Læsetid: 5 min.

Thailand kvæler ytringsfriheden

I maj kuppede det thailandske militær sig til magten i landet efter otte måneders voldsomme gadekampe, hyppige bombeangreb og dyb politisk splittelse. Kuppet ryddede gaderne og genoprettede roen, men kostede thailænderne retten til at ytre sig frit
Thailands militær har indført forsamlingsforbud og indskrænket ytringsfriheden efter kuppet i maj.

CHRISTOPHE ARCHAMBAULT

20. november 2014

Than Rittiphan sidder med en drink på en billig gadebar i Thailands hovedstad, Bangkok. Det er midt i et af de populære turistdistrikter, og omkring ham lyder latter og råben fra de andre gæster. De er glade – det er lunt, og øllene er billige.

Men Than Rittiphan er vred. Så vred, at han irriteret må blinke uvelkomne tårer væk, når han går i gang med at fortælle hvorfor:

»Vi har ingen frihed. Vi kan ikke forsamle os, og vi kan ikke tale frit,« siger han og krammer glasset.

Den 22-årige teknologi-studerende er politisk aktivist. Indtil kuppet stod han i spidsen for en bevægelse, der opfordrede til dialog og demokrati i Thailand. Både den og hundredevis af andre politiske bevægelser blev med et slag forbudt, da militæret den 22. maj kuppede sig til magten.

»De første dage efter kuppet gik vi på gaden og protesterede,« siger Than Rittiphan, der i dag er en del af den kritiske studenterbevægelse Thailandske Studerende for Demokrati.

Men det er ikke lovligt at protestere åbent i Thailand, og enhver protest blev de første uger mødt af svært bevæbnede soldater. I dag er der ingen, der forsamler sig og åbent viser deres utilfredshed. Risikoen for at blive arresteret er for stor, mener Rittiphan.

»Vi arbejder stadig for at få demokratiet tilbage i Thailand, men nu med andre midler – vi er aktive på de sociale medier for eksempel,« siger han.

’Jeg sender min chihuahua’

En af de vigtigste rettigheder, der forsvandt, da militæret overtog magten i Thailand, var ytringsfriheden. Der er gået et halvt år siden kuppet, men landet er stadig i undtagelsestilstand, og styret slår konsekvent ned på enhver kritik og politisk debat. Sidste søndag blev et møde om landbrugsjord vurderet som en politisk forsamling og lukket ned. I torsdags blev den britiske forfatter Andrew Marshalls bog Et kongerige i krise vurderet som kritisk og erklæret ulovlig. Og en thailandsk tv-vært blev i fredags fjernet fra et tv-show, efter at soldater besøgte tv-stationen for at meddele redaktionen, at regeringen var utilfreds med værten.

»Militæret har reduceret rummet for at ytre sig frit. Vi ved alle, at du ikke kan kritisere styret, at du ikke kan læse en kritisk bog eller holde møder. Medierne bliver truet af militæret til at rapportere det, militæret vil have dem til. Det står skrækkeligt til med ytringsfriheden i Thailand,« lyder det fra dr. Pavin Chachaval-vongpun, der er lektor på Kyoto University i Japan og specialiserer sig i thailandsk politik. Lektoren, der selv er thailænder, kender alt til indskrænkning af ytringsfrihed og var en af de første, der blev påbudt at stille hos militæret efter at have udtalt sig kritisk om kuppet i maj:

»Jeg svarede dem, at jeg havde travlt med at undervise, og at jeg ville sende min chihuahua i mit sted. Jeg gjorde grin med det,« siger han. I ugerne efter nægtede han at melde sig selv og fortsatte med at latterliggøre forsøgene på at indkalde ham.

Men da militæret derefter udstedte en arrestordre og inddrog hans pas, gik alvoren op for kritikeren, der nu opholder sig i Japan, hvor han har søgt asyl som politisk flygtning.

