Læsetid: 6 min.

Lave oliepriser kan hjælpe grøn omstilling ... måske

Situationen på oliemarkedet med dramatiske prisfald er uoverskuelig. Dansk analytiker advarer mod spådomme, men vover alligevel én selv
Oliemarkedsanalytiker Wolfgang Mostert forventer, at international lavvækst bliver årsag til dæmpet fossil energiefterspørgsel, der resulterer i lav rentabilitet i den stadig dyrere produktion, hvorfor investorer vil vende sig bort og i stedet f.eks. gå ind i de nye, vedvarende energiløsninger. Billedet er fra et australsk olieraffinaderi

Oliemarkedsanalytiker Wolfgang Mostert forventer, at international lavvækst bliver årsag til dæmpet fossil energiefterspørgsel, der resulterer i lav rentabilitet i den stadig dyrere produktion, hvorfor investorer vil vende sig bort og i stedet f.eks. gå ind i de nye, vedvarende energiløsninger. Billedet er fra et australsk olieraffinaderi

Jason Reed

Udland
31. december 2014

Én ting kan man regne med: Alle spådomme om, hvordan den aktuelle turbulens på oliemarkedet vil udvikle sig, og hvad det vil betyde for energisektorens fremtid, vil med stor sandsynlighed vise sig forkerte.

Det siger den erfarne danske oliemarkedsanalytiker Wolfgang Most-ert. Selv skriver han på sit konsulentfirmas hjemmeside:

»De internationale oliepriser for de næste tre måneder, år eller tiår fra nu er umulige at forudsige med nogen grad af pålidelighed.«

En klog indgangsreplik til en samtale om, hvad det er, der foregår på et globalt energimarked præget af bekymring og rådvildhed grænsende til panik blandt branchefolk og investorer.

Det nærmeste Wolfgang Mostert kommer en spådom er hans forventning om vedvarende international lavvækst som årsag til en dæmpet fossil energiefterspørgsel, resulterende i fortsat lave priser og dermed lav rentabilitet i den stadig dyrere produktion, hvorfor investorer vil vende sig bort og i stedet f.eks. gå ind i de nye, vedvarende energiløsninger. Under en sådan synsvinkel kan det aktuelle olieprisfald altså være begyndelsen på noget, der accelererer den grønne omstilling.

Prisfaldet

Olieprisen, som fra begyndelsen af 2011 og til juni i år tilsyneladende havde fundet et stabilt leje på godt 100 dollar pr. tønde, er nu tilbage til den rutsjebane-adfærd, som har været reglen snarere end undtagelsen siden 1970’erne. I går nåede den europæiske referenceolie fra Nordsøen ned under 58 dollar pr. tønde og dermed præcis en halvering på bare et halvt år, mens den amerikanske referenceolie fra Texas solgtes for knap 54 dollar, ligeledes en halvering siden juni.

Årsagen er den betydelige amerikanske produktion af skiferolie kombineret med en dæmpet international efterspørgselsvækst samt en overrumplende saudiarabisk beslutning om at opretholde sit produktionsniveau, uanset at markedet er oversvømmet. Ifølge finansmediet Bloomberg producerede USA midt i december mere olie på ugebasis end på noget tidspunkt siden starten på sådanne data i 1983, og de amerikanske olielagre er nu de største for årstiden i mere end 30 år.

»Saudierne vil ikke acceptere, at nogen tager markedsandele fra dem. Derfor opretholder de produktionen, og derfor falder oliepriserne. Det er et udtryk for, at kampen om, hvem der skal have ret til at producere olie i fremtiden, er begyndt,« siger Wolfgang Mostert.

Dermed er den aktuelle udvikling anderledes end de vante op- og nedture i olieproduktion og -pris, mener Mostert. Og han er på linje med formanden for præsident Obamas Global Development Council, Mohamed El-Erian, som i en aktuel kommentar skriver, at »verden oplever meget mere end et midlertidigt dyk i oliepriserne. Som følge af ændringerne i forsyningsmodellen er dette et fundamentalt skift, som sandsynligvis vil få langvarige konsekvenser.«

Zombier

De umiddelbare konsekvenser for oliebranchen er allerede tydelige. Uagtet at salgsprisen for olie falder, så er selskabernes produktionsomkostninger generelt stigende, fordi de lettilgængelige forekomster er på vej mod udtømning, og man derfor er begyndt at investere i marginale reserver, felter på store havdybder, forekomster i Arktis, olieskifer og tjæresand. Med en aktuel oliepris på omkring 55 dollar pr. tønde kan en række af disse projekter ikke længere hænge økonomisk sammen, og derfor er selskaber og investorer på vej mod udgangen.

Analyse- og investeringsvirksomheden Goldman Sachs har gransket 400 af verdens største nye olie- og gasfelter – de amerikanske skiferfelter ikke medregnet – og konkluderet, at mere end to tredjedele af disse projekter mistede deres rentabilitet, da olieprisen dykkede under 70 dollar. Sagt på en anden måde: Projekter, der repræsenterer fremtidige investeringer på knap én billion dollar, hænger ikke længere økonomisk sammen. ’Zombier’ kalder Goldman Sachs projekterne.

Brancheeksperter vurderer ifølge Bloomberg, at der allerede i det nye år vil blive trukket 150 milliarder dollar ud af international olie og gasefterforskning, hvis olieprisen ikke kommer op over 70 dollar pr. tønde.

Direktøren for det britiske olieselskab Premier Oil og formand for brancheorganisationen Brindex, Robin Allan, siger til BBC, at stort set ingen nye projekter i Nordsøen vil være profitable ved en pris under 60 dollar.

»Det er tæt på kollaps. Der vil ikke blive foretaget nogen nye investeringer, alle trækker sig, folk fyres i de fleste selskaber i denne og de kommende uger. 2015-budgetterne beskæres alle steder.«

Mange af de selskaber, der producerer skiferolie og -gas i USA er i en særlig klemme, fordi de enkelte skiferboringer har en ganske kort levetid – typisk et par år – hvorfor der hele tiden skal sikres investeringer til nye boringer for at kunne opretholde indtjeningen og dermed betalingen på de lån, der har muliggjort boringerne. Ved lav oliepris bliver det hurtigt en ond cirkel for de omkostningstunge, stærkt belånte skiferprojekter.

»Obligationer fra energisektoren har givet 14 pct. tab til investorer i dette kvartal og er på kurs mod det ringeste resultat siden sidste kvartal 2008,« noterer Bloomberg med Bank of America Merrill Lynch som kilde.

Lavere vækst

Wolfgang Mostert minder om det traditionelle rutsjebanemønster, hvor stigende efterforsknings- og boreaktivitet kan føre til for megen olie på markedet, hvorfor priserne falder, hvorefter en række projekter opgives, så olieproduktionen reduceres, og udbuddet dermed igen bliver mindre end efterspørgslen, hvorfor prisen så atter stiger og igen gør det attraktivt at gå efter de marginale, på ny lønsomme projekter.

Den danske oliemarkedsanalytiker tror dog, at situationen denne gang kan være en anden, og ikke kun på grund af den nye adfærd hos Saudi-Arabien.

Nyt er ifølge Mostert også langtidsudsigterne for den globale økonomi samt klimaforskernes bud om, at op til 80 pct. af de fossile reserver skal blive i undergrunden.

»Jeg har ekstremt svært ved at tro på prognoserne fra f.eks. vort eget finansministerium om en økonomisk vækst på to procent pr. år flere årtier frem,« siger han.

Han peger på, at Tyskland, der af alle omtales som en økonomisk succes, siden genforeningen kun har præsteret en gennemsnitlig vækst på én pct. om året. Italien har næsten ikke haft vækst de seneste 15 år, Japan har præsteret ca. en pct. i snit siden sidst i 1980’erne, Kina er så småt begyndt at tabe pusten ...

»Hvis man i en tid, hvor demografien stadig var relativt god, og hvor man samtidig pustede efterspørgslen kunstigt op med underskud på statsbudgettet og en enorm privat gældsstiftelse – hvis man i en sådan periode ikke har været i stand til at præstere mere end én pct. vækst, hvordan i alverden skulle vi så nu kunne komme op på to pct.,« spørger Wolfgang Mostert.

Han tror altså, at verden har bevæget sig ind i en epoke med lavere økonomisk vækst og dermed også mindre vækst i efterspørgslen på olie og anden fossil energi. Det kan føre til vedvarende lave priser.

Oven i det kommer nødvendigheden af at lade de fleste fossile reserver forblive i undergrunden. Det fører til en kraftig indsats – i første omgang i i-landene – for at bringe efterspørgslen på kul, olie og gas ned, og det vil også bidrage til en fortsat lav pris.

»Når vi ved, hvor svært det er at forhandle internationale klimaaftaler, så må det anses for fuldstændig umuligt at nå frem til en international beslutning om at holde op med at hente mere olie op. Jeg tror kun, det kan ske via prisernes udvikling,« understreger Mostert.

Forbliver salgsprisen på olie lav, mens produktionsomkostningerne fortsat er stigende, kan det stimulere investorer til at bevæge sig mod de nye, vedvarende energiløsninger. Et stigende antal institutionelle investorer meddeler i disse år, at de trækker sig ud af de fossile energiinvesteringer, fordi de anser dem for i stigende grad risikable.

»Spørgsmålet er, om det vi oplever i øjeblikket, er de første varsler om, hvordan denne proces vil forløbe,« siger oliemarkedsanalytikeren.

Et spørgsmål er det, for i modsat retning virker, at en lav oliepris kan give lavere forbrugerpriser og dermed stimulere øget vækst. Samt at lave fossile energipriser presser konkurrenceevnen for de vedvarende energiløsninger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bent Gregersen

Siden sidst i halvfjerdserne er det blevet klart at vi befandt os i den fossile energis dødsspiral.

”Vi” indbefatter altså ikke vort passende ignorante borgerskab. Overfor de mest sandsynlige tolkninger af virkningerne af den fortsatte brug af fossile brændsler, dukkede der en lille flok ”skeptikere” op, hvoraf Lomborg (som havde udgivet en bog om denne skepticisme der af sagkundskaben blev sablet ned til sokkeholderne) fik af Hr. Anders Fogh Rasmussen tildelt tretten millioner om året for finansieringen af et foretagende der skulle holde liv i ”skepticismen”.
AFR opnået det han ville med sin egen fremtid.
Ovennævnte borgerskab blev de nyttige idioter.
Artiklen beskriver resultatet set i et finansielt perspektiv.
De øvrige ødelæggelser koster beløb der sammen med atomkraftens emblematiske uansvarlighed er ukendt, men forsikringssektoren er altfor lille.
VE er løsningen. Solen indstråler 15.000 gange mere energi en menneskehedens samlede energiforbrug.

Når man håber, at forklaringen i det mindste holder sig inden for de velkendte økonomiske modeller, giver artiklen faktisk mening.

John Fredsted

Hvor er det dog, som sædvanligt, deprimerende at konstatere, at vi kun kan finde ud af at gøre det rigtige, hvis det er en bedre økonomisk forretning end det at gøre det forkerte. Jeg kan naturligvis tage fejl, men jeg tror, at så længe det er tilgangen, så er vi grundlæggende ude at skide.

Bent Gregersen

" Solen indstråler 15.000 gange mere energi en menneskehedens samlede energiforbrug."
Det gør stjernerne i andre sosystemer også. men problemet er, at man ikke kan udnytte denne energi på en rentabel måde.
Solenergi kan udnyttes på to måder, man kan omdanne solens stråling direkte til elektricitet ved hjælp af solceller, eller man kan bruge solenergi (ved hjælp af hulspejle) som brændsel i dampkedler.
Dampen kan, via turbiner, omdannes til elektricitet, men vi har ingen rentabel måde at opmagasinere energien på, og når det er nat eller overskyet, er udnyttelsen af solenergien ikke god.
Man kan ikke bruge solenergi direkte i biler, man må omdanne den til elektricitet, og med vor nuværende batterikapacitet, er elbiler uegnede til langture.
På oceangående skibe, kan man heller ikke anvende solenergi (elektricitet), så det fossile brændstof vil endnu i mange år, forblive en nødvendighed.

Jørn Bøje,
Du ser problemer hvor der er løsninger og løsninger hvor der er problemer.

Y

Jørn Boye,

du har jo helt overvejende ret, men der er dog en tredje måde at udnytte og lagre solenergi på. Den omfatter nogle træer, en brændestak og en effektiv ovn! ;-)

Bortset fra det, så bliver det da interessant, hvem der knækker halsen først på den saudiske offensiv. Der er ikke så få, som kan komme i fare. Her i blandt Huset Saud selv..........

Det er en mærkelig logik, at en lav pris på fossile brændstoffer skulle få os til at brænde mindre af?? Det er jo udbud-efterspørgsel, og lige nu er udbuddet højt, og derfor prisen lav. Det skulle ifølge økonomisk børnelærdom gerne udmønte sig i øget efterspørgsel.

Logikken har længe været, at vedvarende energikilder endeligt ville vinde frem når prisen på fossile brændstoffer bliver høje, så de ville kunne konkurrere med disse. Men nu er den forklaringen lige pludselig det stik modsatte? Det holder ikke. Forklaringen, at nu har vedvarende en fordel, kan ikke holde i begge tilfælde.

Jeg tror vi vil se, at vedvarende mister sin konkurrenceevne som følge af de lavere priser. Da vedvarende stadig har nogle ulemper (ustabil produktion er nok den fremmeste), og da infrastrukturen for fossile brændstoffer er så veludbygget, vil der stadig være incentiv til at fortsætte den fossile tidsalder.
Kun en øget konkurrenceevne hos vedvarende, vil kunne få disse energikilder til at vinde på kapitalistiske vilkår. Et moralsk imperativ - ikke-økonomisk - kunne også være en grund til vedvarendes gennembrud. Men den er svær at tro på, i lyset af historien. Heldigvis kan det se ud til, at især solenergi kan få sit gennembrud indenfor kort tid (3-5), næsten uanset de fossile brændstoffers pris.
http://motherboard.vice.com/read/how-solar-power-could-slay-the-fossil-f...