Baggrund
Læsetid: 3 min.

Nej til finanslov efterlader Sverige i politisk kaos

Stefan Löfven udskrev i går valg efter kun 62 dage som statsminister som konsekvens af, at regeringens finanslov blev nedstemt i Riksdagen. Svensk professor betegner situationen som ekstraordinær
Retorisk ’hersker der krigsstemning mellem højre- og venstrefløjen’, siger professor Ulf Bjereld.

Retorisk ’hersker der krigsstemning mellem højre- og venstrefløjen’, siger professor Ulf Bjereld.

Pontus Lundahl

Udland
4. december 2014

Efter kun 62 dage som statsminister udskrev Sveriges statsminister Stefan Löfven i går valg. Det sker som konsekvens af, at Riksdagen i går stemte nej til regeringens finanslov. 153 medlemmer af Riksdagen stemte for, mens 182 stemte imod. Allerede inden afstemningen havde Sverigedemokraterna, der bliver kaldt tungen på vægtskålen, bekendtgjort, at de ville stemme imod forslaget. Også oppositionen havde forinden sagt, at de ikke ville stemme for.

Alligevel valgte Stefan Löfven at sende den rød-grønne finanslov til afstemning. Det indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterna havde forud for finanslovsforhandlingerne krævet en langt strammere udlændingepolitik, hvis partiet skulle hjælpe mindretalsregeringen med at få flertal. Men efter afstemningen proklamerende Stefan Löfven, at han under ingen omstændigheder ville imødekomme Sverigedemokraternas krav.

»Vi står i en helt ny situation, hvor vi er nødt til at spørge den svenske befolkning,« sagde Stefan Löfven på pressemødet.

Ulf Bjereld, der er professor i statskundskab på Göteborgs Universitet, kalder den politiske situation for yderst kompliceret og ekstraordinær.

»Den politiske udvikling er meget kompleks og minder ikke om noget andet i nyere svensk historie. Det er virkelig en usædvanlig situation, Sverige står i,« siger han. Ifølge Ulf Bjereld har den usikre politiske situation også gjort skellet mellem højre og venstre dybere end nogensinde før.

»Retorikken fra de to fløje er meget hårdere, end vi er vant til. Det er ikke for meget at sige, at der hersker krigsstemning mellem højre- og venstrefløjen,« siger han.

Sverigedemokraternas magt

Ulf Bjereld vurderer, Sverigedemokraterna er det parti i Riksdagen, der lige nu har den mest ønskværdige position. Partiet har både inden og efter valget fået ekstrem stor mediebevågenhed. Og i forbindelse med finanslovsforhandlingerne har partiet ifølge Ulf Bjereld vist, at de ikke er et ubetydeligt parti, sådan som de andre partier i Riksdagen ellers har forsøgt at gøre partiet til.

»Sverigedemokraterna har demonstreret, at de har muskler. Ved at stemme nej til finanslovsforslaget har de vist, at de har magt, og at de ikke er bange for at bruge den,« siger han. Det helt store spørgsmål er ifølge Ulf Bjereld, om Sverigedemokraternas tilgang til finanslovsforhandlingerne på sigt vil være en fordel for partiet.

»Ved at stå stejlt på dets principper er partiet samtidig med til at kaste Sverige ud i den største politiske usikkerhed i nyere tid. Deres vælgere er på den ene side antiautoritære, men på den anden har partiet også vælgere, som gerne vil have at alting skal forløbe stille og roligt. Og stille og rolig kan den nuværende politiske situation i hvert fald ikke siges at være,« siger Ulf Bjereld.

Allerede inden statsminister Löfven udskrev valg, var borgernes tillid til politikerne meget lille i Sverige. Bjerelds vurdering er, at den tillid om muligt er endnu mere svækket efter, at mindretalsregeringen måtte udskrive valg.

Både oppositionen og regeringen har i forbindelse med valget i september understreget, at de ikke ønsker at samarbejde med de indvandrer-kritiske Sverigedemokraterna. Om det har været en ulempe for partierne, er ifølge Ulf Bjereld svært at vurdere.

»At Sverigedemokraterna er vokset og vokset tyder på, at borgerne er sure over, at partiet bliver holdt uden for indflydelse. Samtidig er der blandt store dele af befolkningen tilfredshed med, at de andre partier holder dem ude,« siger han. De svenske valgregler betyder, at regeringen skal have siddet i mindst tre måneder, inden der kan udskrives valg. Derfor bliver valget teknisk set udskrevet i december og afholdes den 22. marts.

Borgerlige: Vi ser frem til at møde de svenske vælgere

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Arme sverige, hvis de kommer i samme situation som i danmark med dansk folkeparti, hvor vores højrefløj gerne arbejder sammen med DF

Steffen Sørensen

Ja, det er et stort chok for alle, at et parti med 13% af stemmerne gør brug af deres mandater. Det er jo fuldstændig udemokratisk - Hvad bliver det næste?

Preben Haagensen, Lennart Kampmann, Morten Pedersen, Bente Petersen, Jan Mogensen, Morten Østergaard, Ole Olsen og Poul Sørensen anbefalede denne kommentar

Jeg overraskes tit over, at politikerne ikke syntes at kunne begribe, at når de føre en politik som vælgerne ikke syntes om, at det så kan hævne sig ved valget.... de danske socialdemokrater havde et løfte som de skulle holde i denne regeringsperiode og det var ikke at slække på flygtninge og indvandre politikken... og når de nu straffes ved det kommende valg for deres flygtninge politik, så aner de ikke hvad der ramte dem...I Storbritannien er det EU politikken som er kommet som er kommet som en kæmpe overraskelse... bortset fra det overhovedet ingen overraskelse er ... i hvert fald ikke for resten af befolkningen....
- Er politikerne tungnemme eller bare ligeglade....

Umiddelbart virker det mere som et Socialdemokrati der ikke er kommet til den erkendelse at de ikke mere er så store og styrende for Sverige, at de er i stand til at dikter hvordan dansen skal foregå.

Når de engang kommer til den erkendelse kan det være at de bliver bedre til at forhandle samt acceptere at andre kan få stor indflydelse på den politik som der føres i Sverige. Men dette paradigmeskift i den socialdemokratiske selvopfattelse kommer nok til at tage et stykke tid. Og i den periode vil socialdemokraterne fumle rundt og tage diverse prygl. F.eks som nu hvor de erklærer at "det er de andre der har skylden" og "vi vil aldrig lade SD bestemme noget som helst" uden selverkendelse af at den situation er de selv fuldstændig og aldeles selv skyld i , da de har skabt en regering hvis eneste parlamentariske mandat er at der ikke var flertal imod regeringen ved etableringstidspunktet.

Ett land med en overflade nästan lika stor som Frankrikes och större än Tysklands borde inte ha några problem att integrera invandrare och åtminstone fördubbla sin befolkning vilket skulle ge dynamiska effekter i ett annars åldrande Norden.

Men då måste försnillningen av resurser och makt som går till diverse Cayman- och Kanalöar (och för den delen: Luxenburg) få ett stopp.

Mærkelige svenskere. Alle vil ikke samarbejde med SD. Men de kan heller ikke indbyrdes samarbejde om en finanslov. SD kan sige tak for de ekstra 5% (?) af stemmerne, de får næstegang.
Hvad så næstegang - næste lovbehandling - næste finanslov.
De maler sig selv op i et udemokratisk hjørne - den splittede majoritet.
Dumme svenskere.

Steffen Sørensen

Poul Solrart Sørensen -> Hvilke løfter på flygtningen/indvandrer området har det danske socialdemokrati brudt? Mig bekendt, ingen. 24-års regelen er intakt - fattigdomsydelserne blev lovet fjernet, hvilket er sket. Tilstrømningen af nye flygtninge fra f.eks. Syrien er ingen politikere herre over, og regeringen har bebudet nye stramninger på opholdstilladelser og familiesammenføringer der langt overgår VKOs politik i 0-erne.

@ Steffen Sørensen vi får se om vælgerne er enige i din opfattelse....:-)

Steffen Sørensen

Poul -> Tjae, det kan der være noget om - men Venstres og DFs spin på dette område tåler ikke et faktatjek. Men nu spurgte jeg dig: Hvilke løfter på flygtninge/indvandrer området har det danske socialdemokrati brudt?

"Ett land med en overflade nästan lika stor som Frankrikes och större än Tysklands borde inte ha några problem att integrera invandrare och åtminstone fördubbla sin befolkning vilket skulle ge dynamiska effekter i ett annars åldrande Norden."

Hvad er det for et argument? Skulle Grønland så kunne tage 4 gange så mange flygtninge som Sverige, med et mere end fire gange så stort areal? Er der mange flygtninge bosat i og nord for Gävleborgs og Dalarnes Län? Sverige modtager i forvejen 5-10 gange så mange flygtninge som Tyskland og Frankrig i forhold til befolkningstallet. Sverige fører en helt ekstrem flygtningepolitik. http://en.wikipedia.org/wiki/Asylum_in_the_European_Union. Bemærk at de østeuropæiske lande ikke er med. Der er nemlig stort set ingen flygtningne der vil flygte til Polen, Tjekkiet, etc.

Preben Haagensen, Per Torbensen, Carsten Hansen, Morten Pedersen og Peter Olesen anbefalede denne kommentar
Preben Rasmussen

Den svenske majoritet ( 7-kløveren ) skal til at vænne sig til hvordan et normalt parlamentarisk demokrati fungerer.

Længere er den ikke.

Regeringen kan ikke blive enige med de borgerlige og fremsætter sit forslag uden at have sikret sig flertal.
De borgerlige fremsætter en alternativ finanslov, og SD stemmer for de borgerliges og mod regeringens.
End of story.
Det eneste bemærkelsesværdige er regerings tudefjæs, og at de udskriver valg i stedet for at prøve at finde en løsning.
Men kalkulen kan naturligvis være at Jimmie Åkesson er for syg til at føre valgkampen for SD og at Moderaterne ikke får kørt en ny mand ind i stedet for Fredrik Reinfeldt.
Kynisk ?
Såmænd, men sådan er politik også.

Niels Jørgensen

Et smukt eksempel på en moderne, simuleret velfærdsstat, hvor det politiske establishmemt for statens midler yder sit ypperste for at marginalisere 13% af vælgerskaren og tilsyneladende gerne erklærer sig ude af stand til at lede landet efter en fireogtyvendedel valgperiode.

Adjø Sverrig - hejsan kæft, trit og mere kæft.

Michael Lomborg

En morsom kommentar fra den russiske presse:

Svensk regering på fransk visit
Hvis Löfvens korte tid ved regeringsmagten vil blive husket for noget, er det måske jagten på en mystisk ubåd i den stockholmske skærgård. Man kan fristes til at sige, at hans regering kan sammenlignes med den mystiske ubåd. Den dukkede op, spredte ringe i vandet, men ingen har rigtigt forstået, om der faktisk var en ubåd.