Baggrund
Læsetid: 7 min.

’Vi må finde et alternativ til at sætte kvinder i fængsel’

Alt for mange kvinder kommer i fængsel for småforseelser, og det har alt for store konsekvenser for deres liv. Sådan lød budskabet på en konference i Marokko, hvor en række eksperter fra Mellemøsten, Nordafrika og Danmark mødtes for at tale om kvinders særlige behov, vilkår og rettigheder i fængsler
I Mellemøsten og Nordafrika er det for kvinder forbundet med stor skam at komme i fængsel. Familierne slår ofte hånden af kvinden, og er hun gift, er det ikke unormalt, at manden lader sig skille, børnene bliver anbragt uden for hjemmet, og at kvinden fratages forældremyndigheden.

I Mellemøsten og Nordafrika er det for kvinder forbundet med stor skam at komme i fængsel. Familierne slår ofte hånden af kvinden, og er hun gift, er det ikke unormalt, at manden lader sig skille, børnene bliver anbragt uden for hjemmet, og at kvinden fratages forældremyndigheden.

Christian Lindgren

Udland
27. december 2014

Utroskab, smårasperi og manglende betaling af huslejen. Det er nogle af de lovovertrædelser, kvinder i de nordafrikanske og arabiske lande bliver arresteret og sat i fængsel for. Men straffen er alt for hård i forhold til de konsekvenser, det har for kvinder at blive sat bag tremmer. Sådan lød budskabet på en konference i Marokko om kvinders rettigheder i fængsler, hvor en række eksperter og menneskerettighedsforkæmpere fra FN, Europarådet, Danmark, Nordafrika og de arabiske lande deltog.

»For en kvinde er det er forbundet med stor skam at komme i fængsel. Familierne slår ofte hånden af kvinden, og er hun gift, er det ikke unormalt, at manden lader sig skille, børnene bliver anbragt uden for hjemmet, og kvinden fratages forældremyndigheden. Med andre ord er der en høj pris at betale for fængsling af kvinder for både familien og lokalsamfundet. Hertil kommer, at kvinder har langt flere fysiske og psykiske lidelser i fængsel og er ekstra udsatte for overgreb fra medfanger og personale. Derfor er vi nødt til at finde et alternativ til fængsel for de kvinder, der har begået milde, ikkepersonfarlige forbrydelser,« siger Therese Rytter, chefjurist i DIGNITY (Dansk Institut mod Tortur).

Også FN’s specialrapportør om vold mod kvinder, professor Rashida Manjoo, finder det nødvendigt, at vi diskuterer alternativer til at sætte kvinder bag tremmer.

»Forholdene for de kvindelige indsatte er meget dårlige. Fængslerne er lavet af mænd, styret af mænd og indrettet til mænds behov,« siger Rashida Manjoo, der som specialrapportør har inspiceret kvindefængsler i det meste af verden. Hun peger på, at kvinder udgør en voksende andel af de indsatte i fængslerne, men at deres behov ofte bliver overset.

»Alle mennesker er sårbare i fængsel, men kvinder, homoseksuelle og handicappede er særligt udsatte i fængslerne. Især kvinder med børn er sårbare, og det bør fængselsmyndighederne i langt højere grad være opmærksom på,« siger hun.

Overfyldte fængsler

Et stort problem i de arabiske og nordafrikanske lande er overfyldte fængsler. Der er sjældent senge nok til alle indsatte kvinder. Og de, der er lavest i fængselshierarkiet, må sove på gulvet. De overfyldte fængsler er med til gøre behovet for at finde alternativer til fængsler endnu mere aktuelt.

»Jeg har været i fængsler, hvor der er så lidt plads, at kvinderne er nødt til at sidde helt tæt i cellerne og sove på skift,« siger Therese Rytter, der også er medlem af Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur (CPT). Hun understreger, at kvinder på grund af deres køn er en særlig udsat gruppe . De har større risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb af mandlige vagter. Og mange af dem har børn, som de enten bliver skilt fra eller er nødt til at tage med i fængslet.

»Miljøet i kvindefængslerne er oftest meget råt og kummerligt. Det er bestemt ikke steder, hvor børn bør opholde sig. Omvendt er det også dybt ulykkeligt, hvis et barn bliver skilt fra sin mor, mens hun er i fængsel,« siger Therese Rytter.

At fængslerne i endnu ringere udstrækning er indrettet til børn end til kvinder, er et andet problem. For børnene bliver ifølge Rashida Manjoo dermed ikke klædt ordentligt på til livet uden for fængslet.

»Det er kun de allerfærreste steder, jeg har været, hvor der har været en børnehave eller andre aktiviteter til børn. Børnene bliver apatiske, fordi de ikke har noget at tage sig til, og samtidig kommer de til at mangle viden om, hvordan man begår sig uden for fængslet. Jeg har mødt børn, der aldrig har set dagslys, fordi de er blevet født i fængslet,« siger hun.

Tortur og dstraffe

Et andet problem er, at både tortur og disciplinære straffe hyppigt bliver anvendt i kvindefængslerne. Det forklarer Therese Rytter med henvisning til en rapport fra Dignity. Her har hun sammen en række forskere besøgt fængsler i Albanien, Jordan, Guatemala, Zambia og Filippinerne. Og kun et af de 11 fængsler, som de tilså, blev drevet i overensstemmelse med FN’s såkaldte Bangkok-regler. Bangkok-reglerne angiver en række områder, som fængselsmyndighederne bør være særlig opmærksomme på, når det kommer til kvindelige indsatte. Det drejer sig blandt andet om, at kvinder bør have adgang til lægelig behandling, at kvinder i særlig grad skal beskyttes mod vold, og at der bør tages specielle hensyn til kvinder, der har børn med i fængsel.

Rapporten viser, at selv om problemet med disciplinære straffe og vold er blevet mindre de seneste år, er der stadig adskillige eksempler på, at kvinder bliver udsat for vold og daglige ydmygelser af fængselspersonalet. Mange kvinder bliver også tvunget til at være kærester med fængselsvagterne, ligesom sex er en udbredt handelsvare i fængslerne, hvor kvinderne kan blive nødt til at sælge seksuelle ydelser for mad eller andre privilegier.

Derfor er der også brug for at lægge pres på myndighederne for at få forbedret forhold for kvinder i fængsler, mener professor i sociologi Krassimir Kanev fra Sofias Universitet i Bulgarien. Han er ekspert i såkaldt fængselsmonitorering og blandt deltagere på konferencen i Marokko. Som udsending for en lang række organisationer har han inspiceret over 200 fængsler verden over, og han er med på konferencen for at videregive sine erfaringer til de lokale menneskerettighedsorganisationer. Som en del af konferencen har deltagere derfor også været på træningsbesøg i marokkanske fængsler for at lære at gennemføre effektive tilsyn i fængsler med kvindelige indsatte.

Information deltog i besøget, under forudsætning af at avisen af hensyn til menneskerettighedsorganisationernes fortsatte samarbejde med myndighederne ikke måtte offentliggøre detaljer om fængslet eller oplysninger fra de indsatte.

Krassimir Kanev fortæller, at hans generelle oplevelser med fængsler i de nordafrikanske og arabiske lande er, at forholdene ikke lever op til de internationale standarder. Fængslerne er overfyldte, og der har været mange eksempler på vold og tortur.

»Jeg oplever ofte, at fængselsmyndighederne forsøger at afholde os mest muligt fra at tale med fangerne alene. Men det er helt afgørende for et vellykket tilsyn, at vi har mulighed for at tale med fangere under fire øjne. Ellers kan vi være helt sikre på, at vi ikke bliver præsenteret for sandheden om forholdene,« siger han.

Et problem i fængslerne er også, at mindreårige og voksne kvinder bliver sat i de samme celler. Det øger risikoen for overgreb og vold blandt fangerne, fordi de mindreårige fanger er ekstra udsatte. Samtidig understreger Krassimir Kanev, at myndighederne sjældent fortæller sandheden om livet i fængslerne.

»Jeg har oplevet, at en hel afdeling blev straffet med tortur, efter vi havde lavet tilsyn. Alene det, at de havde talt med os, var nok til, at vagterne straffede dem,« fortæller han. Han tilføjer, at et fængsel afspejler samfundet:

»Hvis forholdene i fængslet ikke er ordentlige, er samfundet det heller ikke.«

Kvinder siger ikke fra

Når det er så vigtigt at have særlig fokus på kvindelige indsattes specielle behov og sårbarhed, hænger det ifølge Therese Rytter også sammen med, at kvinder i mange nordafrikanske og arabiske lande ikke er vant til at sige fra over for vold eller andre overgreb.

»I de her lande er vold hyppigt forekommende i samfundet. Det er langtfra unormalt, at kvinder bliver udsat for vold fra deres fædre, brødre eller ægtemand,« siger Therese Rytter.

Eftersom kvinderne i de stærkt patriarkalske samfund er vant til at betragte sig selv som andenrangsborgere, ser de det heller ikke som en mulighed at sige fra over for vold eller at kræve deres basale menneskerettigheder opfyldt. Kvinderne er oftest ringe uddannet, og mange er analfabeter. Samtidig er mange landes retssystemer indrettet sådan, at det er ulovligt for kvinder at være utro eller være prostituerede.

»Retssystemerne bygger i mange tilfælde på sharialovgivning, og her er straffen usædvanlig hård for ’moralske’ forbrydelser såsom utroskab, som vi i Vesten end ikke kategoriserer som en forbrydelse. I visse lande går man så vidt som til at fængsle kvinder præventivt i årevis for at beskytte dem mod blodhævn og æresdrab fra familien eller svigerfamiliens side som straf for den skam, de har bragt over familien. Og denne såkaldte præventive frihedsberøvelse sker uden for det normale retssystem og uden nogen former for retsgarantier som f.eks. at blive stillet for en dommer,« siger Therese Rytter. Andre årsager kan være, at fattige kvinder bliver tvunget til prostitution for at forsørge sig selv og deres børn, eller at de i selvforsvar gør skade på deres ægtemænd efter i årevis at have været ofre for hustruvold.

»De patriarkalske strukturer betyder, at mange kvinder kommer i fængsel for handlinger, de ikke burde komme i fængsel for,« siger Therese Rytter. Hun mener, at straffene i de her tilfælde er et udtryk for en meget gammeldags måde at tænke straf på. Alternativer til fængsel såsom samfundstjeneste eller betingede domme anvendes stort set aldrig.

»Fængslerne bliver brugt som et sted til opbevaring af kvinder, som man fra myndighedernes side ikke ved, hvad man skal gøre ved. Men de her kvinder burde i stedet blive henvist til de sociale myndigheder. De har brug for hjælp. Ikke straf,« siger Therese Rytter.

Information var inviteret til konference i Marokko af DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur. Instituttet var medarrangør af konferencen, der samlede deltagere fra en række lande i Mellemøsten og Nordafrika i et regionalt forum med fokus på bekæmpelse af tortur og monitorering af fængselsfaciliteter for kvinder. DIGNITY betalte for Informations rejse og ophold

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her