Læsetid: 4 min.

Rapport om CIA rejser mulighed for retsforfølgelse

Ifølge en senatsrapport skal CIA have overskredet sin bemyndigelse til at benytte tortur mod al-Qaeda-fanger. Det bør få retlige følger, mener en tidligere chefjurist ved USA’s flåde, der indtil 2006 havde opsyn med forhør af fanger i Guantánamo-lejren.
Verdensoffentligheden blev chokeret, da de første rapporter om tortur mod fanger i Guantanamo-lejren så  dagens lys i 2004. Trods det fortsatte CIA med at bruge tortur i hemmelige fangelejre udover sin bemyndigelse. Det bliver kritiseret i en ny senatsrapport.

Marc Serota

10. december 2014

En rapport offentliggjort af efterretningsudvalget i USA’s senat i går rejser mulighed for, at medarbejdere i CIA kan sigtes for at have overskredet deres bemyndigelse til at bruge brutale forhørsmetoder mod terrormistænkte fanger mellem 2002 og 2008.

Det siger Alberto J. Mora, tidligere chefjurist for flåden i USA’s forsvarsministerium under præsident George W. Bush, til Information.

»Hvis det er korrekt – som det står i rapporten – at CIA anvendte forhørsmetoder, der ikke var godkendt af præsident Bush, kan det få retlige følger,« mener Mora, der forlod sin stilling i 2006 i protest mod Bush-regeringens anvendelse af tortur. I dag er han seniorstipendiat på Harvards Carr Center for Human Rights.

Rapporten er på 6.000 sider og har været under udarbejdelse gennem seks år og medført et tovtrækkeri mellem CIA og Senatets forskere om, hvilke oplysninger der skulle frigives, og hvordan de skal tolkes. CIA er gentagne gange blevet beskyldt for at have lagt hindringer i vejen for efterforskningen.

På grundlag af memoranda og e-mails indhentet fra CIA’s arkiver fremgår det, at de mest ydmygende og inhumane forhørsmetoder – eksempelvis tilførsel af flydende kost gennem fangers rectum – ikke var godkendt fra højeste sted.

Det konstateres i rapporten, at hverken præsident George W. Bush eller Kongressen blev orienteret om disse metoders anvendelse, og at CIA-chef Michael Hayden satte antallet af fanger lavere end det korrekte.

Noget tyder ydermere på, at Bush ikke var fuldt orienteret om CIA’s benyttelse af druknemetoden, water boarding. Det er endvidere muligt, at CIA brugte denne type tortur mod flere end de angivne tre fanger.

Formålet med rapporten er udelukkende at afdække, hvorvidt anvendelsen af brutale og umenneskelige forhørsmetoder havde den tilsigtede virkning – at tappe fangerne for værdifulde efterretninger, der kunne afsløre planlagte terroraktioner og eventuelt lede efterforskerne til Osama bin Ladens skjulested. Udvalget konkluderer, at CIA og Bush-regeringen tager fejl, når de har hævdet, at torturmetoder vristede livreddende efterretninger fra fangerne.

Ingen moral

Men det demokratiske flertal i efterretningsudvalget undlader at tage stilling til, hvorvidt det var moralsk forsvarligt og i overensstemmelse med amerikansk og international lovgivning at benytte forhørsmetoder, der i hele verden anses for at være tortur.

Der er ifølge juristen Alberto J. Mora en oplagt grund til, at senatsudvalget har valgt at afgrænse sin efterforskning til forhørsmetodernes effektivitet.

»Hvis senatsudvalget havde fundet frem til, at CIA’s forhørsteknik falder ind under definitionen af tortur, ville det få retlige konsekvenser for ikke alene CIA, men også for præsident Bush, vicepræsident Cheney og de involverede ministre,« siger han.

Selv var han direkte involveret i den intense debat om, hvilke forhørsmetoder det amerikanske militær skulle anvende mod terrormistænkte fanger efter al-Qaedas terrorangreb mod USA 11/9 2001.

En officer fra den militære enhed, der stod for forhør af fanger i Guantánamo-lejren, underrettede i 2002 Mora om de metoder, der blev anvendt.

»Jeg var chokeret,« erindrer han. Herefter blev han gjort bekendt med et memorandum, forsvarsminister Donald Rumsfelds juridiske rådgiver havde udfærdiget.

»Skriftets konklusioner var fra et legalt synspunkt helt ude i hampen. Det så helt bort fra, at amerikansk lov, Geneve-konventionerne og FN’s torturkonvention forbyder brutale og umenneskelige forhørsmetoder,« fortæller Mora.

Han gjorde personligt indsigelser overfor Rumsfeld og hans juridiske rådgivere og fik en overgang indtrykket, at de havde skiftet linje. Senere viste det sig, at de i al hemmelighed havde skrevet et nyt memorandum, der med andre formuleringer retfærdiggjorde fortsat anvendelse af tortur.

Dette forløb fandt sted uden Moras viden, selv om han som flådens juridiske chefrådgiver havde formelt opsyn med Guantánamo-lejren, der har til huse på en amerikansk flådestation på Cuba.

To psykologer

Mora fortæller, at CIA næsten ingen erfaring havde med forhør af mistænkte terrorister, da efterretningstjenesten blev sat på opgaven kort efter 11. september 2001.

»De indhentede ekspertise fra to militærpsykologer, der var ansat på hærens træningsskole (SERE), hvor man bl.a. underviser specialstyrker og piloter i at reagere på tortur under forhør,« siger han.

Ifølge Mora havde psykologerne studeret den forhørsteknik, Kinas militær brugte mod tilfangetagne amerikanske piloter under Korea-krigen, og anbefalede CIA at tage den i brug mod al-Qaeda-fanger.

»Det til trods for, at de to psykologer ingen personlig erfaring havde med forhør af fanger,« understreger Alberto J. Mora.

De brutale metoder blev herefter overtaget af Forsvarsministeriet, selv om det blev stærkt frarådet af ledelsen på træningsskolen. De blev brugt i Guantánamo-lejren, i det irakiske fængsel Abu Ghraib og i fangecentret på Bagram-basen nær Kabul såvel som i CIA’s hemmelige fangelejre i Litauen, Polen, Rumænien og Thailand. Præsident Barack Obama erklærede fra sin første dag i embedet i januar 2009, at tortur fremover ville være forbudt. Men ifølge Alberto J. Mora har CIA aldrig rettet ind efter den kurs, Obama lagde.

»Vi har ikke set nogen bestræbelse fra CIA-chefer på at reformere CIA’s kultur og praksis. Lederskabet hævder stadig, at brutal og umenneskelig forhørsteknik ikke er tortur for at beskytte sig mod retsforfølgelse, selv om Obama siger det modsatte. CIA adlyder ikke deres præsident. De udtrykker foragt for ham,« siger Mora.

I en erklæring fra Det Hvide Hus i går opfordrede Obama amerikanerne til at lægge affæren om CIA’s forhørsmetoder bag sig og lovede, at han som præsident aldrig vil tillade en gentagelse.

»Det er ikke nok. Vi har brug for en reform af CIA. Jeg forstår ikke, hvorfor Obama er så passiv,« beklager Mora sig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • HC Grau Nielsen
HC Grau Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Men det demokratiske flertal i efterretningsudvalget undlader at tage stilling til, hvorvidt det var moralsk forsvarligt og i overensstemmelse med amerikansk og international lovgivning at benytte forhørsmetoder, der i hele verden anses for at være tortur".

Sådan faldt ordene i ovenstående artikel.

Senatsudvalget burde naturligvis have læst på lektien. Det fremgår krystalklart af den konvention, som FN vedtog så langt tilbage som i 1984 i "Convention Against Torture and Other Cruel, Inhuman or Degrading Treatment or Punishment", hvordan den internationale retsstilling skal fortolkes. Den blev sat i kraft i 1987 og blev ratificeret af USA i 1994. Det er kun 20 år siden, men den er blevet krænket af USA lige siden.

Art. 2, sektion 2 i konventionen udtrykker på det på denne måde: "Ingen exceptionelle omstændigheder overhovedet, om det drejer sig om en krigstilstand eller en trussel om krig, intern politisk ustabilitet eller en hvilken som helst anden form for offentlig nødtilstand, kan tages i anvendelse som en retfærdiggørelse for tortur".

Det er svært at finde mere klart og entydigt sprog til fastlæggelse af retningslinjer for behandling af fanger if. international ret. Da USA er vant til at blive behandlet med fløjlshandsker af det internationale samfund, herunder alle vestlige samfund inkl. Danmark, med fuldstændig straffrihed for de mest horrible krigsforbrydelser, hvor tortur kun udgør en ganske ubetydelig del, kan senatet slippe godt fra den totale forbigåelse af ovenstående konvention.

Tortur har været en dybt integreret del af amerikansk udenrigspolitik, selv om den altid har været forbudt if. den amerikanske grundlov. Når USA eller Danmark for den sags skyld ratificerer en international traktat, får den lovkraft i landet, som var den vedtaget af landets lovgivende forsamling.

Siden Anden Verdenskrig har USA forsøgt at myrde mere end 50 udenlandske regeringsledere og har været verdens førende mht. at brug af tortur; ikke alene med tortur påført direkte af amerikanere over for udlændinge, men også ved at forsyne diverse lande med torturredskaber, tortur manualer, lister over potentielle torturofre og uddannelse givet af amerikanske instruktører.

Efter sin første indsættelse som præsident, gjorde Obama det klart, at overgivelse af fanger til andre lande ikke blev bragt til ophør. CIA ville stadig have myndighed til at overgive fanger til andre lande, der samarbejdede med USA. Den dybere forståelse af begrebet "at overgive" var tortur. Der var ingen anden grund til at føre fanger til Litauen, Polen, Rumænien, Egypten, Jordan, Kenya, Somalia, Syrien, Kosovo eller Diego Garcia, for at nævne nogle af de lande, der var under stærk mistanke for at udøve tortur, og som havde stillet sig til rådighed for USA for modtagelse af fanger. Det samme gælder for Guantanamo på Cuba.

Erling Jensen, cand.jur.

Stig Bøg, Holger Madsen, Mads Berg, Niels-Holger Nielsen, Jette M. Abildgaard, Henrik Christensen, lars abildgaard, Jens Falkesgaard, Peter Jensen, Bo Carlsen, Henrik L Nielsen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Hvem tror at de virkeligt ansvarlige for torturen - de ledere og politikere, der besluttede at bruge den - nogensinde kommer til at ruske tremmer for deres forbrydelser?

Vi kommer allerhøjst til at se milde domme til nogle menige CIA-ansatte, der bare fulgte ordrer. Tortur er ikke så slemt i lovens øjne. Det går jo kun ud over folk, vi i forvejen ikke kan lide. Anderledes står det til, hvis man provokerer staten. Chelsea Manning fik 35 års fængsel for at lække dokumenter om Irak-krigen, og Edward Snowden må leve i eksil i Rusland og frygter for sit liv, fordi han afslørede NSA's spionage mod almindelige internetbrugere.

Sådan fungerer den demokratiske retsstat.

Holger Madsen, Mads Berg, Niels-Holger Nielsen, Jette M. Abildgaard, Rune Petersen, erling jensen, lars abildgaard, Peter Jensen og Denise Jerian anbefalede denne kommentar

Hvis USA vil forsøge at klistre deres tabte moralske ansigt tilbage på hovedet af nationen, så må deres strenge straffe til!

De ledende CIA-agenter, embedsmændene og naturligvis de beslutningstagerne på højeste politiske niveau - herunder selvfølgelig Rumsfeld, Cheney og Bush.

Men det kommer jo nok næppe til at ske.

Man siger, at første skridt er at anerkende man har et problem, men desværre tror jeg også det bliver sidste skridt i den her sag.

Mads Berg, Niels-Holger Nielsen, Jette M. Abildgaard, Rune Petersen, erling jensen, lars abildgaard, Jens Falkesgaard, Rasmus Kongshøj og Denise Jerian anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Jeg er helt enig med Erling Jensen.

Men, jeg tror desværre ikke der kommer en sag ud af det. Og hvis der gør, så bliver ingen dømt.

Først skal man vælge at rejse en sag, og det bliver ikke nemt. Politisk ville det nok være selvmord i USA. Andre nationer kunne måske vælge at gøre det, hvis deres borgere har været ofre for dette svineri. Men det er ganske få lande, der overhovedet vil overveje dette, og en retsag i disse lande vil internatonalt blive anset for at være politisk og kun for at genere USA.
ICJ har US ikke tilsluttet sig og derfor kan denne ikke bruges selvom det ville være oplagt.
Skulle amerikanerne selv rejse en sag, så bliver det et spørgsmål om hvilke fortolkninger, der lægges til grund.

Jeg er enig i EJs, men forsvaret vil sige at Geneve Konventionen ikke forudså terrorisme som det problem det er i dag og derfor gælder begrænsningerne ikke da konventionen ikke har taget højde for den asymetriske kriminalitet og efterforskningsmæssige kaos som terror er.
Dernæst skal tortur i sig selv defineres, og Bush definerede jo netop det, der skete som Enhanced Interrorgation og ikke tortur.
At nogle politikere så siger det er tortur i en fin rapport betyder jo ikke det er tilfældet. Det kan vi jo se en parallel til i den danske Eritrea rapport, som jo siger en masse der ikke er!
Disse fortolkninger kommer i vid udstrækning til at afhænge af dommerne i sidste indstands. Og hvis der er et flertal af konservative gamle mænd, så er svaret nok ikke positivt for anklageren.

Så alt i alt, enin rapport, forventer intet resultat.

Jette M. Abildgaard, Rune Petersen, erling jensen, lars abildgaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Troels L; nej - næste skridt bliver at etablere en skueproces, som kan aflede opmærksomheden fra de mægtige og foranledige pseudo-løsninger. Derpå skal der indgydes håb og siden kan glemslen tage det sidste stik.

lars abildgaard, Mads Berg, Jette M. Abildgaard og erling jensen anbefalede denne kommentar

Læs også Robert Fisks kommentar i The Independent;

http://www.independent.co.uk/voices/commentators/fisk/it-is-our-indignat...

- The fear of our masters – of the Pentagon, the Bushies, the CIA – is not that the Arabs will be shocked by these revelations. Their anxiety is that we will be so ashamed at what they have done in our name that we will consider them war criminals (which, of course, they are) and perhaps lock them up in – and here, I love the American phrase for prison – “a correctional institution”.

Peter Jensen, Rune Petersen og Stig Bøg anbefalede denne kommentar