Men han fortsætter med at forholde sig kritisk til udviklingen i hjemlandet.

»Det er ikke et legitimt styre, for det kom til magten ved et kup. Og nu griber de til ekstremer for at sikre, at de kan beholde den. Blandt andet ved at forbyde en masse mindre ting og censurere medierne,« siger Chachavalvongpun. Han mener, at den hidsige censur bunder i militærets usikkerhed. Men den bekymrer ham alligevel, for han tror ikke på, at militærstyret er midlertidigt:

»De bliver så længe, de kan. Hvis de kan blive der, indtil der skal skiftes monark, gør de det, og det kan tage flere år,« siger han.

Det er planen, at Thailand vender tilbage til demokrati så snart som muligt har Thailands nye, stærke mand, General Prayuth Chan-ocha, igen og igen forsikret. Både lokalt og internationalt – senest på forsiden af gårdagens Bangkok Post. Men det er tomme løfter, mener Chachavalvongpun:

»Militæret var med til at facilitere, at den politiske situation blev ustabil nok til at retfærdiggøre et kup. Hvad ser vi i dag, der peger hen imod, at militæret har nogen interesse i demokrati? Intet. Jeg tror ikke et øjeblik på Prayuth, når han siger, han arbejder hen imod demokrati.«

Danmark er bekymret

Den landflygtige lektor er ikke alene om sine bekymringer. Både USA, Australien, Japan, FN og EU har alle udtrykt ønske om, at Thailand vender tilbage til en civil regering og en demokratisk styreform.

For den danske ambassadør i Thailand, Mikael Hemniti Winter, er det særligt det forhold, at Thailand stadig opretholder undtagelsestilstand, der er problematisk. Det er unødvendigt, mener ambassadøren, og så har det direkte indvirkning på befolkningens fundamentale rettigheder:

»Undtagelsestilstanden betyder, at der er en række begrænsninger på, hvordan den thailandske befolkning kan agere. En af de vigtigste ting, der er begrænset, er ytringsfriheden. Der er begrænsning på, hvad man kan ytre sig om politisk, samt nogle andre begrænsninger, som gør det lettere for regeringen at skride ind over for folk, der er uenige med dem,« siger ambassadøren.

Også han har noteret sig militærets løfte om at vende tilbage til demokrati, og det løfte opfordrer han Thailand til at holde:

»Det, vi siger, og som vi siger fra EU’s side, er, at vi er meget glade for den plan med at afholde et valg og genoprette demokratiet. Det er en rigtig god plan,« siger han.

Hjælpen kommer fra Hollywood

Than Rittiphan på baren i den billige ende af turistkvarteret, mener dog ikke, at det nytter meget at tale om, hvad generalen lover.

»Det hele var jo planlagt i årevis. Der er ingen af dem, der har magten nu, der har nogen interesse i demokrati. De afskaffede det,« siger han. Det duer heller ikke med diplomati, mener han, for regeringen er ikke civil. Den består af militærmænd.

»Jeg håber, at den næste amerikanske ambassadør i Thailand bliver Chuck Norris,« siger han. Chuck Norris kan hamle op med Thailands anseelige militær, vurderer han. Men kun i spøg. Hans erklærede mål er at få demokratiet tilbage – ikke at sende amerikanske muskelmænd mod generalerne.

Snarere, fortæller aktivisten, vil han og hans gruppe forsøge at få det thailandske militær til at øge censuren.

»Det får dem til at se dumme ud, at de forbyder bøger og arresterer folk for at vise håndtegn,« siger han med henvisning til George Orwells 1984, der er forbudt i dag, og til det trefingrede håndtegn fra den amerikanske film Hunger Games, som de thailandske aktivister har taget til sig.

Den næste del af Hunger Games-serie, Hunger Games: Mockingjay: Part 1, har iøvrigt premiere i Thailand i dag. Than Rittiphan og hans gruppe har allerede købt billet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu