Nyhed
Læsetid: 3 min.

Uranregering går glip af uranindtægt

Grønlands nye regering blev formet ud fra partiernes holdning til uran. Nu lyder det fra selskabet bag den eneste planlagte uranmine, at produktion tidligst kan begynde i 2019, når regeringen er gået af igen. Ro og realisme er afgørende for at tiltrække investorer
Selv i det bedst tænkelige scenarium vil det første skib med uranoxid tidligst forlade Grønland i 2019 eller 2020, lyder det fra selskabet bag en planlagt uranmine i Kvanefjeld i Sydgrønland.

Tine Sletting

Udland
19. december 2014

Et ja til uran blev afgørende for, hvilke partier der blev lukket ind i varmen i Grønlands nye regeringskoalition. Men Selvstyret skal ikke gøre sig håb om, at udvinding af uran kan rette op på landets kriseramte økonomi i denne regeringsperiode. Selv i det bedst tænkelige scenarium vil det første skib med uranoxid tidligst forlade Grønland i 2019 eller 2020, lyder det fra selskabet bag en planlagt uranmine i Kvanefjeld i Sydgrønland.

»Det er virkelig vigtigt at få en tidslinje på plads, som potentielle samarbejdspartnere kan have tillid til. Det vil give ro på med hensyn til at finde finansiering og indgå aftageraftaler,« siger John Mair, direktør for australske Greenland Minerals and Energy. Som omtalt i gårsdagens Information står Grønland over for et stigende underskud på de offentlige finanser på op mod en milliard kroner om året, og i den nye regeringsaftale er der lagt op til yderligere store udgifter.

Her er råstoffer netop et af de erhvervsområder, som regeringen satser på kan skabe nye indtægter og arbejdspladser.

Kvanefjeldminen er i øjeblikket det største projekt på tegnebrættet. Hovedproduktion vil være sjældne jordarter, mens uran blot skal være et biprodukt. Men på grund af den store politiske bevågenhed om uran, har den del af minen fyldt mest i den offentlige bevidsthed

Minen står til at beskæftige omkring 465 lokale og udlændinge i anlægsfasen og omkring 380 mand til selve driften. Dertil kommer de forventede skatteindtægter, som ifølge de seneste prognoser kan overstige en halv milliard kroner om året i gennemsnit.

Først skal GME dog have en udvindingstilladelse, og før det over hovedet giver mening at søge om den, skal de grønlandske myndigheder være klar til at tage imod ansøgningen, siger John Mair.

»Vi har nogle store skridt at tage, inden vi faktisk kan begynde at producere i Sydgrønland,« siger han. »Anlægsarbejdet kan realistisk tidligst starte i 2017, og det vil virkeligt være i det bedst tænkelige scenarium,« siger John Mair. Han anslår, at det vil tage mindst to år at anlægge minen.

Hård konkurrence

Uranekspert Cindy Vestergaard, DIIS, har tidligere anslået, at det vil tage fem til ti år for de danske og de grønlandske myndigheder at have de juridiske rammer på plads til at håndtere uranudvinding og -eksport. Helt så lang tid, mener John Mair ikke, at der vil gå, da man allerede er nået langt. Men det er en af de ting, der først skal falde på plads, oplyser han.

En anden forudsætning er vedtagelsen af en nye grænsetærskel for uran, som den nye grønlandske regering har lagt op til.

Derfor tør John Mair heller ikke sige, om GME indleverer deres ansøgning til foråret, som tidligere har været meldingen.

»Men den nye regering giver os tillid til, at det her kan gå i gang i den nærmeste fremtid,« siger John Mair.

Med ansøgningstilladelsen ventes også en ny vurdering af, hvor meget kapital GME skal bruge for at skyde projektet i gang. Det er et tal, som markedet venter spændt på, siger senioranalytiker David Merriman fra råstofanalysebureauet Roskill Information Services, der er ved at lægge sidste hånd på en markedsanalyse for sjældne jordarter frem til 2018.

»Store projekter har generelt brug for større kapitalinvestering, og det her er et meget stort projekt,« siger David Merriman

Han nikker genkendende til GME’s tidsplan for, at det vil tage i hvert fald tre år, før man kan begynde at anlægge minen.

»Men så skal alt også gå perfekt. Og der har endnu ikke været et projekt, hvor alt er gået perfekt,« siger han.

Uranmarkedet ser ud til at være nogenlunde på vej tilbage efter Fukushima-ulykken, mens markedet for sjældne jordarter også er på vej mod stabilisering efter nogle turbulente år med stærkt svingende priser.

Investorerne er dog stadig tilbageholdende, og GME kan risikere ikke at finde den nødvendige kapital, siger David Merriman. Konkurrencen er hård, og frem mod 2020 er der mindst syv til otte miner for sjældne jordarter, der leder efter finansiering.

»Alle leder efter finansieringen inden for sjældne jordarter i øjeblikket, og det er ikke alle, som vil få den,« siger David Merriman, der dog ikke tør spå om GME’s chancer.

GME har allerede talt med et antal investorer, oplyser John Mair, men man kan ikke lave bindende aftaler, før udvindingstilladelsen er på plads.

»Det har været introducerende snakke indtil videre,« siger han.

Det var netop mangel på investorer, der lukkede for et meget omdiskuteret jernmineprojekt i Nuuk-fjorden, som den tidligere regering havde sat sin lid til.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra finans- og råstofminister Anda Uldum (Demokraterne).

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Simon-Matti Hørlyck Campbell

Ville det ikke have givet menig at bare nævne miljøhensyn? Der har trods alt været 25 års forbud mod udvinding af en grund. Men åbenbart er det bare glemt på trods af at grundlanget for ophævelsen efter sigende var meget tyndt.

Rune Petersen, Henrik Lund-Andersen og morten Hansen anbefalede denne kommentar

Det sidste ord er nok ikke sagt i den sag. Det er et spinkelt flertal der går ind for det projekt alene for pengenes skyld.
De kan også risikere at blive tørret gevaldigt af de store selskaber. Ligesom i Thule airbase.
Det er også groft uansvarligt, at anlægge den mine klos op ad byen Narsaq. Vinden bærer støv og møg fra minen lige ned i byen.
Prisen kan blive for høj for rigdom og uafhængighed. Det kan smadre resterne af den gamle fangerkultur, fiskeriet, friheden og så kan de havne i kløerne på nye magthavere, der ikke vil gøre landet uafhængigt.

Rune Petersen, Henrik Lund-Andersen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Henrik Lund-Andersen

Når man betænker udvindingsselskabet GME´s historik er der bestemt ingen grund til at tiltro dem nogen som helst sanddruhed. Selskabet - som egentligt er et perifært juniorselskab uden økonomisk råderum til et sådant omfangsrigt projekt - har i sin tid som grønlandsk efterforskningsselskab i den stærkt kontroversielle uranbranche misinformeret og vildledt både den grønlandske offentlighed, myndigheder og egne investorer i hjemlandet for at skaffe kapital for sin potentielle overprofitable gevinst.

Selskabets ejerkreds er ikke afklaret, men mindst en betydelig investor er mistænkt for ulovlig handel med tyvstjålet olie fra Afrikas Horn såvel som eftersøgt internationalt for anden kriminalitet. Ligeledes har selskabet tætte forbindelser til Grønlands førende politiske parti Siumut hvor både grundlægger, parti-ikon og nuværende formand for parlamentet Lars Emil Johansen - og altså ophøjet del af regeringen - har siddet som bestyrelsesmedlem såvel som at en mangeårig offentlig ansat direktør - og bon-kammerat med omtalte LEJ - har været direktør gennem en længere årrække. Dette uanset at ingen af d´herrer har minerelaterede kompetencer.
Der er derfor ingen tvivl om at juniorselskabets projekt er en Lotto-kupon som hele ens eksistens afhænger af og man skyr ingen midler for at få projektet til at blive et guldrandet papir.

Med venlig hilsen