De forhandler benhårdt, og de er nogle hårde nysere. De gør forfærdelige ting. Men – der er normalt en bagvedliggende logik.«
Richard Sakwa, professor i russisk og europæisk politik ved University of Kent, sidder på sit kontor blandt bunker og reoler fulde af bøger med kyrillisk skrift og forsøger at forklare det, som så mange europæere ikke forstår: Hvorfor reagerede Rusland pludselig med økonomisk afpresning af Ukraine, Georgien, Moldova og Armenien, da de i november 2013 skulle underskrive associeringsaftaler med EU i Vilnius? Aftaler, der havde været undervejs i årevis, og som Rusland havde tilkendegivet, at det ikke havde et problem med.
Hvorfor annekterede Rusland Krim efter Maidan-revolutionen? Og hvorfor sender landet våben og personel til de pro-russiske oprørere i Østukraine og holder gang i en konflikt, der indtil videre har kostet over 4.000 livet?
Det kan synes irrationelt og aggressivt – en tilbagevenden til en kold krigs-tankegang, de fleste troede, Rusland havde lagt bag sig – men Richard Sakwa insisterer på, at selv om »Ruslands reaktion tog en frygtelig form«, så er der en historie og en logik bag vanviddet. En historie, der ikke startede i Vilnius.
»Vilnius var slutspillet. Spørgsmålet er, hvordan vi kom til Vilnius? Hvordan blev Vladimir Putin – der oprindeligt var en god mand; den mest pro-europæiske præsident Rusland nogensinde har haft – til sådan en vred, fremmedgjort mand? Hvorfor har Rusland ændret sig fra at være samarbejdsvillig – som der er masser af eksempler på – til at blive ikke-samarbejdsvillig,« spørger Sakwa, der i januar udgiver bogen Frontline Ukraine om netop ’vejen til Vilnius’.
Manglen på en vision
Richard Sakwa beskriver årene op til Vilnius som en periode, hvor Rusland og EU som »to lokomotiver« bevægede sig imod hinanden, og »Ukraine blev det eksplosive sammenstød«.
»Vi forudsagde det alle for 10 år siden. Særlig efter den russisk-georgiske krig for fem år siden, som var den første krig for at bremse udvidelsen af NATO. Dette er den anden krig for at bremse NATO-ekspansion,« siger han og kalder NATO for det »instrument, som har skabt denne krise«.
Men NATO’s udvidelsesplaner er ikke i sig selv hovedårsagen til, at det skulle gå så galt i 2014, og at anerkendte forskere som Sakwa konkluderer, at vi har at gøre med en ny Kold Krig. For det var langtfra givet, at det skulle ende sådan, siger han.
»I starten af Putin-årene var der uformelle samtaler i Bruxelles om, at Rusland skulle tilslutte sig NATO. Det ville have taget mange år, men det ville have skabt en platform for debat om Europas sikkerhedsbehov – men så satte Washington en stopper for planerne,« fortæller professoren, der også er tilknyttet den anerkendte tænketank Chatham House i London.
Det er netop fraværet af en fælles platform – en ramme for samarbejdet – såvel som fraværet af en vision for, hvordan Rusland efter Den Kolde Krig kunne integreres i Europa, der ligger til grund for EU’s handlinger siden da, og som langsomt har skubbet Rusland væk fra Vesteuropa, mener Sakwa.
Han opremser rækken af EU-russiske samarbejdsaftaler op gennem 1990’erne og 00’erne, men kalder dem alle for ensidige og visionsløse.
»På alle niveauer var den måde, EU arbejdede på, dysfunktionel i forhold til at opretholde et intelligent forhold til et land som Rusland. Det var temmelig tåbeligt at behandle Rusland som blot et andet Malta – eller Hviderusland eller Polen. Det var tydeligvis noget andet. Rusland vil aldrig acceptere at være blot en anden underordnet. Det kræver at være en ligesindet. Det er Europas grundlæggende, manglende evne til at acceptere det, der er årsagen til, at det teknokratiske arbejde (der skulle skabe en ramme for samarbejde, red.) fejlede,« siger han.
»Det store billede er den totale mangel på det, som Mikhail Gorbatjov kaldte for en ’storeuropæisk’ dagsorden om et samarbejde fra Lissabon til Vladivostok. EU har forfulgt visionen om et europæisk kontinent fokuseret på Bruxelles med uendelige udvidelsesdiskussioner. Gorbatjovs alternative model bygger på tanken om et ’fælles europæisk hus’. Dette er visionen om et Europa med mere end ét centrum: Bruxelles, Moskva, Ankara, måske Kijev. Et multipolart Europa, som gradvist ville nærme sig hinanden, men hvor der blev taget hensyn til forskellige udviklingshastigheder, forskellige behov og så videre,« siger Richard Sakwa, der mener, at denne vision indebærer, at de forskellige centre »lytter til hinanden, hvorimod EU længe har været ekstrem døv over for andres interesser«.
Det, der i stedet skete, var, at EU i 2004 og 2007 udvidede unionen mod Øst med 12 lande. NATO blev i 1999 og 2004 ligeledes udvidet mod Øst og lovede i 2008, at Georgien og Ukraine »vil blive NATO-medlemmer« en dag.
Med EU’s Østlige Partnerskab og planlagte associeringsaftaler med Ukraine, Georgien, Moldova og Armenien fik Rusland ifølge Sakwa igen at vide, at det ikke havde noget med Rusland at gøre, så Putin »skulle holde sin næse ude af det«. Udviklingen i denne periode – der også inkluderede USA’s beslutning om at trække sig ud af en atomnedrustningsaftale, den såkaldte ABM-traktat, med Moskva i 2002, samt invasionerne af Irak og Afghanistan, var alt sammen medvirken til, »at Putin blev mere og mere desillusioneret«.
Dråben, der fik bægeret til at flyde over op til Vilnius-topmødet, var opbygningen af det, Sakwa kalder for et »nyt atlantisk system«.
»Det er fusionen af NATO – sikkerhed – med EU, med økonomien gennem TTIP, samt af medierne i USA og Europa. Det bliver et enormt, farligt atlantisk magtsystem som pr. definition ekskluderer Rusland,« siger han.
Efter Vilnius
Fra start til slut mener Richard Sakwa, at Vesten – særligt EU og Ukraine – har begået en fejl ved ikke at anerkende, at Rusland har legitime sikkerhedsmæssige interesser i de lande, der grænser op til landet. På det tætteste punkt er Ukraine kun 725 km fra Moskva, påpeger han og mener, at verden kunne have set anderledes ud, hvis Ukraine havde forpligtet sig selv til neutralitet.
Fra EU’s side burde unionen være gået i dialog med Rusland, da det udvidede mod Øst og senest forsøgte med incitamenter om handelssamarbejde – såkaldt ’blød magt’ – at opmuntre Ukraine, Georgien m.fl. til at reformere sig selv.
»Selvfølgelig er EU’s holdning til demokrati og retssikkerhed fantastisk. Det er årsagen til, at vi alle støttede det, og Ukraine har om nogen behov for det, men man må forstå, at ting ikke sker i et vakuum. Når der ligger en enorm magt ved siden af det land, du forhandler med, så taler du med den magt. Det giver ganske enkelt mening. Der har været en mangel på geopolitisk strategi eller simpel politisk intelligens eller sågar diplomati,« mener han.
Da Rusland fik nok og gennem ufine metoder forsøgte at bremse udviklingen op til Vilnius – og havde succes med at ’overbevise’ både Armenien og i første omgang Ukraine til ikke at underskrive – begik EU igen den fejl ikke at mægle, mener han.
»På det tidspunkt skulle unionen have taget ansvar for sit eget rod.«
Imidlertid mener Sakwa ikke, at et EU, der er blevet udvidet med lande, der frygter og hader Rusland af historiske grunde, var i stand til eller interesseret i at lytte til Rusland.
»Det Østlige Partnerskab blev opbygget af (den tidl. svenske stats- og udenrigsminister, red.) Carl Bild og (den tidl. polske udenrigsminister, red.) Radek Sikorski, der ikke er kendt for deres pro-russiske standpunkter, og partnerskabet var tydeligvis designet til at konsolidere delingen af Europa snarere end at overvinde den,« mener han og tilføjer, at optagelsen af de østeuropæiske og baltiske lande har medført et farligt skifte i unionens udenrigspolitik.
»Udvidelse ville have været fint, hvis betingelsen havde været, at landene skulle overvinde denne russofobi og virkelig lære unionens værdier, som er fred. I stedet har vi nu medlemslande, der taler om vold og krig mod Rusland,« siger han og kalder sanktionerne imod Rusland for »en slags krig«.
Han mener, at dialog – ikke sanktioner – ville have været den rette reaktion på Ruslands brud på international lov.
»EU har i realiteten erklæret krig og i sin dumhed har unionen ikke engang forstået det,« siger Sakwa.
Resultatet er dybt deprimerende, tilføjer han. For hverken på kort eller længere sig kan han se en forbedring i forholdet mellem Rusland og EU.
»Den eneste vej frem er, at EU afkobler sig fra USA og udviser mod, for i øjeblikket er det en macho-ting: ’Se vi er forenede – vi kan forfølge en tåbelig politik til evig tid; vi kan virkelig skade Rusland’. Men vi skader vores eget kontinent, vores eget folk. Det er ikke magthaverne, men almindelige mennesker, der lider,« siger han og mener, at det optimistiske synspunkt for 2015 er, »at tingene ikke bliver værre«.
»Jeg kan ikke rigtig se, hvordan det er i EU’s interesse at tvinge et Rusland med atomvåben i knæ og ud i et kaos, så det går direkte fra et autoritært system til anarki. Og jeg tror ikke, at Vesten fuldt ud har forstået faren ved det. Det er ikke fordi, Rusland er voldelig – det er et normalt land, som nogle gange opfører sig skidt – og ikke fordi Vesten er voldelig, men fordi vi ikke har mekanismerne til at begrænse niveauet af aggression og vold,« beklager professoren.
»Det bliver bare værre og værre. Det atlantiske system er i gang med at geare op til en langsigtet Kold Krig med Rusland. Og Rusland rotter sig sammen med sine allierede; Kina, Indien og andre. Du har nu en ny opdeling af Europa – vi har mistet Rusland for en generation.«
En ny kold krig?
Seneste artikler
’Rusland fører aggressiv isolationspolitik’
2. januar 2015Putins bedste våben er, at de russiske aggressioner kommer bag på Vesten. EU-landene undervurderer regimets ideologiske kamp mod globaliseringen og dets angst for at blive ramt af en global protestbølge, mener den bulgarske intellektuelle Ivan Krastev’Kun i Ukraine har man ofret liv for det europæiske projekt’
23. december 2014Skuffelsen over et svækket EU, der har glemt sine historiske forpligtelser, er gennemgående hos den unge polske venstreintellektuelle Slawomir Sierakowski, der langer ud efter venstrefløjens pacifisme i Ukrainekrisen’Putin er gidsel af en nationalisme, han selv har skabt’
31. marts 2014Følgen af den protestbølge, som ramte Rusland i 2012, blev, at Putin har givet russerne urealistiske forventninger, mener bulgareren Ivan Krastev
"Det er ikke fordi, Rusland er voldelig – det er et normalt land, som nogle gange opfører sig skidt" (sic)
Objektiv analyse eller bestilt arbejde?
»EU har i realiteten erklæret krig og i sin dumhed har unionen ikke engang forstået det«
»Den eneste vej frem er, at EU afkobler sig fra USA og udviser mod, for i øjeblikket er det en macho-ting: ’Se vi er forenede – vi kan forfølge en tåbelig politik til evig tid; vi kan virkelig skade Rusland’. Men vi skader vores eget kontinent, vores eget folk. Det er ikke magthaverne, men almindelige mennesker, der lider«
Bingo!
Gad vide om Richard Sakwa, ligesom Gerhard Schröder, har fejret fødselsdag sammen med Putin.
Ja, Sakwa ved en del om Rusland og russisk politik i modsætning til en del debattører.
Richard Sakwa, TAK, du sætter ord og faktuel viden på den fornemmelse mange af os går med.
Gode pointer, men at erklære Rusland for helt uskyldig ...
Der skal to til at slås.
En sørgelig historie - og Danmark er en følgagtig medskyldig.
Hvem har ansvaret ? - Ikke bare den meget aktive udenrigsminister, men et flertal i folketinget.
"»Vi forudsagde det alle for 10 år siden. Særlig efter den russisk-georgiske krig for fem år siden, som var den første krig for at bremse udvidelsen af NATO. Dette er den anden krig for at bremse NATO-ekspansion,« siger han og kalder NATO for det »instrument, som har skabt denne krise«."
Så fordi Rusland ikke kan få lov til at bestemme selvstændiges landes udenrigs og samarbejdspolitik er det vestens skyld at russerne er blevet sure? Fordi de baltiske lande opfatter Rusland som en aggressiv trussel mod deres eksisten og søger samarbejdspartnere er det vestens skyld?
Det er russisk imperialisme af værste skuffe. Velbekomme.
"Det er ikke magthaverne, men almindelige mennesker, der lider"
Det får mig til at tænke på de franske kernevåbenprøvesprængninger, hvor flere boykottede franske vinbønder i stedet for de franske magthavere. Og sådan er det også nu: Sanktioner og modsanktioner rammer aldrig dem, der beslutter dem.
Der er dog andre, ikke helt ubetydelige magthavere, der ganske vist ikke er politikere, men som ikke desto mindre lider skade.
Den politiske klasse kan godt træffe at komme til at føle (og fortryde) "glæden" hos nogle meget tunge drenge i f.eks. Vestens industri, landbrug, energisektor og andet!
2014 årets ærlige og åbenhjertige udtalelse fra USA, er ikke glemt.
"US Deputy Foreign Minister Victoria Nuland's infamous "Fuck the EU"
Fra link:
"Essentially, Brzezinski's point of view is one that guides American strategy to this day:
The US wants to keep Russia as far away as possible. If the Europeans get involved in Ukraine and harm their relations with Moscow, that is fine with Washington.
Indeed, US Deputy Foreign Minister Victoria Nuland's infamous "Fuck the EU" gaffe, can hardly be seen as a mistake.
Rather it is a logical, if somewhat vulgar, expression of America's geopolitical stance."
Link: http://www.spiegel.de/international/world/the-geopolitical-implications-...
Vi har mere tilfælles med Putins Rusland, både historisk og økonomisk end bøllerne fra USA.
Det er at skyde sig selv i foden at gøre sig uvenner med Rusland, så på trods af uenighederne med Rusland, bør Danmark påvirke EU til at få normale forhold med Rusland og ikke lade de kapitalistiske bøller bestemme sangen.
Selvfølgelig er det Vestens skyld. Putin som den landsfader han er, overfalder jo ikke sine naboer og fængsler sine modstandere.
At det bliver svært med Zaren af Rusland er uomtvisteligt. Det var det for øvrigt også med Hitler!
At han ikke vil købe vores svinekød er en bagatel. Ingen vil jo give ham 80-100$ for en tønde olie. Derfor er Mr. Putin på spanden!
De USA'ske
Danmark burde vælge sine kampe med omhu, men det lader folketinget USA om, at bestemme, men ønsker Danmark, at blive som USA, verdens økonomiske apartheid politiks moder.
"Fra start til slut mener Richard Sakwa, at Vesten – særligt EU og Ukraine – har begået en fejl ved ikke at anerkende, at Rusland har legitime sikkerhedsmæssige interesser i de lande, der grænser op til landet. På det tætteste punkt er Ukraine kun 725 km fra Moskva [...]"
Det er jo her kæden hopper af. Der er ganske enkelt ikke noget der hedder "legitime sikkerhedsmæssige interesser" på et andet lands territorium, hvad enten det er Cuba eller Litauen. Eller Bornholm, for den sags skyld.
Morten Kjeldgaard ja med det forklare du folketinget og USA.
"Vi har mere tilfælles med Putins Rusland, både historisk og økonomisk end bøllerne fra USA."
Heldigvis er dette udsagnet ikke korrekt. Rusland er gået fra et diktatur (Zaren) til det næste diktatur (kommunistpartiet) til det næste diktatur.
Det er da forståeligt, at Rusland føler sig presset og har paranoia.
Evindelige EU og NATO udvidelser og tilsavn om flere optagelser.Økonomisk og militær støtte til Ruslands nabolande. Mobning i div. internationale fora og udelukkelse. Konstant nedladende påtale fra Vesten. Økonomisk krig mod Rusland. TTIP forhandlinger med USA. MM.
"Selvfølgelig er EU´s holdning til demokrati og retssikkerhed fantastisk". Tøhø! Her taber den kære Sakwa desværre hovedet.
Nemlig Nils Bøjden, og Vestens fejl var at tro, at noget som helst af dette havde med den kommunistiske ideologi at gøre, og at Rusland ophørte med at være en aggressiv stormagt blot fordi de smed den bizarre parodi af et kommunistisk slør landet var indhyllet i.
Tråden minder mig lidt om dengang, at Østersøen blev kaldt for "Fredens hav". Der er ikke ændret meget siden dengang - ironi kan forekomme :)
Fremragende!!
Det er nøjagtigt sådan det er - set med mine briller.
Uden at kunne sætte ord på det - før nu - er det nøjagtigt det som man har tævet i tastaturet for at finde hoved og hale i.
Skurken: Er USA - og EU som medløbende svagpissere som ikke engang vil og tør tage vare på eget kontinent, uden at adlyde et USA, som har en administration som har mistet forstanden i sin indre paranoia - og er genstand for sin egen skræmmekampagne.
Sakwa nævner ikke folkenes ve og vel. Ukraine er på godt og ondt et folk - opdelt i flere folk pga kunstige grænser. Her burde vi med ballasten fra 1920 prøve at hjælpe.
I stedet for aggressivt at holde med klassen bølle.
Jeg finder artiklen velskrevet og meget interessant og fornemmer, at professoren har ret. Jeg er tilhænger af Gorbatjovs ide om et multipolært demokrati- og handelssamarbejde mellem EU og Rusland og de øvrige små selvstændige lande i området - et samarbejde med forskellige niveauer og tempo, der tager hensyn til nogle af de små landes behov for en vis protektionisme for at sikre jobs, men hvor sigtet er klart. Vi taber meget i kampen om en mere fredelig verden og i handelsamkvem med Rusland i den udvikling der er sket, og vi skal have lagt grime på NATO´s ekspansion og de tidligere sovjetstater i østeuropas ønske om helt at vende sig mod vest - det går ikke at negligere en så stor og magtfuld nabo og fredelig sameksistens a la den tysk danske over grænsen kan være forbillede. Har de tidligere sovjetrepublikker brug for tryghed, så skab nye rammer for samarbejdet i FN.
Problemet er ganske simpelt.
Af de resurser det er tilbage af jordens rigdomme, så skal hovedparten findes.....i Rusland og de tilstødende lande.
USA og friends har derfor aldrig villet anderkende at Rusland havde nogen interessesfære i lighed med f. eks. USAs der jo efterhånden er udstrakt fra Nord-SydAmerika til hele verden.
Denne manglende anderkendelse er så i skarp konflikt med Sovjet/Ruslands gentagne løfter, som jeg tror man skal tage fuldstændigt alvorligt, om at den næste store krig ikke af dem vil blive accepteret at skulle udkæmpes i Rusland.
Belært som de nu er, af deres dårlige erfaringer med os.
En holdning jeg ikke finder det svært at forstå, selvom min viden om Russiske forhold er ret begrænset og min indsigt indsnævret af de danske mediers nyhedsvalg.
Om Rusland ikke kunne have gjort det anderledes??
Jo da, de kunne have åbnet for hanerne, for billige råvarer en masse til underpris, så havde de været lukket ind i varmen indtil resurserne var forbrugt,.............måske.
Og så reagerer pressede regeringer ikke altid hensigtsmæssigt, hvilket er en smule uheldigt når de råder over store militære magtapperater og en del a-våben.
Det er værd at notere sig, når man ønsker at presse Russerne ud af deres sikkerheds-zone,.........imod vor ekspansion.
For snart 40 år siden diskuterede jeg heftigt med min storbror om den finske vinterkrig i 1939-40. Min bror påstod at det dengang sovjetunionen havde et helt legitimt krav på nogle finske landområder (det karelske næs), fordi som han sagde, ellers var sovjetunionen ikke i stand til at forsvare millionbyen Leningrad.
Og når man kigger på et landkort, kan man da også se at Leningrad ligger på et udsat sted.
Ved fredsafslutningen i 1940, blev grænsedragningen da også trukket længere væk fra Leningrad, således at millionbyen kom til at ligge længere inde på sovjetisk territorium.
Jeg glemte helt at stille min bror det mest logiske spørgsmål: hvordan vil du have at finnerne skulle være i stand til at forsvare deres territorium??
Jeg mener, at her begår sovjetterne over for finnerne præcist det, som de selv er bange for skal kunne ske hos dem selv!!
Det er præcis den samme plan der sker i dag, bare fordi man er en stormagt, så mener man altså også at man har mere ret udvalgte landområder hos nabolandene (Nordossetien og Krim)
Man viger stadigvæk ikke tilbage fra at invadere nabolandene under påskud af at føle sig truet.
OK, nu skal Richard Sakwa jo sige det, som han siger. Ellers stopper al den akademiske fryns fra russisk side jo, som selvfølgelig er krymlen på hans job. Uden russiske invitationer bliver det nok lidt kedeligt at sidde mellem de støvede reoler i Kent.
Putin var aldrig "provestlig" eller nogen "god mand", som Richard Sakwa hævder. Men Putin er og var god til skuespil og løgn. Som vi konstant oplever det. Mens Vesten afrustede, har Putin gennem alle årene oprustet Rusland. Nå ja, det var jo også en masse gammelt skrammel, de havde fra Sovjettiden, så det var da forståeligt. For han var jo ham den flinke i Kreml, som forsynede os med gas og olie.
Om ikke andet burde alarmklokkerne have lydt her i Danmark, dengang han bestilte de to Mistral-hangarskibe i Frankrig. For hvad skal han egentlig med dem? Deres eneste formål er at understøtte angrebsoperationer. Og hvor? Kig på kortet og man får svaret: De danske sunde og bælter. Som altid den flaskehals, russerne skal igennem i en angrebskrig. I Sovjettiden havde man Rügen som udgangsbase. Mistralerne skal løse samme opgave.
"Fra start til slut mener Richard Sakwa, at Vesten – særligt EU og Ukraine – har begået en fejl ved ikke at anerkende, at Rusland har legitime sikkerhedsmæssige interesser i de lande, der grænser op til landet. På det tætteste punkt er Ukraine kun 725 km fra Moskva, påpeger han."
Undskyld: Hvilke sikkerhedsmæssige interesser? Hvis Richard Sakwa i stedet for at bruge tid på akademiske teorier nøjedes med at tælle op: Hvor meget militær isenkram råder NATO over? Og hvor er det stationeret? Og hvor meget råder Putin over? Og hvor er det stationeret? Så vil han selvfølgelig se, at NATO ikke har den mindste chance for med held at angribe Rusland. Russere vil til gengæld kunne gennemføre et vellykket angreb mod vest lige fra Nordkap til Sorte Havet.
Og nu har Putin jo definitivt smidt masken. Med sin nye militærdoktrin har vi klart fået at vide, at vi er fjenden.
Da russerne for et par måneder siden annoncerede, at de i 2015 vil afholde de mest omfattende militærmanøvrer, som de nogen sinde har afholdt, med indsættelse af store mængder artilleri, kampvogne og ikke mindst faldskærmstropper - som jo udelukkende er beregnet til angreb - så har der sikkert ringet en del alarmklokker rundt om i NATO-landene. Den slags militærmanøvrer har NATO altid med god grund frygtet kunne være starten på et overraskelsesangreb. Og NATO har fortsat ikke en chance for at modstå et konventionelt russisk angreb.
Og kig lige engang igen på kortet: Der er ingen NATO-styrker i Ukraine. Men til gengæld har Putin allerede nu en meget velanbragt krig i Ukraine, som han kan udvide mod vest, når og hvis han får lyst til det. 2015 bliver garanteret spændende.
Godt Nytår.
"Vesten" - som Tyskland jo ikke altid er en del af - ydmygede Tyskland unødigt efter 1. Verdenskrig. Tyskland gik til sidst amok bl.a. som en reaktion herpå. Vil man nu gentage den samme historie med Rusland? I så fald vil Rusland faktisk kunne lave endnu mere ballade i verden end Tyskland kunne. Og det var jo ikke så lidt.
Nej, kære venner, begynd at indstille jeres hjernevindinger på det perspektiv, at det snarere er Rusland der skal redde Europa fra USA i fremtiden, end det er USA der skal redde Europa fra Rusland. Medmindre amerikanerne gennemfører en mental perestroika.
Som jeg ser det, er kernen i problematikken ligeværd! Men det oversættes i artiklen til ligesind. Hvilket er noget ganske andet :o/
Jørn Petersen
30. december, 2014 - 13:31
"Vi har mere tilfælles med Putins Rusland, både historisk og økonomisk end bøllerne fra USA.
Det er så fuldstændig forkert. tænk på at der ca. var 400.000 danskere som indvandrere til USA så Danmark er en af mange lande som har meget tilfælles med USA om du kan lide det eller ej.. Vi har ikke særlig meget til fælles med Putins Rusland medmindre du mener vi er et korrupt land som invadere andre lande uden grund og erklærer det for dansk område..
Desværre er Putin nok det værste problem for en fredelig sameksistens - ikke russerne som sådan...
"Vi har ikke særlig meget til fælles med Putins Rusland medmindre du mener vi er et korrupt land som invadere andre lande uden grund og erklærer det for dansk område.."
Jeg synes vi for fællesskabet med Ruslands skyld skal indvadere Norge og erklærer at dette nordlige amt nu atter er tilbage i det tiltænkte og naturlige fællesskab.
Ha ha, jaja Richard er Englænder, som sikkert hader EU....det er de kendte for.
At han skulle være et sandhedsvidne til det som Rusland har gang i er vist at overvurdere hans viden. Jeg er ikke ekspert i noget som helst, men benytter mig af den viden jeg har ved at læse bøger, aviser og andet der kan oplyse mig.
Jeg var soldat under den kolde krig hvor sovjetiske krigsskibe lå lige uden for København 24/7, det har påvirket mig i den grad at jeg aldrig ville kunne stole på Rusland, deres historie er måske den mest blodplettede i historien. Myrder de ikke hinanden, går det ud over deres naboer. DET er Ruslands historie, DET er hvad vi skal forholde os til. De har ikke ændret sig siden da og gør det næppe.
Det er åbenbart standard på disse sider at Rusland skal forsvares uanset hvad de foretager sig.
Et godt råd tror jeg ville være, holde hovedet koldt, hjertet varmt men så sandelig også krudtet tørt.
Godt nytår.
Jeg var også soldat under den kolde krig og den største sovjethader, der kunne opdrives vest for Ural. Den samme kærlighed til menneskene, som dengang fik mig til at hade Sovjet og kommunismen og lade maskingeværet, får mig nu til at elske Rusland og Kristendommen, og frygte dumme vesterlændinge uden kendskab til Rusland og uden åndelig orienteringssans. Efter et par år i Rusland fandt jeg ud af lidt om, hvad dette mærkelige folkeslag er for noget. Og det er en positiv kraft, mine herrer og damer. I modsætning til det penge- og magtbegær og hver enkelts ønske om at redde egen røv, der synes at være substansen i den vestlige post-civilisation.
Her er lidt flere sandheder omkring Nato, og hvad de jo aldrig kunne finde på selv:
Artikel fra Spiegel - omkring lækkede dokumenter som viser hvad ikke kun amerikanske enheder kunne finde på i Afghanistan men også koordineret udslettelses aktioner uden hensyn til- eller rettere kalkuleret beregninger på hvor mange uskyldige ofre der røg med i disse aktioner.
http://www.spiegel.de/international/world/secret-docs-reveal-dubious-det...
Desuden her en tjekkisk militær doktor - som vil smide sin honorering med en Nato medalje tilbage i hovedet på Nato, som han fik under Kosovo konflikten - Han kan simplthen ikke stå inde for Nato's brutale opførsel mere.
http://rt.com/news/218719-czech-veteran-nato-medals/
"»Det bliver bare værre og værre. Det atlantiske system er i gang med at geare op til en langsigtet Kold Krig med Rusland. Og Rusland rotter sig sammen med sine allierede; Kina, Indien og andre. Du har nu en ny opdeling af Europa – vi har mistet Rusland for en generation.«"
Endnu værre; vi har kraftigt forringet mulighederne og vilkårene for en folkelig, demokratisk udvikling i Europa, hvor EU har øget magtdistancerne, teknokratiseret de politiske beslutningsprocesser og konsolideret den politisk magtelite ... som naturligvis agerer derefter, også udenrigspolitisk. Unionsudviklingen er imperialistisk - fordi ethvert imperium (herunder det russiske, det amerikanske og det kinesiske) kun kan fungere på denne måde; fuldstændigt som kapitalismen, der må fordre økonomisk vækst for at kunne have dynamik og liv. Løsningerne på problemerne er næppe unionernes indbyrdes fred, det må være afvikling af unionerne og disses kyniske omgang med megamagt.
"Peace on Earth" Det kunne være interessant, hvis nogle ihærdigeog kompetente sjæle, ville analysere BNP for USA, EU, Rusland, Kina mfl. og fremlægge nogle grafer for, hvor stor en del, der udgør fremstilling af krigsmateriel og krigsrelaterede ydelser. Måske ville det nuancere billedet yderligere i retning af, at skal der drejes på diverse knapper, for at stimulere den kritiske verdensøkonomi, så hedder den største og mest potentielle knap måske KRIG ? Hvis man krydrer det med magtliderlighed, så er situationen måske slet ikke så svær at forstå - Godt Nytår
Der er EN blind vinkel i alt det her. EN blind vinkel som de danske medier simpelthen konsekvent ikke taler om.
Rusland er ved at forlade Petrodollaren og er gået sammen med Kina om et direkte kapital system, og de øvrige BRIKS lande om en ny international bank til at overtage IMF's totale dominans.
Denne KÆMPE internationale nyhed, der netop i dag for alvor er breaket, er endnu ikke at finde på et eneste dansk medie, så vidt jeg kan se. Du kan læse om denne væsentlige verdenshistoriske nyhed med titlen "Ditching US dollar: China, Russia launch financial tools in local currencies" her: http://rt.com/business/218315-china-russia-ruble-yuan/
Med andre ord har Putin vendt ryggen til Petrodollaren.
Det samme gjorde Saddam Hussein - før Irak blev invaderet og han myrdet.
Det samme gjorde Gadaffi - før Libyen blev invaderet og han myrdet.
Det samme gjorde Assad - før Syrien blev bombet og Assad aktuelt forsøges ryddet af vejen.
Kan i se mønsteret nu, snart? Og hvorfor får vi ikke disse ting AT VIDE?
Er Mette Rodgers artikel Informations måde at vise, at man er kommet på bedre tanker?
Hvis det er, er det bestemt velkomment --- og på tide.
60 tyske personligheder siger nej til krig:
http://larouchepub.com/eiw/public/2014/2014_40-49/2014-49/pdf/28-29_4149...
Efterkommere af Romanov-slægten (czarerne) tager afstand fra den antirussiske kampagne:
http://rt.com/politics/217551-russia-emigrants-letter-history/
Condolezza Rice forklarer, hvorfor det er "nødvendigt" at skabe krige:
https://www.youtube.com/watch?v=Q2VSdm5O1MY
Så USA har ingen rolle ifølge artiklen?
Spild af tid.
Et pragtfuldt mekka for konspirationsteorier, ikke bare denne tråd - og et usandsynligt stort had til USA fra de fleste herinde :)
Ps: muren er faldet, hvis nogen skulle have overset det.
Dan Johanneson spørger: Hvorfor for vi ikke disse ting at vide?
John Pilger leverer et godt bud på dette spørgsmål her:
http://www.counterpunch.org/2014/12/05/war-by-media-and-the-triumph-of-p...
Why has so much journalism succumbed to propaganda? Why are censorship and distortion standard practice? Why is the BBC so often a mouthpiece of rapacious power? Why do the New York Times and the Washington Post deceive their readers?
Bent Hansen
Had er helt forkert fra undertegnede, men system kritik af USA, det er et apartheid styre, det er uholdbart og undrertyggende styre, men der er meget godt, at sige om amerikanere, personlig har jeg familie i det klimakatestrofe ramte Californien.
@Torben – Nielsen. Historien bekræftede Sovjetunionens frygt for et angreb gennem Finland, da Nazi-Tyskland og Finland i fælleskab 22 juni 1941 uprovokeret angreb Sovjetunionen.
PS: landkravene i 1939 var forbundet med kompensation af land til Finland, der hvis de var gået ind på de sovjetiske betingelser havde fået mere land end de skulle afgive!
@ Bo Rosenkilde & Willy Johannsen. Hvad skal vi andre egentlig med jeres fjendebilleder, stereotyper, russofobi og had?
Endelig "en påstand", som giver vesten (incl. EU) skylden i Ukraine konfligten, som i så mange andre, hvor kun USA`s primitive "imperialistiske tankegange", tilskrives betydning. En tankegang, som EU folket ikke i længden vil finde sig i, uanset hvad deres politikere "prædiker".
EU trænger til nye politikere, politikere med "vissioner", bygget på "Europafolkets" principper, og ikke længere, en flok NSA styrede polit robotter.
