Læsetid 7 min.

Man må mindre i moderne krig

Grænserne for, hvad væbnede magter kan tillade sig, når de går i krig, er voldsomt indsnævret efter årtiers opråb fra menneskerettighedsorganisationer og granskninger fra pressen, mener flere forskere
(Vrang)forestillingen om, at krig kan udføres med millimeterpræcision blev skabt af de væbnede magter selv. Mest berømte er tv-billederne fra den første Golfkrig, hvor USA’s militær udsendte serier af optagelser af det, der blev kaldt ’surgical strikes’, altså angreb med kirurgisk præcision.

(Vrang)forestillingen om, at krig kan udføres med millimeterpræcision blev skabt af de væbnede magter selv. Mest berømte er tv-billederne fra den første Golfkrig, hvor USA’s militær udsendte serier af optagelser af det, der blev kaldt ’surgical strikes’, altså angreb med kirurgisk præcision.

Scanpix

27. december 2014

Mens de fleste danskere stadig sveder svinefedt ud af kroppen i juledagene, bomber danske F-16-piloter Islamisk Stat (IS) i Irak. Det er anden gang på blot fire år, at danske fly indgår i en koalition af vestlige lande, der bombarderer fjenden fra luften. Koalitionens linje er den samme, som den var i Libyen i 2011: zero casualties – ingen civile tab. For siden 1990’erne, hvor NATO mødte hård kritik for at have været for uforsigtige med sine bombardementer i det daværende Jugoslavien, er grænsen for, hvor mange civile tab man vil acceptere, skrumpet, mener flere forskere. Selv om Folkeretten tillader civile tab, hvis de kan retfærdiggøres ud fra den skade, man pådrager fjenden, arbejder flyvevåbnene i dag ud fra et sæt regler, der er langt strammere, end krigens regler, Genève-konventionen, foreskriver.

Når man i dag populært sagt leger global politibetjent, er der derfor en lavere tolerance for, at man ved en fejl kommer til at skyde en civil, mener Ole Wæver, professor i international politik ved Københavns Universitet.

»Det gør selvfølgelig, at det bliver meget politiske krige. For det første kunne vi lade helt være, fordi der jo ikke er en klassisk militær territoriel trussel mod os. Når man selv vælger at flyve ned til et eller andet sted, så står man til ansvar for sine handlinger på en anden måde,« siger han. »Krige blev oprindeligt set som noget, hvor lande kæmper for deres overlevelse – og derfor som noget, man var nødt til at gøre. Men det sidste kvarte århundredes krige har på mange måde været frivillige engagementer, som vi har påtaget os ud fra en idé om at kunne gøre verden bedre og på længere sigt skabe mere sikkerhed for os selv,« siger Ole Wæver.

Blodpenge

Information har i en række artikler sat fokus på civile tab i luftkrigen i Irak og Syrien. Her har forskere, menneskerettighedssorganisationer og politikere kritiseret både det danske forsvar og koalitionen af lande, der bomber for ikke at spille med åbne kort omkring risikoen for civile tab.

Information har samtidig beskrevet, at hverken Danmark eller USA har planer om at betale erstatning for civile tab under bombardementerne i Irak.

Alene det faktum, at kompensation for civile tab bliver til en debat i Danmark, ser militærforskeren Peter Viggo Jakobsen som et udtryk for, at krig bliver stadig mere politisk ukorrekt.

»Det forhold, at man i dag vil have en debat om, hvorvidt vi skal betale kompensation, når vi rammer ved siden af, er udtryk for, at krig er ved at blive mere og mere upopulært, politisk ukorrekt og så videre. Selv en folkeretligt rigtig krig er efterhånden svær at køre,« siger Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet.

»Hvis du går tilbage i tiden, ville det jo være fuldstændig utænkeligt, at jeg skulle stå her og tale med en journalist, der peb over, at vi var kommet til at slå nogle civile ihjel. Altså hallo, civile dør i krig,« siger han.

Forsvarschef Peter Bartram pointerede for nylig i en e-mail til Information, at »hverken Danmark eller de øvrige koalitionspartnere er ansvars- og erstatningspligtige for skader, der er opstået som følge af lovlige kamphandlinger«. Det juridiske faktum bestrides ikke af hverken politikere eller de menneskerettighedsorganisationer, der fremhæver de såkaldte blodpenge som et vigtigt værktøj til at anerkende de civiles tab.

