Læsetid: 7 min.

Et svækket Rusland skader naboers demokratiske omstilling

EU er udviklingsbanken EBRD’s største donor og støtter derved omstillingen til demokrati og markedsøkonomi i de tidligere Sovjetstater, men omstillingen er truet af krisen i Ukraine og EU’s sanktioner imod Rusland, viser ny rapport
Ung pige i vejkanten ud for Donetsk under krisen i Ukraine. Mens Rusland på den ene side har formået at bruge krisen i Ukraine til at generobre rollen som en vigtig global aktør og et alternativ til EU i regionen, har prisen på den anden side været økonomisk svækkelse som resultat af bl.a. USA’s og EU’s sanktioner imod landet.

Ung pige i vejkanten ud for Donetsk under krisen i Ukraine. Mens Rusland på den ene side har formået at bruge krisen i Ukraine til at generobre rollen som en vigtig global aktør og et alternativ til EU i regionen, har prisen på den anden side været økonomisk svækkelse som resultat af bl.a. USA’s og EU’s sanktioner imod landet.

Bulent Kilic

25. november 2014

Omstillingen til demokrati og markedsøkonomi i flere tidligere sovjetstater er i fare, efter at regionen er kommet under økonomisk og politisk pres som resultat af krisen i Ukraine og den økonomiske svækkelse af Rusland.

Det vurderer en række iagttagere på baggrund af en ny rapport fra Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), der konkluderer, at væksten i regionen »ikke er set lige så svag over en treårig periode siden omstillingsrecessionen i starten af 1990’erne«. Det er blandt andet Vestens sanktioner, der ifølge bankens cheføkonom har »meget reel indvirkning på økonomien« i Rusland.

Paul Ivan, politisk analytiker i tænketanken European Policy Centre i Bruxelles, mener, at effekten af krisen og det økonomiske pres på landene »i forhold til demokrati klart er negativt«.

»For nogle lande – såsom det krigshærgede Ukraine – vil det styrke deres vilje til at nærme sig EU, men i andre vil det styrke den prorussiske lejr. Vi ser en genrejsning af Rusland, som nu anses for at være mere magtfuld. Rusland støtter de prorussiske fraktioner i nogle af disse lande økonomisk, og borgerne i landene bliver udsat for russisk propaganda,« forklarer Ivan og tilføjer, at Europas status som forbillede for regionens lande som konsekvens heraf er blevet svækket.

»Tiltrækningen ved den europæiske model – der også er blevet svækket af den økonomiske krise – er blevet udfordret i Østeuropa og længere østpå af Rusland. Moskva udsender et signal om, at et ikke-demokratisk regime kan opnå en vis succes. Effekten af det er klart negativt.«

Levgen Vorobiov, Østeuropa-ekspert ved Polish Institute of International Affairs i Warszawa, er enig i, at krisen »vil have en indvirkning på omstillingen«.

»Vi vil se forskellige tendenser, alt efter hvilket land vi taler om. I Moldova har vi set politikerne presse på for at implementere de reformer, de er blevet enige med EU om, hvorimod der er nogle bekymrende tendenser i Georgien. De nuværende begivenheder kan fremskynde tendenserne alt efter politikernes positioner i hvert enkelt land,« siger han.

EBRD – der blev oprettet i 1991 for at støtte regionens omstilling til markedsøkonomi og demokrati efter Sovjetunionens sammenbrud – skrev allerede i sidste års statusrapport, at omstillingen i regionen er stagneret. Et år senere erkender bankens cheføkonom, Erik Berglof, at »i forhold til reformer er vi stort set, hvor vi var sidste år (…) vi har ikke set nogen videre forbedring«. Sådan sagde han i forbindelse med præsentationen af bankens Transition Report 2014 i sidste uge.

Rusland under pres

Mens Rusland på den ene side har formået at bruge krisen i Ukraine til at generobre rollen som en vigtig global aktør og et alternativ til EU i regionen, har prisen på den anden side været økonomisk svækkelse som resultat af bl.a. USA’s og EU’s sanktioner imod landet.

»Vi udtaler os ikke om fordele og ulemper ved sanktioner. Det eneste, vi siger, er, at de har en meget reel indvirkning på økonomien (i Rusland, red.) og en indvirkning, der går ud over de industrier, de specifikt er målrettet imod,« sagde Erik Berglof og tilføjede, at udviklingen gør det »endnu mere sandsynligt«, at landet vil gå i recession i 2015.

Bombardementer har smadret vinduerne i en bygning i Donetsk. Krisen i Ukraine og det økonomiske pres på Rusland har forplantet sig til de omkringliggende lande, hvor væksten er den svageste i årtier.

Mikhail Pochujev

Men sanktionernes virkning stopper ikke ved den russiske grænse, erkendte han.

»Den afsmittende virkning af det, der foregår i Rusland, er naturligvis meget vigtig for Centralasien,« sagde han og tilføjede, at »mange af de ting, vi tog for givet i forhold til lavere forsvarsudgifter, i forhold til fri handel og investeringer, i forhold til energi« ikke længere er gældende, hvilket »har en negativ indvirkning på væksten i hele regionen«.

Ifølge rapporten er stort set alle bankens programlande fra Øst- og Centraleuropa, de Baltiske lande, såvel som Centralasien og Kaukasus blevet påvirket negativt allerede i år og kan forvente dalende vækst næste år.

Årsagen til den afsmittende effekt er, at landenes økonomier er sammenkoblede som resultat af, at de alle var en del af Sovjetunionen.

»Handel med Rusland er vigtig for mange tidligere sovjetstater, så de vil klart blive påvirket af en afmatning i den russiske økonomi,« siger Paul Ivan.

Ifølge EBRD-rapporten er Hviderusland, Tadsjikistan, Armenien, Kirgisistan og Moldova de lande, der er mest eksponeret i forhold til den russiske økonomi.

For eksempel går 30 procent af Moldovas eksport og 35 procent af Hvideruslands samlede eksport ifølge tal fra 2012 til Rusland. Dog har sidstnævnte skabt en indtjening ved at videresælge importerede fødevarer fra EU til Rusland, der har indført sanktioner imod europæiske fødevarer. Alligevel forventes væksten i landet at falde fra 0,9 procent i 2013 til 0,7 procent i 2014.

For en række lande er et fald i pengeoverførsler fra emigrant- arbejdere i Rusland medvirkende til et fald i væksten. For eksempel har »en nedgang i pengeoverførsler fra Rusland« til Kirgisistan, hvilket udgør 30 procent af det kirgisiske bruttonationalprodukt, »medvirket til et fald i væksten i år«, skriver forfatterne i rapporten.

De konkluderer desuden, at »begivenhederne i Ukraine har haft en negativ indvirkning på tilliden blandt investorer og udsigten til vækst i omstillingsregionen overordnet set«.

Ifølge Georg Zachmann, der er økonom i tænketanken Brugel i Bruxelles samt medlem af to tyske rådgivningsgrupper i Ukraine, Hviderusland og Moldova, vil »den negative indvirkning« på regionens økonomi »blive større, hvis konflikten i Ukraine eskalerer«.

»Den store påvirkning kommer på grund af den økonomiske afmatning hos den russiske handelspartner,« siger han og påpeger, at det dog først og fremmest er »drevet af et fald i oliepriserne, de negative forventninger og i mindre grad sanktionerne«.

Zachmann er enig med Ivan og Vorobiov i, at presset kan påvirke reformtempoet i omstillingslandene. I selve Ukraine, fordi »den nuværende prioritet er at forsvare landets territorium, og alt andet kommer i anden række«.

Politisk pres

Det politiske pres fra befolkningen i Ukraine har dog skabt et pres på de politiske ledere for at nærme sig EU, hvilket kan – tilføjer han – »blive et incitament til at gennemføre reformer af gassektoren, så landet ikke er afhængig af russisk gas«.

I andre lande er der dog tegn på, at folkestemningen er ved at vende til Ruslands fordel, fortæller Paul Ivan og fremhæver en nylig meningsmåling i Moldova, hvor befolkningen blev spurgt, om de foretrak medlemskab af EU eller Ruslands Eurasia Toldunion, der også består af Hviderusland og Kasakhstan.

»Der var et lille flertal for den russiske toldunion, og det efter fem år med en proeuropæisk regering,« tilføjer han og siger, at det er »Ruslands stadig mere aggressive og aktive position i sit nærområde, der forstærker antidemokratiske udviklinger i regionen, mens den svækker EU’s relationer til nogle af disse lande«.

»Rusland er blevet mere aktiv på Balkan, hvor landet stadigvæk har et positivt omdømme, og hvor det anses for at forsøge at afspore disse landes europæiske integration.«

Også i Aserbajdsjan, der »over de seneste to årtier har forsøgt at udvikle relationer med både Vesten og Rusland«, er udviklingen bekymrende, fortæller han.

»Af frygt for, at landet får sit eget Maiden (protesterne mod regimet i Ukraine, red.), og fordi det fornemmer, at det er blevet strategisk vigtigere for Vesten, er regimet i Baku blevet mere autokratisk. Over de seneste måneder er adskillige borgerretsaktivister blevet arresteret.«

Levgen Vorobiov fremhæver især Moldova som et sårbart land.

»Der er en risiko for, at hvis krisen bliver værre, og hvis den politiske klasse i landet ikke forvalter de økonomiske problemer ordentligt, så kan befolkningen vælge at stemme på mere radikale styrker,« siger han.

Projekter i Rusland støttes

Et yderligere tilbageslag for omstillingsprocessen i regionen ville ikke kun være en bet for EBRD, men også for EU, der er udviklingsbankens største donor. Dermed støtter EU på den ene side omstillingen økonomisk, mens de sanktioner, unionen har indført over for Rusland, er med til at svække omstillingen.

Særlig problematisk er den kendsgerning, at Rusland er det land, der modtager mest støtte af banken. I alt har EBRD 792 projekter i landet, der dækker over investeringer for 24,4 mia. euro.

Det paradoksale i situationen fik i juli bankens bestyrelse, inklusive alle EU-lande, til at stoppe »nye investeringsprojekter i Den Russiske Føderation«. Ifølge banken er der dog ingen planer om at stoppe eksisterende projekter.

Georg Zachmann erkender, at sanktionerne er medvirkende til at undergrave bankens – og dermed EU’s – projekter, men mener ikke, at unionen kunne have handlet anderledes efter Ruslands annektering af Krim i marts.

»Den Europæiske Investeringsbank og EBRD har suspenderet nye lån i Rusland. Men også overskuddet af eksisterende projekter i regionen vil blive påvirket af konflikten. Men pointen med sanktioner er at vise, at man er villig til at acceptere at betale en pris,« siger han.

Vorobiov mener heller ikke, at EU havde nogen muligheder for at straffe Rusland uden indirekte at ramme sig selv og nogle af unionens interesser – såsom omstillingen i regionen.

»Formålet med sanktioner er ikke kun at straffe, men også at mindske Ruslands evne til at gøre større skade. Rusland må nu bruge penge på at holde oligarkerne tilfredse, og det er penge, der ikke kan bruges på militærudstyr,« siger han og påpeger, at prisen for regionen kan risikere at blive endnu større, hvis Ruslands territoriale tilegnelser fortsætter.

Paul Ivan er enig: »På lang sigt forsøger vi at hjælpe disse landes omstilling, men situationen i forhold til Ukraine er så seriøs, at EU blev nødt til at handle,« mener han.

»Forsvaret for det basale internationale system er også i Ruslands nabolandes interesse, hvad end det er landene i Østeuropa, Kaukasus eller Centralasien.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Som de to tidligere liberale lederskribenter i Deadline - hvor den ene har været mangeårig lederskribent hos JP i 80-90'erne - så beskriver man emnet rimelig neutral og faktuelt - MEN - og ordet MEN kunne de samstemmende grine lidt over - SÅ slutter man af med den egentlige propaganda slutspurt.
Nøjagtigt som i ovenstående artikel.

Sandheden bag konklusionerne på realiteterne er forlængst forsvundet. Laver man "revolution" i Kiev er det ok. Vælger 85% befolkningen på Krim at de vil tilbage til Rusland er det en forbrydelse. Melder en region sig ud af Georgien, kan og vil man ikke anerkende det fra den "styrende verdens orden". Ønsker dene region tilknytning handelsmæssigt, militært og politisamarbejde - er det ulovlig annektering.

I Moldova er væksten faldet - under krisen - til 0,7%. Hvad er den i EU i øjeblikket? 0,3%
Grækenland er igen i problemer og skal forsvare sig over for herrefolket i Paris. Frankrig er selv i derute og Italien er fast inventar i recessions-ligaen.

Man skulle ikke tro at magthaverne i den vestlige verden tror af folk har øjne og ører selv.
Noget tyder jo på at østlandende bevæger sig stille og roligt fremad - imens Japan og nu også Kina, men især EU overlever på ren ukontrollabel, hysteria og ufinansieret penge indsprøjtning og opkøb af Italienske JUNK-obligationer.

Niels Duus Nielsen, Helge Sørensen, Jacob Jensen, Peter Jensen, Niels Mosbak, Marina Kasimova, arne poulsen, Per Torbensen, Claus Jensen, Bill Atkins, Rune Petersen, Torben Nielsen, Ib Christensen, erik mørk thomsen, Curt Sørensen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar

Torben Selch - Krimafstemningen er ikke nødvendigvis et udtryk for en demokratisk handling. Det forlyder at flere pro-vestlige indbyggere ikke turde stemme, der var ikke kontrol med valghandlingen, og området var besat af Russiske tropper under afstemningen. Ikke godkendt. Det samme gør sig gældende for Georgien, når det kommer til Russisk intervention. Russere eller vestlige lande blandede sig ikke i Maidan demonstrationerne ej heller i de efterfølgende uroligheder. Østukraine er ligeledes underlagt samme forhold som vi så på Krim bortset fra en åbenlys russisk invasion.
RT.com hævder en masse andet, men RT er vel snart nået dertil hvor de fremstår som et komisk indslag på mediehimlen - selv de mest forhærdede tilhængere af russisk udenrigs-/ indenrigspolitik må vel snart væreoverbevist om RT´s manglende troværdighed.
Det er relativt let at vækste fra 0 det er jo fantastisk med de vækstrater vi ser i afrika også, men de kommer fra et niveau hvor de ikke har råd til noget som helst. I stedet for vækst burde man se nærmere på købekraft.

Peter Nielsen:
Prøv at mandsopdække hele Krim med OSCE opservatører og gentag en afstemning som du vil ha den. Hvad tror du resultatet bliver?
Hvorfor kan vi ikke i Vesten acceptere at nogen vil det anderledes?
Anser du "revolutionen" i Kiev, som et ren demokratisk process - uden indflydelse fra Vesten herunder især USA?
Desuden refererer jeg ikke til noget fra RT.com men udelukkende til internationale nyhedsmedier - samt 2 konservative journalister fra 80-90'erne som rent ud sagde at de leverede bestilt propaganda til morgendagens avis´ leder.

Har du/I iøvrigt ikke set udsendelsen fra Deadline- kan jeg anbefale den:
http://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-810#!/
Starter 13:39 henne.

Niels Duus Nielsen, Jacob Jensen, Niels Mosbak, Marina Kasimova, Nic Pedersen, arne poulsen, Per Torbensen, Claus Jensen, Bill Atkins, Michael Kongstad Nielsen, Rune Petersen, Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling EBRD der blev oprettet i 1991 for, at støtte regionens omstilling til markedsøkonomi og demokrati efter Sovjetunionens sammenbrud, banken er bekymret.

2014 årets ærlige og åbenhjertige udtalelse fra USA, er ikke glemt, er der så ikke grund til, at stille spørgsmål ved om, demokrati igennem en bank, virkelig er den vej, der føre til et godt liv?

"US Deputy Foreign Minister Victoria Nuland's infamous "Fuck the EU"

Fra link:
"Essentially, Brzezinski's point of view is one that guides American strategy to this day:

The US wants to keep Russia as far away as possible. If the Europeans get involved in Ukraine and harm their relations with Moscow, that is fine with Washington.

Indeed, US Deputy Foreign Minister Victoria Nuland's infamous "Fuck the EU" gaffe, can hardly be seen as a mistake.

Rather it is a logical, if somewhat vulgar, expression of America's geopolitical stance."

Link: http://www.spiegel.de/international/world/the-geopolitical-implications-...

Jens Thaarup Nyberg, Nic Pedersen, Torben Nielsen, arne poulsen, Bill Atkins og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Uanset hvad man mener om artiklen er det et faktum, art Ruslands økonomi både er lille og usikker.

Den økonomiske størrelse svarer til Italiens, men værdierne er utroligt skævt fordelte, hvilket går landet til en økonomisk krudttønde, hvis det går bare lidt galt.

Og galt er det blevet, for medens Rusland har provokeret vesten omkring Krim, er formueejerne søgt til især Malta med hele formuen. Det har medført, at rublen på kort tid er faldet med 48% i værdi, hvilket har medført store prisstigninger for både simple leveomkostninger, energi samt importerede produkter, uden at lønnen har kunnet reguleres op.

Og nu hvor eksporten til vesten også er truet med arbejdsløshed til følge, kan alt ske i Rusland. Så ved jeg ikke, om vesten føler sig mere sikker med en ærekær psykopat ved roret i atommagten, Rusland, under disse omstændigheder.

Spiegels artikel idag er en glimrende, og formentlig neutral, gennemgang af begivenhederne der førte til rodet i Ukraine.

Det virker underligt at EUs kommisær for udvidelser, der er tjekke, ikke skulle have bedre kendskab til hvad det vil sige at forhandle med ukrainere, med russere i baggrunden. Man sidder i alt fald tilbage med den følelse, at der har været et sammenstød af to forskellige forhandlingskulturer, der endte med at afspore. I alt fald forekommer det, at EU fra starten har undervurderet dette forhold, og troet for meget på egen 'blød magt', der hidtil har fungeret udmærket, men her viste sig at komme til kort, da det (reelt) blev Rusland man var oppe imod. Tiden vil vise, om EU har taget ved lærer heraf.

Man har fået den kolde krig ingen, ud over våbenfabrikanterne og nogle nationalister, ønskede, hvilket formentlig vil føre til en europæisk oprustning i de kommende år. I et stagnerende Europa vil det selvsagt betyde sociale nedskæringer og yderligere stagnation. EU vil, som sædvanlig, få skylden fra befolkningerne, og det vil formentlig også betyde stigende social uro.

Torben Selch tak for link til Deadline.

Ikke engang når de USA-konservative kræfter, her personificeret ved den statsansatte propagandist Søren Hviid Pedersen, indrømmer deres ensidige støtte til USAs krigsførelse, kan de tale sandt. Søren Hviid Pedersen siger at kommunisterne i Vesten forklarede den sovjetiske invasionen med, at "Nu skulle Afghanistan moderniseres...".... Sludder og vrøvl.

