Efter uger med politisk dødvande har Afghanistans nye præsident omsider gennemført, hvad mange havde ventet skulle have været hans første pligt: Han har dannet en regering.
En lang strid om sidste års valg blev først løst, da vinderen, Ashraf Ghani, gik med til at dele magten med sin rival, Abdullah Abdullah, i en national samlingsregering.
Det tog Ghani og Abdullah over tre måneder at færdiggøre deres første samarbejdsopgave. Offentliggørelsen denne mandag af 25 nye ministerudnævnelser ved en afdæmpet ceremoni i Kabul vakte en vis lettelse hos afghanerne, der dog i vidt omfang er bekymrede for, om regeringen overhovedet vil vise sig i stand til at fungere.
I takt med at landets økonomiske krise vokser sig stedse dybere, og revitaliserede oprørsgrupper atter vinder frem på slagmarken, vokser behovet for politisk lederskab fra dag til dag. Det er en opgave, som Ghani stadig mangler at bevise, at han kan magte.
Forpassede deadline
Haroon Mir, en politisk analytiker, der holder til i Kabul, siger, at for at undgå det dødvande, der hidtil har hæmmet regeringsmagten, bliver Ghani nu nødt til at slippe tøjlerne.
»Der forestår stadig en lang proces, hvor vi må se, om Ghani vil have tillid til sine ministre, eller om han selv vil gribe ind,« siger Mir.
I den seneste uge er presset fra offentligheden steget, efter at præsidenten har overskredet den ene selvpålagte deadline efter den anden. Nu da foråret nærmer sig, og oprørerne gør klar til en ny offensiv, har den seneste tids stigende vold i kombination med den tiltagende politiske usikkerhed vakt bekymring blandt mange afghanere.
Ghani og Abdullah siges især at have haft vanskeligt ved at afklare fordelingen af udnævnelser til de vigtigste sikkerhedsorganisationer – forsvaret og indenrigsministeriet samt Det Nationale Sikkerhedsdirektorat, dvs. den afghanske efterretningstjeneste.
Ghani overtog forsvarsministeriet og udnævnte Sher Mohammad Karimi, stabschefen for den afghanske hær, til ny forsvarsminister. Abdullah udpegede på sin side Nur ul-Haq Ulumi, en tidligere guvernør i Kandahar, til at stå i spidsen for indenrigsministeriet. Som general under det sovjetisk støttede regime, der faldt i 1992, står Ulumi for en tid, som få afghanere ønsker at vende tilbage til, men hans udnævnelse er også et signal om et diversificeret kabinet. Regeringen, der stadig mangler at blive godkendt af parlamentet, domineres af helt nye ansigter, herunder en håndfuld uerfarne politikere i 30’erne og repræsentanter for forskellige etniske grupper og regioner.
Tre ministerposter gik til kvinder – ministerierne for videregående uddannelse, for information og kultur og for kvinders anliggender – færre end de fire, som Ghani tidligere havde lovet.
Vil slå ned på korruption
Nazifullah Salarzai, præsidentens talsmand, siger, at vanskeligheder ved at finde den rigtige kabinetsbalance har været den vigtigste årsag til forsinkelsen.
»Det er en national samlingsregering, så den må også kunne afspejle den nationale enhed,« sagde han.
Siden valget har Afghanistans nye ledere arbejdet hårdt for at demonstrere god regeringsførelse. Som en af sine første opgaver påtog Ghani sig at slå hårdere ned på korruption ved at genåbne efterforskningen af en svindelaffære, der involverer landets største bank.
Abdullah er den første afghanske topmand, der har ledet et FN-initiativ for at skaffe humanitær støtte. Og vicepræsident Abdul Rashid Dostum, en berygtet tidligere krigsherre, har på de sociale medier postet fotos af over 100 Taleban-krigere, han angiveligt har overtalt til at nedlægge våbnene.
Alligevel har de to politiske ledere ikke udrettet stort i fællesskab. Den dårlige stemning efter valget synes at have smittet af på to lederes personlige forhold og efterladt dem i en evig magtkamp. Mange afghanere, som havde håbet på forandring, føler sig allerede svigtet.
»Folk i Afghanistan har meget bitre minder om den tidligere regering, fordi den aldrig lyttede til de utilfredse stemmer i offentligheden,« siger Najib Sharifi, en civilsamfundsaktivist, der leder et iværksætterprogram for unge kaldet Afghan Voices.
»Hvis folk får det indtryk, at denne regering er ligesådan, vil den hurtigt miste legitimitet, og så vil det koste dyrt og blive meget svært at genoprette tilliden til regeringsmagten.«
© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen
