Læsetid: 3 min.

Danmark stopper ikke ved Nordpolen

Danmark indgiver mandag sit krav til FN om at udvide rigets grænser i Arktis. Efter FN’s videnskabelige vurdering venter et politisk spil om blandt andet, hvem Nordpolen tilhører. Forhandlingerne med Rusland bliver ’benhårde’, forventer udenrigsminister Martin Lidegaard
Danmark indgiver mandag sit krav til FN om at udvide rigets grænser i Arktis. Efter FN’s videnskabelige vurdering venter et politisk spil om blandt andet, hvem Nordpolen tilhører. Forhandlingerne med Rusland bliver ’benhårde’, forventer udenrigsminister Martin Lidegaard

iBureauet/Mia Mottelson

15. december 2014

Tolv års arbejde med at opmåle havbunden nord for Grønland er fuldført, og mandag indgiver Danmark krav til FN på et enormt område af havbunden under Det Arktiske Ocean, som geologisk set hører til kongeriget. I alt søger Danmark om ret til et område på knap 900.000 kvadratkilometer – næsten halvdelen af Grønlands størrelse. Området omfatter Nordpolen og strækker sig hele vejen om på den anden side af Arktis til den nuværende russiske grænse.

Det danske krav vil uden tvivl overlappe med Ruslands og Canadas krav i Arktis. Danmarks mål er at gøre krav på så stort et område som overhovedet muligt, siger udenrigsminister Martin Lidegaard (R).

»Det, vi giver udtryk for her, er det område, som vi, hvis ikke der var andre stater til stede, ville have ret til,« siger Martin Lidegaard.

Kravet skal nu til behandling i en særligt nedsat ekspertkommission under FN’s Havretskonvention. FN-kommissionen tager ikke stilling til overlappende krav, men skal alene vurdere, om de videnskabelige data er korrekte. Således kan kommissionen ende med at give både Danmark, Rusland og Canada ret i, at Nordpolen videnskabeligt set kan tilhøre dem hver især. Derfor er det i sidste ende et politisk spil mellem landene, der afgør, hvor de nye grænser i Arktis skal trækkes.

»Det bliver nogle benhårde forhandlinger, når vi når dertil om 10-15 år. Der vil være store interesser i spil, men der burde også være en fælles interesse blandt kyststaterne for, at det sker på fredelig og ordentlig vis,« siger Martin Lidegaard.

Risiko for konflikt

Det er nyt, at det danske krav strækker sig hele vejen til den russiske grænse. Men udenrigsministeren er ikke bekymret for, at det vil blive opfattet aggressivt af Rusland.

»Vi indgiver også videnskabelige data, selv om det overlapper med andre landes. Simpelthen for at få det største og bedst mulige videnskabelige grundlag for de politiske forhandlinger, der kommer,« siger Martin Lidegaard.

Hidtil har alle arktiske stater været enige om spillereglerne for de nye grænsedragninger i Arktis. Ifølge den seneste trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste er der dog en vis risiko for, at Rusland vil fravige det diplomatiske spor på grund af den russiske enegang i konflikten i Ukraine.

Alligevel vælger udenrigsministeren at være optimistisk, når det gælder et fredeligt samarbejde i Arktis:

»Når alle lande er enige om, at den her nye grænsedragning skulle være en skrivebordsøvelse og ikke en militærøvelse, er det, fordi alle lande har en interesse i at få en international anerkendelse af de grænser, der bliver draget. Her har Rusland en meget fin mulighed for at få meget søterritorium tildelt ud fra deres geologiske data.«

»Udfordringen med Krim er jo netop, at ingen lande anerkender annekteringen af Krim. Så der er fordele ved at følge de spilleregler. Derfor forventer jeg også, at Rusland vil gøre det. Indtil nu har de gjort det, og det er det, som jeg vil forholde mig til,« siger Martin Lidegaard.

Russisk forspring

Der går dog mange år, før Danmark får kommissionens svar på, om kravet er korrekt. Kommissionen behandler ansøgninger fra hele verden, og her ryger Danmark bagerst i køen. Et realistisk bud er, at der først ligger svar i 2027.

Rusland forventes at indgive sit krav næste år, og efter alt at dømme vil Rusland også gøre krav på Nordpolen. Men da det russiske krav blot er en specificering af en tidligere indsendt ansøgning fra 2001, står Rusland først i køen og får altså behandlet sin ansøgning hurtigst muligt. Dermed kan man risikere, at Rusland om få år kan bryste sig af at have FN’s ord for, at Nordpolen geologisk set er russisk, mens Danmark endnu må vente et årti på samme svar.

Det gør dog ikke Danmarks krav mindre gyldigt, understreger Martin Lidegaard.

»Selvfølgelig vil alle lande spille deres politiske dagsorden. Men det er aftalt multilateralt, at alle videnskabelige submissioner (dokumentation til FN for gældende krav, red.) skal valideres, inden man går i gang med de politiske forhandlinger.«

– Men ét er spilleregler, noget andet er politisk retorik, som vi også har set med det meget omdiskuterede russiske flag på havbunden?

»Der er al mulig grund til at udtale kritik af, hvad Rusland foretager sig og har foretaget sig på Krim og i Ukraine, men indtil nu har også Rusland på linje med de andre arktiske stater fulgt spillereglerne. Det er der grund til at anerkende. Jeg har ikke nogen stor interesse i at fremmane en konflikt, der ikke er der endnu. Jeg håber inderligt, at den heller ikke kommer.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Selch: "her har det været Canada der har været aggressiv først, og var de første til at indsende et ansøgingskrav på Nordpolen." Hvorfor er det helt præcist at du spreder usandheder om alt der har med Rusland at gøre? Den russiske ansøgning blev indsendt: 20. december 2001. Den canadiske ansøgning blev indsendt: 6. december 2013.

Torben
hvor er det lige, du ser, at Martin Lidegaard drejer det (citat) "til et russisk angreb"? Hvis noget er ufatteligt, er det da snarere din måde at læse (eller fordreje) tekster på. ML snakker jo netop om, at Rusland overholder spillereglerne, og han ikke vil fremmane en konflikt, der ikke eksisterer.

Dette er ikke et generelt forsvar for ML, men for hans udtalelser ifølge artiklen.

Erik Karlsen
Det bliver blandet ind i artiklen her:
"Hidtil har alle arktiske stater været enige om spillereglerne for de nye grænsedragninger i Arktis. Ifølge den seneste trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste er der dog en vis risiko for, at Rusland vil fravige det diplomatiske spor på grund af den russiske enegang i konflikten i Ukraine."

Jeg kan godt se at det ikke er en udtalelse ML kommer med, men puttes lige i bagdelen af hans udtalelse.

Rusland vil have deres "1/3" del hvis tingene forhandles sådan på plads, det har de ikke fraveget. Og hvorfor skulle de gøre det? Det forventes at de genindsender den samme ansøgning igen.
Derimod kan man af artiklen
http://www.information.dk/509667
se at det er Canada der bryder sine aftaler med Danmark.
Det er den batalje jeg forveksler med hvem det skabe problemer først - og ikke som det rigtig nævnes af Anders Feder var Rusland der indsendte ansøgning først.

Hvilket de så også var nødt til - da de ratificerede UN-forordningen i 1997 og Canada i 2003 - og ansøgning skal indsendes senest 10 år efter.

Hvorfor skulle Rusland så blive problemet. Grundet Canadas brud med aftalen med DK/Grønland - vil DK nu indsende en ansøgning om Det Hele.

Hvorfor nævner Lidegaard ikke noget om det? Benhård forhandlinger med Rusland? Hvorfor nævner han ikke benhårde forhandlinger med Canada? Det er dem der ændrer standpunkt.

Tom Paamand, Kurt Nielsen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Danmark har jo siden 2002 været en krigsnation, så hvis Putin ikke makker ret, kan vi jo bare erklære Rusland krig og erobre, hvad der retlig tilhøre os, ikke ;-)

Bjarne Bisgaard Jensen, Rasmus Kongshøj og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

»Det, vi giver udtryk for her, er det område, som vi, hvis ikke der var andre stater til stede, ville have ret til,«

Ret til? haha!
Jeg tror jeg så lige en flok lyserøde elefanter flyve forbi mit vindue.

Hvis ikke der var andre stater til stede?
Men kære Martin Lindegaard, der er altså andre stater til stede hvis du ikke skulle have bemærket det. Hvilket lyder lidt underligt dersom du er kongerigets udenrigsminister...

Brian Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar

Problemfrit er det ikke. Det danske krav er så omfattende, at det kan virke som en »provokation« over for Rusland på et uheldigt tidspunkt, mener en af verdens førende eksperter inden for arktisk udenrigs- og sikkerhedspolitik, den canadiske professor Michael Byers.

Fra en lidt anden vinklet artikel fra Politiken
http://politiken.dk/indland/politik/ECE2484640/danmark-goer-krav-paa-gig...

Beklager Lidegaard - udover din manglende Cananda vinkel - så er det Information, som selv har valgt at putte koldkrigs retorikken ind fra FE.

Derimod mener artiklen fra Politikken at Rusland ikke kræver ejerskab af Zero-prikken Nordpolen, men vil dele med de andre.

"Ifølge ham [Michael Byers] er Rusland netop nu ved at forberede sit endelige bud på havbunden under Arktis, men det ventes kun at gå til selve Nordpolen – Rusland lægger altså op til en deling af det symbolske punkt med Danmark og muligvis Canada.

Det kan i så fald ses som en diplomatisk åbning på et tidspunkt, hvor spændingerne mellem Rusland og Vesten er høje . Michael Byers foreslår derfor, at Danmark udsætter sit bud i det håb, at man kan finde en mindelig aftale med Rusland."

Og set fra en lidt mere reel vinkel:

Det er kloden der ejer os, ikke omvendt.

Vi kan aldrig have en ret til at eje kloden eller dele af den.
kloden har eksisteret i tusinder milliarder år før vi fandtes, og den vil eksistere endnu i tusinder af millioner år, længe efter det sidste spor af menneskehedens eksistens er forsvundet. Så hvordan kan vi nogensinde eje den?

Pointen er at DET er realiteten, og ikke vores påståede ret til at eje jorden. Og så længe vores såkaldte "elite" løber rundt med disse tanker i hovedet, så længe ser menneskehedens fremtid lige så sort ud som det skidt de ønsker at tvinge ud af undergrunden.

Hvad Lindegaard bør sige til FN:
"hvordan kan vi bruge den viden Danmark har samlet om disse områder til menneskehedens bedste?"

Så ville der måske være en chance for at vi stadig eksisterer om 300 år.

Torben Selch: "Hvorfor nævner han ikke benhårde forhandlinger med Canada?" Givetvis fordi Canada ikke regeres af en manisk autokrat, som annekterer andres land i tide og utide hvis han ikke får sin vilje.

"Derimod mener artiklen fra Politikken at Rusland ikke kræver ejerskab af Zero-prikken Nordpolen, men vil dele med de andre." Der skal vist noget helt særlig russisk matematik til at dele et område på 0 km² i tre. Det er selvfølgelig noget vås. I øvrigt er det underordnet da punktet ingen værdi har i sig selv.

"Det kan i så fald ses som en diplomatisk åbning på et tidspunkt, hvor spændingerne mellem Rusland og Vesten er høje." Og hvad så? Det må russerne vel selv ligge og rode med? Skulle vi også lægge os fladt ned hvis ruskierne gjorde krav på København fordi en eller anden synes "spændingerne mellem Rusland og Vesten er høje"?

Nu handler det her jo ikke om nationalt territorie. Det ender 12 sømil, 22 km fra strandkanten, målt ved lavvande.
Det handler om retten til økonomisk udnytning af havet og havbunden som strækker sig 650 km fra kontinentalplateauets grænse, economic exclusion zone, EEZ. Derfor de mange russiske, danske, kanadiske og USAmerikanske opmålinger af havbunden under Arktis. Kan Russerne vise at Lomonossov-ryggen er en naturlig forlængelse af kontinentalplateauet fra Sibirien af, så får de retten til at udnytte alt hav og havbund 650 km omkring denne.

Det med Nordpolen er rent og skært spil for de højrenationale. Den ligger mere end 12 sømil/22km fra ethvert fastland og kan dermed ikke inddrages i noget nationalt territorie. Den kan dog inddrages i en given EEZ, hvis den ligger indenfor 650 km fra et kontinentalplateau.

Og jeg sidder bare og undrer mig.

Bananrepublikken har ualmindelig svært ved at administrere de 43.094 km2 fordelt på fastland og 443 navngivne øer, der blev tilbage efter Versaillesfredsaftalen. Og her har jeg selvfølgelig set bort fra landets population på 5.650.000, som bananrepublikkens ledelse jo ikke tager hensyn til. - Hvordan har man så tænkt sig at administrere disse 895.000 nye km2?

- Skal Nordpolen udlægges som en delstat med eget parlament? - Eller skal det opdeles i mindre administrative enheder som et antal kommuner og regioner?

Bjarne Bisgaard Jensen, Kurt Nielsen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Gert Romme,

Du tager helt fejl. Som jeg for nylig har læst her på den velscensurerede, er Danmark ikke en republik men et kongerige. Derfor må det hedde:

Bananmonarki og ikke Bananrepublik.

Gert Romme, Kurt Nielsen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Nordpolen er et imaginært punkt, lige så imaginært som retten til at eje det.

Formålet med at kræve ejerskab på dette imaginære punkt er at man vil sikre sig (eller nærmere sagt, vil sikre Mærsk) retten til at hente indtil videre imaginære skatte som olie og gas op fra havbunden når isen om ikke så længe er smeltet væk, før andre kan gøre det, selv om vi i mellemtiden har måttet erkende at disse må blive liggende hvor de (måske er) hvis ikke vores fremtid som art skal blive lige så imaginært som nordpolen.

Det sjove er, at når polarisen først er smeltet væk, så vil vi have en masse nye problemer der vil kræve vores opmærksomhed. Problemer hvis omfang vi i dag endnu ikke er i stand til at vurdere.

Mit gæt er at nordpolens fremtidige nationalitet vil være et af de mindre vigtige problemer vi får i fremtiden.

curt jensen: Nu er Mærsk vist ikke russisk, så det ville da være sært hvis det var at hensyn til dem at Rusland gjorde krav på punktet. Om der er olie eller ej er da i øvrigt ligegyldigt - det er naturligt at lande, i det omfang de ikke udelukkende består af barbarer, forsøger at drage grænser mellem sig i mindelighed fremfor at lade dem stå hen i det uvisse, og udvikle sig til potentielt væbnede stridigheder engang ude i fremtiden.

Michael Lomborg

Er det her ikke 1864 én gang til? Martin Lidegård kræver HELE Arktis til Danmark, så kan de reelle naboer til området, Canada og Rusland, bare få lov at stå ved siden af og kigge på. De vægter jo heller ikke rigtigt i det geopolitiske spil - i hvert fald kan de på ingen måde konkurrere med superbananmonarkiet (skønt ord) Danmark når det kommer til verdensfjern selvtilstrækkelighed og klippefast tro på egen forrang.
Vi ta'r en tur til! Frit Danmark til Nordpolen!

Så længe Grønland er en del af Rigsfællesskabet må vi benhårdt varetage Danmarks(Rigsfællesskabets) interesser omkring Nordpolen.

Kan vi holde fast i USA som allieret og få EU-landene til at bakke os op, så stå vi vel ret stærkt - en yderligere styrkelse af sagen kunne være, at Grønland igen tilsluttede sig EU.

Og så skal Danmark så helst ikke lægge sig ud med alt for mange lande rundt omkring - vi får brug for en masse støtte og sympati.

(Der er substantielle udenrigspolitiske konsekvenser af at være ansvarlig for grønlandske interesser - vi kan desværre ikke gøre hvad som helst, men må hele tiden "kynisk" kalkulere med vores hovedprioriteter.)

Kære Curt Jensen, og fru dronning Margrethe d. II af bananmonarkiet. Undskyld jeg var lige ved at skrive "banandemokratiet," men så overtog min bevidsthed over.

Dette var absolut ikke for at genere nogen. Men jeg havde bare ikke indtrykket af, at landets dyreste bistandsfamilie har gjort sig gældende med noget som helst, siden sveakongen Gylfe´s dronning, Gefion, satte sine 4 sønner foran ploven, og pløjede Sjælland ud af Uppland. Men måske har konen planer om at sætte sine 2 sønner for ploven, og jokke til Nordpolen.

På dansk var dannemand og dannekvinde i øvrigt udtryk for ærlig mand og ærlig kvinde, det vil sige, at det ikke inkluderede uærlige folk som tyveknægte, prostituerede, løsgængere uden fast bopæl og andet der på den tid blev betragtet skarn. Og så funderer jeg også på, hvor i bananmonarkiet man fortsat kan finde dannemennesker.
- I øvrigt kunne dannemand vist også betyde "bonde," og dem er der vist flere af i banan.........

"Det danske krav strækker sig hele vejen til den russiske grænse. Men udenrigsministeren er ikke bekymret for, at det vil blive opfattet aggressivt af Rusland." Til gengæld er absolut ingen tvivl om hvorledes det modsatte vil blive opfattet...

Vi snakker dog kun undergrunden her, men jeg har i mange år agiteret for, at også Nordpolen med omegn bør erklæres for hele menneskehedens beskyttede nationalpark. Hvilket Grønlands tidligere landsstyreformand, Kuupik Kleist også stod for, men måtte erklære dette for et "privat synspunkt", da resten af landsstyret havde travlt med at få kapitaliseret det hele.

Kurt Nielsen, Per Torbensen, Rasmus Kongshøj, Michael Kongstad Nielsen, Rune Petersen og curt jensen anbefalede denne kommentar

Andreas Feder,
hvad er det for en grænse der er nødvendig at drage mellem Danmark og Rusland/Canada, flere tusinde meter under havet?
Færdsels-skilte på dansk til u-bådene?
Ups dem har vi jo ikke mere...

Hvis overhovedet nogen skulle have en ret til undergrunden i det område, så måtte det være de mennesker som i årtusinder har levet i polarområderne, Innuit, Samer, og de nordsiberiske oprindelige folke.

Michael Lomborg

Ja, Kuupik er en guttermand, men dem er der ikke rigtig plads til i international politik. Her gælder det først og fremmest om at rage til sig. Og Danmark skal åbenbart rage til sig på vegne af Grønland, som ellers har haft travlt med at annoncere sin snarlige løsrivelse, og som forresten kun er 'dansk', fordi Wienerkongressen i 1814 glemte at Grønland oprindelig var norsk, da de skulle straffe Danmark ved at give Norge til svenskerne.
Fred med det, grønlænderne skal være velkomne til at påberåbe sig et stykke af arktis, selvom jeg har svært ved at se, hvad de skal bruge det til. Jeg er meget mere pisset af over den umådeholdne grådighed og tonedøvhed, vores udenrigsminister lægger for dagen. Han kræver HELE arktis, fuldstændig uanset at han jokker på de andre nationers objektivt set langt mere legitime ret til at se de arktiske nærområder som deres naturlige interesseområde. Lidegårds udspil er specielt pinligt i lyset af oplysningerne i dag i Politiken fra en af verdens førende eksperter inden for arktisk udenrigs- og sikkerhedspolitik, den canadiske professor Michael Byers, som fortæller at Ruslands snarlige udspil kun vil kræve området mellem den russiske kyst og selve Nordpolen - altså, Rusland lægger op til en deling af området, mens Danmark kræver det hele. »Det er ironisk, at det eneste land, der lige nu kan siges at handle provokerende i Arktis, er Danmark. Det hænger ikke sammen med landets tradition for konstruktivt diplomati«, siger Michael Byers.

Michael Kongstad Nielsen

Det er godt nok skørt at forsøge at tvære den kolde krig mod Rusland ud over dette emne.

Jeg mener lidt ligesom Paamand, at ingen burde eje undergrunden i Arktis. I hvert fald ikke ud over de alment anerkendte 200 sømile-grænse fra kysten. Men her taler vi om Lomonosov-Ryggen,
http://a76.dk/greenland/north/
som ligger udenfor, og hvor der ingen sikre regler er, så det er kun et oplæg til forhandling, suppleret med dokumentation. Og det er nok lidt naivt at forestille sig, at man blev enige om at lade undergrunden ligge. Snarere kunne man tænke sig, at Kina eller andre ikke tilgrænsende stater ville blande sig.

"Hvorfor nævner Lidegaard ikke noget om det? Benhård forhandlinger med Rusland? Hvorfor nævner han ikke benhårde forhandlinger med Canada?"

