Læsetid: 5 min.

Sådan torterede CIA sine fanger

Her er nogle af de såkaldte ’udvidede forhørsteknikker’, som CIA har brugt over for sine fanger
11. december 2014

Rektal tvangsfodring og tarmskylning

Rapporten indeholder nye oplysninger om CIA’s brug af rektal tvangsfodring og tarmskylning: Mindst fem fanger blev udsat for disse teknikker. Rapporten beskriver f.eks., hvordan den tiltalte for bombeaktionen mod USS Cole, Abd al-Rahim al-Nashiri, blev placeret ’i fremadvendt position (Trendelenburg-stillingen) med hovedet lavere end sin torso«, alt imens han blev udsat for rektal tvangsfodring.

En anden fange, Majid Khan, der blev mistænkt for at tilhøre kredsen omkring Khalid Sheikh Mohammed (chefarkitekten bag terrorbombningerne 11. september 2001, red.) blev også udsat for rektal tvangsfodring. Ifølge rapporten blev hans frokost bestående af hummus, pasta med sovs, nødder og rosiner »pureret og tilført rektalt«.

Mohammed blev også udsat for tvungen tarmskylning »uden at dette blev skønnet lægeligt påkrævet«. Mohammeds forhørsleder beskrev anvendelsen af denne metode som en symbolsk manifestation af deres ’totale kontrol med den tilbageholdte’.

Indespærring i trang kasse

Placering i trang kasse for at begrænse den tilbageholdtes bevægelsesfrihed blev af Bush-regeringen godkendt til anvendelse i Abu Zubaydahs tilfælde.

Zubaydah siger, han blev placeret i en række forskellige isolationskasser under en periode med intensive forhør i Afghanistan i 2002. Han har oplyst til Røde Kors, at kasserne gjorde det svært for ham at trække vejret og fik gamle sår i hans ben til at springe op. Han husker ikke, hvor langt tid, han tilbragte i kasserne, men mener, at han kan have været besvimet en del af tiden.

At putte insekter i kassen blev godkendt for at udnytte en fobi, Abu Zubaydah har. I sidste ende blev den teknik dog ikke anvendt, viser notater.

Brug af koldt vand

En række af de torturofre, Røde Kors har interviewet, fortæller, at de ofte blev udsat for iskolde brusebade under forhør. Khalid Sheikh Mohammads medtiltalte Walid bin Attash har oplyst, at han i de første to uger efter sin pågribelse blev pakket nøgen ind i et plastikomslag efter sådanne brusebade. Derved holdt virkningen af det iskolde vand sig i flere minutter.

I november 2002 omkom Gul Rahman, en afghansk formodet jihadist, af hypotermi (sænkning af kropstemperaturen til under 35 grader, red.) i en CIA-facilitet et sted nord for Kabul, der gik under navnet Saltminen. Rahman var ifølge forlydender rapporteret af Associated Press blevet efterladt nøgen i en kold celle og overhældt med vand.

Rapporten indeholder flere enkeltheder om Rahmans død, herunder oplysninger om de forhørsmetoder, CIA brugte. Disse omfattede »søvnberøvelse i to døgn, auditiv overbelastning, totalt mørke, isolation, iskolde brusebade og hårdhændet behandling.«

Waterboarding

Teknikken går ud på at fastspænde fangen til en skråtstillet bordplade med benene over hovedet og herefter lægge en klud hen over ansigtet, således at næse og mund tildækkes. Vand hældes derefter kontinuerligt over, så det bliver umuligt at trække vejret. Derved simuleres drukning med fremkaldelse af panik til følge.

Processen står på i ca. 40 sekunder og vides at være gentaget flere gange under forhør.

Teknikken er kun brugt på tre fanger, hævder embedsmænd fra Bush-regeringen. Men ifølge en rapport fra Human Rights Watch fra 2012 kan dette tal udmærket være højere.

En af dem, Abu Zubaydah, mistænkt for at være løjtnant for bin Laden, fortalte til Røde Kors: »Jeg kæmpede forgæves for at ånde. Jeg troede, jeg skulle dø. Jeg mistede kontrollen over min urin.« Han blev udsat for teknikken 83 gange, mens førnævnte Khalid Sheikh siges at være underkastet waterboarding 183 gange.

Prygl og trusler

Mange fanger beretter om at være blevet slået af forhørsledere, og i et CIA-memo nævnes en række godkendte metoder til fysisk kontakt, deriblandt ’tag om ansigtet’, ’sårende lussinger’ og ’opmærksomhedsgreb’.

De fleste af de adspurgte, som Røde Kors talte med, hævdede, at de jævnligt blev tævet lige efter deres tilfangetagelse, ofte flere gange dagligt. En fange fortæller: »Jeg blev slået i ansigtet og på ryggen, så voldsomt, at jeg blødte. Mens jeg havde et reb om halsen og stod bundet til en søjle, blev mit hoved flere gange banket mod søjlen.«

Seks af de anholdte siger, at de blev dunket ind i væggen efter at have fået en krave rundt om halsen. CIA kalder denne teknik for walling: en falsk og eftergivende væg konstrueres og en tilbageholdt dunkes mod den, hvilket skaber en høj lyd. Støjen er kunstigt skabt for at få den tilbageholdte til at tro, at han kommer til skade. Flere tilbageholdte melder også om trusler om grov vold og seksuelle overgreb mod dem og deres familier.

Anstrengende stillinger

CIA gjorde også brug af anstrengende kropsstillinger. Ti terrormistænkte fortæller Røde Kors, at disse omfattede at hænge fastspændt fra loftet i op til tre dage, og i nogle tilfælde i perioder på over tre måneder. En anden ’stressposition’ gik ud på at blive lænket til gulvet med armene strakt over hovedet.

Tre fanger interviewet af Røde Kors fortæller, at de blev tvunget til at tisse og skide på sig selv i sådanne positioner, og blev efterladt sådan.

Brugen af stresspositioner skulle forårsage muskeltræthed, fysisk ubehag og udmattelse.

Berøvelse af søvn

Søvnberøvelse brugtes pr. rutine og blev regnet for en vigtig teknik. Blandt de mest berygtede var høj musik og hvid støj, nogle gange afspillet døgnet rundt i båndsløjfer. Temperaturen i cellerne kunne angiveligt også sænkes, indtil det blev så koldt, at det hindrede fangerne i at falde i søvn. CIA fik bemyndigelse til at holde en tilbageholdt vågen i op til 180 timer – omkring en uge – men har oplyst til USA’s justitsministerium, at kun i tre tilfælde blev tilbageholdte holdt vågne i det anvendte maksimumtidsrum på 96 timer.

11 af de 14 fanger, Røde Kors har talt med, fortæller, at de blev udsat for søvnberøvelse. En af dem udtalte: »Hvis jeg begyndte at falde i søvn, kom en vagt og sprøjtede vand i mit ansigt.« Rapporten afslører, at fire fanger, hver med »medicinske komplikationer i deres nedre ekstremiteter«, deriblandt to med brækkede fødder, blev placeret lænket i stående positioner i »længere tid« for at hindre dem i at sove.

Tvungen nøgenhed og reduceret kost

CIA betragtede nogle af sin teknikker som ’blødgørelse’: Meningen var at få de tilbageholdte til at indse egen hjælpeløshed snarere end at tvinge dem til at komme med oplysninger. Søvnberøvelse var i den kategori.

Det samme var påtvungen nøgenhed, hvilket ifølge et notat fra 2005 fra justitsministeriet til CIA havde den fordel, at »det blev muligt at belønne samarbejdsvilje hos de tilbageholdte øjeblikkelig ved at give dem deres tøj«. (Selv om nøgenhed kunne gøre en tilbageholdt »forlegen«, bemærkede justitsministeriets medarbejder, udgjorde den ikke i sig selv ’seksuelt misbrug’ eller trussel herom.)

En anden blødgøringsteknik gik ud på kun at bespise de tilbageholdte med en flydende kedelig kost i stedet for rigtig mad. CIA fastsatte retningslinjer for, hvor lavt kalorieindtaget kunne sænkes – et anbefalet minimum var 1.500 kalorier dagligt – og gav læger besked på at sikre, at de tilbageholdte ikke tabte mere end 10 procent af deres kropsvægt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu