Nyhed
Læsetid: 3 min.

Eurokrisens græske genopblussen

Grækerne skal til stemmeurnerne i slutningen af januar. Udsigten til en græsk regering under ledelse af venstrefløjspartiet Syriza, som vil gøre op med de seneste års krisepolitik, vækker bekymring på finansmarkederne og i EU
Folk samles i en sportshal i Athen, hvor kommunen har arrangeret julemiddag for byens hjemløse og fattige. Til januar skal Grækenland afholde nyvalg til parlamentet, hvilket kan give venstrefløjspartiet Syriza magten og føre til et opgør med de seneste års skrappe krisepolitik, der har betydet besparelser i offentlig velfærd.

Aris Messinis

Udland
30. december 2014

Det ville være svært at tænke sig til et mere dramatisk symbol på eurokrisens opblussen end den brændende færge i farvandet mellem Grækenland og Italien. I det første græske nødråb til de italienske søfartsmyndigheder blev situationen beskrevet som »en af de seneste års mest komplekse redningsoperationer«. Derefter opstod der uenighed om, hvorvidt slæbebådene skulle hjælpe færgen i havn i Albanien eller til Brindisi i Syditalien. Med vindstød på 100 km i timen tog det over et døgn at evakuere de 500 passagerer og besætningsmedlemmer. Uden skyggen af dokumentation tog flere græske medier det straks for givet, at branden var påsat af flygtninge, der forsøgte at holde varmen som blinde passagerer på bildækket. I så fald er dødstallet nok højere end de i skrivende stund 10 bekræftede ofre. Samtidig står det klart, at færgen, som har skiftet ejer seks gange på blot fem år, ved en inspektion for få uger siden fik flere kritiske anmærkninger, især vedrørende brandsikkerheden.

Mandag genopblussede frygten for, at Grækenlands økonomiske krise vil brede sig til resten af EU. Efter at det heller ikke i tredje forsøg lykkedes for regeringen at samle nok stemmer i parlamentet til at vælge en ny præsident, skal grækerne den 25. januar vælge et nyt parlament.

Vrede og angst

Ifølge de seneste meningsmålinger står venstrefløjsalliancen Syriza til at blive landets største parti. Udsigten til en græsk regering, som er kritisk indstillet over for de seneste års krisepolitik, vækker bekymring på finansmarkederne og i de europæiske institutioner. Det er forståeligt, mener økonomen Yanis Varoufakis: »Det, de er bange for, er, at den dobbelte boble, som Berlin, Frankfurt og Bruxelles så omhyggeligt har pustet op på obligations- og aktiemarkederne i løbet af det seneste år med forestillingen om, at Grækenland var i bedring, skulle briste. Men sådan er boblers skæbne, de brister,« udtaler Varoufakis og tilføjer: »Jo før de gør det, des bedre muligheder har vi for at tage bestik af virkeligheden og gøre noget for at forbedre den for de fleste – både i Grækenland og resten af eurozonen.«

Virkeligheden er, at den græske økonomi under EU’s og Den Internationale Valutafonds overopsyn siden 2009 er blevet 25 procent mindre, mens statsgælden er steget fra 112 til 174 procent af landets bruttonationalprodukt.

Over 25 procent af befolkningen er arbejdsløse, og de omfattende besparelser på offentlig velfærd har påvirket mange grækeres liv. Deres valg står derfor nu mellem vrede og angst – vrede over tingenes tilstand eller angst for følgerne af et opgør med sparepolitikken:

»Det var den eneste politik, man kunne finde på for at undgå at skulle indrømme, at eurozonen er dårligt designet, og at krisen er systemisk. Det var også den eneste politik, der stemte overens med hovedmålsætningen om at afskærme banker fra eksproprieringer fra EU eller medlemslandene,« siger Yanis Varoufakis til den italienske hjemmeside eunews.it og hævder, at denne strategi efterfølgende blev »udsmykket med neoliberalistisk ideologi«.

Ved at udtrykke ønske om at se »kendte ansigter« og ikke »ekstremistiske kræfter« ved magten har EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, på forhånd blandet sig i den græske valgkamp:

»Det afslører en dyb foragt for demokratiet og en koloniherrementalitet,« siger Varoufakis og beskylder Juncker for at udvide EU’s demokratiske underskud: »En Syriza-regering vil arbejde utrætteligt for, at Europa får den samtale om eurozonens defekte design, som man hidtil har nægtet at føre,« hævder han.

Afsporet debat

I efteråret 2011 foreslog den daværende græske premierminister, Georgios Papandreou fra det socialdemokratiske parti Pasok, en folkeafstemning om låne- og spareprogrammet. Men efter europæisk pres blev Papandreou tvunget til at gå af, og siden er Grækenland blevet regeret af brede koalitionsregeringer med deltagelse af Pasok og den nuværende premierminister Antonis Samaras’ Nea Demokratia.

Forleden udtalte EU’s økonomikommissær, franskmanden Pierre Moscovici, at det ville være »ærgerligt«, hvis Grækenland forlader eurozonen – selv om Syriza for længst har droppet ideen om en tilbagevenden til drakmen. Forsøgene på at påvirke grækernes valg har negativ indvirkning på debatten i og om Grækenland, mener Nick Malkoutzis, redaktør på webavisen macropolis.gr: »Så snart diskussionen bevæger sig i retning af Grækenlands exit fra euroen og et økonomisk sammenbrud, kører enhver sammenhængende og konstruktiv diskussion om de muligheder, Grækenland og eurozonen har, af sporet. Nea Demokratia slipper for at blive udspurgt om manglen på visioner, som ikke er overtaget direkte fra trojkaens program, mens Syriza kan undvige berettigede spørgsmål om, hvordan partiet vil finansiere landet.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her