Det kommunistiske parti i Afghanistan havde grebet magten i 1978 og gennemført jordreformer, givet kvinderne stemmeret, indførte forbud mod tvangsægteskaber, sendt pigerne i skole og erstattet de religiøse islamiske love med sekulære love. Styret blev fra start af søgt undergravet af en blodig borgerkrig mellem amerikansk opildnede og bevæbnede islamister, og styret i Kabul . Kabul-rgeringen tilkaldte i 1979 hjælp fra Sovjetunionen.

Forklaringen på invasionen var dengang som sandheden var, at der var igangsat en amerikansk støttet islamisk borgerkrig i landet mod det sekulære styre...og det var den forklaring kommunisterne formidlede.

...også dengang bekæmpede USA sekularismen i Mellemøsten.

Niels Duus Nielsen, Torben Selch, Marina Kasimova, Rune Petersen, Torben Nielsen, Per Torbensen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

Det er ret utroligt, at man, som ovenfor med EBRD, åbent kan erklære det som sit langsigtede mål siden oprettelsen at svække Rusland, og identificerer landet med "antidemokrati" pr. definition, men samtidig forundres over, at man nu er kommet på kollisionskurs med hende, og at man ikke er vildt populær alle steder i omegnen.

Peter Jensen, Marina Kasimova, Per Torbensen, Jens Thaarup Nyberg, Nic Pedersen, Bill Atkins, Rune Petersen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Sikkert som en konsekvens af vores samarbejde med forbryderne (jeg kan ikke se, at man kan kalde dem andet) i Kiev har Danmark den 21/11 i FN afstået fra at stemme i en afstemning om bekæmpelse af nazisme, neo-nazisme og xenofobi. 3 lande stemte imod: USA, Canada og Ukraine, 115 stemte for og 55 afstod fra at stemme.
Hvorfor har vi ikke hørt om det i de danske medier, det er da interessant nok, at en radikal og socialdemokratisk regering ikke kan stemme for en sådan dagsorden? Det er Palæstina om igen. Med USA åndende hele EU i nakken, er det vel ikke underligt, men er man nu kommet så langt ud, at man ikke engang orker at hykle menneskelighed mere?
Link: http://www.un.org/en/ga/third/69/docs/voting_sheets/L56.Rev1.pdf
PS: Hvis nogen synes, at de har set noget, der ligner dette skriveri, så er det fordi jeg i går, i en anden tråd, gjorde opmærksom på samme afstemning. Jeg tænkte, at nyheden om afstemningen tålte at blive nævnt endnu en gang.

Niels Duus Nielsen, Jacob Jensen, Peter Jensen, Torben Selch, Niels Mosbak, Stig Bøg, Niels-Holger Nielsen, Per Torbensen, Keld Sandkvist, Curt Sørensen, Claus Jensen, Nic Pedersen, Niels Engelsted, Bill Atkins, Rune Petersen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Det gør den i hvertfald Arne Poulsen. Puuh -jeg er rystet!

arne poulsen, Niels-Holger Nielsen, Niels Engelsted og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

arne poulsen,
vores forsmædelige stemmeafgivning i FN må i det mindste opfattes som den danske regerings anerkendelse af, at der er nazier i styret i Kiev, nazier som USA forbyder os at kritisere.

Niels Duus Nielsen, arne poulsen, Jacob Jensen, Torben Selch, Niels-Holger Nielsen, Torben Nielsen, Rune Petersen, Per Torbensen og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

I forlængelse af mit første Spiegel-link er her endnu et. Det viser, at den tidligere omtalte splittelse i tysk erhvervsliv angående Ruslandspolitikken nu har bredt sig ind i koalitionsregeringen:
http://www.spiegel.de/international/europe/german-government-shows-fault...