EU´s politikkere bør endelig forstå, at EU, kun sammen med Russerne og Tyrkerne har muligheden for et "kæmpemarked", hvor ikke længere "dollarmarkedet´s" værdiløse papirtrykkeri danner grundlaget, men "arbejdet" værdisættes efter ydelse og ikke efter "papirlappernes" trykkeri´ers ydeevne.
Til slut: Hvem er det mon, som overhovedet ikke er interreseret i et forenet Europa?. Det er først og fremmest USA, dernæst KINA. Hvis ikke det lykkedes for USA, så vil Kineserne måske forsøge, hvilket jeg tvivler på. Til alle EU politikerne, kan der kun siges "pas på", kom ikke for sent: Hele det nuværende verdensomspændende kapitalistiske "finanssystem" er ved at bryde sammen i sin egen VÆRDILØSHED.
Tag en dyb indånding Bent Hansen. Enhver som har et nuanceret syn på verden og USA bliver straks til USA-hadere. Pil dog dine skyklapper af og oplev apokalypsen ^^
For det første 1, og vigtigst af alt) skal det huskes, at Ukraine og Rusland har en lang fælles historie. Gå 700 år tilbage, og Kiev-Rus var centeret for dette folkeslag, med Moskva som en fjern handelspost. De har en lang omtumlet fælles historie med kampe mod mongolere og tartarer, der kom fra øst, krige med det Ottomanske Rige, krig med Nazityskland under anden verdenskrig. Og så videre. På godt og ondt har russere og ukrainere haft en fælles skæbne, millioner af ukrainere og russere har familiebånd, omkring 2 millioner ukrainere lever og arbejder i forskellige dele af Rusland, og omkring 8 million russere lever inden for Ukraines grænser, hovedsageligt (men ikke kun) i den østlige del.
For det andet 2) er der store forskelle mellem Øst- og Vestukraine, ikke bare mht. hvilket sprog de foretrækker at tale, men også økonomisk. Det østlige Ukraine, især Donbass, er den mest industrialiserede del af landet, og den er tæt integreret med den russiske økonomi.
Man kunne forsætte, gider dog ikke, giver blot en kort forklarring, men når det kommer til det Euro-Atlantiske, det vil sige EU, NATO og USA er resultaterne af de imaginære og geopolitiske interesser målbare, som eksempel herpå kan nævnes Balkan i 1990erne. Resultatet var fra et humanitært synspunkt katastrofalt. Set som en geopolitisk kamp var det en totalsejr for NATO og EU, da Jugoslavien blev splittet op i syv små lande, der alle er blevet indlemmet, eller er ved at blive indlemmet i EU og NATO.
Hvad sker der så i Ukraine, ja, der er sket det, at IMF at påtvinge en hestekur, hvor der skæres ind til benet, hvor 1500 offentligt beskyttede virksomheder skal skæres ned med 80 procent til 300. Om denne privatiseringsbølge mod øst - som også er meningen med TTIP, læs et økonomisk Nato - vil blive realiseret med den ny regering, har hovedsagligt USA’s kongres stået bag, de har gennem fonde, dette har de selv nødtvunget indrømmet, pumpet mere end fem milliarder dollars ind i Ukraines græsrodsbevægelser og borgerlige partier, som væltede den ukrainske præsident i februar. Med andre ord. Hovedarkitekterne bag den såkaldte KRIM-krise, får Bambi på isen til at ligne en professionel kunstskøjteløber i sammenligning, og kan som sætning defineres som følgende: “Rusland med Ukraine er et imperium, Rusland uden Ukraine er bare et land til”.
den fornuftigste artikel om det tema som jeg længe har læst!
Tallene er godt nok fra 2010. Men Ruslands økonomi tillader sandsynligt ikke en væsentlig forøgelse af deres militærudgifter. Det vil 2014 tal vise når de er klar.
Militærudgifter: Drifts- og investeringsudgifter til militære formål målt som andel af landets BNP for 2010.
Indbyggere i USA 316,1 millioner (2013)
USA: 4,8 % af BNP.
Svarer til 2208 dollars pr indbygger =698 milliarder dollars svarer ti 43 % af verdens samlede militærudgifter
Indbyggere i Rusland: 143,5 millioner (2013)
Rusland: 4,0 % af BNP.
Svarer til 404 dollars pr indbygger = 58 milliarder dollars svarer til 3,5 % af verden samlede militærudgifter
Indbyggere i Frankrig: 66,03 millioner (2013)
Frankrig: 2,3 % af BNP.
Svarer til 893 dollars pr indbygger =59 milliarder dollars svarer til 3,6 % af verdens samlede militærudgifter
Indbyggere i Danmark: 5,6 millioner (2013)
Danmark: 1,4 % af BNP.
Svarer til 589 dollars pr indbygger =3,3 milliarder dollars
England har nogenlunde samme tal som Frankrig.
(Tal stammer fra Verdensbanken, Globalis 2014)
Sider