Nyhed
Læsetid: 4 min.

Julestemningen er udeblevet i Betlehem

Juletraditionerne er mange i Jesu’ fødeby på Vestbredden, men begejstringen for dem er svær at få øje på i år. Turismen i Betlehem er så godt som gået i stå, og byens borgmesters juletale klinger af begravelsesstemning
Grotten i Fødselskirken er det allerhelligste sted, idet det var her, Jesus blev født. Under alteret i midten markerer en sølvstjerne i gulvet stedet. I 1948 udgjorde de kristne 82 procent af Betlehems samlede befolkning. I dag er de kun 22 procent.

Grotten i Fødselskirken er det allerhelligste sted, idet det var her, Jesus blev født. Under alteret i midten markerer en sølvstjerne i gulvet stedet. I 1948 udgjorde de kristne 82 procent af Betlehems samlede befolkning. I dag er de kun 22 procent.

Velar Grant

Udland
20. december 2014

På vejen op til Fødselskirken i Betlehem, henholdsvis står og ligger to mandshøje oppustelige plasticjulemænd foran en butik med palæstinensiske souvenirs.

Den liggende julemand er helt flad, og den stående er også så småt ved at miste pusten.

»Kirken, Muren, kong Davids palads. Jeg kan vise dig det hele,« lokker de mange turistguider og taxachauffører oppe på Manger Square, pladsen foran Fødselskirken og dér, hvor Jesu’ krybbe efter sigende stod.

Guiderne er mere servicemindede end normalt. Anmasende ville turisten med mindre overskud måske kalde dem. Det er højsæson, december måned i julens vugges hovedstad. På den tilstødende gade tæt pakket med turistbutikker er alt personale kaldt på arbejde. Der er bare ikke nogen kunder at betjene.

»Her er intet at lave. Ingen turister, ingen business,« siger 23-årige Seef Suboh. Hver dag står han på pladsen foran Fødselskirken og spejder efter arbejde: Turister, der vil vises rundt i byen og forhåbentlig afslutte deres besøg i hans families butik, der sælger både krybbespil, salatbestik og jomfru Maria-figurer udskåret i oliventræ. Seef Suboh serverer både te og kaffe, mens man shopper.

»Sidste år var her mange flere turister, men efter krigen i Gaza i sommer er alt gået galt,« fortæller Seef.

Over halvdelen af Betlehems hotelgæster annullerede deres reservationer i juli og august, mens krigen stod på, og efter et efterår præget af vold og adskillige drab på både Vestbredden og i Jerusalem, er mængden af turister i Betlehem og omegn langt under normalen.

»Turisterne er bange. Deres regering fortæller dem, at Palæstina er farligt,« siger Seef Suboh.

Borgmesteren gravtale

Inde på rådhuset for enden af pladsen giver Betlehems borgmester, Vera Baboun, sin årlige juletale til den internationale presse. Men bortset fra det pyntede træ foran portrætterne af Yasser Arafat og Mahmoud Abbas er der ikke megen julestemning at spore.

»Betlehem huser i dag 22 bosættelser og 32 barrierer i form af mur og tjekpoints. Arbejdsløsheden er oppe på 26 procent, fattigdomsprocenten ligger på 22 procent. Betlehem har hårdt brug for turismen økonomisk, men også så turisterne kan møde Betlehems indbyggere. Fred skabes ved at tale sammen,« siger hun langsomt og med nøje indlagte pauser.

Sidst i talen pibler et par tårer frem fra hendes sortmalede øjenkroge.

Julemåneden begyndte ellers lovende, da Manger Square var proppet med mennesker ved den årlige juletræstænding den første lørdag i december.

»Men de kom, de så, og de gik igen,« siger Seef, der ikke fik den travle lørdag, han havde håbet på.

De lokale, der udgjorde langt størstedelen af publikum, tog hjem, så snart lysene på træet var blevet tændt, og det efterfølgende fyrværkerishows sidste knald havde lydt. Og de par hundrede turister, der var mødt op, gik tilbage i turistbusserne og kørte ud af byen – ganske som størstedelen af Betlehems turister normalvis gør det.

»Mere end 60 procent af de turister, der kommer til Israel, besøger også Fødselskirken i Betlehem,« forklarer borgmesteren tilbage på rådhuset.

Men eftersom palæstinensere bosat på Vestbredden ikke har tilladelse til at tage til Jerusalem og det øvrige Israel og desuden er afskåret fra store dele af det såkaldte område C på Vestbredden, der huser størstedelen af de israelske bosættelser, vælger turisterne som oftest en israelsk guide og chauffør.

De kan i modsætning til palæstinenserne transportere turisterne til samtlige de steder og attraktioner, de ønsker at se.

Jerusalem får kloster og turister

Også de kristne palæstinensere forlader nu også byen.

