Nyhed
Læsetid: 4 min.

USA udelukker ikke at indsætte egne landtropper mod IS

Den amerikanske generalstabschef forudsiger, at Obama kan blive nødt til at bryde sit løfte om ikke igen at lade amerikanske hærstyrker deltage i direkte kamphandlinger i Irak
Udland
15. november 2014

Amerikansk militærs højest rangende officer siger nu, at USA overvejer at indsætte amerikanske styrker i direkte kamp mod Islamisk Stat (IS) i Irak. Hans udtalelse kommer mindre end en uge efter, at præsident Barack Obama besluttede sig for at fordoble tilstedeværelsen af amerikanske støttetropper i landet.

Generalstabschef Martin Dempsey oplyser over for udvalget for væbnede styrker i Repræsentanternes Hus, at IS muligvis vil stå så stærkt over for Iraks hær, at han vil råde Obama til at bryde gentagne løfter om ikke igen at indsætte amerikanske landtropper i kamp i Irak.

En generobring af den kritiske by Mosul, Iraks næststørste, og en genetablering af den grænse mellem Irak og Syrien, som IS har nedlagt, »vil være temmelig kompliceret terræn« for de irakiske sikkerhedsstyrker, som USA nu igen er begyndt at støtte, erkender Dempsey.

»På nuværende tidspunkt kan jeg ikke forudsige, om jeg vil anbefale, at styrkerne ved Mosul og langs grænsen får ledsagelse af amerikanske styrker, men det er givet noget, vi kommer til at overveje,« siger han.

Livstegn fra IS-leder

Som Dempsey og USA’s forsvarsminister, Chuck Hagel, bekræfter, udsendte IS torsdag en lydoptagelse, der hævdes at være fra gruppens selvudråbte leder, Abu Bakr al-Baghdadi som en tilsyneladende gendrivelse af påstande om, at al-Baghdadi skal være dræbt eller alvorligt såret under et luftangreb forrige weekend.

Med sidste uges ordre om en amerikansk styrkeopbygning, der skal afstive 12 irakiske og kurdiske brigaders modoffensiv mod IS, vil de amerikanske tropper i Irak snart løbe op i 3.000.

Men uanset, at de amerikanske soldater altså kan tænkes selv at blive trukket ind i kampe på landjorden, forsikrer Dempsey og Hagel om, at yderligere troppeforstærkninger vil blive »beskedne« og aldrig nærme sig en størrelsesorden på de 150.000 amerikanske soldater, som holdt Irak besat under krigen fra 2003 til 2011.

Men skulle det irakiske militær vise sig ude af stand til at generobre »al-Anbar- og Nineveh- provinsen«, der udgør hovedparten af de områder, som IS holder i Irak, eller skulle Iraks premierminister, Haider al-Abadi, udelukke de irakiske sunnier fra at få del i magten, »kan jeg blive nødt til at justere på mine anbefalinger«, siger Dempsey.

Dempsey har tidligere kaldt det forudsete slag om Mosul for potentielt »afgørende« i krigen mod IS – en vurdering, som bakkes op af general Lloyd Austin, øverstbefalende for det amerikanske militærs Central Command, der står for den nye irakiske indsats. Austin antydede i sidste måned, at en irakisk-ledet modoffensiv ville tage måneder at organisere på grund af manglende kampdygtighed på irakisk side.

Hagel oplyste endvidere, at USA, der har gennemført cirka 800 luftangreb siden august, også agter at optrappe sin luftkampagne.

Hvad med Assad?

I den seneste uge har amerikanske regeringsembedsmænd signaleret beredvillighed til at justere strategien mod IS i Irak og Syrien, der har mødt stigende politisk kritik i USA foruden pres på slagmarken. Syriske oprørere, som USA håber på at forvandle til en stedfortræderstyrke, der kan tage kampen op mod IS, er for nylig blevet slået tilbage af gruppen og udtrykker frustration med, hvad de anser for halvhjertet amerikansk opbakning til kampen mod deres primære modstander, Syriens diktator, Bashar al-Assad.

Også Hagel har efter sigende givet udtryk for bekymring for, at den tilsyneladende manglende afklaring i Det Hvide Hus omkring Assads fremtid kan blive en hindring for den planlagte syriske rekruttering, som endnu ikke for alvor er kommet i gang. Skønt Hagel fortsat viger tilbage fra at udvide krigsmålet til at omfatte en omstyrtelse af Assad, indrømmer han, at uden en tilstrækkeligt stærk og forenet opposition eller hærstyrke, man kan samarbejde med, »vil vores militære målsætninger i Syrien være begrænset til at isolere og ødelægge Islamisk Stats tilholdssteder«.

Medlem af Repræsentanternes Hus Walter Jones, en republikaner indvalgt i North Carolina, siger, at Kongressens retorik om IS minder om argumenterne i 2002 for at invadere Irak:

»Det ser ud, som om vi skal samme vej, som Donald Rumsfeld fortalte os, at vi var nødt til at slå ind på.«

I den 17 minutter lange lydoptagelse, som blev lagt online torsdag, men endnu ikke har kunnet verificeres uafhængigt, henviser lederen af Islamisk Stat, Abu Bakr al-Baghdadi til Obamas indsættelse af yderligere 1.500 soldater i Irak i sidste uge som et bevis på, at den amerikanske kampagne skal være slået fejl.

Baghdadi bekendtgør samtidig, at Islamisk Stat skal »udvides til også at omfatte Saudi-Arabien, Yemen, Egypten, Libyen og Algeriet«, og han hævder, at IS har modtaget løfter om troskab fra forskellige grupper i disse lande. Hans proklamation kommer, efter at Egyptens mest aktive jihad-gruppe, Ansar Beit al-Maqdis, tilsvarende svor IS troskab mandag som den hidtil største af de militante grupper uden for Baghdadis styrkepositioner i Syrien og Irak.

© The Guardian og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her