Læsetid: 8 min.

’Kul er godt for menneskeheden’

Mens temperaturen stiger, og vejret bliver stadig mere ekstremt, er den konservative australske regering systematisk ved at demontere klimapolitikken. Kul er fremtiden, og pr-koncernen Burson-Marsteller hjælper med at sælge budskabet
’Kul er nøglen til menneskelig sundhed’, lyder en australsk kampagne for kul. Til trods for, at kontinentet mærker voldsomme konsekvenser af global opvarmning med skovbrande og tørker, er premierminister Tony Abbott i færd med at rulle klimatiltag tilbage. Her ses han på tur til en jernmalmsmine sammen med sin japanske kollega, Shinzo Abe.

’Kul er nøglen til menneskelig sundhed’, lyder en australsk kampagne for kul. Til trods for, at kontinentet mærker voldsomme konsekvenser af global opvarmning med skovbrande og tørker, er premierminister Tony Abbott i færd med at rulle klimatiltag tilbage. Her ses han på tur til en jernmalmsmine sammen med sin japanske kollega, Shinzo Abe.

Pilbara

23. december 2014

I Australien er sommeren begyndt. Og dermed frygten for nye hedebølger med risiko for tørke, skovbrande, hedeslag, dødsfald.

Foråret – perioden september-november – blev ifølge det australske Bureau of Meteorology »Australiens varmeste forår i målingernes historie« med temperaturer over 45 grader og nedbør mærkbart under det normale. Og nu lurer El Niño ude i Stillehavet, det naturlige vejrfænomen, der endnu ikke er helt forstået, og som rammer med to til syv års mellemrum og forstærker den opvarmning, som den menneskeskabte drivhuseffekt i forvejen plager det australske kontinent med. Det meteorologiske kontor taler om mindst 70 procent chance for, at El Niño slår igennem og varsler allerede en varmere og tørrere start på 2015.

Så med Australien som det kontinent, der måske allerstærkest mærker konsekvenserne af den globale opvarmning, opstår spørgsmålet: Hvorfor i alverden er Australien også den nation, som tilsyneladende mest ihærdigt af alle modsætter sig handling for at bremse klimaændringerne?

For det er netop situationen, hvis man f.eks. spørger senator Christine Milne, leder af De Grønne i det australske parlament.

»Vores premierminister, Tony Abbott, er klimabenægter. Han har tidligere sagt, at klimaændringer er ’crap’, og han har sagt, at det at give penge til FN’s Grønne Klimafond er socialisme forklædt som miljøbevidsthed,« siger Milne, hvis parti var parlamentarisk grundlag for den australske Labor-regering, indtil den konservative Abbotts Liberale Parti i september 2013 vandt valget og dannede den nuværende regering.

Det var, mens han endnu var i opposition, at Tony Abbott ved et offentligt møde sagde, at »argumentet om klimaændringer er det absolutte vrøvl«. Siden har han trukket i land, men hans faktiske politik som premierminister afspejler ikke den store bekymring for klimaet.

»Han kørte valgkamp på sloganet ’axe the tax’, dvs. skrot systemet med en pris på CO2-udledning, og det har han gennemført,« fortæller senator Milne.

CO2-afgiften og dens vedtagne videreudvikling i et CO2-kvotesystem afskaffede Abbotts regering med virkning fra juli i år – hvilket medførte en vækst i elsektorens CO2-udledning.

»I dag er afgiften, som I stemte for at komme af med, endelig væk. En ubrugelig, destruktiv skat, der skadede arbejdspladserne, ramte familiernes leveomkostninger og reelt heller ikke hjalp miljøet, er omsider forsvundet,« sagde premierministeren til sine vælgere, da beslutningen var truffet.

Klimamassakren

Siden er det gået slag i slag med at afvikle klimapolitikken. Abbotts regering har således:

Ændret ministeriet for industri, klimaændringer og videnskab til et rent industriministerium, fordelt klimaopgaverne på miljøministeriet og udenrigsministeriet, ladet det hidtidige ressource- og energiministerium opsuge af industriministeriet samt helt droppet et ministerium for forskning og videnskab

Nedlagt Klimakommissionen, som var oprettet for at sikre befolkningen uafhængig og pålidelig information om den globale opvarmning

Varslet nedlæggelse af Australian Renewable Energy Agency, der har støttet forskning og udvikling af vedvarende energi, samt overførsel af dets pulje på 1,3 mia. australske dollar til industriministeriet.

Tilsvarende varslet nedlæggelse af Clean Energy Finance Corporation, der har finansieret vedvarende energi og energieffektivisering, samt af Climate Change Authority, der hidtil har rådgivet regeringen om klimapolitiske mål og midler.

Skrottet et program for etablering af en million tage med solenergi.

Fremlagt forslag om at sænke målet for vedvarende energiproduktion fra 41.000 Gigawatt-timer i 2020 til blot 26.000 Gigawatt-timer. Dette efter rådgivning fra Dick Warburton, en tidligere olieselskabsformand og erklæret klimaskeptiker, som Abbott havde udpeget til at vejlede regeringen.

Fastholdt subsidier til den fossile industri på 10 mia. dollar pr. år trods nedskæringer i andre støtteordninger.

Eller som Christine Milne siger: »Abbotts regering har enten skrottet eller søger at skrotte enhver stump klimarelateret lovgivning, vi har haft.«

På tværs i Lima

Det var oprindelig Tony Abbotts plan, at Australien heller ikke skulle sende nogen minister til det nyligt afsluttede klimatopmøde i Lima. Det protesterede udenrigsminister Julie Bishop over, men blev ifølge eget udsagn til australske medier afvist af Abbott. Så protesterede hun igen og fik i anden omgang lov at rejse til Lima, dog med handelsminister Andrew Robb som ’overfrakke’. Robb omtales i australske medier som klimaskeptiker – selv henviser han til Bjørn Lomborg som inspirationskilde.

