Nyhed
Læsetid: 4 min.

Piketty: Juncker bør ikke være kommissionsformand

Ifølge den franske stjerneøkonom Thomas Piketty har Jean-Claude Junckers sats på at gøre Luxembourg til skattely for andre landes virksomheder forvoldt det europæiske projekt stor skade
Den franske økonom Thomas Piketty er blevet en superstjerne, efter han tidligere i år udgav bogen ’Kapitalen i det 21. århundrede’. Piketty besøgte i denne uge København og deltog torsdag aften i et arrangement på Den Sorte Diamant i København

Den franske økonom Thomas Piketty er blevet en superstjerne, efter han tidligere i år udgav bogen ’Kapitalen i det 21. århundrede’. Piketty besøgte i denne uge København og deltog torsdag aften i et arrangement på Den Sorte Diamant i København

Tor Birk Trads

Udland
13. december 2014

Som Luxembourgs leder gennem de årtier, hvor hertugdømmet organiserede sig som et foretrukkent skattely for andre europæiske virksomheder, har Jean-Claude Juncker forrettet så megen skade mod det europæiske fællesskab, at han ikke bør være EU-Kommissionens formand.

Det siger den franske økonom Thomas Piketty til Information efter de såkaldte LuxLeaks-afsløringer, som Piketty kalder en »kæmpe skandale«.

»Jeg mener ikke, Juncker bør være formand, for at sige det ligeud,« siger Piketty og peger på, at Juncker som en af arkitekterne bag den europæiske union samtidig har arbejdet for ideen om, at Europa skulle organisere sig gennem indbyrdes konkurrence.

Luxembourg-lækagerne af hundredvis af aftaledokumenter fra fire store revisionsfirmaer har blotlagt, hvordan Luxembourg har gjort det muligt for store virksomheder – heraf mange europæiske – at flytte indtjening til hertugdømmet med det formål at barbere skattebetalingen. Men konkurrencen landene imellem om at tiltrække virksomheder gennem hemmeligholdelse og fordelagtig beskatning har ifølge Piketty været dybt skadelig for Europa.

Juncker-paradokset

»Er det virkelig det europæiske projekt, den europæiske civilisations projekt, at stjæle dine naboers skattegrundlag, og det gør vi så bare alle sammen?« spørger Piketty, som i sit arbejde med at kortlægge økonomisk ulighed har peget på, at en manglende indsats for transparens om kapitaloverførsler i blandt andet EU’s ledelse har gjort det meget vanskeligt at vide, hvor formuer findes, hvor store de er, og hvem de tilhører.

»Luxembourg-lækken er en kæmpe skandale, men den kommer ikke til at blive den sidste, medmindre vi griber drastisk ind,« siger Piketty.

Bjarke Møller, direktør i Tænketanken Europa, er enig med Piketty i, at »det ikke kan være det europæiske projekt at stjæle fra naboerne«. Men Piketty går for langt, når han ønsker Juncker afsat som kommissionsformand, mener han.

»Juncker har helt klart et moralsk og etisk problem. Men paradokset er, at han netop af den grund er nødt til at gå længere. Politisk vil han lægge pres på medlemslandene for at gå med til fælles minimumsregler for selskabsskatten og kræve en hårdere indsats mod skatteunddragelse,« siger Bjarke Møller med henvisning til det arbejdsprogram, som Kommissionen præsenterer i næste uge.

Efter hans vurdering »tegner det til at blive ambitiøst«. Han mener også, Piketty overser, at Juncker »faktisk har slået til lyd for en mere social markedsøkonomi«.

Thomas Piketty er imidlertid ikke alene om at kræve Junckers afgang. Han får opbakning fra den britiske skatteekspert og aktivist Richard Murphy, der er ophavsmand til flere rapporter om skattely.

»Juncker er totalt kompromitteret,« siger Richard Murphy. »I de seneste 15 år har han været en kæmpe hindring mod alle tiltag mod skattely. Han er ikke på nogen måde kvalificeret til nu at lede Europa på et tidspunkt, hvor den vare, der er mest mangel på i alle medlemslande, er skatteindtægter.«

Selv har Jean Claude Juncker hidtil fastholdt, at han ikke personligt har været involveret i de lukrative skatteaftaler, som multinationale selskaber har kunnet få med de luxembourgske myndigheder.

Udtalelser fra internetgiganten Amazons tidligere skattechef, Robert D. Comfort, har imidlertid sået tvivl om den påstand. Da selskabet i 2003 skulle finde ud af, i hvilket land det ville lægge sit europæiske hovedkvarter, var Juncker ifølge den tidligere Amazon-chef villig til at strække sig endog meget langt, for at valget faldt på Luxembourg.

»Hans budskab var simpelt: Hvis I støder på problemer, som I ikke umiddelbart kan løse, så kom tilbage og fortæl mig om det. Jeg vil prøve at hjælpe«, siger Robert D. Comfort ifølge den luxembourgske avis d’Lëtzebuerger Land.

Junckers bekendelse

Selskabet fik siden i fortrolighed en lukrativ aftale med de luxembourgske skattemyndigheder. Den er nu under efterforskning for at være ulovlig statsstøtte.

Onsdag erkendte Juncker så over for den franske avis Libération, at Luxembourg-lækagen »indikerer, at jeg har taget del i manøvrer, som ikke opfylder elementære regler for etik og moral«.

Hos IBIS er politikchef Lars Koch, der er udviklingsorganisationens ekspert i skattely, på den baggrund ligesom Piketty stærkt kritisk over for Juncker. Han går dog ikke så vidt at kræve kommissionsformandens afgang.

»Hvis Juncker skal blive siddende på sin post, skal der komme en meget stærk handlingsplan mod skattely. Det skal ikke være sådan noget sniksnak, som vi tidligere har set,« siger han.

Tove Ryding, der er talsperson for Eurodad, en sammenslutning er 47 ngo’er, mener ikke, det er frugtbart for diskussionen at fokusere på »personspørgsmål«.

»Det handler om at forpligte Juncker til at gøre noget, hvis han bliver. Og hvis han ikke bliver, skal vi ikke tro, problemet forsvinder med ham – så skal den næste person forpligtes til at gøre noget. Derfor nytter fokus på personen ikke noget. Det handler om at fokusere på, hvad kommissionen gør nu.«

Det var fredag ikke muligt at få en kommentar fra EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager. Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra Jean-Claude Juncker eller hans kontor.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Som en sidebemærkning mener jeg, at dette er en anden side af samme sag: https://www.facebook.com/video.php?v=10152977288492941&fref=nf

Hvis jakkesættene forsvinder, forsvinder deres skygger også!

randi christiansen
13. december, 2014 - 16:01

Geld regiert die Welt. En rystende udsendelse om kapitalens globalisering. Ufattelig at politikerne ikke griber ind mod denne udvikling frem for tværtimod tilsyneladende at støtte den.

Er vores politikere virkelig så uvidende? Eller er de med som en velbjerget partner i dette spild?

- Jeg tror ikke på alle politikere er uvidende i denne sag ;-/

Niels Engelsted

Det værste er næsten, at de valgte Juncker, for alt det her var til at forudse. De er blevet ligeglade, og at de er blevet det, er et virkeligt dårligt tegn på tingenes tilstand.

Kim Houmøller, lars abildgaard, Holger Madsen, Rune Petersen, Kjeld Hansen, Torben Nielsen, Preben Haagensen, Kurt Nielsen, curt jensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

Udtrykket "det europæiske fællesskab" må herefter betragtes som en vittighed.

Henrik Christensen, Lise Lotte Rahbek, Per Torbensen, Stig Bøg, curt jensen, Torben Nielsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Det vi europæere inden i kerne af unionen har brug for er at fratage multinationale skatteflygtninge muligheden for at søge i skattely. Det kan man gøre ved at ændre på reglerne for beskatning for grænseoverskridende virksomheder, men samtidig forholde sig til "det globale argument" ved at stille betingelser for markedsdeltagelsen i hele unionen og offentliggøre skattebetalinger fra virksomheder med produktion indenfor unionen.

Unionens konservative politikere, som har befolkningsflertallet i Europa bag sig, har hidtil blokeret for den slags, mens den socialdemokratiske idé om, at selskabsskatten skal bruges til at opnå konkurrencefordele over for naboen er taget fra den skuffe, hvor den nationalstatslige horisontbegrænsning befinder sig.

Jean-Claude Juncker har selv erkendt, at han er under politisk pres. Velfærdsstaten er under pres af skatteflygtninge, og det må de borgerlige politikere også forholde sig til, og Juncker har sagt, at skattelyenes tid er ved at være forbi. Man skal man gøre, hvad man overhovedet kan, for at han får ret i det.

Kurt Nielsen, randi christiansen, Palle Pendul og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Jørgen Mathiasen,

Hvis du med "vi europære inden i kernen af unionen" mener "vi socialdemokrater. der ikke kan styre vores utålmodighed efter at transformere unionen til en forbundsstat, hvor vælgerne i småstater som Danmark ikke har mere at skulle sagt om de vilkår, de nødes til at leve under, end 'de kulturelt tilbagestående indfødte' i de tidligere engelske, belgiske, tyske og franske kolonier i Afrika og Asien havde" - har du fuldstændig ret.

"Jean-Claude Juncker har selv erkendt, at han er under politisk pres." My bare foot!

Hvor er det dog bare trist for "jer europæere inden i kernen af unionen" at I må leve med, at "Unionens konservative politikere har befolkningsflertallet i Europa bag sig". Og helt ubegribeligt er det da, at vælgerne efter alle opinionsmålinger at dømme ikke vil give Socialdemokraterne en chance til for at vise, hvor dygtige de er til at 'samle de indfødte' om at redde stumperne af den danske flexicurity-model og velfærdsstaten efter det næste folketingsvalg i "Legoland".

Kurt Nielsen, randi christiansen, lars abildgaard og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Lone Christensen

Fint at Juncker, efter Amazon's tidligere skattechef har udtalt sig, har indrømmet hans rolle mht. skatteaftaler, men
de personer, som mener, at man ikke skal gå efter personen og Juncker konstant vil være under pres for at leverer, hvis han overlever stormen,
glemmer måske, at Juncker først indrømmede, efter at pres og dermed har forsøgt, at holde en masse skjult….
Hvordan kan vi stole på Juncker igen? Jeg mener, at han har mistet sin troværdighed.

Det europæiske fællesskab

Skal vi virkelig genoptage den danske politik fra 1864, hvor vi overmodigt var os selv nok? Tror nogen af jer virkelig, at vi kan løse problemet med Luxembourgs usolidarisk skattecirkus ved at gå tilbage til nationalstats-modellen? Det var (og er) jo netop manglen på et forpligtende fællesskab, der har gjort det muligt for nogle af EU-landede at agere hælere for virksomhedernes tyveri af skatter. Lige som man ikke kan løse milieuproblemer alene på et nationalstatsligt niveau, kan man heller ikke løse problemerne med virksomhedsskatterne. Vi har ikke for meget EU, men for lidt.

Niels Engelsted

Mihail,
har vi ikke med et trekantsdrama at gøre? På den ene side den nationale selvtilstrækkelighed (og værre), som du afviser, og hvis afvisning jeg deler. På den anden side drømmen om det europæiske fællesskab, som du har, og som jeg deler. Og så på den tredje side det eksisterende EU's virkelighed. Og virkeligheden som Washingtons vasalstat, de store virksomheders tag-selv-bord og bankernes og finanselitens hoppegynge har stort set intet med drømmen at gøre.

Philip B. Johnsen, Bill Atkins, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Per Torbensen, Henriette Bøhne, randi christiansen, Torben Nielsen og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar

»Er det virkelig det europæiske projekt, den europæiske civilisations projekt, at stjæle dine naboers skattegrundlag, og det gør vi så bare alle sammen?
Naturligvis har Piketty ret, når han ikke ønsker Juncker som EU-Kommissionens formand.
”Selv har Jean Claude Juncker hidtil fastholdt, at han ikke personligt har været involveret i de lukrative skatteaftaler, som multinationale selskaber har kunnet få med de luxembourgske myndigheder.”
Onsdag erkendte Juncker så over for den franske avis Libération, at Luxembourg-lækagen »indikerer, at jeg har taget del i manøvrer, som ikke opfylder elementære regler for etik og moral«.
Juncker er upålidelig og beholde ham, fordi man har en klemme på ham, er at forfalde til metoder anvendt af mafiaen og CIA. Han vil naturligvis blot sælge sig til den, der byder højest.
At han har et flertal bag sig, er kun et figenblad fra en såkaldt elite, når man betænker, at valgdeltagelsen var under 43 % ( 1/3 af dem er kritisk over for EU ).

Bill Atkins, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Lone Christensen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Michail Larsen:
"Skal vi virkelig genoptage den danske politik fra 1864, hvor vi overmodigt var os selv nok...ved at gå tilbage til nationalstatsmodellen?"

Som man råber i skoven, får man svar, Michail Larsen.

Var det afviklingen af 'nationalstaten Danmark' og dens successive inkorporering i en forbundsstat efter amerikansk mønster 'vi stemte ja til" i 1972? M.a.o. et ja til den konstruktion, som spøgefuglen Poul Scnlüter insisterede på at kalde "en død sild" i al den tid, han var statsminister i Danmark.

Eller var det tilbuddet om at 'melde os ind i EF' og nyde godt af de fordele for dansk erhvervsliv, der fulgte med medlemskabet i form af støtte til fremstilling, forarbejdning og eksport af danske landbrugsprodukter til især det engelske marked. En støtte, som for daværende (dvs. før optagelsen af Spanien, Grækenland, Portugal m.fl. samt landene 'øst for jerntæppet') langt oversteg nationalstaten Danmarks bidrag til EF's fælles landbrugsfond?

Jeg ved ikke, hvor gammel du var, da du stemte ja eller nej til EF i oktober 1972. Selv var jeg 35 og stemte nej - efter at have gennemtrawlet Rom-traktaten på egen hånd uden politiske kandestøberes hjælp til at udlægge teksten for mig.

Bill Atkins, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Michael Bundgaard Pedersen, randi christiansen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Demokrati bestemmes ikke af fortiden

Grethe Preisler, hvor mange danske har siden 1972 fået valgret, og hvor mange, af dem der havde den i 1972, er i dag døde?

Du argumenterer lige som SF gjorde i mange år (men heldigvis ikke længere), når de (dengang) mente, at vi til evig tid skulle være bundet af de forbehold, danskerne på et tidspunkt havde besluttet ved en folkeafstemning. Skidt med, at nogle af dem, der var med til at besluttet dette, i mellemtiden er døde, og at der er kommet nye danske borgere til, der også gerne vil have et ord indført.

I et demokrati kan et flertal omgøre fortidens beslutninger.

randi christiansen

Et forpligtende samarbejde, som ikke har fundament i 'gentleman agreement' er værre end ingenting. Er en klaustrofobisk spændetrøje, som kan misbruges, og - som det ses - bliver det. Det minder mig om dengang - og nu bekender jeg, var kun 10-12 år, men alligevel, piinligt - da jeg insisterede på omafstemning, indtil jeg fik min vilje og blev formand for vores lille børneklub. Hvilken lærestreg.

Eu's ledelse er ikke sin opgave voksen. Løsningen er i svaret på hvorfor.

randi christiansen

Et demokrati, mihail? Hvilken illusion befinder du dig i?

Bill Atkins, Kurt Nielsen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

The smart way to keep people passive and obedient, is to strictly limit the spectrum of acceptable opinion, but allow very lively debate within that spectrum.
(Noam Chomsky)

Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Jan Weis, Niels Engelsted og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Jow da, Mihail Larsen, i et demokrati er det 'flertallet', der bestemmer. De gamle kan ikke gøre krav på at have mere at skulle have sagt, end de unge, som har gået længere i skole end de gamle'.

Og som mit mellemste barnebarn, der stemte første gang som 18-årig (på Anders Fogh Rasmussens Venstre) sagde: "Jeg synes Anders Fogh har gjort det meget godt (ved at rode os ind i George Walther Bush-regeringens Irak-felttog som medlemmer af "the coalition of the willing"). Vi skylder USA en masse, og hvis det ikke havde være fordi USA erklærede Hitler krig i 1941, var hele Europa blevet overtaget af nazisterne, da du var barn."

Det kostede mig lidt ulejlighed at overbevise ham om, at det forholdt sig lige omvendt med den krigserklæring, men det endte da med, at han bøjede sig for fakta. Siden har han ligesom været lidt mere skeptisk over for den "historieundervisning" der kolporteres via DR-TV og andre (amerikansk inspirerede) danske medier.

Kurt Nielsen, randi christiansen, Lise Lotte Rahbek, Per Torbensen, Jan Weis og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

rettelse: George Walker Bush - ikke Walther, som er hunden i en animationsfilm.

Touhami Bennour

A propos! " vi skylder USA en masse". Den anden verden´s grig var en grig om hvem skal have verden´s herredømme, alså hegemoni over verden. Det var målet også for hitler men også for USA. Og USA sejret og blevet supermagt. USA har gjort den same mod Frankrig og England I kolonigrige, ex.: Nord Afrika og Suez kanalen etc.. Jeg har også tit hørt det argument At Europa star I gæld til USA. Det er rene propaganda. Historien bygger stadigvæk om dominans.

Michael Kongstad Nielsen

Mihail Larsen:
Der har været løbende folkeafstemninger om EF/EU. I 1986, 1992, 1993, 1998, 2000, ... ikke siden. Hvor de gamle som faldt, er der ny overalt ...,
Ved folkeafstemningen den 28. september 2000 stemte danskerne nej (53,2 % imod, 46,8 % for) til ophævelse af euro-forbeholdet. Anders Fogh Rasmussen og Helle Thorning Schmidt har flere gange siden bebudet endnu en ny euro-afstemning, men planerne er blevet skrinlagt efter franskmændenes, hollændernes og irernes nej til Forfatningstraktaten og senere på grund af euroens krise. Med jævne mellemrum kommer også forsvarsforbeholdet op til debat, og det retslige forbehold ønskes ændret til en tilvalgsordning.
Senest har Regeringen, Venstre, Konservative og SF besluttet, at der skal være folkeafstemning om retsforbeholdet - reelt dog kun om politisamarbejdet Europol. Lissabontraktaten har gjort Europol til et overstatsligt samarbejde, så der fremover kan træffes beslutninger samt overvåges og efterforskes uden det enkelte medlemslands samtykke.
Ingen ved, om EU vil acceptere en dansk tilvalgsordning, hvor asyl- og indvandrerområdet holdes udenfor. Det vil jo i realiteten være et nyt forbehold. Men hvis EU kan leve med en undtagelse på asyl- og indvandringsområdet, så kan EU vel også leve med en fortsat parallelforhandling i forhold til Europol. Man skal ikke tage et dansk ja for givet. Det bliver hård kamp.

Demokrati

Jeg har bemærket mig, at der er nogle af deltagerne i denne diskussion, der kun mener, demokrati er rigtig, når de får deres egen vilje. Samtidig med, at de fordømmer EU for manglende demokrati, har de hån til overs for danske flertal, som går dem imod. Randi har i dag (17:17) vist, hvordan det fungerer.

Grethe Preisler har ikke svaret på, hvorfor den halvdel af befolkningen, der ikke havde stemmeret i 1972, skal forpligtes på at overholde den til tid og evighed, medens den halvdel, der i mellemtiden er afgået ved døden, har ret til at nedlægge veto mod ændringer i fremtiden. (Den gennemsnitlige levealder er lidt over 80 - det halve af den tid, der er forløbet siden 1972.) I stedet præsenterer hun os for en erindring om sit barnebarns misforståelse af Fogh Rasmussen.

Jeg fastholdet, at demokrati rummer en respekt for den til enhver tid værende stemmeberettigede del af befolkningen, uanset om den stemmer på noget andet, end man selv ønsker. Der kan være tilfælde (og er det), hvor befolkningen manipuleres til at stemme mod sine egne interesser, og så er der grund til at skærpe ideologikritikken og endda i konkrete situationer at udvise civil ulydighed mod myndighederne.

Men: Har nogen af jer, der taler nedladende om 'flertallet' en bedre måde at afgøre uenigheder på? Skal et mindretal bestemme i stedet? Og i givet fald: Hvilket mindretal? Og hvad bliver der så af kritikken af EU for mangel på demokrati? For her er det jo netop, som kritikerne (ofte med rette) hævder, et mindretal der bestemmer.

Værre endnu: Hvis det ikke er 'flertallet', der ved frie, lige og hemmelige afstemninger afgør, hvordan samfundet skal ledes og i hvilken retning, kan vi så være sikre på, at mindretallet overhovedet er enige om noget som helst, der kunne gøre det ud for en sammenhængende, solidarisk politik. Venstrefløjens utallige fløjkrige og hadske fraktionskampe tyder ikke på det.

Bare se på Informations 'kommentariat'! Ville nogen af jer med sindsro overlade landets ledelse til dem som 'mindretal' og forvente, at der kom en sammenhængende politik ud af det? Nogle flere burde drage ved lære af Hegels kritik af den Fransk Revolution. (Før denne bemærkning afføder en syndflod af følelsesladede modindlæg, så bemærk, at Hegel var tilhænger af den Franske Revolution, men ikke af dens metoder.)

Michael Kongstad Nielsen

Jeg leder med lys og lygte efter saglige holdepunkter i Mihail Larsens argumentation, men finde ikke meget andet end henvisning til Randis børneklub (17.17), som ret beset ikke kan løftes op til voksen vægtighed.

Jeg har det nu sådan, at jeg godt kan skelne enighed fra saglighed.

Mihail Larsen

Jeg er nok ret enig med dig i dine teorier om hvordan et demokrati fungerer optimalt set. Men jeg synes der mangler en vigtig pointe for at det rent faktisk kan kaldes demokrati. Den nemlig, at de valg, der bliver truffet, har mulighed for at blive truffet på et oplyst grundlag. Det er ikke en præmis, der er nem at imødekomme. Det vil jeg medgive - og jeg husker ikke lige på stående fod, om det er indskrevet i Grundloven. Men hvis ikke den er opfyldt, så bliver demokratiet efter min opfattelse til det rene Anders And. - Og det er ved gud i himlen ikke en præmis der har været opfyldt i de næsten halvtreds år jeg har været stemmeberettiget. Jeg har den ene gang efter den anden - og ofte i dyre domme - måttet opsøge alternative medier og organisationer for at blive ordentligt oplyst. EF-tilslutningen og atomkraftdebatten er bare to eksempler på de horrible betingelser, der har været for demokratiet. Og de daglige informationsdebatspalter rent ud sagt bugner af tilsvarende.

Mihail Larsen skriver med stor patos: Tror nogen af jer virkelig, at vi kan løse problemet med Luxembourgs usolidarisk skattecirkus ved at gå tilbage til nationalstats-modellen?

Jeg spekulere ofte på hvad neoliberalisterne dog vil opnå når de angriber begrebet 'nationalisme', som om det er udtryk for den rene nationalsoialisme.

Langt de fleste fornuftigt tænkende mennesker har en ret klare meninger om nationalstatsmodellen, som ligger langt fra både 1864 og 1933.

For mit eget vedkommende er et værn omkring nationalstaten Danmark først og fremmest et spørgsmål om selvstændighed, solidaritet og stabilitet. Mulighed for at diskutere hvad dansk kultur er, mulighed for at føre en dansk skattepolitik, mulighed for at bevare danske arbejdspladser, bevare danske virksomheder på danske hænder, afvise GMO, have indsigt og styr på samfundets kapitalstrømme osv.

Og jeg er ikke imod asylansøgere, ulandshjælp, samarbejde på tværs af grænserne eller lignende.

Det kunne være interessant med en diskussion om hvad 'national selvstændighed' egentlig omfatter.

Kurt Nielsen, Rune Petersen, randi christiansen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Mihail Larsen,

Civis romanum sum!

Med al respekt for dig og den tyske attenhundredtals-filosof Georg W.F. Hegel, vil "den til enhver tid værende stemmeberettigede del af befolkningen" i en selvstændig (suveræn) stat aldrig være andre end dem, der befinder sig inden for statsgrænsen af samme, i.e. dem som et flertal af de tidligere stemmeberettigede borgere i den suveræne stat har sagt ja til at give stemmeret i h.t. bestemmelserne herom i statsforfatningen (i Danmarks tilfælde Danmarks Riges Grundlov, senest revideret i 1953).

Så måske var det i virkeligheden bedre at foretage en grundlovsrevision, før vi afgiver mere suverænitet til medlemmerne af 'Den Europæiske Forbundsregering' i Bruxelles, end vi allerede har afgivet - efter 'salamimetoden' og idelige folkeafstemninger om Danmarks tilslutning til så det ene og så det andet, som skiftende danske regeringer siden 1972 har set sig nødsaget til 'spørge vælgerne om' og 'lægge ud til folkeafstemning''. I håb om, at danskerne er blevet bedre til at "lytte til eksperterne" end sidst de stemte om det.

(Og nej - jeg er ikke nationalromantiker, og kunne aldrig finde på at stemme på Dansk Folkeparti)

Piketty:

»Det er nødvendigt at forstå, at de systemer, vi har til at håndtere og forstå velstand, er skabt i en tid, som ikke findes længere. Faktisk registrerede og beskattede man formuer, længe før man begyndte at gøre det med indkomster, nemlig helt tilbage omkring år 1800 – simpelthen fordi det at kunne registrere overførsler af kapital var en nødvendighed for overhovedet at kunne etablere ejendomsretten. Men med fremkomsten af den finansielle globalisering og de grænseoverskridende finansielle værdier, fungerer disse gamle systemer, som var nationale, ikke. Og fordi institutionerne ikke var interesserede i at skabe international udveksling af viden om kapitalstrømmenes bevægelser, mistede vi overblikket.«

Citatet er hentet fra en anden Informations-artikel: "Ingen aner, hvem der ejer hvad".

Philip B. Johnsen

"Ingen aner, hvem der ejer hvad"

I Danmark har 2014 vist et glimmerende eksempel på dette, da Bjarne Corydon i Deadline, for en tid siden, til skræk og advarsel, for alle danskere, men således bedre oplyst, gjorde regeringens holdning og stå sted helt klart:

"Skattely brugt i DONG salget til Goldman Sachs, er den virkelighed vi i Danmark må leve med, sådan fungere det internationale marked."

Skattely brugt i DONG salget til Goldman Sachs er ejet af mafia, eller mennesker der ikke vil frem i lyset, om man vil.

"Man kan ikke gribe ind", siger de ansvarlige politikkere, hvilket selvfølgelig kun skyldes meddelagtighed, det har intet har med virkeligheden at gøre.

I virkeligheden ville det gavne konkurrencen, indtjening og kvalitet af virksomhederne, hvis den organiserede kriminalitet blev stoppet og Danmark åbnede markedet, for de bedst kvalificeret, i stedet for de mest kriminelle samfundsundergravende virksomheder.

randi christiansen

Mihail - nu mener jeg ikke, der er nogen her, som anfægter demokratiets grundide. Men som kurt nævner, er der visse forudsætninger, som må være opfyldt, før vi kan tale om demokrati, fx gennemsigtighed i forvaltningen.
Og dersom befolkningen - udover at være underinformeret - ikke har nogen reelle valgmuligheder, fordi det alligevel er den såkaldt 'nødvendige politik', som gennemføres (af pengemagten) så begynder systemet stadig mere at ligne et skindemokrati.
Du kan så sige, at flertallet jo har muligheden for at stemme enhedslisten til magten, hvilket nok ikke ville gøre den helt store forskel i og med dansk økonomi er svinebundet - i ukendt omfang - til pengemagten. At vi ikke får lov at efterprøve den tese, kan igen henføres til befolkningens generelle uvidenhed og til magtens og mediernes manipulationer. Folket er bange for hajernes blodbad og satser på, at slippe for yderligere tiltale, hvis bare de stemmer på dem, der beskytter deres segment. Nogen skal jo betale, ikke? Bare underligt, at flertallet stadig tillader, at det er de fattigste og svageste, som skal undgælde, og de få som får lov at gemme sig i skattely. Er skattely demokratisk? Juncker er helles 'mand'... something is rotten - ikke kun in the state of denmark ... og lugten blir værre og værre.

Hvis jeg skal nævne nylige eksempler : dong sagen og forhistorien omkring dansk energisektors flytning af værdier fra offentligt til privat regi, 'redning' af danske bank, hvor sass larsen hurtigt klappede i, udsalget af dansk fælleseje uden folkeafstemning og samme i forb m nordsøolien, stykkevis og delte suverænitetsafgivelser og nu det seneste oplæg til afstemning om retsforbeholdet, hvor yderligere retlig suverænitetsafgivelse synes søgt lusket igennem under dække af kompliceret tågesnak, stigende social ulighed og afstand mellem befolkning og den bestemmende kaste > dem med pengene, det forhold at den sociale mobilitet bliver stadig trægere, djøf'isering og embedsmandsvælde .... og den sidste storslemme : det eu, som du hepper på, vil tillade ttip - som fanneme ikke er demokratisk. Andre kan sikkert bidrage yderligere om nødvendigt.

Afslutningsvis kunne jeg spørge, hvorfor de store bankbedragere i usa ikke er retsforfulgt eller fængslet? Med austin fitts ord : i så fald ville de standse finansieringen af den offentlige forvaltning - en double bind. Og som vore politikere synes at være rørende enige om at fortælle befolkningen, så 'er dk en lille åben økonomi' som derfor altså de facto ikke har selvstændigt økonomisk råderum, men er prisgivet ratingbureauerne - og befolkningen bliver forståeligt nok paralyserede af det lange lys fra den kant.

Alternativet? Et godt spgsm, som vi her diskuterer på livet løs - men demokrati ligner det stadig mindre. Og lad mig understrege på det allerkraftigste, at dine insinueringer om totalitære styreformer ikke er en del af min vision.

randi christiansen

Altså det eksisterende system og ikke alternativet som stadig mindre ligner demokrati.

Og så lige den her en gang til for prins knud :

http://www.ardmediathek.de/tv/Reportage-Dokumentation/Die-Story-im-Erste...

Drømme og realisme

Også jeg foretrækker et velfungerende demokrati, hvor borgerne har stor indflydelse på deres livsvilkår, hvor der hersker solidaritet og en høj grad af lighed, respekt og tolerance, selvstændighed og stabilitet, økonomisk og politisk indflydelse, kulturel egenart og national identitet.

Jeg tror bare - lige som Piketty - ikke på, at alt dette kan bevares, uden at vi udvikler politiske og økonomiske instrumenter, der er på omgangshøjde med en globaliseret virkelighed, herunder et internationalt marked og en multinational kapitalisme. Kapitalen har overtaget, som allerede Marx påviste. Og i stedet for at gøre som den tids utopiske socialister, der (ligesom mange af nutidens venstresocialister) drømte om, at man kan isolere sig fra markedskræfterne i nære, lavproduktive fællesskaber, opfordrede han arbejderne til at organisere sig internationalt - fordi det var på dét niveau, fjenden opererede, lige som i dag.

Jeg ser ikke mange tegn på, at den venstrefløj, jeg selv tilhører, reelt satser på en international solidaritet; den satser på (for nu at være lidt polemisk) "at hygge sig i smug" - at drømme sig væk fra den økonomiske virkelighed, den ikke kan lide, og klamre sig til "den danske model", der objektivt er udsat for et kolossalt, økonomisk pres udefra. På en måde kommer den til at danne parløb med de politiske kræfter, der tror, man kan løse problemerne ved at lukke grænserne.

Hvis man vil forsvare alle de værdier, jeg har nævnt ovenfor, må man være villig til at anvende de redskaber, det kræver. Jeg taler ikke om nathuen, men om en international styrkelse af de politiske institutioner som modvægt mod kapitalen. EU er en nærliggende, allerede eksisterende sådan.

Og ja, EU har en blandet historik, der ikke kun er idealistisk-humanistisk, men også økonomisk-liberalistisk. Der er mange fejl ved EU, men det er det mindst ringe redskab, hvis der i Europa skal skabes en politisk-realistisk modstand mod den rene markedslogik. Det kræver en styrkelse af EU's demokratisk valgte institutioner, først og fremmest parlament - som Piketty også siger. Så længe de euroæiske stater konkurrerer mod hinanden med alle økonomiske midler og lader deres virksomheder spille sig ud mod hinanden (som vi har set med Luxembourg-skandalen), så længe vil det ikke være realistisk muligt at udvikle samfundet efter de kulturelle værdier, de fleste af os deler.

Jørgen Mathiasen, Henrik Christensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Den internationale solidaritet findes i miljøbevægelserne og blandt de af verdens folk, som lider mest under pengekastens svigt og tyranni - en solidaritet som vokser organisk og styrkes af sin egen nødvendighed.

Eu i sin nuværende form har mistet enhver troværdighed og folkelige legitimitet. Det er en elitær, ufolkelig og dysfunktionel organisation, som tager sig dyrt betalt for ikke at levere varen > at tjene folket, men kun servicerer pengemagten > skattely, ttip m.v.

Holger Madsen, Bill Atkins, Kurt Nielsen, Rune Petersen og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar

Et par analogier :

Demokrati - Hvis en bil går dårligt, finder mekanikeren fejlen. Det betinges at bilejeren har erkendt den dårlige funktion.
EU og Danmark - Hvis vi forbyder transport af levende dyr, bestemmer vi selv opdræt, slagtning, forarbejdning, naturforvaltning og forbrug.
Økonomi - Hvis vi udelukker aktører i hjemmehjælp - med Luxembourgske forbindelser - fra at byde ind på opgaverne, beholder vi opgaverne selv - udenfor ulig konkurrence overfor mindre danske firmaer.

EU - som fredsbevarende projekt - er et bedrag. Bevaringen gælder beskyttelse af griskheden.

Grethe Preisler

@Mihail Larsen,

Tak fordi du melder så klart ud om, at "Unionen" i din optik ikke kun er et "idealistisk humanistisk", men også et "økonomisk liberalistisk" projekt. Hvad kan man så sige om, hvad demokratiet (folkestyret) er inden for rammerne af "Unionsforfatningen"?

Er demokratiet (som historisk fænomen og styreform betragtet) i sig selv mere eller mindre "idealistisk" og/eller "økonomisk liberalistisk" end andre hidtil kendte styreformer? Eller skal vi for overskuelighedens skyld prøve at definere, hvem "folket" i "dit Europa" egentlig er?

En "ånds-elite" bestående af "Det europæiske Fællsskabs bedste mænd og kvinder", som har konstrueret en samfundsutopi på noget, Hegel og andre europæiske filosoffer udtænkte i attenhundredetallet på grundlag af idealer fostret i "Demokratiets Vugge" (Hellas og Sparta). Hvor 'hellenerne' som bekendt holdt slaver, som bønder nu om stunder holder husdyr, mens 'spartanerne' ikke holdt mennesker som husdyr, men ernærede sig skikkeligt af det, som "almuen" uden for Spartas befæstede mure kunne overkomme at avle og opdrætte af livsfornødenheder til det krigeriske "herrefolk" inden for murene?

Eller noget i retning af "folket" i Det Romerske Rige (republikken), før cæsarerne fik nok af "Demokrati à la Grecque" og opløste republikken og udnævnte sig selv og deres egne "legitime arvinger" til herskere af egne guders nåde over "barbarerne" i Romerrigets udstrakte provinser. Som på den anden side af den nye grænsemur satte sig på bagbenene over for de guddommelige romerske herskeres diktatur, og nægtede at "give Kejseren, hvad Kejserens var" og betale skat til imperatorernes skatteopkrævere med "Den Guddommeliges" egen nye mønt?

Det kan godt være, at "folket" (den åndelige almue i lilleputstaten Danmark) ikke er for kløgtigt set fra skydeskåret i dit akademiske elfenbenstårn, hvor "Holger og Konen" har sagt ja til "Unionen" og alle andre partier end SF er reduceret til "nyttige idioter" for guderne må vide hvad danskerne finder på at sige nej til, næste gang de skal spørges om noget.

Men er "dette latterlige lille folk" når det kommer til stykket dummere end medlemmerne af "ånds-eliten" sammesteds, når det handler om evnen til at fange færten af "politiske rævekager" og tage sine forholdsregler mod at blive tvunget til at æde dem råt af "realpolitiske" grunde, end dén politiske og akademiske "elite", hvis dømmekraft du p.t. har større tillid til end dem, der stemmer på andre partier end SF?

Holger Madsen, Bill Atkins og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Mihail, det er, som om du opstiller to abstraktioner - 1864 og EU - som modsatrettede virkeligheds- og verdensbeskrivelser, og at du på den måde selv kommer til at skrive dig ind i den desværre ret markante venstrefløjstradition, der fortaber sig i netop teoretiske abstraktioner. Når du taler for at beholde Juncker på posten, så mangler der simpelthen et politisk realistisk blik for forskellen på internationalisering og globalisering. For det er præcis den politiske forskel, Junckers kommission handler om.

Den internationalistiske EU-drøm, du taler om (og som venstrefløjen ganske rigtigt bør kunne se om ikke andet så dog perspektiver i) døde jo endegyldigt - paradoksalt nok - med den katastrofale indførelse af euroen og i lidt mindre grad med den de facto lovløshed, der omgiver projektet 'arbejdskraftens fri bevægelighed' for lavtlønsgrupperne. Her overgår den internationalistiske drøm i et globaliseringsmareridt med konkurrencestaten og det produktive menneske som politiske ledestjerner.

Per Torbensen, Bill Atkins og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Der er to centrale kræfter i EU, der fungerer som EUs motor. Det er Tyskland og Frankrig, deres erhvervsliv og deres 140 mio store befolkninger. De forenede tyske og franske kræfter, - det omfatter de konservative, de krist-sociale og de socialistiske partier i begge lande og de grønne i Tyskland og de interesser de repræsenterer, sætter hele deres vægt ind bag EU-konstruktionen og det får de opbakning til fra en række andre lande, hvoraf de vigtigste er de øvrige stifterlande BeNeLux og Italien og nogle af de nyere medlemmer ikke mindst Polen og Spanien.

For kun få uger siden sendte kansler Merkel den besked til London (periferien), at ønsker om at få begrænset den fri bevægelighed er det samme som at sende en udmeldelsesformular. Det er utvivlsomt blevet registreret i København.

De nævnte kernelande har et fuldstændig sikkert politisk flertal bag engagement i EU. Tyskland har desuden i sin Grundlov forpligtet sig til at støtte den europæiske integration, og således er samtlige 81 mio tyskere - folket - forpligtet. Antieuropartiet AfD kunne ikke engang klare spærregrænsen til forbundsdagsvalget.
Det er de store medlemslandes samfundsmæssige kerne i meget bred forstand, som med undtagelse af UK udgør fundamentet for EU.

Nøjagtig som Euroen blev fælles for ganske forskellige økonomier - med hvad deraf er fulgt - er den fri bevægelighed blevet fælles for ganske forskellige samfund.
Følgen ser vi tydeligt. Uro, kaos, frygt, folkevandring, splittelse af familier - og politisk forvirring.

Mihail Larsen, på samme måde som du anklager socialister for at være "drømmere", kan jeg anklage din tilgang til problemet med den multinationale verdensdominans, som værende neoliberal, kynisk og klassekampsfornægtende.

Helt typisk opfatter du problemet med manglende solidaritet som et internationalt problem, hvor mit udgangspunkt er et spørgsmål om solidaritet med de laveste klasser i Danmark.

At Piketty er knap så skråsikker med hensyn til nationalstaten som garant for indkomstudligningen mellem klasserne herunder de multinationale selskaber, som du udlægger ham, fremgår af Piketty's Capital s.360:

A global tax on capital is a utopian idea.
A global tax on capital is a utopian idea. It is hard to imagine the nations of the world agreeing on any such thing anytime soon. To achieve this goal, they would have to establish a tax schedule applicable to all wealth around the world and then decide how to apportion the revenues. But if the idea is utopian, it is nevertheless useful, for several reasons. First, even if nothing resembling this ideal is put into practice in the foreseeable future, it can serve as a worthwhile reference point, a standard against which alternative proposals can be measured. Admittedly, a global tax on capital would require a very high and no doubt unrealistic level of international cooperation. But countries wishing to move in this direction could very well do so incrementally, starting at the regional level (in Europe, for instance). Unless something like this happens, a defensive reaction of a nationalist stripe would very likely occur. For example, one might see a return to various forms of protectionism coupled with imposition of capital controls. Because such policies are seldom effective, however, they would very likely lead to frustration and increase international tensions. Protectionism and capital controls are actually unsatisfactory substitutes for the ideal form of regulation, which is a global tax on capital—a solution that has the merit of preserving economic openness while effectively regulating the global economy and justly distributing the benefits among and within nations. Many people will reject the global tax on capital as a dangerous illusion, just as the income tax was rejected in its time, a little more than a century ago. When looked at closely, however, this solution turns out to be far less dangerous than the alternatives. To reject the global tax on capital out of hand would be all the more regrettable because it is perfectly possible to move toward this ideal solution step by step, first at the continental or regional level and then by arranging for closer cooperation among regions. ...Piketty ved jo udmærket at intet kommer uden klassekamp.

Så igen vil jeg opfordre til en åben og fordomsfri diskussion af Statens indretning som værn mod det multinationale angreb på den institutionaliserede klassesolidaritet i de enkelte nationalstater. Eller sagt på en anden måde: Hvordan vi sikre Statens ret til at styre det nationale marked, og foretage progressiv beskatning af alle aktører på markedet, baseret på faktisk eller skønnet profithjemtagning.

Rettelse: At Piketty er knap så skråsikker med hensyn til overnationale organer som garant for indkomstudligningen mellem klasserne herunder de multinationale selskaber, som du udlægger ham, fremgår af Piketty's Capital s.360:

Herligt, nu kommer der argumenter på bordet

Grethe Preisler, jeg har faktisk skrevet både om folket og demokratiet andetsteds. Bl.a. i min udgivelse af Rousseaus "Samfundspagt" fra 1987 og senest i "50 ideer, der ændrede verden", som lige er udkommet. Men lad mig her - kort - pege på, at der er forskel på antik og moderne 'demokrati'. Allerede Platon og Aristoteles var skeptiske over for et demokrati, der lader sig lede af skiftende folkestemninger, irrationelle følelser og manipulerende medier (retorik); de opfattede det som 'pøbelvælde'. Derfor foretrak de 'republikken', hvor der lægges vægt på 'borgerdyd' og respekt for 'det almene gode'. Denne modsætning findes stadigvæk i international politik som en forskel på liberalisme og republikanisme og - med nogle mellemregninger - også mellem amerikansk og kontinentaleuropæisk, politisk kultur. Mellem commonlaw og civil law. Etc. etc. Er det det isolerede individ med dets påstået medfødte rettigheder eller det historiske fællesskab med de samfundsskabte rettigheder, der udgør grundlaget for den samfundsmæssige orden?

Liberalisterne mener det første; socialisterne burde mene det andet. Men det ser ud til, at den liberalistiske friheds-speak også har infiltreret socialismen, hvad der gør det stedse vanskeligere at artikulere et konsistent alternativ til kapitalismens 'tilbud' om 'frihed' og 'forbrug'.

Modsætningen fik en anden vinkling hos Benjamin Constant (se Peter Wivels glimrende monografi af samme navn). Han satte fokus på forskellen mellem antik og moderne demokrati ved at fremhæve, at det første var styret af folkestemninger, det andet af repræsentative forsamlinger. I det første er loven underordnet; i det andet er den (i al fald principielt) overordnet. Hvis vi gerne vil leve i et retssamfund med sikkerhed for den enkelte borgers liv og velfærd, så er det afgørende, ja livsvigtigt, at det ikke er stemninger, men principper, der ligger til grund for lovgivning, retshåndhævelse og regeringsudøvelse (magtens tredeling). Denne magtdeling eksisterede ikke i det antikke demokrati.

Det repræsentative demokrati er ved gud ikke fejlfrit - i særdeleshed, når det lader sig dominere af liberalistiske egeninteresser. Men alternativet til dette demokrati er ikke at lade det erstatte af folkelige bevægelser, græsrodsdemokrati og flygtige opinioner, men at styrke dets republikanske etos. Altså: Dets varetagelse af almenviljen, som Rousseau ville udtrykke sig (og som det er formuleret i den Franske Borger- og Menneskerettighedserklæring).

Lasse Glavind, rigtig god skelnen mellem internationalisering og globalisering. Men jeg er ikke enig med dig i, at internationaliseringen døde med indførelsen af euroen og skabelsen af EUs indre marked. Uden disse to institutioner ville de europæiske lande blive reduceret til vasalstater for USA. Stående alene hver for sig kan vi intet udrette mod USAs økonomiske, politiske, militære, teknologiske og kulturelle overmagt; men i fællesskab kan vi yde en effektiv modstand. Jeg tror faktisk, det er lettere at forsvare en dansk, national identitet inden for et EU end inden for en global verdensorden, dikteret af USA, der forlængst har reduceret kulturelle forskelle til 'tekniske handelshindringer' for USAs erhvervsliv. At det også i det lange løb kræver en fælles, europæisk valuta i stedet for 25-30 forskellige, må ses i samme lys. Små økonomier er mere sårbare over for valutaspekulation end store; fælles valuta binder lande sammen i et interessefællesskab og bidrager til at øge udvekslingen af varer, tjenesteydelser samt arbejdskraftens bevægelighed.

Ja, det indebærer også i første omgang spændinger, fordi de forskellige landes udgangspunkter er forskellige. Harmonisering tager tid, men den er nødvendig, hvis vi vil fænomener som f.eks. skatteflugt til livs. Og hvis vi vil løse en lang række, infrastrukturelle problemer omkring energi, økologi, transport, udenrigshandel og socialpolitik.

Jørgen Mathiasen, jeg har det udmærket med, at UK (eller rettere England) forlader EU. England har lige fra starten af sit medlemskab af EU kun tænkt på egen vinding, ikke på politiske principper. Landet indtager en klar liberalistisk holdning til samarbejdet, og når det ikke allerede har forladt EU, så skyldes det, at den politiske elite har håbet på, at den (heri ivrigt understøttet af USA) kunne 'omvende' kontinentaleuropa til at følge en mere markedsdirigeret politik. Derfor er det også med en stor forundring, jeg ser, at medlemmer af den danske venstrefløj føler sig mere i slægt med den engelske liberalisme end med den kontinentaleuropæiske republikanisme.

Hvad Piketty (virkelig) mener

Bill, jeg har svært ved at se, at den af dig citerede passus er i strid med min udlægning. Piketty mener, at en global skattepolitik p.t. er utopisk (men ikke umulig), og han anbefaler en trinvis tilnærmelse til en sådan, f.eks. ved at skabe den regionalt. Sig ordet: EU.

Grethe Preisler

@Jørgen Mathiasen (d.d. kl. 11,27)

Til himlene rækker din visdom Mathiasen.

Nu må vi sør'me huske at krydse fingre for, at vælgerne i lilleputstaten Luxembourg ikke melder sig ud af Unionen, før 'whistlebloweren Jean-Claude Juncker' har fuldendt sit arbejde som kommissionsformand til Angela Merkels tilfredshed og fået "politisk asyl" i Kina, Rusland, USA eller en anden elendig "bananrepublik" uden for Det europæiske økonomiske Fællesskabs jurisdiktion.

Grethe Preisler

P.S. Du må gerne læse med, Mihail Larsen.

Grethe Preisler

Og tak Mihail for at oplyse mig om, hvad socialister anno 2014 'bør mene' om demokrati.

Kurt Nielsen, Jan Weis, Jakob Lilliendahl og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Step by Step. Mihail, og da vi ikke har direkte demokrati i monopolernes EU så må kravet fremsættes i nationalstaterne. Step by Step, Mihail, det er ikke din stærke side. Du griber en enkelt sætning for at komme uden om det substantielle: Klassekampsdiskussionen.

Piketty citatet skal ikke opfattes som en endegyldig sandhed; kun som et bevis på at du overfortolker ham.

Der er al mulig grund til - som det også fremgår af min konklusion - at tage udgangspunkt i nationalstaten, når strategien for en metode til retfærdig fordeling af nationalproduktet mellem klasserne skal lægges.

Men hvis euroen begyndte som en internationalistisk drøm og vision, så er den da i praksis endt som en realpolitisk katastrofe, fordi den ikke har nogen demokratisk politisk forankring i en fælles finanspolitik og en fælleseuropæisk offentlighed. Finanskrisens efterspil har været en tour de force i privatiseret pengepolitik og interessevaretagelse på vegne af de store banker på bekostning af befolkningerne ikke mindst i Sydeuropa og dele af Østeuropa. Europa slap muligvis for at blive USA's vasalstat, men endte så i stedet som vasal for kapitalinteresser helt uden for demokratisk kontrol - og det er vel præcis den demokratiske kontrol - også og i høj grad transnationalt - der er forskellen på globalisering og internationalisering. Internationalisering er i udgangspunktet en demokratisering - ofte institutionel, men dog altid tænkt som en ramme om det gode liv for mennesker - Globalisering har vel i praksis vist sig at være en afdemokratisering forklædt som deregulering - som vi forresten også kan se det i et af Junckers seneste børn: TTIP.

Euroen har ikke internationaliseret os - de europæiske befolkninger, men stoppet globaliseringens indbyggede politisk afmagt ned i halsen på os som strasbourggæs. Det problem løser vi selvfølgelig ikke ved at melde os ud af EU, men vi kan på den anden side heller ikke blive ved med at kalde kritikerne af EU-projektet for 'småstatsfolk' og 'drømmere', fordi de faktisk langt hen ad vejen fik ret i deres forudsigelser, og fordi vi så bliver blinde for, hvor store politiske forandringer, der egentlig skal til, hvis det fælleseuropæiske projekt - og det hedder EU eller noget andet - ikke skal ende som romerriget i kaos og mørk middelalder.

Philip B. Johnsen

Det er rørende og sørgmodigt, at læse om EU og demokrati i samme sætning, skrevet af lærte, velmenende mennesker, men virkeligheden forholder man sig nødigt til, som klimaforandringerne der medfører stigende flygtningestrømme, hvilket EU ikke håndtere, årsagen er simpel, EU er ikke et soldearisk fællesskab.

Det faktum, at EU er usolidarisk, med stigende økonomisk ulighed, skaber social uro og ekstremisme, det mener jeg meget vel, blive den sørgelige ende på det elitære EU.

randi christiansen

Ideen om samarbejde er naturligvis god nok, men måden altså ... mihail siger, at eu er et forsvar mod usa, ttip - har han ikke fulgt med?

Eu varetager ikke folkets interesser - hvor ser du det ske mihail? Og det er ikke nok at komme med påstanden om, at uden eu var alting meget værre.

Eu er gammel vin på nye flasker, et skalkeskjul for pengemagtens fortsatte forhindring af miljø-og socioøkonomisk bæredygtighed - hvis indførelse ikke er rocket science, men et spgsm om vilje og den 1%'s afgivelse af deres illegitime privilegier.

Eu er en misbrugt ide om samarbejde og fællesskab, i sin nuværende form et fejlslagent projekt. Og alle socialister sørger, over at pengemagten har vundet endnu en runde. Men vi gir selvf aldrig fortabt. Enhver omvendt synder vil blive modtaget med åbne arme, og sålænge der er liv, er der håb, men det strammer til.

Eu er ikke sin konstruktion men sit indhold.

Grethe Preisler

a propos 'kommentariet' i Danmarks mindst ringe avis:

"Med en rystende klode som underlag
For et snavset stykke avispapir
Skriver jeg tværs over telegrammer
Fra Lucifers faste borg
Og tværs over sorte portrætter
Af alle hans stolte drabanter
Disse glemte ord: Jeg tror!"
(Erik Knudsen)

(I tider som disse, hvor alting flyder og er til forhandling i nationalstaten Danmark, er digterne ofte bedre retorikere end filosofferne)

Og sådan kører ’debatten’ videre over pseudo-emnet – Det Piketty mener er, … - alt imens der reklameres for egne bøger med personlige opkog af leksikal viden om klassikkerne med egne fortolkninger til oplysning og belæring af de tungnemme, åbenbart uden forstand på noget som helst og i hvert fald ikke leveringsdygtige i acceptable argumenter, bare fordi de husker historien og sørger for at bevare det nødvendige udsyn til udviklingen i EU og de åbenlyse faresignaler for den form for parlamentarisk demokrati, vi gennem generationer har opbygget og prøver at værne om her i nationen …

En velkendt argumentationsform bl.a. foretrukket af EU-aficionados med en dårlig sag og andre med en tvivlsom hang til at være blind for neoliberal totalitarisme på demokratiske afveje – folk med osteklokke på hovedet er altid underholdende, især når de faktiske forhold ude i Europa og især forholdene til denne EU-Moloch nemt kan aflæses i udenlandske medier – herunder de som regel objektive og kritiske tyske og nu også franske …

Det fortsatte observationspunkt og det største faresignal siden 1972 vil være udviklingen Junckers EU og alliancen med TTIP – et nyt inhumant værktøj spillet i hænderne på de værste af de værste ’from over there’ – ’soon over here’ – dette eksistentielle europæiske problem er åbenbart endnu ikke diffunderet ind i mange af osteklokkerne - men det er vistnok heller ikke ret meget omtalt af M. Piketty …

Bill Atkins, Kurt Nielsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Når vandene stiger og Noahs ark skal flyde : Hvad skal vi ha` med .
Nationalstaterne ! Det eneste værn imod uoverskuelighedens magtudøvende snyltere og udbyttere.
Forladt ligger EU, som et sammenstyrtet Babelstårn med et godt fundament, men nedbrudt af byggesjusk.
Derefter starter samarbejdet mellem alle jordens lande.

Sider