Læsetid: 1 min.

Rapport: CIA truede med boremaskiner og seksuel straf

Afhøringsmetoder har ikke givet oplysninger, som var umulige at få uden tortur, siger kilder om rapport
Den amerikanske efterretningstjenestes kontroversielle afhøringsmetoder blev indført under den tidligere republikanske præsident George W. Bush

Den amerikanske efterretningstjenestes kontroversielle afhøringsmetoder blev indført under den tidligere republikanske præsident George W. Bush

Scanpix

Udland
9. december 2014

Seksuelle trusler, summende boremaskiner, ingen søvn og andre metoder blev brugt af CIA til at afhøre mistænkte i kølvandet på terrorangrebet på USA 11. september 2001.

Det oplyser kilder, der har indgående kendskab til en ny rapport om efterretningstjenestens afhøringsmetoder.

Eksempelvis blev al-Qaeda-medlemmet Abdel Rahman al Nashiri, der var mistænkt for at være hjernen bag bombeangrebet mod det amerikanske flådeskib USS Cole i 2000, angiveligt truet af sine forhørsledere med en summende boremaskine.

Mindst én anholdt blev ifølge kilderne truet seksuelt med et kosteskaft, mens en palæstinenser mistænkt for at have arbejdet sammen med al-Qaeda blev holdt vågen og afhørt i fem dage uden en eneste pause.

Rapporten, som ventes at blive offentliggjort tirsdag, formodes at dække behandlingen af omkring 100 terrormistænkte, der blev udsat for simuleret druknedød og andre afhøringsmetoder.

Den forventes at være stærkt fordømmende over for det hemmelige CIA-program.

Konklusionen er ifølge kilderne samtidig, at de barske metoder ikke har resulteret i en eneste efterretning, der ikke kunne have været opnået uden brug af trusler og hårdhændede afhøringer.

Det bliver dog afvist af en række embedsmænd i efterretningstjenesten og terrorbekæmpelsen. De siger, at de pågældende afhøringer førte til store gennembrud.

USA’s præsident, Barack Obama, understreger dog, at uanset om afhøringsmetoderne har båret frugt eller ej, »så er brugen af disse metoder ikke det værd på grund af den skade, de forvoldte på vores nationale værdier og forståelse af, hvad vi som amerikanere tror på.«

Det slog talsmand for Det Hvide Hus Josh Earnest fast mandag.

Den amerikanske regering har taget en række forholdsregler for at sikre landets afdelinger verden over forud for offentliggørelsen af rapporten, som Senatet, der er det ene af to kamre i Kongressen, står bag.

Den amerikanske efterretningstjenestes kontroversielle afhøringsmetoder blev indført under den tidligere republikanske præsident George W. Bush.

Programmet er i dag ikke længere i brug.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Atter et falsk udsagn fra Amerikas præsident; "så er brugen af disse metoder ikke det værd på grund af den skade, de forvoldte på vores nationale værdier og forståelse af, hvad vi som amerikanere tror på."

Hvis det skal stå til troende, undrer det at man i så mange tilfælde har styrket totalitære regimer i såvel Mellemøsten og især Mellem- og Sydamerika, hvor demokratiske valgte præsidenter er blevet undergravet og erstattet af frygtelige militærregimer igennem mange mange år, og som Amerika har stået bag via CIA.

Hundredtusinder er blevet tortureret og dræbt af disse Amerikansk støttede regimer, blot fordi de talte regimet midt imod, og fordi Amerika ville forsvare sine virksomheders investeringer i disse lande, og med militærdiktaturerne ved magten igen, kunne tjene endnu flere penge.

Læren af Amerikansk tænkning er, menneskeliv skal ligge under for nogle få mia. dollars, og sværdet er stærkere end ordet(pennen), hvorved militæret efterhånden er blevet en lejehær for den Amerikanske kapitalismes rigdomsforøgelse rundt omkring i verden.

Intet må komme i vejen for kapitalismen fortjenester noget sted i verden, så indkaldes hæren eller CIA til at blande sig i andre landes indre anliggender, og vælte demokratiske landes udvikling, for liberalismens udvidelse til hele verden, og ikke mindst til kapitalforøgelsen af Amerikas virksomheder.

Amerika er ikke noget moralsk fyrtårn eller sigtepunkt for demokrati i verden, - tværtimod, står de for og ved siden af militærregimer af dyb konservativ natur og med det følger tortur, drab i amoralitetens og umenneskeligheden navn!!

Rune Petersen, Jens Harder Vingaard Larsen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar

...truede med boremaskiner..

Sikkert iført latex, gasmaske og høtyv..

Jens Harder Vingaard Larsen

Der er nok en der lige har læst Shock Doctrine af Naomi Klein, Espen. Har selv lige læst den og kan varmt anbefale både bogen og Espens korrekte konlusion. Problemet er jo netop det propaganda apparat som får USA´s egne borgere til at tro på at USA værdier er ædle og smukke. Andre lande ved bedre... I øvrigt er de ikke særligt opfindsomme i CIA, den med boremaskiner er vist fra Brasiliens eller Uruguays militærdiktaturer, de endte bare med at bore et hul...

"Programmet er i dag ikke længere i brug."

ROFL!

@ Jens Harder Vingaard Larsen

Jeg må med skam beklage at jeg ikke har læst nævnte bog, bøger, jeg følger blot lidt med i medierne, og tænker mine egne tanker om verden, som jeg så udsætter andre læsere for i samme medier.

Jeg lader mig ikke forføre af andres tanker eller ideer let, hvilket skyldtes et gammelt ståsted jeg har fundet og jævnligt bruger og som lyder; "giv ikke din egen forstand i pant til andre, de vil helt sikkert misbruge den"(!), - og her tænker jeg da også på den politiske mediekrig om vores deltagelse i diverse krige som Amerika primært har startet på et yderst løsagtigt grundlag.

Henrik Christensen

Så lige Oliver Stone på DR-K causere over USA's historie, og den udlægning giver heller ikke meget for Obama's troværdighed, nærmest tværtimod..... beskæmmende!

@ Henrik Christensen

Jeg har også fulgt med i udsendelsesrækken og så også sidste afsnit.

Imidlertid fandt jeg en helt anden pointe, Obama er ikke verden mægtigste mand selv om han er præsident for Amerika, - han er derimod kransekagefigur for det økonomiske Amerika og administrationen, som hviler sig på Amerikas selvopfattelse og -forståelse af deres execptionalisme som Amerika.