På COP20 gjorde den australske delegation sig bemærket ved at sige, at man ikke rigtig forstår ideen om ’global solidaritet’, ikke på nogen måde kan forestille sig en international forpligtelse til at blive fossilfri i 2050, ikke vil tilslutte sig en mulig Paris-aftale næste år, hvis ikke Australiens konkurrenter forpligter sig tilsvarende, og ikke vil give penge til FN’s Grønne Klimafond.

Derfor kom det bag på alle, da Julie Bishop midtvejs i Lima-mødet alligevel annoncerede et australsk bidrag til klimafonden på 200 mio. dollar. Flere kommentatorer og ngo’er roste det som et australsk nybrud, men Christine Milne ser mere gustne motiver bag.

»Da den australske regeringsdelegation kom til Lima, opdagede man, at Australien var totalt isoleret og opfattedes som en klima-paria. Man indså, at hvis man stod fast på ikke at ville give penge til den grønne fond, så ville man ikke få nogen indflydelse i forhandlingerne. Og da man havde interesse i at svække forhandlingsteksten på en række områder, valgte man så at købe sig indflydelse med de 200 mio. dollar,« siger senatoren.

Hun påpeger, at beløbet er over fire år, dvs. kun 50 mio. pr. år, og at pengene er taget af det eksisterende budget for u-landsbistand, som man i øvrigt har beskåret med 7,6 mia. dollar over de kommende fem år.

Kul mod fattigdom

Australien mærker klimaændringerne så voldsomt som nogen nation. Hvordan skal man på den baggrund forstå Abbott-regeringens holdning?

»Det er en ideologisk position påvirket af de store mineselskaber, der er det liberale partis donorer, og som for enhver pris vil fastholde både de fossile subsidier og planerne om nye kulminer og kulhavne i Queens-land. De særinteresser, der styrer regeringen, er en ideologisk parallel til tea party-bevægelsen i USA. De fører en kampagne tilrettelagt af den globale pr-koncern Burson-Marsteller og med samme retorik om kul, som koncernen i sin tid udviklede for tobaksindustrien,« fortæller Christine Milne.

Mere præcist er det verdens største kulmineselskab, amerikanske Peabody og dets australske datterselskab Peabody Energy Australia, der har hyret Burson-Marsteller til at designe en kampagne, der rækker langt ud over Australiens grænser, og som promoverer kul under overskriften ’Advanced Energy for Life’.

Kampagnen, der indledtes i februar i år, vil komme verdens »primære humanitære og miljømæssige krise« til livs, nemlig den krise, der ifølge Peabody handler om fattiges adgang til energi.

»Kul spiller en særlig rolle i kampen for at udrydde den globale energi-fattigdom (…) Kul er nøglen til menneskelig sundhed og til et rent miljø,« hed det i kulselskabets præsentation af kampagnen, der nu bl.a. driver en meget aktiv hjemmeside foruden aktiviteter på Facebook, twitter og youtube.

Tony Abbot optræder hyppigt på hjemmesiden, f.eks. med gengivelse af en artikel fra den Rupert Murdoch-ejede avis The Australian, hvor premierministeren siger: »Selvfølgelig er det vigtigt at beskytte miljøet, men vi er også nødt til at hæve levestandarden. Og der er 1,3 mia. mennesker i verden – en femtedel af verdens befolkning – som ikke har adgang til elektricitet overhovedet, og den eneste måde, de kan få adgang til el, er, hvis vi fortsætter med at bruge billige og effektive kul.«

»Kul er godt for menneskeheden,« siger Abbott i en anden artikel fra samme avis, også gengivet på Peabodys kampagnehjemmeside.

»Han synger direkte ud af Burson-Marstellers sangbog,« siger Christine Milne. »De kører den linje, at enhver, der protesterer mod åbning af nye kulminer og kulhavne, ønsker at fastholde u-landene i fattigdom og forhindre fattige børn i Indien og Afrika i nogensinde at lære at læse, fordi de ikke vil give dem lys at læse ved.«

»De bruger værdierne hos dem, der ønsker indgreb mod klima- ændringer, i forsøget på at præsentere et værdibaseret argument for, hvorfor vi bør blive ved at udnytte fossil energi.«

Også Bjørn Lomborg optræder et antal gange i artikelgengivelser på kampagnesiden.

»Ved at fokusere på vore klima-bekymringer vælger vi bevidst at efterlade mere end tre ud af fire mennesker i mørke og fattigdom,« hedder det i et citeret Lomborg-indlæg fra The Australian.

Den danske klimadebattør var selv i Australien op til G20-mødet i november, hvor præsident Obama talte stærkt for klimasagen. Lomborg optrådte samtidig som taler ved et seminar sponsoreret af Peabody. Her havde den australske handelsminister Andrew Robb ifølge dennes twitter-konto »en god sludder« med Lomborg.

Vendepunkt?

Tony Abbott og hans regering er jo valgt af det australske folk, som ellers mærker klimaændringerne meget direkte?

»Regeringen siger, at Australien altid har været en nation af tørke, oversvømmelser og brande. Det er sandt – forskellen i dag er naturligvis, at intensiteten og hyppigheden af disse begivenheder er blevet større. Regeringen siger, at det bare er klimavariationer, og de gør dette til en debat om tro, ikke om videnskab, selv om vi har nogle af de bedste klima- forskere, som totalt afviser regering-ens udsagn. I øvrigt har regeringen i år skåret 111 mio. dollar af budgettet for vor ledende forskningsinstitution, Commonwealth Scientific and Industrial Research Organisation, CSIRO,« bemærker senatoren.

Men hvorfor accepterer befolkningen denne politik?

»Australiens økonomi er i afgørende grad drevet af råstofudvinding. Folk har arbejde i kulminer, kulkraftværker, kulhavne og anden råstof-baseret industri. Regeringen har fået folk til at tro, at det at stille om til en økonomi for det 21. århundrede baseret på viden, service, intelligent teknologi, forskning og udvikling, at det er ren fantasi. Det, vi har i dag, er rigtige arbejdspladser.«

»Når man så f.eks. henviser til et land som Danmark og jeres bedrifter med vindmølleindustrien, så begynder de at tale om vindmøllesyge. Regeringen er ikke bekymret over den meget reelle luftforurening og sundhedsrisiko ved kulafbrænding, men de er meget bekymrede over den påståede vindmøllesyge,« siger Milne.

De Grønnes leder tror imidlertid, at situationen er ved at vende i Australien.

»Der har været så mange ekstreme vejrhændelser, og vi forventer nu denne ekstreme sommer, hvor folk vil se det med egne øjne og forhåbentlig erkende, at det ikke er normalt.«

»Samtidig fornemmer jeg, at folk begynder at blive nervøse for, at Australien bliver hægtet af den nye udvikling. Obamas G20-tale, USA’s og Kinas klimaaftale og det faktum, at flere store investorer er begyndt at trække sig fra australske kulmineprojekter, er skriften på væggen for Abbotts politik.«

Hvad ville premierministeren sige til din kritik?

»Han ville sige, at det, der optager regeringen, er økonomien, og at man ikke vil gå med til noget, der kan skade økonomien. Og at de store selskaber må støttes, fordi det er hos dem, produktiviteten vokser, og arbejdspladserne er. Vi må fikse økonomien, før vi har råd til at gøre mere for klimaet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Klara Liske
  • morten Hansen
  • Michal Bagger
  • Torben Nielsen
  • Ejvind Larsen
  • lars abildgaard
  • Benjamin Bach
  • Holger Madsen
  • Carsten Mortensen
  • John Fredsted
  • Steffen Gliese
Klara Liske, morten Hansen, Michal Bagger, Torben Nielsen, Ejvind Larsen, lars abildgaard, Benjamin Bach, Holger Madsen, Carsten Mortensen, John Fredsted og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Else Møller Nielsen

Det et forstemmende og uhyggelig læsning men tak for informationerne. Pyhha

Torben Nielsen, Estermarie Mandelquist, Mikkel Nielsen, lars abildgaard, Holger Madsen, Karsten Aaen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Denne idioti med at arbejde for at skaffe arbejde, når man hellere skal holde sig til at frembringe det nyttige og nødvendige i tilstrækkelige mængder og lade være med at spekulere i bytteværdi.

Dennis Berg, morten Hansen, Gert Selmer Jensen, Mikkel Nielsen, lars abildgaard, Rune Petersen, Ejvind Larsen, Henrik Christensen, Karsten Aaen, Janus Agerbo, Carsten Mortensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Fin artikel. Tak for den, Jørgen Steen Nielsen. Som fastboende journalist i Australien kan jeg bekræfte, at Milnes beskrivelse af situationen svarer helt til hvad jeg har lært om tingenes sammenhænge. Og Lomborg... suk, hvad kan man sige...?! Selve det at han inviteres til at tale på en G20 side-konference arrangeret af fossil-industrien siger vel hvad der er at sige om Lomborg – hvilken rolle han spiller og hvem der betaler ham for det.

Hvis nogen skulle være interesseret i at følge med i hvad der sker på området i Australien via blog og podcast, med udgangspunkt i lokalhistorier fra den sydlige stat Victoria (Melbourne, Geelong), så kig forbi www.climatesafety.info

morten Hansen, Esben Nielsen, Rune Petersen, Ejvind Larsen, Jacob Jensen, Henrik Christensen, lars abildgaard, Steffen Gliese, Torben Selch, Benjamin Bach, Holger Madsen, Karsten Aaen, Carsten Mortensen og John Fredsted anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Premierministeren og co lyder som narrehatte - og som jeg husker lomborgs pointe, taler han om en køreplan for omstilling, hvor de sidste fossile ressourcer, vi kan tillade os at bruge, bliver anvendt optimalt og i projekter, der nedbringer co2 udledningerne som fx fattigdomsbekæmpelse m.v.

randi christiansen

Men nu er man som regel mere interesserede i at svine lomborg fremfor at præsentere hans synspunkter.

Så med Australien som det kontinent, der måske allerstærkest mærker konsekvenserne af den globale opvarmning, opstår spørgsmålet: Hvorfor i alverden er Australien også den nation, som tilsyneladende mest ihærdigt af alle modsætter sig handling for at bremse klimaændringerne?

På et tidspunkt læste jeg dette eksempel på, hvad kognitiv dissonans betyder: To byer bor ved siden af en dæmning, der er ved at revne, således at katastrofale vandmængder vil skylle udover byerne. I byen længst væk fra dæmningen er beboerne i gang med at lægge sandsække ud og redde sig selv og deres ejendele så vidt muligt. I byen tættest på dæmningen er beboerne fuldstændig handlingslammede af udsigten til de uoverskuelige konsekvenser. Så de lader som ingenting og tilbringer den sidste dag i deres liv, som var den helt normal.

Selvom der også findes gode mennesker i Australien, så lyder det som om flertallet på trods af (eller snarere på grund af) alle tørkerne, ørkendannelsen, skovbrandene, oversvømmelserne og stormene, er sunket ned i en slags kollektiv kognitiv dissonans.

morten Hansen, Sabine Behrmann, Per Torbensen, Niels Engelsted, Mikkel Nielsen, Kim Houmøller, Ejvind Larsen, Henrik Christensen, randi christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

– Men hvorfor accepterer befolkningen denne politik?

Ja, hvorfor finder folk sig egentlig i det? Hvordan kan det for eksempel være, at japanske Abe, der har påført japanerne så stor social nød, vandt en storsejr ved det nylige parlamentsvalg? Og hvordan kan det være, at en anløben type som Lars Løkke Rasmussen med sikkerhed forventes at blive vores næste statsminister?

Nej, det er desværre ingen gåde. En væsentlig del af svaret findes her:
http://www.globalresearch.ca/seven-reasons-why-the-bad-guys-keep-winning...

Helle Nielsen, Niels-Holger Nielsen, Torben Selch, morten Hansen, Robert Ørsted-Jensen, Michal Bagger, Benjamin Bach, Preben Bollerup, Claus Madsen, Peter Taitto, Mikkel Nielsen, Kim Houmøller, Ejvind Larsen, Henrik Christensen, Gert Romme, randi christiansen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Klimaforandringerne sender alle olie, gas og kul lobbyister i pinligt forhør, hvilket er den straf de fortjener, ingen medlidenhed herfra.

Det giver ingen mening, at læse amatører og kyniske spekulanter, udtale sig om vejret, det er ufravigeligt meget pinligt.

randi christiansen

Situationen er ekstremt lidelsesfuld, vi lever i et limbo, hvor den næste katastrofe afventes, og hvor man spør sig selv, om mig og mine er de næste, for hvem enden er nær. Vi savner ord, der kan beskrive den umådelige tåbelighed, vi udsættes for.

morten Hansen, Robert Ørsted-Jensen, Niels Engelsted, Claus Madsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Svage folkevalgte ledere, randi christiansen, helt umådelig svage ledere, der servicere den økonomiske magt, men ikke længere er befolkningens tjenere, det er svigtet fra politikkerne, der får japanerne til ikke, at få børn og ikke bruge penge, det kan danskerne lære meget af.

Politik er for eliten ikke befolkningen, hvor eliten beskyttes og den brede befolkning undertrygges, ved politisk kontrollerede gældsætningsproblematikker, det tvinger større og større dele af befolkningen ned i løn, igennem øget globalisering og trusler om afskedigelse af medarbejdere, der samtidig forøger CO2 udledning og skaber klimaforandringer , da produktionen flyttes til lande, uden regulering og dårlige løn og arbejdsvilkår og transporten af de producerede vare, fra den side af verden til den anden, er tegnet på galskaben, der burde være tydelig for enhver, det er imperialisme og det bør der tages afstand fra, politikkerne svigter befolkningen, det er profit over klimaforandringer, fra ende til anden.

Det er slaveri anno 2014.

Per Torbensen, morten Hansen, Benjamin Bach, lars abildgaard, Kim Houmøller, Holger Madsen, Ejvind Larsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Og hvordan råbe dem op ? Det synes ikke muligt, og man må derfor konkludere, at det heller ikke er muligt - og hvorfor så ikke det? Måske pga deres medansvar for og tilfangetagelse i den illegitime gæld, der tager alle borgere som gidsler og stjæler deres eksistensgrundlag. Det er en kænpeforbrydelse mod menneskeheden, som foregår.

Interessant læsning, Niels Engelsted linker til.
Det bekræfter til fulde den fornemmelse, jeg har haft længe:
Verden regeres i stigende grad af psykopater - og vel at mærke, i helt bogstavelig klinisk forstand.

/O

Niels-Holger Nielsen, Per Torbensen, morten Hansen, Gert Selmer Jensen, Benjamin Bach, randi christiansen, Estermarie Mandelquist, Mikkel Nielsen, lars abildgaard, Rune Petersen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Lomborg ville sende skibe ud for at fordampe skyer som dække for solen... Han er bedst at sende i glemmebogen. Nu vi fik ordet narrehat på bordet

Jeg er bange for at de karaktertræk som ses hos de ledende individer desværre er mere udbredt end man skulle tro, giv de fleste mennesker den type magt og penge og resultatet ville nok ikke være fantastisk meget anerledes, det er de færreste der er så idiologiske anlagte at de ikke er til købs

Hvad Australien gør, må vel være deres sag.

Mht Lomborg så har jeg svært ved at se, at han har uret. Kul er billigt, VE er meget dyrt i hvert fald alt for dyrt for fattige mennesker i U-landene. Her er kul et billigt og stabilt valg.

Alle jer med de fine klima holdninger, prøv lige at forsøge jer med at droppe jeres energiforbrugende livsstil først, inden i peger fingre af andre. Har fattige mennesker mindre ret til det gode liv?

Mvh
Thomas

Philip B. Johnsen

Thomas Koch
Japanere er ikke dumme, de stoler ikke på deres politikkere, realiteterne er skræmmende nok, politikkere gør dem kun værre, når de forsøger, at bilde folk ind, de agere i befolkningens interesse.

Vækst er borgernes død på olie, gas og kul og ingen tror på, hverken politikkere eller atomkraft i Japan.

Olie gas og kul sektoren, vækst politikkere og deres lobbyister, tager livet af et enormt antal uskyldige mennesker, hver eneste dag.
"Du" kan blive den næste!

Philip B. Johnsen

Thomas Koch du er lobbyist, hvordan tror du, at uskyldige børn uden fremtid, opfatter din ligegyldighed med deres liv, for profit til de rigeste?

Philip, tal ordentligt!

Hvor meget energi har din computer kostet? Er du selv parat til at leve uden billig og rigelig energi?

Jeg tror iøvrigt at de fattige og uskyldige børn har mere glæde af kulstrøm end slet ingen strøm.

Mvh
Thomas

Der er håb, stik imod alle disse mørkets kræfter, som prøver at slukke det.
Udviklingen i sol-energi er så voldsom, at den kan gøre fossile brændstoffer helt overflødige om ganske få år. Om så lidt som 3-5 år vil sol-paneler slå alle fossile brændstoffer. Med forbedret batteriteknologi, vil man om yderligere 3-5 år have så effektive batterier, at en husstand kan være selvforsynende døgnet rundt, hvis der er sol nok. Solpaneler vil udkonkurrere fossile brændstoffer, selvom disse kunne produceres gratis, fordi det koster penge at transportere strømmen, hvilket ikke vil være nødvendigt for en selv-producerende husstand.

http://motherboard.vice.com/read/how-solar-power-could-slay-the-fossil-f...

Mikael Nielsen, morten Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Thomas Koch

Som alle andre neo liberale, benytter du dig flittigt af en stråmand. Vi ved jo alle samme at i er pis hamrende ligeglade med de fattige og sultne når det kommer til stykket.

Phillp og Mikkel, i går efter manden og ikke bolden. Jeg er hverken vækstfantast, neo-liberal eller ligeglad med de fattige.

Jeg har påpeget at fattige mennesker hellere vil have kulstrøm fremfor ingen strøm. Kunne i ikke forsøge jer med et modargument?

Dennis, spændende artikel og jeg håber da at den gode professor har ret. Jeg er temmelig tvivlende over at vi skulle kunne køre med ren solenergi i eksempelvis Danmark men, hvis det skulle lykkedes at frembringe disse super solceller og super batterier så er det jo rigtig godt.

Helle Nielsen, Bo Carlsen og Troels Hansen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Thomas Koch
Du er vækst fantast på olie, gas og kul og bedøvende ligeglad, med alle andre ende dig selv, men det er der ikke noget usædvanligt ved, det ynkelige ved dig og dine, olie gas og kul sektoren, vækst politikkere og deres lobbyister, der tager livet af et enormt antal uskyldige mennesker, hver eneste dag, det er, at "Du" kan blive det næste offer!

Det er derfor dit hykleri ikke fortjener medlidenhed, det skal frem i lyset, til skræk og advarsel for alle.

Thomas Koch

Man kan ikke starte en diskussion på falske præmisser, stråmænd, og andre fine finurlige tricks som borgerlige ofte benytte sig af.

Det er bare ikke seriøst, og jeg har lugtet lunten for længst!

@ Ole Reslow 'Mens temperaturen stiger, og vejret bliver stadig mere ekstremt'
Er der belæg for den påstand?
JA DET ER DER.

@ Thomas Du beskylder Mikkel og Phillip for at gå efter manden, men når du står overfor dokumentation for at dit vrøvl om energi priser ikke stemmer overens med virkeligheden så holder du hænderne op for ører og øjne og lader som ingenting var hændt

@Thomas Koch
Hvad Australien gør, må vel være deres sag.

Alle lande er eksempler for hinanden. Alle lande diskuterer hinandens interne anliggender -- medier, regeringer og politiske bevægelser kritiserer hinanden for at vinde indflydelse på tværs af landegrænser. Så nej, hvad Australien gør, er ikke deres sag.

Mht Lomborg så har jeg svært ved at se, at han har uret. Kul er billigt, VE er meget dyrt i hvert fald alt for dyrt for fattige mennesker i U-landene. Her er kul et billigt og stabilt valg.

Men det er jo ikke fattige mennesker i u-lande, der bygger kulkraftværker. P.t. investeres der i vind-energi i Kenya, og i øvrigt er Afrika fuld af vandkraft (som måske ikke er helt godt). Investeringerne kommer udefra. Pointen er, at kul ikke nødvendigvis er en løsning, bare fordi det er billigt.. og hvis man f.eks. har masser af ubrugt vind i ulandene, er det sikkert også mere rentabelt at skabe CO2-besparelser dér.

Alle jer med de fine klima holdninger, prøv lige at forsøge jer med at droppe jeres energiforbrugende livsstil først, inden i peger fingre af andre. Har fattige mennesker mindre ret til det gode liv?

Betyder det omvendt, at hvis jeg har beskidte vaner, så vinder jeg integritets-point, hvis jeg også er tilhænger af kul?

Skal vi så bare forurene for på den måde at vise solidaritet med fattiges mulighed for ligeledes at forurene?

Din logik halter.

Idealisme handler om at ville tingene bedre. Hvis man skal ville alting bedre, så bliver det til utopisme. Hvor vil du egentlig gerne hen i diskussionen, når du beskylder folk for både at forsømme "pas dig selv"-dogmet og samtidig ikke tage sig af fattiges vilkår i u-lande?

Thomas Koch har ret: Det er manglen på adgang til billig energi, som holder folk nede i fattigdom.
Desværre er der folk, som mener at de fattiges adgang til billig energi er en trussel mod planeten

'At give befolkningen adgang til billig energi at som at give et retarderet barn et ladt maskingevær'.