Man skal ikke regne med, at det, der står i manchetten (appetitvækkeren) på artiklen, er et citat. Ser man længere ned i artiklen, vil man opdage en udtalelse, hvor ML bruger udtrykket "Behårde forhandlinger", men han nævner altså intet om Rusland i den sammenhæng.

Han nævner også (et andet sted), at DK gør krav på området, som om der ikke var andre lande til stede.

Prøv lige at læse artiklen, inden I (ingen nævnt) kommer med for bombastiske udtalelser om Martin Lidegaards hensigter.

(Og nej, jeg stemmer ikke på ham....)

Danmarks annektering af Grønland i 1953 er et meget problematisk handling. Grønlænderne er aldrig blevet spurgt. Danmark er en rå kolonimagt og løgner.
Annekteringen af Grønland har og fortsat enorme menneskelige konsekvenser for grønlænderne.
Over 50 % af de grønlandske børn gennemfører ikke folkeskolens adgangskrav. En folkeskole som bygger på de danske værdier og normer. Der sker bevidst folkemord i Grønland.

Her er vist som sædvanligt ingen som sætter sig ind i baggrunden for kravet.
Men det er vel i denne som i alle mulige andre sammenhænge ikke en forudsætning for at udtale sig om sagen.

Pórto Qisuk udtaler: "Der sker bevidst folkemord i Grønland."

Det er da en skingrende syg og tåbelig udtalelse.

FN's definition på folkedrab:

"... at folkedrab omfatter bestemte handlinger, som udføres mod en på forhånd defineret gruppe, med den specifikke hensigt at tilintetgøre gruppen."

Michael Lomborg

Jeg kommenterer ikke på Lidegårds hensigter, men på hans stil. Danmark er det eneste land, som har krævet retten til hele Arktis, selvom vi er det land ud af de tre som har mindst geostrategisk vægt og også de mindste legitime interesser i området.

curt jensen: "hvad er det for en grænse der er nødvendig at drage" Den samme grænse som er nødvendig at drage i alle andre farvande mellem lande.

Michael Lomborg: "Han kræver HELE arktis, fuldstændig uanset at han jokker på de andre nationers objektivt set langt mere legitime ret til at se de arktiske nærområder som deres naturlige interesseområde."

Sikke en omgang vrøvl. Arktis er 14.5 millioner kvadratkilometer stort. Heraf er omkring 6% omfattet af Danmarks ansøgning. Og Grønland, der er medansøger, har fuldstændig ligeså meget "objektivt set legitim ret" til at se deres nærområder som "deres naturlige interesseområde", som alle mulige andre i Arktis.

Anders Feder,
det er vist udsluppet dig i debattens hede, at der ikke er tale om grænser i farvand men om krav på havbunden, som ligger flere tusinde meter UNDER farvandsgrænserne.
Farvandet er forreste for længst reguleret med en 200 sømil grænse og vandet udenfor denne grænse kaldes INTERNATIONALT farvand, dvs. det er ikke ejet af nogen nationalstat overhovedet.

Men nu vil nationalstater eje undergrunden, udenfor 200 sømil grænsen og under det internationale farvand. Det er simpelthen så knaldhamrende grotesk at det batter.

Men der er ikke så få mennesker der mener det er ganske normalt at stille sådanne krav.

Min pointe er så, at så længe vores politikere og/eller såkaldte elite tænker sådan, vil vi ikke kunne løse de mange problemer og kriser vi har at gøre med og som er ved at æde sig ind i livet på os.

Derfor spår jeg at vi på det tidspunkt hvor det kan blive aktuelt at tale om en udplyndring af havbundens ressourcer, da vil vi have så mange andre problemer, med klima, miljø, fødevaremangel, og først og fremmest med hinanden, både nationalt som internationalt, at striden om et par millioner kvadratkilometer bund i flere tusinde meters dybde vil opleves som det surrealistiske nonsens det er.

Hele debatten her er fuldstændig grotesk, startende med den danske udenkrigsministers platterier.

curt jensen: Der er overhovedet intet der er undsluppet mig, og det da fuldstændig ligegyldigt om grænsen ligger over eller under det omtalte farvand. Det er en grænse som alle andre i henhold til FN's havretskonvention, uanset hvor meget du måtte synes den "batter". Hvis du er utilfreds med at Danmark følger FN's regler må du jo starte en kampagne for at få landet meldt ud af det internationale samfund.