Baggrund
Læsetid: 6 min.

Vold mod kvinder bliver et våben i konfliktzoner

Voldtægt og vold mod kvinder bliver i konfliktzoner som Syrien og Libyen brugt til at destabilisere samfundet og holde kvinder ude af den politiske proces. Men vold mod kvinder er et universelt problem, understreger FN-specialrapportør
Da en teenager begik selvmord efter først at være blevet voldtaget og derefter tvunget til at gifte sig med voldtægtsmanden, gik tusindvis af marokkanere på gaden i protest mod den lov, der beskytter voldtægtsmænd.

Youssef Boudlal

Udland
29. december 2014

Amina Filali var 15 år, da hun blev voldtaget af den 10 år ældre Moustapha Fellak. Som mange andre marrokanske piger blev Amina Filali efterfølgende tvunget til at gifte sig med sin voldtægtsmand. Moustapha Fellak fortsatte med at mishandle og voldtage hende. Fem måneder efter Amina Filali stod brud, spiste hun rottegift og døde. Sagen om den unge kvindes død vakte stor opstandelse i Marokko. Tusindvis af marokkanerne gik på gaden og demonstrerede, og i januar i år førte protesterne til en lovændring, der betyder, at voldtægtsforbrydere ikke længere kan frifindes, hvis de gifter sig med deres offer.

Historien om Amina Filali er langtfra enestående i de nordafrikanske og arabiske lande. Jurist og menneskerettighedsforkæmper Eva Abu Halaweh fra Jordan har set utallige eksempler på kvinder, der bliver tvunget til at gifte sig med deres voldtægtsmand.

»En ugift kvinde, der mister sin uskyld på grund af voldtægt, bringer skam over sin familie. Derfor kræver mange familier, at kvinden gifter sig med voldtægtsmanden,« siger Eva Abu Halaweh, der i 2011 modtog The International Women of Courage Award (Den internationale Kvindemodspris, red.) af Michelle Obama for sin kamp for kvinders rettigheder i den arabiske verden. Information møder Eva Abu Halaweh på en konference i Marokko. På konferencen er jurister, menneskerettighedsforkæmperne og eksperter fra Danmark, Nordafrika og de arabiske lande samlet for at diskutere kvinders rettigheder i fængsler i de arabiske og nordafrikanske lande.

Voldtægt som våben

»I de arabiske lande bliver kvindens krop i stigende grad brugt som våben i krige og i politiske konflikter. Det er vi nødt til at sige klart fra over for,« siger Eva Abu Halaweh.

Hun henviser til, at voldtægt og seksuel vold i lande som Syrien, Libyen og Egypten bliver brugt til at destabilisere samfund og afholde kvinder fra at tage aktiv del i det politiske og offentlige liv. Samtidig er der i mange af de arabiske lande i kølvandet på Det Arabiske Forår indført nye love, der begrænser kvinders inflydelse i samfundet og øger deres sårbarhed over for vold i hjemmet. Blandt andet er kvinder i lande som Tunesien og Egypten, der deltog i de politiske overgangsprocesser i kølvandet på det arabiske oprør, blevet ofre for politisk vold.

Samtidig er det ifølge Eva Abu Halaweh et stort problem, at love om seksuelle overgreb og chikane de fleste steder i den arabiske verden indeholder snævre definitioner af, hvad der anses for en voldtægt. Ofte kan voldtægtsforbryderen undslippe retsforfølgelse ved at gifte sig med sit offer.

»Selv om Det Arabiske Forår har skabt nye muligheder for kvinder, har oprøret samtidig skabt risiko for modreaktioner mod kvinder,« forklarer Eva Abu Halaweh.

Hun peger på, at konfliktområder som Syrien, Palæstina og Libyen er områder, hvor kvinder lige nu er særligt udsatte, og hvor situationen har nået alarmerende niveauer de seneste år.

Vold er et globalt fænomen

Men selv om volden er udbredt i de arabiske lande, mener FN’s specialrapporter i forhold til vold mod kvinder Rashida Manjoo, ikke, at det er muligt at pege på et sted i verden, hvor vold mod kvinder er værre end andre steder.

»Vesten har en tendens til at tro sig finere end resten af verden, når det kommer til udbredelsen af vold, voldtægt og seksuel udnyttelse af kvinder,« siger Rashida Manjoo på engelsk med en accent, der afslører hendes sydafrikanske rødder. »Men vold mod kvinder er et globalt problem, og det er vi nødt til at indse, hvis det nogensinde skal lykkes os at stoppe den voldelige undertrykkelse af kvinder.«

Som specialrapportør for FN har Rashida Manjoo siden 2009 besøgt de fleste afkroge i verden for at kortlægge volden mod kvinder på verdensplan. I forrige uge var hun Afghanistan og inden da besøgte hun Italien. Hun taler langsomt og bestemt, som om alle hendes ord er nøje gennemtænkt, inden hendes mund slipper dem.

»Det er det samme alle vegne. I Italien så jeg eksempler på æresdrab og partnervold. Det var det samme i Afghanistan, i USA og i England. Vold bliver brugt som middel til at undertrykke kvinder overalt,« siger hun.

Derfor mener hun også, at det er »farligt« at reducere vold og seksuelle overgreb til primært at være noget, der hører udviklingslande eller ikke-demokratiske lande til. Vi er derfor ifølge Rashida Manjoo nødt til at anerkende, at vold mod kvinder også et udbredt middel til at undertrykke kvinder i Vesten, hvis voldsspiralen skal knækkes.

»I Europa har virkningerne af den økonomiske krise øget kvinders sårbarhed over for vold. Voksende arbejdsløshed, usikre job, fattigdom og mangel på økonomisk uafhængighed har ramt kvinderne hårdt, for det øger risikoen for vold,« siger hun.

Hver femte kvinde voldtages

De seneste tal fra FN viser, at op imod 70 procent af alle kvinder oplever vold en gang i deres liv, mens én ud af fem kvinder er blevet voldtaget eller forsøgt voldtaget i løbet af deres liv.

Men selv om vold mod kvinder er et globalt fænomen, viser den sig på forskellig vis afhængigt af, hvor i verden man befinder sig.

»Dér, hvor Vesten måske skiller sig ud, er, at kvinder dér oftere siger fra over for vold. Mange andre steder ser vi, at kvinder ikke betragter det som en mulighed. Hvis du er vant til at blive slået af din far eller bror, siger du heller ikke nødvendigvis fra, hvis din ægtemand slår dig,« siger Rashida Manjoo.

Eva Abu Halaweh er enig. Hun mener, at det er mindst lige så vigtigt at ændre mentaliteten som lovgivningen.

»Selvfølgelig skal lovgivningen beskytte kvinder, men lovgivning hjælper ikke, hvis ingen retter sig efter den,« siger hun.

Som eksempel giver hun en række jordanske love, der de senere år er blevet indført for at sikre kvinders rettigheder. Alligevel er vold og voldtægt af kvinder i Jordan et stort problem.

»Mentaliteten er, at det er kvindens skyld, hvis hun bliver voldtaget. Man forklarer det med, at hun har været forkert klædt på eller har gået alene på gaden. Men det kan aldrig være en kvindens skyld, at hun bliver voldtaget. Det synspunkt bliver alt for sjældent bragt op i debatten i arabiske og nordafrikanske lande,« siger Eva Abu Halaweh. Hun peger på, at vold mod kvinder her oftest finder sted inden for landets fire vægge. Samtidig bliver kvinder giftet væk, når de er meget unge. Det betyder også, at de ofte hverken har uddannelse eller den modenhed, der skal til for at sige fra over for vold.

»Jo tidligere pigerne bliver gift, desto færre munde har en familie at forsørge. Derfor er familierne ikke selv interesserede i at ændre mønsteret. Men det er vi nødt til, hvis vi skal mindske tilfælde af vold mod kvinder og sørge for, at de får de samme rettigheder som mænd,« siger Eva Abu Halaweh.

Rashida Manjoo mener ikke kun, at der skal en mentalitetsændring til, men også en åbenhed om, hvor problemerne stammer fra.

»Hvis den strukturelle undertrykkelse af kvinder, som finder sted på grund af deres køn, skal stoppes, er vi nødt til at tale åbent om de patriarkalske strukturer, der ligger til grund for volden.«

Information var inviteret til konference i Marokko af DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur. Instituttet var medarrangør af konferencen, der samlede deltagere fra en række lande i Mellemøsten og Nordafrika i et regionalt forum med fokus på bekæmpelse af tortur mod kvinder og monitorering af fængselsfaciliteter for kvinder. DIGNITY betalte for Informations rejse og ophold

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her