det er i øvrigt for sent), men en inddæmning med beredskab mod udvidelse. Vi gør lige det modsatte.
Har du set filmen "Den tavse mand". På pubben bliver spurgt, pga et slagsmål : Er det privat eller offentligt. En slagsbroder brøler - offentligt ! og beværtningen bliver smadret. Blodige og udmattede går alle hver til sit.