Læsetid: 4 min.

’Vi stoler på Forsvaret’

Koalitionen, der bomber Islamisk Stat i Irak, har endnu ikke anerkendt nogen af de mindst 50 civile, som angiveligt har mistet livet i vestlige bombardementer. Derfor er det et ’teoretisk’ spørgsmål og ’ikke noget vi skal forholde os til nu,’ om krigskoalitionen bør offentliggøre civile tab og betale kompensation, lyder det fra Liberal Alliance og S
Et australsk kampfly, der tager del i koalitionens angreb på Islamisk Stat, bliver tanket op i luften over en irakisk by. Koalitionsmedlemmerne har ikke taget stilling til, om eventuelle civile ofre for koalitionsbomberne skal have erstatning.

Hamish Paterson

16. december 2014

Otte lande, heriblandt Danmark, har i løbet af de sidste fire måneder udført mindst 723 luftangreb i Irak. Fra amerikanske opgørelser ved vi, at der i gennemsnit bliver smidt 3,6 bomber i hvert angreb. Altså har mindst 2.500 bomber indtil videre ramt irakisk jord i kampen mod Islamisk Stat. Nul civile har mistet livet i angrebene. I hver fald hvis man spørger USA’s militær, der står for størstedelen af koalitionens kommunikation til omverdenen. Andre er mindre optimistiske, heriblandt organisationen Iraq Body Count, der i mange år har undersøgt civile drab samt deres bagmænd i Irak. Den vurderer, at cirka 50 civile har mistet livet som følge af de vestlige bombardementer.

Skulle der ske civile drab, som Danmark eller den øvrige koalition erkender, er der ingen udsigt til, om deres pårørende vil have mulighed for at søge erstatning, sådan som de havde i Afghanistan og i sidste Irak-krig.

»Det er sådan, at hverken vi eller vores koalitionspartnere er forpligtede til at give kompensation, når det er en lovlig kamphandling,« siger Annette Lind, forsvarsordfører for Socialdemokraterne og giver dermed samme forklaring, som forsvarschef Peter Bartram gav Information i en e-mail i sidste uge.

Blodpenge

Udspurgt om hun mener, Danmark alligevel bør betale erstatning – også kaldet kulance eller blodpenge – siger Annette Lind:

»Indtil videre er vi ikke blevet oplyst om, at der har været civile tab. Så jeg synes ikke, det er noget, vi skal forholde os til nu,« siger hun.

Den udmelding bakkes op af Leif Mikkelsen, forsvarsordfører for Liberal Alliance. Han mener, at det for nuværende »kun kan være en teoretisk betragtning« men tilføjer:

»Det er en svær diskussion. Der gælder regler i krig, og der gælder regler i fredstid. Jeg tror ikke, det er muligt at have et system, hvor man kan sikre, at (pårørende til, red.) civile, der eventuelt ryger i sådan en kamphandling, altid kan søge erstatning. Vi ved jo heller ikke, om det måske er urimeligt, hvis de frivilligt er gået med til at skjule en fjende.«

I Irak bidrager Danmark med syv F16-kampfly, hvoraf de tre er i reserve. Hele Folketinget minus Enhedslisten har godkendt krigsindsatsen med et ét år langt mandat – med mulighed for forlængelse. Forsvaret offentliggjorde til at starte med meget sparsomme oplysninger om bombardementerne i Irak, men har gradvist meldt en smule mere ud, således at de såkaldte mission updates nu indeholder oplysninger om typen af missioner samt navne på områder, hvor der er bombet. Forsvaret er dog fortsat mere lukket end de fleste af dets allierede – ifølge forsvarschef Peter Bartram af hensyn til piloterne og deres families bekymring for gengældelsesangreb.

Både Annette Lind og Leif Mikkelsen forstår forsvarschefens beslutning.

»Nu har vi ikke ret mange piloter, så det er ikke nogen stor detektivopgave at finde ud af, hvem de er,« siger Leif Mikkelsen.

Han forstår pressens interesse i de nærmere detaljer om de danske bombardementer og efterlyste selv større åbenhed, da Forsvaret i starten udsendte meget få oplysninger. Både han og socialdemokraten stoler dog på Forsvaret.

»Jeg er faktisk ikke nervøs for, at vi ikke får de ting at vide, som vi burde vide,« siger Annette Lind.

Mener du så, at Forsvaret skal melde ud, hvis de kommer til at begå utilsigtede drab på civile, også selvom de foregår inden for krigens regler?

»Der skal være så stor gennemsigtighed som muligt ...«

Er det et ja?

»Ja,« siger Annette Lind.

Hun understreger, at koalitionen endnu ikke har nogen fælles politik for, hvordan man håndterer sager om civile drab, men at hun regner med, at det er undervejs.

Enhedslisten kræver svar

Et af argumenterne for at være åben om og betale kompensation for civile tab er ifølge bl.a. Amnesty International og Human Rights Watch, at det lægger en dæmper på den vrede, der kan drive frustrerede civile til at tilslutte sig væbnede grupper som Islamisk Stat eller Taleban. Derfor undrer Enhedslisten sig over, at hverken Danmark eller USA vil betale erstatning.