»Men det er jo et udtryk for, at der er opbrud i den her folkeret, når de humanitære organisationer presser på og prøver at indskrænke det her rum yderligere,« siger Peter Viggo Jakobsen. Han mener, at normerne for krig anno 2014 er sådan, at »man bare ikke må ramme ved siden af«, og at grænserne for, hvad væbnede magter kan tillade sig, er blevet indskrænket voldsomt i de seneste årtier.

»Jeg ser det som en normudvikling, der gør det sværere og sværere for soldaterne at føre krig. Det er jo også tankevækkende, at NATO under Libyen-krigen i 2011 havde regler for magtanvendelse – de såkaldte rules of engagement – der sagde zero casualties (ingen følgeskader, altså civile tab, red.),« siger Peter Viggo Jakobsen. Han mener, at reglerne gradvist er blevet skærpet mere og mere, siden NATO gik i krig for første gang i 90’erne.

»Hvis du ser på forløbet, så ser du, at soldaterne hver gang brokker sig over restriktionerne. Men de bliver mere og mere restriktive for hver gang, fordi de politiske konsekvenser af at ramme forkert bliver større og større for stater,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Overlegne militærmagter

Professor Ole Wæver mener desuden, at spørgsmålet bliver sat yderligere på spidsen for væbnede magter, der er både teknologisk og efterretningsmæssigt overlegne.

»Det bliver jo eksemplificeret i ekstrem grad ved dronespørgsmålet (fjernstyrede fly, red.). Når man har et meget stort overblik over situationen, så bliver det også meget svært at dække sig ind under det almindelige slør og tilfældigheder.«

Blandt landene, der bomber i Syrien og Irak, er det så vidt vides kun USA og Storbritannien, der har taget væbnede droner i brug. Det danske forsvar har ingen væbnede droner.

»Det er jo en ekstrem situation, som slet ikke fandtes i den klassiske og meget mere rodede krig. Under Anden Verdenskrig gav det ikke samme mening at komme efter et eller andet bombetogt, hvor man opererede mere eller mindre i blinde.«

Ole Wæver understreger, at situationen var en anden for de individuelle danske soldater, der var udsendt til Afghanistan og Irak. De kan sagtens have været i livstruende situationer, hvor de var nødt til at forsvare sig selv, siger han.

»Set for den enkelte soldat kan du meget nemt komme i den situation, hvor det handler om liv eller død, og du er nødt til at handle hurtigt. Her ville et krav om at stå til regnskab for hver eneste menneskelige tab heller ikke være rimeligt,« siger han og tilføjer:

»Det gælder ikke på samme måde, når vi taler om hverken bombefly eller droner, for da er der kun meget sjældent en risiko forbundet med at lade være.«

Ifølge den tyske efterretningstjeneste BND er Islamisk Stat i besiddelse af en række forskellige antiluftskytsvåben, der i stand til at skyde fly ned, men der har endnu ikke været forlydender om forsøg på at angribe vestlige kampfly. Ifølge BND stammer våbnene fra syriske våbenlagre, som IS har plyndret.

IS udnytter restriktioner

Netop på grund af de stramme regler for, hvornår man må bombe, bliver mange af Vestens bombardementer i Irak ikke udført, fordi Islamisk Stat i stort omfang formår at udnytte de regler. Det mener Philip Seib, professor og leder af Center on Public Diplomacy ved University of Southern California.

»ISIL (Islamisk Stat i Irak og Levanten, red.) begiver sig sjældent ud i konvojer og den slags, fordi de vil blive tilintetgjort af koalitionens luftvåben, hvis de kører på en stor, åben vej. Nu er de for det meste af tiden i byer og landsbyer, hvor det er ekstremt svært for militæret at skelne mellem civile og krigere,« siger han.

»Derfor ser vi også, at flyene i bombemissionerne mod ISIL vender tilbage til basen uden at have smidt bomberne i langt over halvdelen af tilfældene, fordi de ikke har kunnet finde nogen mål, der passer inden for deres rules of engagement,« siger Philip Seib.

Kirurgiske krige

Dertil er (vrang)forestillingen om, at krig kan udføres med millimeterpræcision også skabt af de væbnede magter selv. Mest berømte er tv-billederne fra den første Golfkrig, hvor USA’s militær udsendte serier af optagelser af det, der blev kaldt surgical strikes, altså angreb med kirurgisk præcision.

»Der er amerikanerne, der kørte pressen rundt ved næsen i Golfkrigen jo det berømmelige eksempel. Men så er paradokset, at det rammer dem i nakken, fordi man får skabt det her billede af, at man vælger præcis, hvad der skal rammes,« siger Ole Wæver.

Under bombardementerne i Libyen udsendte det danske forsvar i en periode daglige opdateringer om de danske kampflys aktiviteter i Libyen. Her fremgik det i en af de første opdateringer eksempelvis, at »siden missionerne startede forrige søndag, har danske kampfly kastet 65 præcisionsbomber mod mål i Libyen.«

I opdateringerne fra den nuværende Irakkrig, der er mindre detaljerede og langt mindre hyppige end dem fra Libyen, bliver de blot omtalt som bomber. I en såkaldt mission update fremgår det dog, at »alle de danske bomber er præcisionsstyrede, hvilket vil sige at de styres mod deres mål af enten laser eller GPS.«

Dermed er den teknologiske udvikling også medvirkende til, at militærmagterne i højere grad bliver upopulære, hvis de rammer forkert.

»Historisk set er der jo tale om præcisionsbomber, når man ser det i forhold til, hvad man kunne for nogle årtier siden,« siger Ole Wæver.

Men det bliver et tveægget sværd for dem, der skal sælge krigen til befolkningen, siger han, for hvis de ikke fandtes, måtte vi alle acceptere, at krig foregik, som den gjorde i gamle dage.

»Men når man har præcisionsbomber, bliver det rent overordnet nemmere at sælge hele pakken. Til gengæld kan den enkelte aktion så blive ramt af kravet om: ’Jamen, hvorfor ramte du så Jens og ikke Søren, når nu det er så præcist?’« siger Ole Wæver.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Anne Eriksen

Krig er politisk ukorrekt og mere og mere besværligt - også for de enkelte soldater? - som mærker restriktionerne.
Så nu skal vi tro på, at kun de "rigtige" dør og ellers er der ingen skader - sig mig, nok har danskerne spist for meget her i Juleferien, men denne professor har fået for rigeligt af de våde varer.

Mikkel Nielsen, Rune Petersen, Tue Romanow, Peter Ole Kvint og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Ole Kvint
Peter Ole Kvint

professor Ole Wæver trænger et en lang ferie på Guantánamo, hvor han på sin krop kan afprøve grænserne for, hvad væbnede magter kan tillade sig, når de går i krig.

Lars Lund, Espen Bøgh, Mikkel Nielsen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

Peter Ole Kvist, hvorfor denne vrede mod Ole Wæver?

"’Jamen, hvorfor ramte du så Jens og ikke Søren, når nu det er så præcist?’« siger Ole Wæver."

Det er da et godt spørgsmål, er det ikke?

Brugerbillede for erik mørk thomsen
erik mørk thomsen

Igen udstillet forskellen , i hvad en kloge Åge mener og hvad folket mener.
Desvære er folket totalligeglad med, hvilke krige og med, hvilket midler, den bliver udført med,og hvor mange, der bliver slået i ihjel!
Bare det går ud over vores samtalekøkken, flæskestegen og ligne vigtige ting vedkommer det ikke folket.
Så kloge Åge, og hans ligestillet, os de hellige, kan lige så godt stoppe, vi taler for døve øre, krig raver folket en skid,og først, når det er lykkes politiker, at få os rodet ind i 3 verdenskrig, vil de vågne op, men så er det for sendt!

Brugerbillede for Peter Jensen

"»Det forhold, at man i dag vil have en debat om, hvorvidt vi skal betale kompensation, når vi rammer ved siden af, er udtryk for, at krig er ved at blive mere og mere upopulært, politisk ukorrekt og så videre. Selv en folkeretligt rigtig krig er efterhånden svær at køre,« siger Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet."

Hvilke folkeretligt 'rigtige' krige refererer Peter Viggo Jacobsen til? Hvis vi tager de folkeretligt kontroversielle og direkte ulovlige krige gennem de seneste 15 år, så har man da haft relativt let ved at angribe uden at der opstod problemer med befolkningerne - som jo er langt mere apatiske end folk f.eks. var under Vietnam-krigen. Vi ser jo i dag så godt som ingen folkelige protester - eller civile modreaktioner i en større skala, mod de krige, som vore magthavere fører (eller ligefrem kører?) ... så det må være på det rent krigstekniske niveau, man har fået højere kompleksitet. Men dét gælder altså også arbejdsløse og de danske børnefamilier; selv dem som smører madpakker hver morgen og cykler på arbejde for gud, kongesømme og faderskabet - så velkommen i klubben.

Brugerbillede for Mikkel Nielsen

Krig eksistere ikke længere, det er juridisk afskaffet for mange år siden, så krigsregler kan derfor hellere ikke eksistere, eftersom krig er afskaffet som begreb. Begrebet kan kun bruges i historisk perspektiv.

Nej I dag hedder det væbnede konflikter.

curt jensen, Nic Pedersen, Torben Nielsen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Espen Bøgh

Åndsvar udsagn; "fører krig" i nutiden, for det gør vesten jo ikke, og hvis den gør det, så skjuler den sine handlinger ligesom Amerika, hvor de har lært det kan betale sig.

- Nej, vesten fører ikke længere krig;" de beskytter civilbefolkninger" rundt omkring i verden, ligesom i Libyen, eller også beskytter de rettigheder for befolkningen, så de kan lære at læse, skrive og regne, eller kvinders rettigheder som i Afghanistan, og i Irak fjerner vesten blot masseødelæggelsesvåben, - som ikke findes.

Al tale om vesten fører krig er derfor noget pjat i dagens virkelighed, - vestens indsats sker i godhedens tjeneste for mennesker, og til det brug er det nødvendigt med lejre som Guantánamo, og hvis det ikke hjælper, så flyves disse mennesker til lejre udenfor til steder hvor de "bedre" kan afhøres fordi de har bedre metoder hertil.

Nogle kidnappes i de lande de bor i, og flyves til disse afhøringssteder, hvor afhøringsmetoderne aldrig nedskrives eller bliver gjort til genstand for afsløring, også selv om det er helt uskyldige mennesker, der blot uheldigvis er blevet forvekslet, eller som det siges for retfærdighedens skyld; "de var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt"!

Niels-Holger Nielsen, curt jensen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Jensen

Det er sandt, at den direkte handling med at smide bomber ned i hovedet på civile er forsøgt begrænset i de luksuskrige, vi har set på det sidste af hensyn til folks accept af dem. Men det vigtige er jo heller ikke f. eks. at overvinde IS hurtigst muligt, men blot at holde krigsindustrien i gang.

I enkelttræfninger, hvor man virkelig går ind for at slå til, som f. eks Fallujah under Irakkrigen, bliver der ikke lagt fingre imellem http://www.independent.co.uk/news/world/middle-east/toxic-legacy-of-us-a...

Men, som tilfældet også er i Falluja, er de bomder civilbefolkninge få smidt direkte i hoverdet det mindste af det. Det er den skade, der sker på infrastruktur, sundhed, hungersnød, millioner af mennesker, der må flygte, osv. der tæller. Og på det område går det stadig fint for Vesten med krigsforbrydelser og påførte katastrofer.

Vi bruger også uden at kny det utimative "soft" terror-våben mod civilbefolkninger, økonomiske sanktioner. Så alt i alt må man sige, at vores betænkeligheder ved civile tab er ligesom vores betænkeligheder ved at spise kød. Hvis bare vi ikke skal stå direkte og se på, at kyllingen bliver slagtet og løber hovedløs rundt, så glider den ned med velbehag.

Brugerbillede for curt jensen

Det må være meget irriterende for de krigsgejle politikere og nationer, at man må mindre i krig i dag.

Mon ikke de for længst har fundet en vej rundt om denne forhindring? For eksempel ved at udstyre diverse aggressive grupper i et land med ulmende konflikter med våben og instruktører, de laver til gengæld det beskidte arbejde som man ikke længere selv kan være bekendt med.

mujaheddin, Al Quaeda, diverse libyske frihedselskende grupper, ISIS, listen er vist nok meget længere end vi aner.

Jacob Jensen, Niels-Holger Nielsen, Claus Jensen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Klaus Steffensen
Klaus Steffensen

Som en erfaring fra krigen i Afghanistan har NATO indført en helt fast procedure for anvendelse af eksemplevis flyleverede bomber. Proceduren har til formål at begrænse afledte skader (collateral damage) og alle planlagte angreb skal derfor analyseres for alle de skadetyper, en bombe kan forårsage. Alle angreb godkendes af bl.a. militære jurister, der vurderer om der er proportionalitet og om det overholder krigens love.