Læsetid: 1 min.

Danmark i krig - Dag 74

15. december 2014

Danske kampfly har smidt 74 bomber på i alt 93 missioner siden den første mission den 16. oktober, fremgår det af Forsvarets seneste pressemeddelelse, der kom fredag.

Fra (slag)marken:

I Syriens største by, Aleppo, er en gruppe civile begyndt at omdanne forladte og sønderskudte huse til små farme med kaniner, ænder, kyllinger og duer. Aleppo har under borgerkrigen været hårdere ramt end hovedstaden Damaskus, fordi store dele af byen har været i oprørsstyrkernes hænder og dermed mål for luftbombardementer fra Assad-regimet, herunder tøndebomber og klyngebomber. Foruden de mange civile tab får det hårde pres på Aleppo fødevarepriserne til at stige voldsomt.

En 26-årig syrer ved navn Suleiman siger til det arabiske webmedie al-Monitor, at hans familie forlod Tariq al-Bab-distriktet for et halvt år siden, da regimets helikoptere optrappede sine angreb med tøndebomber. Selv blev han og arbejdede frivilligt som nødhjælpsarbejder. Senere konverterede han familiens forladte hus til en lille farm.

’Dyrene vil være en stor hjælp, hvis vi bliver belejret. Det er en lektie, vi lærte af beboerne i Ghouta i Damaskus,’ siger han med reference til forstaden, der har været belejret i tre år, og som i august sidste år var mål for et kemisk angreb. Nu skiftes Suleiman og hans venner til at se efter dyrene i det forladte hus, skriver al-Monitor, der har talt med en række andre selvlærte minifarmere i byen.

I disse dage kæmper oprørsgrupper hårde kampe mod regimets soldater nord for Aleppo, hvilket øger byens indbyggeres frygt for at blive belejret – og behovet for at kunne brødføde sig selv.

Siden den 8. august har den amerikansk-ledede koalition udført 1.258 luftangreb, heraf 714 i Irak og 544 i Syrien. Opgørelsen stammer fra den 12. december, hvor CENTCOM udsendte sin seneste opdatering.

Information følger løbende udviklingen i luftkrigen mod Islamisk Stat, som Danmark tilsluttede sig den 2. oktober 2014. Du kan se mange flere oplysninger om koalitionens angreb på Informations temaside.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu