Nyhed
Læsetid: 4 min.

Piketty: Juncker bør ikke være kommissionsformand

Ifølge den franske stjerneøkonom Thomas Piketty har Jean-Claude Junckers sats på at gøre Luxembourg til skattely for andre landes virksomheder forvoldt det europæiske projekt stor skade
Den franske økonom Thomas Piketty er blevet en superstjerne, efter han tidligere i år udgav bogen ’Kapitalen i det 21. århundrede’. Piketty besøgte i denne uge København og deltog torsdag aften i et arrangement på Den Sorte Diamant i København

Den franske økonom Thomas Piketty er blevet en superstjerne, efter han tidligere i år udgav bogen ’Kapitalen i det 21. århundrede’. Piketty besøgte i denne uge København og deltog torsdag aften i et arrangement på Den Sorte Diamant i København

Tor Birk Trads

Udland
13. december 2014

Som Luxembourgs leder gennem de årtier, hvor hertugdømmet organiserede sig som et foretrukkent skattely for andre europæiske virksomheder, har Jean-Claude Juncker forrettet så megen skade mod det europæiske fællesskab, at han ikke bør være EU-Kommissionens formand.

Det siger den franske økonom Thomas Piketty til Information efter de såkaldte LuxLeaks-afsløringer, som Piketty kalder en »kæmpe skandale«.

»Jeg mener ikke, Juncker bør være formand, for at sige det ligeud,« siger Piketty og peger på, at Juncker som en af arkitekterne bag den europæiske union samtidig har arbejdet for ideen om, at Europa skulle organisere sig gennem indbyrdes konkurrence.

Luxembourg-lækagerne af hundredvis af aftaledokumenter fra fire store revisionsfirmaer har blotlagt, hvordan Luxembourg har gjort det muligt for store virksomheder – heraf mange europæiske – at flytte indtjening til hertugdømmet med det formål at barbere skattebetalingen. Men konkurrencen landene imellem om at tiltrække virksomheder gennem hemmeligholdelse og fordelagtig beskatning har ifølge Piketty været dybt skadelig for Europa.

Juncker-paradokset

»Er det virkelig det europæiske projekt, den europæiske civilisations projekt, at stjæle dine naboers skattegrundlag, og det gør vi så bare alle sammen?« spørger Piketty, som i sit arbejde med at kortlægge økonomisk ulighed har peget på, at en manglende indsats for transparens om kapitaloverførsler i blandt andet EU’s ledelse har gjort det meget vanskeligt at vide, hvor formuer findes, hvor store de er, og hvem de tilhører.

»Luxembourg-lækken er en kæmpe skandale, men den kommer ikke til at blive den sidste, medmindre vi griber drastisk ind,« siger Piketty.

Bjarke Møller, direktør i Tænketanken Europa, er enig med Piketty i, at »det ikke kan være det europæiske projekt at stjæle fra naboerne«. Men Piketty går for langt, når han ønsker Juncker afsat som kommissionsformand, mener han.

»Juncker har helt klart et moralsk og etisk problem. Men paradokset er, at han netop af den grund er nødt til at gå længere. Politisk vil han lægge pres på medlemslandene for at gå med til fælles minimumsregler for selskabsskatten og kræve en hårdere indsats mod skatteunddragelse,« siger Bjarke Møller med henvisning til det arbejdsprogram, som Kommissionen præsenterer i næste uge.

Efter hans vurdering »tegner det til at blive ambitiøst«. Han mener også, Piketty overser, at Juncker »faktisk har slået til lyd for en mere social markedsøkonomi«.

Thomas Piketty er imidlertid ikke alene om at kræve Junckers afgang. Han får opbakning fra den britiske skatteekspert og aktivist Richard Murphy, der er ophavsmand til flere rapporter om skattely.

»Juncker er totalt kompromitteret,« siger Richard Murphy. »I de seneste 15 år har han været en kæmpe hindring mod alle tiltag mod skattely. Han er ikke på nogen måde kvalificeret til nu at lede Europa på et tidspunkt, hvor den vare, der er mest mangel på i alle medlemslande, er skatteindtægter.«

Selv har Jean Claude Juncker hidtil fastholdt, at han ikke personligt har været involveret i de lukrative skatteaftaler, som multinationale selskaber har kunnet få med de luxembourgske myndigheder.

Udtalelser fra internetgiganten Amazons tidligere skattechef, Robert D. Comfort, har imidlertid sået tvivl om den påstand. Da selskabet i 2003 skulle finde ud af, i hvilket land det ville lægge sit europæiske hovedkvarter, var Juncker ifølge den tidligere Amazon-chef villig til at strække sig endog meget langt, for at valget faldt på Luxembourg.

»Hans budskab var simpelt: Hvis I støder på problemer, som I ikke umiddelbart kan løse, så kom tilbage og fortæl mig om det. Jeg vil prøve at hjælpe«, siger Robert D. Comfort ifølge den luxembourgske avis d’Lëtzebuerger Land.

Junckers bekendelse

Selskabet fik siden i fortrolighed en lukrativ aftale med de luxembourgske skattemyndigheder. Den er nu under efterforskning for at være ulovlig statsstøtte.

Onsdag erkendte Juncker så over for den franske avis Libération, at Luxembourg-lækagen »indikerer, at jeg har taget del i manøvrer, som ikke opfylder elementære regler for etik og moral«.

Hos IBIS er politikchef Lars Koch, der er udviklingsorganisationens ekspert i skattely, på den baggrund ligesom Piketty stærkt kritisk over for Juncker. Han går dog ikke så vidt at kræve kommissionsformandens afgang.

»Hvis Juncker skal blive siddende på sin post, skal der komme en meget stærk handlingsplan mod skattely. Det skal ikke være sådan noget sniksnak, som vi tidligere har set,« siger han.

Tove Ryding, der er talsperson for Eurodad, en sammenslutning er 47 ngo’er, mener ikke, det er frugtbart for diskussionen at fokusere på »personspørgsmål«.

»Det handler om at forpligte Juncker til at gøre noget, hvis han bliver. Og hvis han ikke bliver, skal vi ikke tro, problemet forsvinder med ham – så skal den næste person forpligtes til at gøre noget. Derfor nytter fokus på personen ikke noget. Det handler om at fokusere på, hvad kommissionen gør nu.«

Det var fredag ikke muligt at få en kommentar fra EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager. Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra Jean-Claude Juncker eller hans kontor.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jan Weis der er vel ikke noget forkert i at have en fælles referanc, og lige nu har Piketty altså opmærksomheden hos eliten og socialisterne, og samtidig modbeviser hans databaser stort set samtlige de propgandistiske punchlines CEPOS og deres neolibarale freedomfighters har styret den økonomiske diskussion med de sidste 30 år, startende med 'de dynamiske effekter af skattenedsættelser', 'den usynlige hånd' med mange flere ...så lad os da bare tage udgangspunkt i Piketty.

Med hensyn til Pikettys fokus på Nationalstat og Overstatslige organer er han naturligvis hæmmet af de neoliberales evindelige trusselbillede: Nationalismen. "Du er vel ikke national(social)ist?" som også Mihail Larsen benytter sig af.

Hvis man med denne hans begrænsning i mende læser hans bog 'Capital', så skriver han til sent i bogen:

The nation-state is still the right level at which to modernize any number of social and fiscal policies and to develop new forms of governance and shared ownership intermediate between public and private ownership, which is one of the major challenges for the century ahead. But only regional political integration can lead to effective regulation of the globalized patrimonial capitalism of the twenty-first century.

Piketty tør ikke pege på direkte på at Nationalstaten har en væsentlige opgaver i fremtiden også globalt men han er tæt på.

Hvis vi til gengæld vælger at se på de historiske kendsgerninger omkring bekæmpelse af liberalismens skadelige virkninger, så skriver Rune Møller Stahl i artiklen: Den utæmmede liberalismes genkomst

...Men konsekvenserne har - som dengang - været kraftige stigninger i uligheden, økonomisk krise og eksploderende arbejdsløshedstal, der har undergravet stabiliteten overalt på kloden. Alt sammen skærpet af neoliberale nedskæringspolitikker, hvor regeringer i blandt andet Europa ofrer sociale ordninger og jobskabelse til fordel for monetær stabilitet.

Den folkelige reaktion er ikke udeblevet. Ingen regering i et større europæisk land har overlevet et valg siden krisen startede i 2008. Og den neoliberale politik udfordres med stadig stigende styrke fra både venstrefløjen og det yderste højre.

http://www.information.dk/518591

Socialisterne har efter alle solemærker at dømme en vigtig diskussion om nationalstatens indretning, at skulle overstå, og det er ikke sikkert at neoliberalisterne skal have inviteres, da de er hovedmodstanderen.

Jan Weis, Kurt Nielsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Eu > byggesjusk - den var go leo - og videre, efter eu belæringen, om hvordan man ikke skal gøre det, kan ægte samarbejde - ikke det sædvanlige fedtspilleri, privatfitteri og indbyrdes konkurrence - mellem alle jordens lande begynde.

Materien starter med tankens kraft - som snart må ha kapacitet til at bygge et ordentligt hus til verdens folk. Katten om den varme grød, gør kun rotterne mætte.

Følg pengene - find de ansvarlige for verdens ulykker. Så enkelt er det. Og når så pengemagten - den skjulte - er identificeret, må den retfærdige forvaltningsramme være klar, kort sagt økologisk økonomi.

randi christiansen

Selvf skal neolib'erne inviteres bill, det er en pligt at deltage i den demokratiske samtale, hvis man vil have indflydelse. Og det er statens pligt at skabe mulighed for, at alle kan deltage. Den der med, at nogen ikke er stuerene, er so last century, ikke gangbar. Lad christiania modellen være forbillede - her tales, indtil enighed er nået. Hastværk er lastværk, og tid godt brugt, er den bedste investering i et solidt resultat. Som de sir på staden - vi er længe om at blive enige, men resultatet er holdbart.

Nuværende miljø-og socioøkonomiske krisesituation taget i betragtning, har vi desværre ikke så meget tid - hvilket ikke må forlede til uigennemtænkte, forhastede og udemokratiske løsninger, der bare gør det hele værre - som fx eu er et bombastisk eksempel på.

Vi må skynde os langsomt - kreativt og kærligt - med dyb kontakt til andre end de intellektuelle lag. Mindfulness - opmærksomt nærvær - bøn og meditation på livets fundament - hvis der er nogen, som kan huske, hvad det er?

Randi, Da jeg skrev at neolib'erne ikke skulle inviteres var det vist ment i overført betydning, .-) idet jeg havde Karl Marx' skudsikre og afprøvede politiske analyser i tankerne, som erstatning for Pikettys absolut vakelvorne og påvirkelige politiske statsments. ...statements som Jan Weis kalder "opkog af leksikal viden om klassikkerne ".

randi christiansen

Bill, jeg er ikke så marx belæst, så det kan jeg ikke kommentere - jeg må nøjes med at forsøge mig med almindeligt tilgængelig ratio - og hvor den måtte fejle, satse på korrektion fra bedre vidende.
Var det piketty, som jan refererede til med den udtalelse? Under alle omstændigheder har han gjort os alle en stor tjeneste med sin afdækning af verdens finansielle status. Løsningerne er stadig til diskussion, selvom det for især nogle socialister er ret indlysende, hvordan en solidarisk ressourceforvaltning ikke blot bør være men de facto er. At det hidtil er lykkedes pengemagten at forplumre vandene skal ikke betyde, at det også lykkes dem at forplumre vor forståelse af deres kup, deres åbenlyst fordækte projekt.

Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Bill - med 'flabetheden' "opkog af leksikal viden om klassikkerne" tænkes på de her af andre citerede før- og efter-sokratiske græske filosoffer - til opreklamerede og af andre misbrugte 'genier' som Hegel - nå ja, og så udelukkelse af en Kant, et af de få - hvis ikke eneste - arkimediske punkter inden for filosofien, men desværre ikke er forstået 'over there' - hvor man, givetvis helt ubevidst, stadig fylkes om en Thomas Hobbes og med ham aldrig kan finde hvile, men altid skal være på farten - udbytningen af andre ...

Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

EU frihed, vækst (social vækst) og bæredygtighed.
Men!
EU politikkere en virkelighedsfjern forsamling af økonomi fantaster.

Touhami Bennour

Demokratiet er ,jeg må sige, som "Janus ansigter", den har to facetter lige som demokratiet, med blandet ansigter og historier:kapital marked og folket som lever på en hel anden måde. Sagen er hvem skal tage over og styre det hele. Nu er det mere og mere kapitalen der tager over, men hvis man vil vende situtationen så skal aktivéres den anden ansigt, folket, Jeg synes der skal handles (for dansker som foretrækker de vante kanter, og vil altid hygge sig I smug) international men I de områder som er traditionelle som FN og Sikkerhedsrådet og arbejde for en ny magt balance I en ny"Verden Orden". jeg miner det var bedre tidliger med den (koldkrig) periode også for folket, jeg nævner Thomas Nielsen der sagde "vi har sejret ad helvedet til" engang I firsene. Det samme skal være med EU, der må handles I de dualistiske ansigter, Janus ansigter.

Ok, den tilføjelse skulle jeg have sparet mig, men stadig vil jeg mener jeg at Piketty's politiske budskab er for vakelvornt.

Henrik Plaschke

Kære Bill Atkins,

Hvis du ønsker at tage Piketty som referenceramme, skulle du læse hans tekst en smule grundigere.

Det citat, du bringer, er taget ud af kontekst. Piketty siger faktisk noget lidt andet end det, du citerer ham for:

”hvis man vil genvinde kontrollen over kapitalismen, er der efter min mening ikke noget andet valg end at satse alt på demokratiet, navnlig inden for EU. Andre større politiske fællesskaber – som Kina og USA – har lidt flere valgmuligheder. Men for de små europæiske lande, der snart vil være uanselige på verdensøkonomiens skala, vil den nationale forskansning frembringe frustrationer og skuffelser, der vil være endnu større end dem, de vil opleve, hvis de vælger den resolut europæiske løsning. Nationalstaten er fortsat det niveau, hvorpå det er bedst at gennemføre talrige social- og skattepolitiske reformer og udvikle nye styreformer og nye former for blandet ejerskab – en mellemting mellem privat og offentligt ejerskab – hvilket vil blive en af de store udfordringer i fremtiden. Men kun den regionale politiske integration gør det muligt at indføre en effektiv regulering af den globaliserede formuekapitalisme i det århundrede, som vi netop har taget hul på.” (side 588).

Nu behøver argumentet jo ikke at være rigtigt, blot fordi Piketty siger det. Men hvor har vi egentlig de danske regeringer p.t.? Er det overdrevent at tale om frustrationer og skuffelser?

Skiftende regeringer har benyttet har benyttet et EU-forbehold til at deponere den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik i en uskøn blanding af London og Washington, den danske flygtninge- og indvandringspolitik bestemmes i betydeligt omfang af Dansk Folkeparti, og den økonomiske politik indrettes med inspiration fra Berlin lige bortset fra på de få områder, hvor Berlin har indtaget en relativt progressiv holdning: beskatning af finansielle transaktioner, hvor såvel Berlin som Paris siger ja, mens København siger nej, samt holdningen til TTIP, hvor Berlin og også Paris er mere kritiske end København.

I lyset af Pikettys påstand om den nationale forskansnings i dansk sammenhæng desværre kun alt for tydelige effekter, er denne tingenes tilstand måske nok en ekstra tanke værd.

Henrik Plaschke, nu konkludere jeg jo: Piketty tør ikke pege direkte på at Nationalstaten har en væsentlige opgaver i fremtiden også globalt, men han er tæt på.

Og det holder jeg fast i også under hensyn til at jeg tidligere har udtalt, at jeg ikke anser Piketty's politiske budskaber som specielt gennemtænkte. Piketty er begejstre for EU og kapitalismen, men peger alligevel på en række politiske opgaver som nationalstaten er bedst til at håndtere. Og Piketty uddyber jo ikke hvad det vil betyde at: være uanselige på verdensøkonomiens skala, Det har Danmark altid været. Vi handler stadig med Sverige, Tyskland, England og USA som vi også gjorde i 50'erne.

En tom fraseagtig udmelding.

Henrik Plaschke, og så er din analyse af at intern dansk politik og demokrati i forhold til det indirekte demokrati i EU jo på grænsen til at være lettere nedladende. Men det er jo det repræsentative demokratiets vilkår at flertallet bestemmer. Tag det eller lad være.

Hobbes eller Kant

Den politiske kamp mellem Junckers EU (Ju 2014!) og bestræbelserne på at antage – æde – TTIP, mere eller mindre liggende på ryggen hen over hovederne få de godtroende europæere, som en del af den kommende EU-europæiske fastlandskapitalisme, i Tyskland siden Adenauers tid kaldt ’Soziale Marktwirtschaft’ (herhjemme ’Den danske Model’), hvor giftpillen TTIP er et direkte (affalds)produkt af den anglo-amerikanske rovdyrs ditto - kan sammenlignes med den filosofiske forskel mellem en Kant og en Hobbes – især tyskerne er opmærksom på denne grundlæggende forskel – mens danskerne snorksover med deres ’engelske syge’ besmittet af en ’mental yankee-paralyse’ uden stopklodser – og her er M. Juncker heller ikke noget håb i den nødvendige demokratiske rolle som demokratiets væbner over for disse længe programsatte og kommende amoralske ’grusomheder’ over for europæerne …

Man kan ligefrem opleve, at nogle EU-aficionados tror, de kan skabe en filosofisk synergiforståelse mellem Kant og Hobbes – to filosoffer, hvis tanker burde opfattes som direkte inkompatible - håbløst projekt …

Sidst vi havde en livlig ’debat’ her i spalterne om det evige emne EU – emnet er uden tvivl gået hen og blevet en 'Dauerbrenner' - Europas politikere bør lære af Hegel -
Mihail Larsen, 14. august 2013 -
Nå. Den anti-EU diskurs gider jeg ikke bruge tid på – med eller uden Kant. - god fornøjelse! -

http://www.information.dk/468234#kommentarer

Niels Duus Nielsen, Bill Atkins og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det triste ved EU debatten er, at uanset hvilke økonomer vi beder om, at forholde sig til verdens udfordringer, så ligger dette tydeligvis, uden for økonomers pensum.

Lise Lotte Rahbek, Kurt Nielsen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Det går da vist helt godt med vælgeropbakningen for den del af Pikettys landsmænd, der fylkes under Marie le Pens faner i højrenationalistisk protest mod Unionsprojektet.

Har de franske højrenationalister ringere tilslutning målt i pct. af vælgerne i Frankrig end Dansk Folkeparti har i Danmark og broderpartiet i Sverige har efter de seneste valg til deres nationale parlamenter I skyggen af den globale recession? Som startede med børskrakket på Wall Street i 2008 og nu har stået uafbrudt på i samfulde 6 år - stadig uden udsigt til bedre tider for 'folket i Fællesskabet' uanset hvad deres toppolitikerne fra Frankrig, Tyskland,iItalien m.fl. store kernelande i Unionen (bortset fra englænderne de luskefise) kan enes om at stille op med' bæstet' for at få det til at trække på hamlen igen.

Er De forvirret? - Det er da hele Europas befolkning for tiden. Både dem indenfor og dem udenfor Unionen og ligegyldigt hvor længe de har været indenfor døren i Bruxelles, hvis de altså er inden for, eller om de aspirerer til komme indenfor næste gang, der bliver plads til
"en til som bruger Rexona".

Hvis det ikke var så sørgeligt på alle måder, ville det være til at grine sin popo i laser over ;(

Kurt Nielsen, Holger Madsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Jakob Lilliendahl
Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

EU er en umulighed. En union af europæiske stater er en umulighed, hvis man forestiller sig den som et demokrati i hvert fald. En sådan demokratisk union ville forudsætte, at alle medlemsstaternes borgere havde besluttet at være med i sådan én, hvilket ikke er tilfældet, og i øvrigt ikke ville kunne tænkes, af flere forskellige årsager, hvoraf jeg bare skal nævne de kulturelle.

Derimod kunne EF tænkes, og realiseres, og blev det, som en god trædesten for Europa efter krigen, som afsæt for genopbygning og udvikling af velfærd og velstand. F for fællesskab. Ikke U for union. Fællesskabet standsede ved det indre marked - toldfrihed og fri varehandel. Slut. Det var nok. Alt overbygning var noget drømmerne Monnet, Schuman, Delors, Kohl og andre gik og udtænkte, og godt vidste, at det fik de aldrig befolkningerne med på, derfor måtte det sniges igennem. Så det var så opskriften: - fortæl ikke borgerne, hvad vi har gang, før det er en realitet. Fait accompli. Unionen er stendød, sagde Schlüter, men da danskerne så blev præsenteret for den alligevel, stemte de nej.

Unionen udviklede sig dog trods alt alligevel, og den havde den forunderlige egenskab, at de, der ikke kan se skønheden i det frembragte, enten ikke duer i deres embeder, eller også er usædvanlig dumme.

randi christiansen, Lise Lotte Rahbek og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Tja, det var vist den samme tankegang man havde, da Obamaadministrationen omgående genhyrede de samme folk som var ansvar lige for 2007-krisen. De havde jo erfaringen og læringen af deres fejltagelser hed det, og var uden tvivl angrende reformerte ad helvedes til.

Det vigtige også her var looking forward og fokusere på "kommisionen".

Touhami Bennour

Demokrati på verden plan skal afprøves mere , det kan sker I grupper for ex.: EU, Øst Asien osv. eller direkt hvor hvert land handler på egn vegne. Alle stor og små kan spille en rolle. Tænk på (sommerfugle og hvordan de virker på vejret) Jjeg ser personligt Danmark næsten overalt, der er Arla, A.P. Møller multinationale container trafik, de se man over alt, I alle lande. og de giver på nogle områder indflydelse. Man har endu ikke udtømt alle muligheder I demokratiet, man har tidligere troet at økonomiske fremgang smitter over til erkendelse og viden men det viser sig at det er forkert; jeg selv troede på den teori men jeg kan se at det er forkert. Som mennesker er alle ens, forskellen ligger I procenter , ikke mellem lande. Det er Mystisk men ikke destomindre rigtigt. de er underligt at se for ex.: to lande hvis økonomiske forskel er fra 1 il 10 mens den mentale er den samme. Mange mennesker fra forskelle landes økonomisk niveau kan være sammen I at skabe (ABOUGREIB) for. ex.: det er for mig ufoståeligt men det er realiteten. Man skal prøve igen og igen demokratiet og dets muligheder, Thomas Piketty mener det også og jeg tror at den tankegang er udbredt verden over på grund af det den mentale er bagstræbes I forhold til den økonomiske. Det er et nyt begreb. Derfra kommer også tror jeg "at flokkes".

Grethe Preisler

Kommission, Kommissær og returkommission:

Where have all the money gone, long times passing?
Where have all the money gone, long time ago?
Where have all the money gone?
Junkies picked them everyone
- When will we ever learn?

randi christiansen, Kurt Nielsen og Jan Weis anbefalede denne kommentar

Difficile est satiram non scribere.

Når man til vedvarende forundring ser, hvem og hvad der krabber til tops i disse postmoderne kvasidemokratiske fuporganisationer på parallelsamfundets skyggeside og hvorledes magten placeres i dubiøse lobbyistomklamrede kommissioner, som er et fransk horehus værdigt, er det vanskeligt ikke at satirisere over menneskers pyramidalske storhedsvanvid muntert parret med iøjnefaldende dumhed – især når de store eksponerede fisk af arten torsk bliver trukket i land og afsløret som gemene humbugmagere …

Den lader vi lige stå lidt endnu … :-)

Grethe Preisler

Skibet går videre med Jean-Claude Juncker på broen. Juncker er too big to fail for flertallet i EU-parlamentet.

Det var Ole Ryborg og Marlene Wind enige om i 'Verden ifølge Gram' på DR1 her til formiddag, og hvis ikke de er 'eksperter' i EU-spørgsmål, hvem har vi så til at fortælle os i den lille danske slæbebåd i havsnød, hvem der har kasketten på i EU-trawlerens styrehus?

randi christiansen

Skal vi konstatere, at retspraksis, som gælder for 'almindelige' borgere, er sat ud af kraft for visse særligt priviligerede samfundsgrupper, som juncker tydeligvis tilhører. De er åbenbart straffri - og er endnu et tegn på, at despotisk oligark styre har erstattet demokratiet.

Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen, Claus Jensen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Junckeren påstår jo, at alt er lovligt gjort. Det påstår alle spekulanterne også.
Derfor virkelig grund til at EU viser sit sande ansigt - enten ved business as usual eller ved grundig regelrevision. Vi får se. Jeg tror reformtilhængerne (EU-skeptikerne) bliver skuffede.

Randi og Leo (lyder som noget fra min barndom)

Som det er blevet sagt flerer både om finanssvindlerne og torturbødlerne i USA, det virkeligt skræmmende er, at det meste af det ikke er ulovligt.

randi christiansen

Claus - hold så op med at mobbe - du blander sussi & leo sammen m randi fra jul på vesterbro, og jeg er ret fornærmet over at matthesen har gjort sig munter med mit navn, som jeg ellers har kunnet ha nogenlunde i fred - bortset fra dengang jeg som ganske ung præsenterede mig for en australier med ' I'm randi' og han svarede 'so am I, lets go outside' - heldigvis er der også mere distingverede personer, som bærer det. Har tænkt på navneforandring, men bærer indtil videre navn og skæbne - har overvejet lulu .... ?

Det var en rigtig australier, du havde fat i der, Randi. De fleste ville have foreslået at gå indenfor i den situation. Den engelske Lulu havde en fantastisk stemme og udstråling på det oprindelige Isley Brothers hit "Shout". Not bad, for a white girl.

Grethe Preisler

Det meget skal til det meget, som husmændene sagde sagde i gamle dage, når proprietærernes børn blev gift med hinanden. LEGO- milliardær og industribaron Kjeld Kirk Kristiansen, hvis personlige formue anslås til at andrage mere end 10 mia US$, har i år fået udbetalt godt 2 mio. danske kroner i landbrugsstøtte fra EU, fordi han har placeret en sjat af sit driftsoverskud i en herregård på Fyn.

De penge faldt på et tørt sted!

randi christiansen, Niels Duus Nielsen, Per Torbensen, Bill Atkins, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Sladdervorne kan alle være.

Grethe Preisler

@MKN: "Sladdervorne kan alle være."

Grundstenen til Kirk Kristiansen-dynastiets rigdom og magt blev lagt i 1949 af en lille konkurstruet dansk snedkermester, som fik det lyse indfald at kombinere en byggeklods af plastik med en tryklås, tage patent på kombinationen, døbe den LEGO-klodsen og starte en produktion af sine patenterede plastik-byggeklodser med tryklåse i et beskedent værksted i Billund, hvor der tidligere var blevet fremstillet bl.a. byggeklodser og andet legetøj af træ uden den helt store økonomiske succes.

Resten af historien om Kirk Kristiansen-familiens opstigen til ærens top kører efter samme koncept som H.C. Andersen-eventyrret "Lykken kan ligge i en Pind". Og er noget 'vi danskere" elsker, så er det eventyret om den fattige dreng, der gik så gruelig meget ondt igennem, men endte med at blive gift med prinsessen og få det halve kongerige med i købet ;o)

Husker den bedste barndomstid var den gang vi legede ingeniører med træ-byggeklodser – den gang miljøet blev skånet uden at man skænkede det en tanke – men så kom ham dér Kristiansen i Billund med sit kunststof-legetøj, som givetvis bliver slutdeponeret unedbrydelig og giftigt PVC langt væk fra det jyske bondeland – ligesom mikroplastikken i damecreme og tandpasta ender det ude på oceanerne – én af de største miljøtrusler i menneskeheden – tak Lego et al. – fiskene dør, fuglene dør, Lego dør – men hold kæft, hvor er du smuk og har hvide tænder …

randi christiansen, Kurt Nielsen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Naturen det billige skidt, hvad skal vi med dén, når nu vi kan lave det bedre i Billund af plastik? Fra Noahs Ark til Jens Hansens Bondegård med heste og grise og køer og gæs og får - køb Danish design så det klodser, så lugter det ikke.

Det er mere end man kan sige om naturen det billige skidt. Den lugter så fælt, og så larmer den oven i købet.

randi christiansen

Men der penge i at være entreprenant nok til at transformere vores fælles natur til et erstatningsprodukt, der ikke kan recirkuleres - især hvis man ikke betaler kostprisen. Og lidt falder der vel af til statskassen og fællesskabet? Noget med arbejdspladser. Men 3 × 10 mia - til arvinger af et plasticimperie bygget på organisk, levende fælleseje - det er godt nok så langt ude i suppedasen, at det er svært at se vejen ud. Men som vi, der ikke har ret meget andet, må trøste os med : hvor der er vilje, er der en vej. Og med de ord forlader neolib'erne den skælvende bygning.

Sider