ICC’s chefanklager skrinlægger Darfur-sag

Efterforskningen af krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i Sudans Darfur-region indstilles på grund af uvilje i FN’s Sikkerhedsråd til at sikre pågribelse af de mistænkte, deriblandt Sudans præsident, Omar al-Bashir
16. december 2014

Efterforskningen af formodede krigsforbrydelser i Sudans Darfur-region havde reelt været sat i bero i fem år, da Den Internationale Straffedomstol (ICC) i sidste uge formelt indstillede den. Det hævder en advokat, der repræsenterer ofrene.

Chefanklager Fatou Bensouda meddelte fredag, at hun skrinlægger Darfur-undersøgelsen – en beslutning, der omgående udløste hoverende triumf fra den hovedtiltalte i en eventuelt kommende retssag, Sudans præsident Omar al-Bashir, og vakte fornyet bekymring for Haag-institutionens levedygtighed.

Men ICC-advokat Nick Kaufman, der vil føre sagen for Darfurs ofre, betegner Bensoudas skridt som »spil for galleriet«, der skal presse FN’s Sikkerhedsråd.

»Der er ikke kommet væsentlige nye undersøgelser af Darfur-sagen til siden 2009«, siger han over telefonen fra Haag. »Dog overrasker det mig, at ofrene ikke blev hørt, før chefanklageren meddelte sig over for FN«.

Kaufman hævder, at han i 2009 tilbød anklagemyndigheden at lade de ofre, der var villige til det, afgive vidneforklaring, men fik oplyst, at der ikke skulle finde yderligere undersøgelser sted.

»De fik at vide, at deres vidnesbyrd ikke ville være nødvendige«, siger han.

Den betrængte domstol råder hverken over hær eller politi og er således helt afhængig af, at Sikkerhedsrådet vil gribe til foranstaltninger, der kan fremtvinge retsforfølgelse af Bashir og hans medanklagede.

Passivt sikkerhedsråd

Darfur har været plaget af konflikt, siden marginaliserede ikke-arabiske stammer greb til våben i 2003 som modværge mod den arabisk-ledede regering i Khartoum. Kampene har ifølge FN dræbt mindst 300.000 mennesker og fordrevet to millioner.

ICC har indstævnet Bashir og tiltalt ham for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden – det er første gang, et siddende statsoverhoved tiltales – og senere føjet en yderligere tiltale for tre tilfælde af folkedrab til. Tiltalt i sagen, hvis den kommer for, er ligeledes Bashirs forsvarsminister, indenrigsminister og en militsleder.

Bensouda advarede fredag om, at sikkerhedsrådets passivitet kun »vil opildne gerningsmændene til at fortsætte deres brutalitet«.

Hun siger: »I betragtning af sikkerhedsrådets mangel på fremsynede planer i forhold til, hvad der skal ske med Darfur-sagen, har jeg ikke andet valg end at suspendere efterforskningsaktiviteterne vedrørende Darfur og flytte disse ressourcer over til andre mere presserende sager (...) Der er behov for et dramatiske skifte i rådets indstillinger over for pågribelse af Darfur-sagens mistænkte«.

Hun sagde også, at beskyldninger om, at sudanesiske styrker skal have massevoldtaget 200 kvinder og piger i en Darfur-landsby så sent som sidst i oktober »burde chokere rådet til at skride til handling«.

’Vestlig imperialisme’

Anklageskriftet har nok betydet indskrænkning af den 70-årige Bashirs muligheder for at rejse i udlandet uden at blive arresteret, men har også vist sig politisk nyttigt over for hans hjemlige offentlighed, hvor han ikke har forsømt en lejlighed for at håne ICC som redskab for vestlig imperialisme.

»De ville have, at vi skulle knæle for Den Internationale Straffedomstol, men ICC måtte slå ud med hænderne og indrømme sit nederlag«, sagde han i en tale lørdag. »Det sudanesiske folk har besejret ICC og nægtet at udlevere sudanesere til kolonialistiske domstole«.

Ser man bort fra retorik, er der dog ikke sket store ændringer i praksis, eftersom anklagerne mod Bashir og de andre ikke er frafaldet.

»Den dag, Bashir bliver arresteret, genoptages undersøgelsen«, pointerer Kaufman.

Elise Keppler, en ledende medarbejder ved Human Rights Watchs program for international retfærdighed, siger, at præsident Bashir skulle tænke sig om to gange, før han udråber sejr over ICC, hvis arrestordre mod den sudanesiske præsident bevarer fuld retskraft.

»Chefanklageren har jo ikke lukket sagen. Hun har bare gjort klart, at hun behøver mere støtte fra Sikkerhedsrådet, fordi hun lige nu er kørt fast«.

Sikkerhedsrådets passivitet er roden til problemet, fortsætter Keppler. »Det er forræderi over for ofrene. Rådet har nok overdraget til domstolen at forfølge sagen, men hvis Sikkerhedsrådet mener sit hensyn til ofrene alvorligt, må det også sørge for, at de efterlyste udleveres. Dets passivitet er en enorm plet på rådets troværdighed«.

Der kan gå lang tid, før det lykkes at arrestere mistænkte, men det er ikke grund til at give op, tilføjer Keppler og henviser til, at Liberias tidligere præsident Charles Taylor tilbragte flere år i sikkert ly, før han blev pågrebet og stillet for den særlige domstol for Sierra Leone.

Trods vedvarende meldinger om krænkelser af menneskerettighederne har Sudan indtil videre været beskyttet mod yderligere tiltag fra det 15 medlemmer store Sikkerhedsråd takket være vetoer herimod fra Kina, der er en fremtrædende investor i landet og længe har slået til lyd for ikkeindblanding i afrikanske landes politik.

Bensouda blev for nylig også tvunget til at droppe en anklage mod Kenyas præsident, Uhuru Kenatta, for forbrydelser mod menneskeheden. Og i sidste uge erklærede Yoweri Museveni, præsident for Uganda, at han ville opfordre alle afrikanske ledere til at boykotte domstolen, som han anså for at »fokusere urimeligt på det afrikanske kontinent«. Alligevel lovede mange afrikanske lande fortsat støtte til ICC ved FN’s seneste generalforsamling i New York.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu