Baggrund
Læsetid: 5 min.

’Vi forbedrer verden, men den bliver ikke perfekt’

Aldrig før har hullerne i det internationale skattesystem påkaldt sig større opmærksomhed og kampen mod skatteunddragelse haft større momentum. Men det betyder ikke, at skattesnyderiet vil høre op, siger Richard Murphy, en indædt debattør og fortaler for skatteretfærdighed
Occupy Wall Street har været med til at åbne op for en bredere debat om international skatteunddragelse, hvilket er afgørende, hvis folk skal tro på, at det er muligt at skabe ændringer i systemet, mener debattør og fortaler for øget skatteretfærdighed Richard Murphy.

Chip Somodevilla

Udland
30. december 2014

I begyndelsen af efteråret ramte Apple overskrifterne med noget andet end et nyt digitalt fremskridt. I stedet var det firmaets lukrative skatteaftale med Irland, der var i søgelyset. Omkring en måned senere stjal en ny skatteskandale mediernes opmærksomhed, da et internationalt netværk af undersøgende journalister lækkede 548 aftaledokumenter fra revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers, som afslørede en række multinationale virksomheders hemmelige skatteaftaler med Luxembourg.

Den 10. december kom den anden bølge i de såkaldte Luxembourg-lækager med offentliggørelsen af yderligere 54 aftaler. Det internationale skattesystem har sjældent været så intensivt dækket i medierne, og her skal kimen til forandring findes, mener økonom Richard Murphy fra Tax Research UK.

»Lige nu nærer det alt sammen en debat, der understøtter forandringen. Og den forandringsproces har skabt et momentum, hvor det er svært at se, hvor det ender,« siger Richard Murphy, stadig blussende i ansigtet efter en ophedet debat om multinationale selskabers skat på en konference afholdt på Christiansborg.

Richard Murphy er en bidsk brite, der i blogindlæg, live-debatter, politiske møder og via en glødende Twitterkonto går i kødet på skattehuller og -skurke. Han er uddannet revisor og økonom, og var i 2003 med til at stifte Tax Justice Network – et uafhængigt netværk af forskere og aktivister, der arbejder med at kortlægge og analysere skadevirkningerne af skatteunddragelse samt debattere og promovere reformer. I dag er han direktør for Tax Research LLP, som laver skattepolitiske undersøgelser for både offentlige og private kunder. Grundlæggende arbejder han for retfærdighed i international skat. Men han kan ikke gøre det alene.

»Der er relativt få mennesker, der er involveret i den tekniske del af skatteretfærdighedsdebatten. Vi taler om et par håndfulde eksperter, og jeg er en af dem. Men vi er afhængige af, at størstedelen af befolkningen forstår emnet, og forstår hvorfor vi problematiserer det. Folk skal vide, at der kan skabes forandring, og at der findes en anden vej,« siger han i et lynende tempo, mens han gestikulerer med den ene arm og balancerer en konferencesalat på den anden.

De 99 procent

Debatten begyndte ifølge Richard Murphy at flytte sig omkring 2010 og 2011.

»Der kom et skred, og det skete, fordi timingen var rigtig, og der var en folkelig bevægelse. Indtil da blev debatten om skatteretfærdighed anset som noget meget teknisk svært, der alligevel ikke udgjorde et stort problem. Men så opstod pludselig Occupy-bevægelsen, der talte om skat på en måde, som ingen tidligere havde talt om skat.«

I kølvandet på en udtrættende finanskrise og sparepolitik, på forhøjede personskatter og et forarmet velfærdssystem, gjorde Occupy-bevægelsen uretfærdigheden håndgribelig.

Med slagord som »vi er de 99%«, blev sandheden om, at de få vandt på bekostning af de mange, serveret så klart, at det slog bredt igennem.

»Det blev tydeligt, at kæmpe virksomheder havde startet en større økonomisk lavine, som ville begrave helt almindelige mennesker,« siger Richard Murphy.

»Der er stadig denne her dybe iboende følelse af, at vi ikke alle er i samme båd – at der er en slags regler for store virksomheder og nogle andre regler for resten af os. Så længe vreden vokser, vil det her problem fortsæt trække overskifter i aviserne.«

Land-til-land

Lang tid før international skatteunddragelse blev nyhedsstof, udtænkte Richard Murphy et af de måske mest effektive våben mod netop den slags skatteunddragelse: Land-til-land-rapportering.

Systemet er et af tiltagene i OECD’s såkaldte BEPS-handlingsplan mod skatteunddragelse og indebærer, at multinationale selskaber skal afgive detaljerede årlige redegørelser over deres handel i samtlige lande, hvor de opererer, frem for at kunne dække tallene ind under globale eller regionale poster.

På den måde bliver det lettere for myndighederne at få øje på faresignaler, der kan antyde, at skattepligtige penge bliver flyttet i skattely. For ifølge Richard Murphy er den slags information den bedste form for disciplinering.

»Den mængde information, vi så kan få, vil føre til en kæmpe ændring i virksomhedernes adfærd. De vil blive nødt til at opføre sig pænere. Så simpelt er det. Og jeg vil gerne have dem til at opføre sig pænere. Jeg synes, god forvaltning er væsentlig for bæredygtige profitter, der for eksempel underbygger pensioner i mange lande i verden, så det er vigtigt for velfærd.«

De fire kæmper

Men mens Richard Murphy tror på sin idé og positiv forandring i den internationale skattelovgivning, tror han dog ikke på en verden uden skattespekulation:

»Vil virksomheder og de store revisionsfirmaer investere penge i at prøve at omgå de nye initiativer? Selvfølgelig. Vil de stadig prøve at finde på nye måder at skjule deres forretninger? Pengevask bliver ikke stoppet af alverdens anstrengelser for at tackle det. Så vi ser det ikke forsvinde, men vi reducerer risikoen. Vi forbedrer verden, men vi får ikke en perfekt verden,« siger han.

En af de største hindringer er de fire sværvægtere, som Luxembourg-lækagerne ifølge Richard Murphy afslørede som de sande hovedpersoner i international skat: Pricewaterhouse Coopers, Ernst & Young, Deloitte og KMPG.

De fire revisionsselskaber, også kendt som de fire kæmper, hjælper virksomheder med at lave dobbelte irlændere, hollandske sandwiches og Luxembourg-finter.

Finurlige øgenavne som dækker over forskellige typer aggressiv skatteplanlægning og snirklede selskabskonstruktioner, der kan reducere virksomhedernes effektive skattebetaling til næsten nul. Og ifølge Richard Murphy vil den seneste skandale næppe gøre dem arbejdsløse:

»Det interessante spørgsmål er, hvor mange flere ordninger der er derude. Luxembourg-lækagerne relaterer sig alle sammen til ordninger, der er flere år gamle, men spørgsmålet er, om de stadig bliver skabt? Det har jeg en snigende fornemmelse af, at de gør.«

Forældede regler

Et andet problem Richard Murphy peger på som en udfordring for skatteretfærdigheden, er de forældede skatteregler. Mange af de internationale skattelove, der stadig gælder i dag, er nemlig skrevet i 1930’erne i forbindelse med Folkeforbundet eller i 1960’erne, da OECD overtog ansvaret for at forhindre dobbeltbeskatning af firmaer.

»Ingen af lovene har ændret sig synderligt, så i internettets tidsalder bruger vi stadig love, der er skrevet til en tid, hvor international kommunikation var baseret på telegrammer. Det er åbenlyst helt absurd, og de virker ikke. Det er derfor, det har været så let for virksomheder at omgås dem,« siger han.

Derfor tror Richard Murphy heller ikke, at forandringen af det internationale skattesystem ligger lige om hjørnet.

»Mange af de løsninger, vi kommer til at se, er midlertidige skridt. Denne her proces kommer til at tage 5-10 år, før der kommer rigtige resultater, men så tror jeg også endelig, vi vil have fundet en ny måde at beskatte multinationale selskaber. Der vil være mere misbrug, men miljøet er ændret, og presset for forandring vil fortsætte, alt sammen fordi alle regeringer i verden er desperate efter at indkassere de skatteindtægter, som de i dag går glip af,« siger han.

»Det er jo ikke kun folk som mig, der ønsker forandring. Ærlig talt vil alle finansministre i verden gerne have løst det her problem, for de ved, at de har brug for pengene.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Kjeldsen

I den grad må moral også være problemet. Både politikere og befolkninger 'anerkender' jo sådan helt dobbeltmoralsk at visse lande må konkurrerer på lav skat. Udover firmaer, flytter også enkel personer deres formuer (og selvfølgelig adresse)til udlandet. Det fuldstændigt paradoksale, især for mennesker der påstår sig tilhængere af liberalisme og det fri marked, er at konkurrence på skat underminerer en 'såkaldt markedsorienteret fri konkurrence'. Ja det tillader i virkeligheden en statsstøttet indblanding i det 'frie marked' Den enkelte stat fx Irland financierer fx at Ryan Air kan udkonkurrere SAS. Både på lav indkomstskat og selskabsskat (udover dårlige arbejdsvilkår, lav løn, kontraktansættelse). Norge er helle ikke meget bedre i forhold til Norweigian, her det bare fx Cayman Island eller lign, som bruges. Næsten hele den danske flåde (fx Mærsk) har udskibet til 'skattevenlige og lavindkomst lande'. Jeg troede naivt på EU som en model for at udligne og hindre konkurrence på skat, og i hvert fald til at starte med indenfor EU. Jeg har taget fejl, og nogen må score kassen, og de bestemmer åbenbart mere end andre. Jeg flyver så bare ikke med Ryan Air og Norweigian, mens jeg venter på en ordentlig moral!

Bodil Waldstrøm, Nille Torsen, curt jensen, Sten Victor, gshsst suurwg4y4ys og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
gshsst suurwg4y4ys

Det har også meget med korruption i politik som følge af lobbyisme. Mange virksomheder i USA fik skattereduktioner tilbage i 2009 for at skabe flere arbejdspladser, der skulle stimulere markedet, men i stedet endte AT&T med at afskedige 100.000 http://bgr.com/2014/12/15/att-verizon-tax-breaks/

Hele det monetære system går gennem bankerne, og de administrerer alt i de fleste lande. Vi har heldigvis finanstilsynet her i Danmark, men i mange andre lande er chancen for korruption, spekulation og umoralsk adfærd meget større hos de internationale banker. Det var bankerne der under finanskrisen skabte gældsboblen, og det var skatteborgerne, der måtte betale "Bailouts". Island lod da deres banker gå konkurs i 2008, og de klarer sig fint nu.

Et studie på Harward universitet blev offentliggjort i sidste uge, som gennem flere forskellige metodologi påviste at for enhver dollar tjent i USA i finansindustrien, bliver samfundet drænet for 60 cent. Til forskel vil enhver dollar til "research" gavne samfundet med 5 ekstra dollar. http://www.washingtonpost.com/sf/business/2014/12/16/a-black-hole-for-ou...

Systemet skal ændres før vi ser forbedringer.

Henrik Christensen, Bodil Waldstrøm og Torben Kjeldsen anbefalede denne kommentar

Indtil videre er den desværre kun debatten der har flyttet sig.

Der mangler stadig handling bag de mange flotte ord der blev sagt i kampen mod de organiseret samfundssnylteri.

Virkeligheden skriger efter radikale systematiske ændringer, ikke glødende taler.

Mens Richard Murphy forsikrer os om, at alle finansministre i verden gerne vil have l'st problemet med selskabsskat, glæder Cepos sig over at Danmark nu har reduceret samme fra 50 % til 22 %, og forudser den snart helt bliver afskaffet, da den jo heldigvis er nem at undgå

Det kan være vores finansminister bare er undtagelsen, der bekræfter reglen.

https://www.youtube.com/watch?v=DdStQxfPxnA (2:57)

Michal Bagger

Fidusministeren ved vel om nogen, hvordan den kage skal skæres. Det har han jo lært af gulddrengene fra ‘the wild wild west’, og får vi langt den bedste løsning.

Statsministeren vurderer jo også, at Jean-Claude Juncker vil blive en god mand for Danmark. Men hun har jo også sådan nogle smukke blå øjne, og så passer det helt sikkert hvad hun siger.

Men gad vide, hvad Tyler Durden ville sige…

Ingen tvivl om, hvad Shakespeare siger i King Lear –

Es ist ein Fluch der Zeit, dass Verrückte Blinde leiten.

pardon æ sproch …

Sacrilege, Jan W. Fra nu af vil jeg citere Immanuel Kant på ghettoengelsk.

Claus J. - hvis det er ham med 'porcelænskineseren fra Heidelberg', du tænker på, så skal du nok mere over i cockneyengelsk ... ;-)