Artiklen fortæller hvad det hele går ud på. Nemlig Nato's udvidelse østpå ind i den russiske indflydelsessfære:

[Merkel's] approach is based on the concern that pro-Russian separatists may seek to divide eastern Ukraine for the long run and that the West will have to resign itself to that development. If that happens, then Russia will now have succeeded with its strategy for the third time since the end of the Soviet Union. Both Abkhazia and South Ossetia, breakaway republics that are part of Georgian territory, are under Russian control, as is the Transnistria region of Moldavia. The consequence being that neither country is able to join NATO because the military alliance stipulates that any member state must have previously resolved all border disputes with its neighbors prior to accession.

"Artiklen fortæller hvad det hele går ud på. Nemlig Nato's udvidelse østpå ind i den russiske indflydelsessfære:"

Russisk inflydelsessfære? Sådan noget imperialistisk bavl.

Russisk indflydelsessfære har man travlt med, men når det gælder irakisk olie, hvad så? Så er DK med på vognen, men er det ingen indflydelsessfære?. Når Brzezinski i 98 taler om udvidelse af NATO i Østeuropa, Baltikum og Ukraine vil betyde en direkte udvidelse af USA?s indflydelsessfære, er det så ingen rigtig indflydelssesfære? Danmark har ellers understøttet denne strategi.

"Når Brzezinski i 98 taler om udvidelse af NATO i Østeuropa, Baltikum og Ukraine "

Så er det fordi de lande, med god grund, hellere vil være venner med EU landene og USA end med Rusland. Og det synes jeg så absolut at landene selv skal have mulighed for at vælge.

Hvori kan det retfærdigt begrundes at en demokratisk valgt regering ikke må bestemme hvilket "hold" de må tilslutte sig så snart naboen er Rusland og at man historisk set en gang har været dikteret fra Moskva?
Påstandende om at USA har udøvet samme magt i Sydamerika og andre steder under den kolde krig, synes hver gang også at involvere samme magtdemonstration af Sovjet.
Mellemøsten er ligeledes et område hvor både Rusland og USA historisk set også har plejet deres egne interesser - hver evig eneste gang USA agerer internationalt, det være sig i Ukraine, Syrien, Irak osv. osv. så glemmer kritikerne oftest at der står en Russer på den anden side og plejer sine egne interesser lige så ivrigt. Ruslands militære kapacitet er dog ikke i pt. i stand til eks.vis at føre en krig i Irak hvis det var det man ville. Dertil mangler Rusland de venner af styret som kan stille baser og andre faciliteter til rådighed.
Rusland er dog i en særdeles aggressiv fase styret af Putin, og hans dagsorden minder meget om noget vi kender fra den kolde krig.

Donbass er en historisk russisk region, der blev lagt sammen med Ukraine i 1920 af regionalpolitiske grunde, for at øge mængden af industri i Ukraine.

De indre grænser i Sovjet havde ikke meget større betydning end vore amtsgrænser.

Det er således levende russere, der bor der.

Ukraine er - som enhver kan se ved at slå op i et leksikon - en fler-etnisk enhed, med vestukrainere, russere og jøder som de største grupper.

Det ligner dermed områder som Slesvig-Holsten før 1864, Sydtyrol, eller ungarerne i Rumænien.

Siden 1. Verdenskrig har man internationalt respekteret disse gruppers rettigheder, og i mange tilfælde afholdt folkeafstemninger.

Strasbourg-manifestet om nationale minoriteters rettigheder:

http://www.e-f-a.org/fileadmin/user_upload/documents/Studies_on_EFA_and_...

Disse principper har EU imidlertid ikke overholdt overfor Ukraine - tværtimod er man - ledet af USA - gledet over i fysiske udryddelseshandlinger mod den russiske befolkning.

Niels Duus Nielsen, arne poulsen, Per Torbensen, Rune Petersen og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar

USA's road-map for hvad der gerne skulle ske i Eurasia bygger på The Brzezinski Doctrine, som beskrives her, sammen med mennesket selv, fra Voltairenet.org: http://www.voltairenet.org/article30038.html
Sagens kerne: Hverken Rusland eller nogen anden stat kan tillades at vokse sig så stor, at den kan true USA's hegemoni.
Uddrag:
"In 1989, Brzezinski quit his job at Columbia University where he taught since 1960 to work on Ukraine’s independent status plan. This marks the beginning of his compromise to prevent the resurgence of Russia as a superpower. He defended Russia’s integration to the Western system and the “geopolitical multiparty system” in the territory of the former Soviet Union.
He also developed a “plan for Europe” that included NATO’s expansion to the Baltic republics, a dream that came true when three of them joined NATO in 2002. During the 90s he was the special envoy of the American President to promote the most important oil infrastructure project of the world: the Baku-Tbilissi-Ceyhan pipeline which was his best opportunity to prevent the resurgence of Russia. He has also been, since 1999, the president of the American Committee for Peace in Chechnya, whose headquarters are located at the Freedom House facility. This position allows him to intervene in peace negotiations between the Russian government and independence fighters led by Mashkadov. However, the truth behind these good will “democratic” activities is to assist independence followers to maintain a war in the area, like the Afghan one, to weaken Russian and to keep it away from the gains of the Caspian Sea.
Brzezinski’s doctrine («The power ruling Eurasia will control two of the most economically advanced and productive areas of the world») is related to NATO’s expansion to the East, something the Clinton’s Administration actively worked on. But, how could they sell NATO to Europeans? «The European region located in the Western border of Eurasia and next to Africa is much more exposed to the risks of the increasing global disorder than a more politically united, military powerful and geographically isolated America (...).
The Europeans will be more exposed to risk if an imperialist chauvinism encourages Russia’s foreign policy», said Brzezinski to National Interest magazine in year 2000. [5] The whole thing is quite clear: the deployment of NATO’s forces around Russia was a preventive measure. If Russia’s reaction is to be defensive, it means that it is planning to restore its empire and totalitarianism.
Brzezinski has been working also as a consultant for BP-Amoco and Freedom House in Azerbaijan. His objective is to worship Heidar Alyiev’s image and in a New York Times interview he characterized the dictator as a «nice guy». [6] Brzezinski justifies Aliyev’s Anglo-Saxon support by explaining that after seven decades of communist government nobody can expect Azerbaijan and the former Soviet republics to become democratic nations in such a short period of time.
Even when Aliyev’s political repression increased during the last few years and the gains from the Caspian Sea diminished, Azerbaijan was still considered by Freedom House as a “partially free” country. In 1999, Secretary of State and Brzezinski’s disciple, Madeleine Albright, invited Heidar Aliyev to NATO’s anniversary ceremony. On their part, Georgia, Azerbaijan and Ukraine organized some joint military maneuvers, sponsored by NATO’s “Association for Peace” program, on April 16, 1996. [7]
Despite his activities as BP-Amoco and Freedom House’s consultant, Brzezinski assisted a system of funds and NGOs (non governmental organizations) in support of the former Soviet top-classes, intellectuals and elites.
As an initiative of the American Committee for Peace in Chechnya, whose chairman was Brzezinski, a meeting between the main leaders of the Chechnya movement was held from August 16 to August 18, 2002 in Lichtenstein, two months after the one held in Bassaiev and Maskhadov, where an agreement was signed on the mutual direction of the “Armed Forces of the Ichkeria Republic of Chechnya”. The participants concluded that Chechnya should not longer be a part of Russia, that a real autonomy was necessary and the time to negotiate with Maskhadov had arrived. But, was Beslán’s hostages event, as claimed by Bassaiev, part of Chechnya independence demand process or part of Russia’s destabilizing process? [8]"

Og Rusland har slet ikke deres egen "doktrin" for deres "interesseområder".
De beviser det jo ganske godt og har gjort det adskillige gange.