»I 1948 udgjorde de kristne 82 procent af Betlehems samlede befolkning. I dag er de kun 22 procent,« siger borgmesteren og tegner hermed de kristne palæstinensere med ind i det generelle billede af, hvordan kristne i Mellemøsten i højere og højere grad immigrerer fra de arabiske lande.

I høj grad på grund af en stigende islamisering, men for kristne palæstinenseres vedkommende også som følge af konsekvenserne af den israelske besættelse.

Med til den årlige juletræstændingstradition hører, at en udenlandsk kristen gæst tænder for stikkontakten.

I år var det en højtstående italiensk kardinal, der havde fået æren, og som det ligeledes hører sig til traditionen, skulle han dagen forinden hentes af byens borgmester, præster og andre pinger ved Mar Elias-klostret på den gamle bygrænse til Bet Jalla, en forstad til Betlehem. Men siden klostret blev bygget på en bakketop omgivet af oliventræslunde, er den israelske adskillelsesmur kommet til, klostret er havnet på den israelske side af den og endt som en del af Jerusalem Kommune.

Præster og pinger uden Jerusalem-ID måtte derfor søge om særlig tilladelse hos det israelske grænsepoliti for at få lov til at hente deres gæst, der ikke stod og ventede blandt oliventræerne som i gamle dage, men ved den tæt trafikerede flersporede vej, der i dag skærer sig tværs gennem markerne og lige forbi klostrets indgang.

»Det er paradoksalt, at Betlehem, som har givet verden det kristne budskab om fred, ikke selv lever i fred,« siger Vera til slut i sin tale, inden hun åbner op for spørgsmål fra de fremmødte journalister.

Årets julefrokost blev aflyst

Pressemødet er arrangeret af den Palæstinensiske Befrielsesfront, PLO, der hvert år inviterer udenlandske journalister på juletur i de besatte palæstinensiske områder. Med til deres traditioner hører også en julefrokost for pressen og højtstående PLO-medlemmer.

Men dagen inden årets måltid skulle finde sted, stødte en gruppe palæstinensere og internationale fredsaktivister sammen med israelsk politi på Vestbredden, og hvad der skulle have været en fredelige demonstration mod israelsk inddragelse af palæstinensisk land endte i tumult og tåregas.

En israelsk politiofficer tog angiveligt kvælertag på den palæstinensiske minister Zeid Abu Ein, der deltog i demonstrationen, og ifølge flere øjenvidner blev han også slået i maven med israelske geværkolber. Ministeren faldt om, måtte køres på hospitalet og døde kort tid efter.

Den palæstinensiske præsident Abbas kaldte efter dødsfaldet til tre dages landesorg, udenrigsminister Maliki lovede, at Israel ville »komme til at betale for mordet«.

Så PLO aflyste julefrokosten i år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvorfor hører vi aldrig om hebræernes diskrimination af kristne i Palæstina, f.eks. i Bethlehem. For det er jo den, der får de kristne til at flytte fra eksempelvis Bethlehem, ikke den tiltagende islamisering...

I sidste år skrev Lars Lilholt en julesang om netop dette emne.
Lars Lilholt - Julenat i Bethlehem:
https://www.youtube.com/watch?v=MXHLPHenuVE

Sangen rummer en stærk kritik af Israels mur, som her i sangen er skyld i at julenatten i Betlehem er forstyrret; men UDEN at det bliver et angreb på jøder som helhed. Med denne sang beviser Lars Lilholt atter, at han er en af Danmarks største protestsangere; han er hverken pro-israeler eller pro-palæstinenser; han er pro-menneske!
Han har nemlig også skrevet denne sang, Bådene Sejler over Øresund:
https://www.youtube.com/watch?v=zsPfXM94m3g

Nu er det heller et angreb på jøder som helhed, jeg er ude i. Men mange glemmer at mange palæstinsere (omkring 33% eller mere) faktisk er kristne. Især dem som bor og boede i og omkring Bethlehem. Og jeg undrer mig bare over at vi stort aldrig hører om den israelske stats diskriminering af kristne...i Palæstina.

ps: Nogle har oversat Lilholts tekst til engelsk...og den kan nu også findes på muren....i Palæstina...

@Karsten Aaen
Mit indlæg var bestemt ikke møntet på dig. Det jeg mente var, at mange kunstnere, politikere m.m. er enten pro-palæstinensiske eller pro-israelske, når det kommer til denne konflikt. Men Lars Lilholts budskab er - som jeg fortolker det - at vi alle er mennesker, uanset om vi er israelere, palæstinensere, danskere, tyskere eller hvad vi måtte være.

Angående teksten, der blev sat op på muren:
http://www.larslilholtband.dk/nyheder/julenat-i-bethlehem/