»Jeg synes, det er meget problematisk, og jeg undrer mig over, hvad baggrunden er for den beslutning. Der er jo en stor fare for, at lige præcis civile tab kan føre til en styrkelse af ekstremister, i det her tilfælde IS,« siger Nikolaj Villumsen, partiets forsvarsordfører. Han efterlyser mere gennemsigtighed fra Forsvaret.

»Befolkningen har krav på at vide, hvad Danmark reelt foretager sig i den nye Irakkrig. Derfor er det også vigtigt at vide, om man bidrager til civile tab.«

Netop dén forbindelse ønsker forsvarschef Peter Bartram ikke skal være mulig at lave på grund af frygten for gengældelsesangreb. Det skal med andre ord ikke være muligt at sætte danske fly i forbindelse med et specifikt angreb, hvor civile har mistet livet.

Har forsvarschefen ikke en pointe?

»Det er selvfølgelig vigtigt, at piloternes sikkerhed bliver taget dybt alvorligt. Derfor vil jeg også spørge forsvarsministeren (socialdemokratiske Nicolai Wammen, red.), om der er konkrete eksempler på trusler som følge af bombardementer,« siger Nikolaj Villumsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Kurt Nielsen
Ejvind Larsen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det ville have været dybt urimeligt, hvis de allierede og modstandsbevægelserne skulle have betalt for de civile tab som følge af deres bombardementer og aktioner under 2 verdenskrig, hvor man fik bekæmpet fascismen .

I Irak må det i givet fald være den irakiske regering, der bruger olieindtægterne til at tager sig af genopbygning o s v - at vi hjælper med at bekæmpe IS er kun positivt .

IS betaler næppe kompensation for deres skadegørende handlinger og forbrydelser, og jo hurtigere IS bliver nedkæmpet , jo færre lidelser for civilbefolkningen.

M h t "offentlighed" omkring den danske indsats, så er det vist klogt at holde en lav profil - for meget fokus kunne friste lokale religiøse fanatikere til at lave terror i Danmark.

I andre ord, 'Hold kæft og vær taknemmelig'...

Rasmus Kongshøj, Ejvind Larsen, Elisabeth Andersen, Tommy Gundestrup Schou og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Helge Rasmussen

Nogle bliver dræbt på lovformelig vfs af soldater.
Andre bliver skamløst skudt ned uden ret eller lov.
(Vistnok Halfdan Rasmussen)

Peter Ole Kvint, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj og Andreas Andersen anbefalede denne kommentar
Morten Vesterbro-Hansen

Lad os stoppe bombardementerne af ISIS, så de i fred og ro kan erobre byerne og udøve deres massakrer. Og så kan vi bagefter kritisere vesten for ikke at have gjort noget for at stoppe det.

Helge Rasmussen illustrerer jo forskellene på udmærket vis: de første er jo klart IS, som vi forhåbentlig yder et bidrag til at udrydde, de sidste er f.eks. yazidierne, som IS drev klapjagt på op af Sinjar-bjerget. Halfdan Rasmussen ville have været godt tilfreds med den udlægning, og han ville sikkert også glæde sig over, at den kolonihavehæk, danskerne før havde en tendens til at gemme sig bag, nu er klippet så langt ned, at vi ser omverdenen og tager del i problemerne.

Det er jo bare at komme igang. Jeg starter:
Min datter Vera, der i øjeblikket er i Nepal og lige har afsluttet et undervisningsforløb med kasteløse i Keureni distriktet.
Min kone Dorte, der både hjælper samfundet som sygeplejerske og giver børn store oplevelser som tekstforfatter
Min yngstedatter Hjørdis, der spiller trompet og skriver sange
Vores naboer Ronni og Susse og Gunilla og Lone og Mogens og Ebba og Torben og…
Vennerne Halfdan, Line og deres to børn, Jens og Stine og deres to, min mor og far og mine søskende, pop- og papfamilie
Stil os op til familiefoto. Vi er 50 personer. Bare os. Er der nogen af os, der ikke er vigtige? Er der nogen af os, hvis død kunne affærdiges med et manglende svar på hvorfor?

I andre kan jo fortsætte. Det giver god mening at forklare et menneskes død. At forstå et menneskes død. Det giver forklaringen på det modsatte. Hvorfor livet er så forbandet grædefærdigt vigtigt.

Kurt Nielsen, Tue Juncker-Løndal og Lotte Jørgensen anbefalede denne kommentar

Findes der nogen mennesker her i verden, der kan klappe deres computer sammen efter en meningsløs massakre på deres nærmeste og sige: Shit happens. Vi forstår jo det. Hvorfor så forsøge at lege at vi forstår resten. ISIS og soldater oppe i skyerne. Hvert eneste dødt menneske er vigtigt. For et andet menneske. Ofte for rigtig mange. Hadet opstår i den meningsløse uforklaring bagefter, når ingen vil vedkende sig drabet. Om man bor i en ørkenby eller i Amsterdam. Om man ufrivilligt er blevet offer for en soldat i himlen eller havde et familiemedlem ombord på MH17

Det er åbenbart ikke tilladt at påpege, at Danmark fører en racistisk politik. Hvad sker der Information?