Baggrund
Læsetid: 4 min.

Global opvarmning set fra oven

Ida Pallesen er turistguide i Ilulissat i Grønland, hvor turister fra hele verden kommer for at se isfjorden. Men de gigantiske isfjelde bliver mindre år for år
’Isbjergene er synligt mindre, end de var engang’, siger Ida Pallesen. Privat

Ida Pallesen

Udland
4. december 2014

Med en raslen folder Ida Pallesen et stort kort ud og studerer det indgående. Hun sidder på et turistkontor i Ilulissat og prøver at finde en aftegning af den nuværende gletsjerfront, men forgæves:

»Det sted, hvor gletsjeren er nu, kan man ikke engang se på det her kort længere. Og det er fra 2008. Dengang tænkte man, at man ikke behøvede at lave kortet større,« siger hun og lader fingeren glide hen over flere årtiers aftegninger af gletsjerfronten, indtil hun stopper fingeren på bordpladen uden for kortet, cirka der hvor den nuværende grænse for gletsjeren ville være aftegnet, hvis kortet var stort nok. Så kigger hun op.

»Vores kort harmonerer ikke med virkeligheden. Men det er, fordi gletsjerne nu trækker sig så meget tilbage, at vi nærmest skulle lave kort hele tiden, hvis vi skulle følge med.«

Ida Pallesen er guide. Hun er kommet til Ilulissat hver sommer i seks år og har taget turister fra hele verden med på tur i helikopter og båd ved den by i Grønland, der tiltrækker flest turister.

»De kommer for at se isbjerge, for det er det, de har forestillet sig i deres arketypiske billede af Grønland.«

Men der er sket noget med trækplasteret i løbet af de få år, der er gået, siden Ida Pallesen var her første gang:

»Isbjergene er synligt mindre, end de var dengang.«

At flytte et skilt

Isbjergene er blevet mindre, fordi den tunge af is, der udgør gletsjerfronten og tidligere dækkede et stykke af isfjorden Kangia, nu er næsten væk. Derfor bliver de stykker, der brækker af isbræen Sermeq Kujalleq også mindre. Det lægger de færreste mærke til, for ifølge Ida Pallesen er isbjergene stadig »gigantiske«, men turisterne lægger til gengæld indimellem mærke til, at havet i bugten ud for Ilulissat er fyldt med småis.

Småisen flyder ud igennem huller i den mur af isbjerge, der tidligere bremsede den. Men de er som nævnt »synligt mindre« end tidligere, så nu er muren mindre massiv, og derfor er der mere småis i bugten. Det bevirker, at krydstogtskibe fra tid til anden ikke kan lægge til, men det gør det også mere kompliceret at skulle forklare forandringerne i Ilulissat for turisterne:

»Det er mærkeligt at skulle forklare folk, at der på grund af global opvarmning er mere is herude nu – det virker kontraintuitivt.«

Klimaforandringerne har også tvunget Ida Pallesen og de andre turistguider til at være mere varsomme på turene til en anden gletsjer lidt længere mod nord. Det højeste punkt på gletsjeren Eqip Sermia er nu omkring 120 meter højere, end da hun startede som guide i 2009. Det betyder, at de isstykker, der brækker af, falder mere end dobbelt så langt, før de når vandet – og derfor sætter skub i langt højere bølger.

»Derfor måtte vi flytte vores safezone længere op i fjeldet, for vandet skyllede indimellem op over der, hvor vi plejede at stå. Og det er jo sådan noget, man bare gør. Så flytter man et skilt. Men det er ikke så meget de lavpraktiske ændringer som den foruroligende fornemmelse, de skaber, der er problematisk.«

Regnskabet

Der er et iboende dilemma i Ida Pallesens arbejde. Hun tjener sin løn ved at flyve turister ud til en gletsjer, der år for år bliver mindre på grund af de klimaforandringer, som beror på udledningen af CO2 – bl.a. fra de helikoptere, Ida Pallesen og turisterne flyver i, og fra de fly, som har fragtet turisterne til det vestlige Grønland.

»Det kan godt virke lidt absurd: Så står man der og taler om global opvarmning til nogle, man har fløjet herud i en helikopter. Men jeg tænker, at jo flere, der kommer og ser det, desto bedre. For her bliver forandringerne konkrete,« siger hun.

»Fra helikopterlandingsstedet kan vi kun skimte bræfronten nu, hvor man tidligere stod betydeligt tættere på.«

Og i det øjeblik, hvor man står og spejder efter bræfronten, tror Ida Pallesen, at apatien og magtesløshedsmentaliteten kommer på prøve. Her bliver den evindelige strøm af billeder og information om klimaforandringerne håndgribelig. Derfor mener hun også, at helikopterturenes CO2-udledning kan være godt givet ud i det større klimaregnskab.

»I fjernsynet møder man jo en mediering af naturen heroppe, som man kan slukke for. Det at man selv har set den, gør noget andet. Fordi det er uden filter,« siger hun.

»Så jeg synes godt, jeg kan stå inde for det, men det er da sådan noget, som man hele tiden skal overveje.«

Og det er tydeligvis noget, Ida Pallesen overvejer.

»Vi synes jo alle sammen, vi skal gøre noget ved det, men vi vil da have varme på om vinteren, og vi kører stadig ned og handler, hvis det er dårligt vejr. Så der er hele tiden dilemmaet med, at vi synes, vi skal gøre noget, men når det lige er mig, der skal lade være med noget, så er det sværere. Ligesom det er sjældent, at turisterne kommer ind efter at have fløjet helikopter og siger: ’Har I overvejet, hvor meget det forurener?’« siger hun, før hun kigger på Informations udsendte med et skævt smil: »Du har jo også brugt enormt meget CO2 på at komme herop og skrive denne her artikel.«

Serie

Livet i klimaforandringens skygge

Seneste artikler

  • ’Vi vil alle blive nødt til at flytte’

    13. december 2014
    Beboerne på den engelske Somerset-slette har to år i træk oplevet det, meteorologerne har kaldt ’den værste oversvømmelse i 100 år’. Frygten for fremtiden sidder nu dybt i dem, hver gang det regner, fortæller de
  • Kinesernes bilbegejstring strider med ønsket om renere luft

    9. december 2014
    Kineserne kræver ren luft, men samtidig stiger deres bilkøb eksplosivt. Bilglæden skal mindskes, hvis Kina skal holde sit løfte om, at CO2-udledningen skal falde efter 2030
  • En kystby der lever på lånt tid

    1. december 2014
    Ni år efter, orkanen Katrina oversvømmede New Orleans og sendte hundredtusinder på flugt, er store dele af byen blevet genopbygget. Men de fattige og sorte er taberne i en nyliberal økonomi, som har ændret denne enestående historiske bys karakter
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her