Maurice Strong, Th Sierra Club

(citeret efter hukommelsen)

Helle Nielsen, Thomas Koch og Troels Hansen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Sandheden om det danske folketing og Thomas Koch, Ole Reslow alle vækst politikkerne og hele olie, gas og kul sektoren med lobbyister, de er alle på 'overførselsindkomst'.

Olie gas og kul vækst, er dansk politisk overførselsindkomst, hvad enten der er tale om import af vare produceret på fossilebrændstof med TTIP aftale mm., eller eksport af fossilebrændstof fra dansk undergrund, så er der tale om, at regningen, for fossil svineriet, sendes til den kommende generation, med klimaforandringer og miljø forstyrrelse, folketinget er på overførselsindkomst.

Dertil kommer, hykleri om de manglende skattekroner til, at opretholde velfærdssamfundet, det er politisk selvforskyldt, ved de politisk hjulpne enkeltpersoner, de få udvalgte spekulanter, der deler udbyttet, af verdens mest lukrative handles typer, som i DONG handlens hemmelige bagmænd, der med folketingets statsgaranti til skattely, solidt placeret i Ugland House på Cayman Islands og 1209 North Orange Street i Delawar, bliver hjulpet til skatteunddragelse med politisk immunitet, hvorefter pengene mangler i statskassen, men så kan de fattige tage sig sammen og yde til sulte løn, det er hykleriets evige stemme, fra de folkevalgte og olie, gas og kul lobbyisterne.

@Claus - Jeg har læst de artikler du refererer til. Hvis det står til troende så skal det jo nok gå alt sammen. I skrivende stund er der dog koldt og vindstille her hvor jeg bor. Solen lyser som en 15W glødepære. Vil det overraske dig, hvis jeg siger, at jeg er glad for mit gasfyr?

Det fjernvarmevand som varmer mange hjem, kommer primært fra afbrænding af affald, biomasse og kul.

@Benjamin - mit spørgsmål var om du selv var villig til at leve uden adgang til billig og rigelig energi. Hvis svaret er nej, hvorfor tror du så at de fattige er anderledes? Jeg siger ikke de SKAL bruge kul, jeg siger de skal vælge gode liv og det gode liv kræver billig energi i store mængder. Jeg går 100% ind for at vi finder bedre løsninger.

@Claus Madsen:
@ Ole Reslow 'Mens temperaturen stiger, og vejret bliver stadig mere ekstremt'
Er der belæg for den påstand?
JA DET ER DER.

HVOR?

@Thomas Koch
Jeg siger ikke de SKAL bruge kul, jeg siger de skal vælge gode liv og det gode liv kræver billig energi i store mængder. Jeg går 100% ind for at vi finder bedre løsninger.

Du går ind for fattiges mulighed for at "vælge" det gode liv? Sikken gavmildhed ;) Og det hele skulle komme fra kul eller spagettimonsterets yver, der på magisk vis flyder billig alternativ grøn energi fra?

Det gode liv kræver, at vi undgår klimaforandringer i et større omfang, end dem vi allerede ser. Og de billige grønne alternativer til kul kræver, at vi satser på dem. Både her og i de projekter, som rige lande fuldstændig uundgåeligt blander sig ind i, i deres relationer til u-lande.

Jeg går 100% ind for *lighed* i adgangen til energi.. men at kvantificere energien (altså sige man skal min. have så mange KJ for at få et godt liv) og sige, at dette nødvendiggør kul, synes jeg er at fornægte behovet for en global grøn omstilling. Ligheden kommer idet de rige lande går med til at reducere deres eget forbrug af fossile brændstoffer ned til et niveau, så der er lighed. Ikke at fattige lande øger deres... så taber alle jo. Så skal vi bo på planet B.

Ups, kom til at anbefale Ole Reslows kommentar ved en fejl :)

Information, hvornår kommer den dér "fortryd anbefaling" knap tilbage?? Nu har den manglet i et år eller mere...

@Benjamin - det er jo derfor jeg beder dig overveje, hvor mange kilowatt timer energi du selv syntes du skal bruge hver dag. Hvis du regner hele dit energi forbrug ud - i form af mad, tøj, transport og ting du bruger i dit liv - vil du opdage at der er temmelig meget du skal undvære for bare at få en halvering.

Jeg tror ikke på at vi løser det her udledningsproblem, ved at spare os ud af det. Folk vil det ikke. Jeg tror derfor mere på synspunktet, som Lomborg og andre har fremført, at vi skal erstatte de fossile energiformer med noget der er billigere.

Det kan godt være at sol og vind har noget byde ind med her. Personligt tror jeg mere på ny kernekraft, men det behøver vi ikke at slås om her.

Finder vi ikke energiløsninger, der er billigere end fossil energi - så kan jeg garantere dig, at så vil al kul, gas og olie blive futtet af. Er det noget jeg ønsker - nej, men det er hvad jeg tror, der kommer til at ske.

Mvh
Thomas

Philip B. Johnsen

Thomas Koch dit og andres forsvar, for fossil brændstof sektoren og den politiske vækst fløj der hviler på samme, er en forbrydelse mod menneskeligheden.

Fossil brændstof sektoren betaler ikke kompensation til de fattige, du siger du kære dig om, det er modbydeligt, der er ikke pæne ord for det.

@Thomas Koch
Jeg kan desværre ikke gennemskue din fundamentale holdning. Du insinuerer, at du ligger inde med løsninger, men når man gransker dem, finder man selvmodsigelser og vage udsagn såsom det om atomkraft..

1) Mere kul? Du går altså klart ind for, at udviklingslande skal brænde kul af for at højne deres egen levestandard. Men hvor skal kullene komme fra, hvem skal finansiere flere kulkraftværker, og hvilken indflydelse vil en udbygning af kul-sektoren i u-lande have på fremtidens energiforsyning? Og hvordan vurderer du forholdet mellem forringelser af klimaforandringer og forbedringer af levestandarder med billige kul, der fuldstændig selvfølgeligt ikke kan finde sted uden en klimamæssig konsekvens (for ikke at tale om decideret forurening og sundhedsproblemer).

2) Billige alternativer til fossile brændsler: Det går du også ind for. Det gør jeg også. Det er lidt en gratis omgang, er det ikke!? Men hvordan vil du gøre dem rentable, hvis du accepterer fortsat anvendelse af kul? Hvordan kan kul være med til at finansiere noget som helst, hvis det fortsat nyder godt af statsstøtte og profitten lander hos u-idealistiske foretagender, der hellere vil investere i f.eks. privatisering af vandforsyningen eller GMO-majs!? Man kan ikke garantere noget for hverken markedsforbedringer eller investeringer for grønne alternativer ved at have en politisk vilje pro billige kul.. det burde også sige sig selv.

3) Kernekraft. Den sædvanlige "men uden at gide at forsvare det, så mener jeg da bare, at man lige kan lave en masse atomkraftværker". Vidste du at verdens uran-ressourcer er begrænsede? Vidste du, at folk dør i et rimeligt hæftigt omfang, når det går galt? Det er himmelråbende, at du kan lægge den slags forslag på bordet i en sølle sætning.

A million people have died so far as a result of the 1986 Chernobyl nuclear plant accident, explains Janette Sherman, M.D., toxicologist and contributing editor of the book Chernobyl: Consequences of the Catastrophe for People and the Environment. (link)

Jeg tror ikke på at vi løser det her udledningsproblem, ved at spare os ud af det. Folk vil det ikke.

Adfærd er en del af løsningen. Det er ikke hele løsningen. Det er groft sagt, hvad der står i IPCCs anbefalinger.

Men et fald i CO2-frembringene handlinger blandt forbrugere behøver ikke at være en årsag i en mere spartansk adfærd. Som du selv er inde på, er der ringe i vandet forbundet ethvert personligt valg. At folk vælger at køre i en bil er et sammensat valg: Det handler dels om alternativerne, og så handler det om behovet for transport. Udledning fra biler handler om bilernes egen udledning, produktionen af bilen, og bilens holdbarhed og kan undviges gennem alternativer til biler og behovet for transport. Det er muligt at give bedre alternativer til bilen, og det er muligt at stimulere at biler bliver mere holdbare og forurener mindre, og folk ikke skal transporteres så meget. At påvirke disse indebærer politiske beslutninger, ikke et kollektiv adfærdsskifte.

Søren Kristensen

Djævelens advokat: Hvis ikke Australien, der jo så tydeligt mærker konsekvenserne af klimaforandringerne, skulle give sig selv lov til at fyre med kul, hvem skulle så?

@Benjamin - mine svar.

1) Jeg mener at U-lande har ret til at benytte fossil energi for at bringe sig selv ud af elendigheden. Det kan vi moralsk ikke nægte dem. Effekten af klimaforandringer skal ALTID stilles overfor det som det koster at afværge dem. Husk lige at jorden ikke går under fordi det bliver varmere.

2) Billige alternativer skal der forskes mere i. Jeg mener ikke at statsstøtte til fossil energi er godt.

3) Kernekraft er et fornuftigt alternativ til kul. Eksisterende værker bruger kun 3% af energien i brændslet. Der er andre reaktormodeller der bruger det hele. Der forskes aktivt i dem i bl.a. Kina og Indien. Uran er ikke det eneste brændsel - der er også Thorium som vist nok er fem gange så hyppigt som Uran. Udfra hvad jeg kan læse er Kernekraft en vedvarende energikilde.

Det er ikke sandt at folk er døde i millionvis pga stråling fra Chernobyl. Jeg mener at FNs egne tal angiver, at der døde omkring 60 personer af strålesyge og her var tale om brandfolk der var helt tæt på kernen. Det er heller ikke sandt at folk dør "i hæftigt omfang" af ioniserende stråling, hverken i Fukushima eller i Chernobyl. Der døde 20.000 mennesker ved Tsunamien i Japan. De druknede.

En stor del af den stråling du modtager kommer fra naturligt forekommende Radon som du indånder. Ikke desto mindre er cigaretter stadig skyld i 95% af alle lungekræft tilfælde i Danmark.

Farligheden af både gammel- og ny kernekraft er voldsomt overdrevne, hvilket er en skam, for her tale om teknologier, der kan give masser af energi uden CO2 udslip.

Mvh
Thomas

Julia Gillard fra det australske arbejderparti (ALP) vandt valget i 2010. Hun garanterede at hendes regering ikke ville indføre en CO2 afgift. Desværre manglede ALP nogle mandater i at kunne mønstre et flertal, så man dannede en koalition med The Green Party.
De Grønnes betingelse for at støtte regeringen? En CO2 afgift.
Det løftebrud glemmer austrailerne ikke foreløbig.

Philip B. Johnsen

Thomas Koch det er ondskabsfult ikke, at handle på menneskers lidelse, når der er alternativer der ikke skaber klimaforandringer, men det er pengene der taler, må man gå ud fra.

Hvorfor er der ingen, der kan lære økonomer, at når olie, gas og kul mm. slår menneskeligheden ihjel, så er handelsværdien fossilebrændstof irrelevant.

Samfundets reelle behov er ekspropriering, national eller rettere borgerne overtager, alle investeringer i olie, gas sektoren i dansk undergrund, for en effektiv afvikling, det er måden at sikre 80% af verdens kendte, også de danske olie, gas og kul reserver bliver i jorden.

Pengene er tabt også investeringerne, der er ingen erstatning, dette er force majeure, fossil brændstof sektoren truer landets befolkning på livet.

Det er et økonomisk opgør, der er brug for, der tager konkurence ud mellen fossil brændstof sektoren og vedvarende energi sektoren, den er samfundsundergravende og skal stoppes.

Thomas Koch, den gode nyhed er: det koster ikke noget! Det koster kun noget, fordi vi sætter priser på det. Ellers kræver det indsats af nogle mennesker og nogle maskiner, som alligevel skulle have et eller andet forbrug. Og når det det står færdigt: bum, stort set gratis energi og så meget, som vi giver det lov til at have kapacitet til.

Kære Ole Reslow.

Sandt er det at den røde ligger øverst. Mere interessant er det jo at de alle grafer viser en stigning. Nu går din graf kun tilbage til 1990 jo længere man søger bagud jo mere markant er stigningen. Ligeledes er det bemærkelsesværdigt at 9 ud af de varmeste år i målingernes historie er faldet efter år 2000. Kun 1998 falder uden for og det er jo heller ikke så vanvittigt lang tid siden. Jeg går udfra at du vidste hvor du skulle søge, ergo må du have vidst det her og ergo må du altså have talt mod bedrevidende da du såede tvivl om hvorvidt det er sandt at temperaturen stiger.

Det er jo altid godt med en god debat. Det er også altid godt med ny viden og fakta der stiller spørgsmål ved det vi alle tror vi ved. Det ville dog klæde dig og dine meningsfælder hvis i kunne vise os andre den respekt i det mindste at spille med åbne kort. Vi er faktisk nogle der tager det her ganske alvorligt.

@Thomas Koch

1) Jeg mener at U-lande har ret til at benytte fossil energi for at bringe sig selv ud af elendigheden. Det kan vi moralsk ikke nægte dem.

Til gengæld er der en trilliard andre ting, der fastholder u-lande i deres elendighed. Ingen nægter aktuelt u-landene at fyre kul af (andet end salg af u-landenes CO2-kvoter), men du undgår endnu engang at kommenterer på hvor vidt u-landene overhovedet har noget langsigtet ud af at fyre med kul.. det skal holdes op mod de problemer og det sats det er at skabe endnu flere økonomier, der tipper planeten udover skrænten.

2) Billige alternativer skal der forskes mere i. Jeg mener ikke at statsstøtte til fossil energi er godt.

Nej, men så skal man jo skabe et marked... at godkende fortsat brug af kul, skaber jo ikke et marked. Det gør derimod subsidier til vind/sol/whatever i u-lande, samt en *fælles* global beslutning om at kul hører fortiden til.

3) Kernekraft er et fornuftigt alternativ til kul. Eksisterende værker bruger kun 3% af energien i brændslet. Der er andre reaktormodeller der bruger det hele. Der forskes aktivt i dem i bl.a. Kina og Indien. Uran er ikke det eneste brændsel - der er også Thorium som vist nok er fem gange så hyppigt som Uran. Udfra hvad jeg kan læse er Kernekraft en vedvarende energikilde.

Thorium, klart, bortset fra når det hele går galt.. så er den ikke så vedvarende. Om Thorium lykkes, er jo fortsat uvist... men held og lykke med det og invester endelig løs. Men det er stadig ukendt, om det bliver et rent og sikkert alternativ.

Men hvorfor overhovedet bruge thorium, når nu uran-baseret kernekraft er så sikkert, som du påstår!?

Det er ikke sandt at folk er døde i millionvis pga stråling fra Chernobyl. Jeg mener at FNs egne tal angiver, at der døde omkring 60 personer af strålesyge og her var tale om brandfolk der var helt tæt på kernen..

Undskyld, hva!? What!? Mener du virkelig det eller troller du!? Billeder fra Chernobyl - advarsel, voldsomt.

Det liberabler vist for dig, Thomas.. jeg er fint tilfreds med at stoppe diskussionen her, tak for nu.

@Benjamin -

Mht 1) og 2) så forsøger jeg blot at sige at u-lande skal gøre hvad der er rigtigt for dem. Hvis vindmøller eller solceller er svaret for dem, så vælger de sikkert det. Hvis de syntes kul er svaret, så syntes jeg det er svært at nægte dem det.

3) Jeg valgte at nævne Thorium fordi du nævnte at der ikke var nok Uran. Dagens kernekraft er baseret på teknologi, der var designet til at producere Plutonium til kernevåben udover at kunne levere strøm. Teknologien er over 50 år gammel. Der er andre måder at bruge de her stoffer på som er mere effektiv og sikker.

Mht Chernobyl så kan FN, WHO, kan ikke finde de katastrofer du mener er foregået. Se f.eks: http://www.who.int/mediacentre/news/releases/2005/pr38/en/

Jeg kan ikke se at FN eller WHO skulle have nogen interesse i at skjule noget. Tværtimod.

Jeg har læst at der var 4000 tilfælde af kræft i Skjoldbruskirtlen (thyroid) men at alle næsten er blevet kureret. Det er jo ikke rart at blive syg, men det er bare heller ikke den dommedagsfortælling du kommer med.

Husk lige på at Chernobyl lå i Ukraine, et land der var meget fattigt. Forurening i det østeuropa og sovjet var et kæmpe problem. Man ved at eksempelvis kviksølv kan give misdannelser hos fostre.

Mvh
Thomas

Sider