Læsetid: 3 min.

Demokrater vejrer morgenluft blandt Floridas eksilcubanere

Republikanske præsidentkandidater håber at koge suppe på Obamas åbning mod det kommunistiske Cuba, men demografiske ændringer i Florida hjælper Demokraterne
19. december 2014

Det varede ikke længe, førend de ældre Castro-fjendtlige eksilcubanere samledes tirsdag formiddag uden for det legendariske kaffehus, Café Versailles, i Miami-bydelen Little Havana for at protestere mod præsident Barack Obamas diplomatiske anerkendelse af det kommunistiske styre i deres hjemland.

Miguel Saavedro, en installatør af luftafkølere, var én af de første i Café Versailles.

»Obama er en kujon og en forræder. Han har gjort Castro-regimet en tjeneste. Hvad får vi for at løslade spioner og terrorister,« sagde han til den britiske avis The Guardians udsendte.

USA deporterede tirsdag tre cubanere, der var blevet idømt lange fængselsstraffe for spionage. Til gengæld løslod Cuba en statsborger, der gennem mange år tjente som amerikansk efterretningsagent og som afslørede flere ’muldvarpe’ i amerikanske ministerier. Fangeudvekslingen banede vej for det diplomatiske tøbrud.

Den lille forsamling protesterende uden for Café Versailles stod i skarp kontrast til de titusinder af eksilcubanere, der i år 2000 demonstrerede mod præsident Bill Clintons beslutning om at sende den syv-årige dreng Elián González tilbage til hans far i Cuba. Hans mor var druknet i et forsøg på at flygte med sønnen i en båd til Florida.

I dag er det eksilcubanske samfund i Florida ikke nær så sammentømret som dengang i sin holdning til amerikansk Cuba-politik.

En mindre gruppe af ældre cubanere, der stod lidt på afstand af høgene ved Café Versailles, stillede sig positiv over for oprettelsen af diplomatiske forbindelser samt en opblødning af rejseforbuddet for amerikanere og den økonomiske blokade.

»Det var på tide,« sagde 71-årige Santiago Porta, der flygtede fra Cuba i 1964, til The Washington Post. »I 55 år har cubanerne lidt store afsavn. Denne historiske beslutning handler om mit lands fremtid. Det handler om mennesker.«

Men ingen skal gøre sig håb om pludselige forandringer. I hvert fald ikke, hvis det står til hardlinere.

Nej til konsulat

Miamis borgmester, Tomas Regalado, hvis cubanske far tilbragte 22 år i fængsel, lover, at han vil afvise en begæring fra Cuba om at åbne et konsulat i byen, som huser det næststørste antal cubanere uden for østaten – de skønnes at udgøre op mod en million. Der findes 35 konsulater i Miami fra Caraibien og Sydamerika.

Traditionelt har det eksilcubanske samfund i Florida spillet en vigtigere rolle i præsidentvalg end dets størrelse umiddelbart skulle berettige. Det skyldes dels eksistensen af et kommunistisk land så tæt på USA under Den Kolde Krig – et ideologisk og følelsesmæssigt spørgsmål for andre amerikanere – og dels Floridas stilling som svingstat.

Indtil præsidentvalget i 2008 var det yderst svært for demokratiske kandidater at vinde Florida uden at ligge på linje med republikanerne og den gamle eksilcubanske garde i deres arge modstand mod en opblødning af sanktionerne.

Men i takt med demografiske ændringer i Floridas vælgerbefolkning og fremkomsten af nye generationer af cubanske amerikanere er det blevet lettere for demokraterne. Som senator gik Barack Obama ind for en ophævelse af blokaden, men trak noget i land under valgkampen i 2007-08. Han vandt Florida.

I 2009 og 2011 lettede Obama nogle restriktioner på rejser og pengeforsendelser til Cuba; eksport af landbrugsmaskiner og fødevarer accellerede. Året efter vandt han flere cubansk-amerikanske stemmer i Florida end republikaneren Mitt Romney, der havde givet sin uforbeholdne støtte til en fortsat blokade af Cuba.

I mellemtiden er indvandringen fra det amerikanske protektorat Puerto Rico til Miami og Orlando vokset så meget, at der nu er flere puertoricanske end cubanske vælgere i Florida. Og et relativt mindre cubansk eksilsamfund er ensbetydende med dalende politisk indflydelse i præsident- og ved kongresvalg. Eksilcubanernes lobby i Washington D.C. er da også mindre indflydelsesrig end den proisraelske ditto.

Men flere indflydelsesrige senatorer af cubansk afstamning kan stadig stikke en kæp i hjulet og forhale eller blokere udnævnelsen af en amerikansk ambassadør til Havana og opførelsen af en ny ambassade.

På den anden side er ikke alle republikanske lovgivere modstandere af en ny linje.

»Der er faktisk et betydeligt mindretal af republikanere i Kongressen, der i lang tid har ønsket en ny politik overfor Cuba,« siger Jorge I. Dominguez, professor i international politik på Harvard University og født på Cuba.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vibeke Rasmussen

"Demokrater vejrer morgenluft"

"Republikanske præsidentkandidater håber at koge suppe på …"

Helt ærligt, kunne man ikke med lige så stor ret skrive "Republikanere vejrer morgenluft" og "Demokrater håber at koge suppe på …"? For, når alt kommer til alt, og med en lille omskrivning af et kendt citat, "It's politics, stupid."