Læsetid: 3 min.

Al-Qaeda ligner vinderen, hvis Yemen falder fra hinanden

Yemens hurtige opløsning skaber uro i vestlige hovedstæder, hvor man frygter, at det hverken bliver de shiitiske houthier eller sydlige løsrivelsestilhængere, der løber med sejren, men derimod den mest potente gren af al-Qaeda
Yemens præsident meddelte i sidste uge, at han træder tilbage.

Mohammed Huwais

26. januar 2015

Det var med de ildevarslende ord: »Vi vil ikke være en del af det, der sker nu, eller hvad der kommer til at ske«, at Yemens præsident, Abdrabbuh Mansour Hadi, torsdag sagde sit job op. For de forskellige internationale aktører, der med uro har set kaosset i Yemen eskalere over den seneste uge, da landets shiitiske houthi-militser i protest mod en ufordelagtig ny forfatning overtog præsidentpaladset, handler bekymringen imidlertid i mindre grad om fremtiden for Yemen, men mere om, hvad et sandsynligt sammenbrud kan betyde for deres egen sikkerhed på længere sigt.

Lokale iagttagere kunne i fredags fortælle om houthimilitser, der i praksis belejrede den afgående regerings ministre og patruljerede i gaderne, mens houthileder Abu al-Malek Yousef al-Fishi i en udtalelse lovede, at der vil komme en ledelse, der repræsenterer Yemens forskellige grupper.

»Jeg foreslår at sætte et præsidentråd op med ærværdige revolutionære og politiske elementer, hvori militæret, sikkerhedsapparatet og folkelige komiteer vil være repræsenteret, så alle vil deltage i styringen af dét, der er tilbage af overgangsperioden,« skrev han i en erklæring.

Prioriteten er klar

Om det scenarie er sandsynligt, er imidlertid tvivlsomt. I efterdønningerne af præsidenten (der egentlig var kommet houthiernes krav om en anderledes opdeling af landets provinser i møde, men til gengæld ikke fik indfriet sine modkrav om oprørernes rømning af hovedstaden og frigivelsen af hans kidnappede stabschef opfyldt) og hans regerings afgang, erklærede Yemens fire sydlige provinser, at de ikke ville tage imod ordrer fra de nye magthavere i hovedstaden Sanaa. En erklæring, der skaber frygt for en genoptagelse af den nord-syd-borgerkrig, der i forskellige former har præget det urolige land tidligere.

For USA og andre vestlige allierede, hvis interesse i Yemens interne affærer i overvejende grad handler om landets anseelige lokale afdeling af al-Qaeda, er truslen om løsrivelse og yderligere desintegrering af centralmagtens kontrol umiddelbart større end houthiernes magtovertagelse.

På trods af den shiitiske houthibevægelses voldsomme retorik mod supermagten og dennes markante militære tilstedeværelse i Yemen og tidligere flyangreb udført af amerikanske fly mod de shiitiske oprørere, har de nye de facto-magthaveres praksis mindet relativt meget om de to forgængere, Hadi og Ali Abdullah Saleh: Samarbejde om at kæmpe mod al-Qaeda.

»Houthierne er anti-al-Qaeda, og vi har været i stand til at fortsætte nogle af vores antiterroraktioner mod al-Qaeda i de seneste måneder,« konstaterede Michael Vickers, USA’s viceforsvarsminister med ansvar for efterretninger på et møde i tænketanken Atlantic Council, hvor han også bekræftede, at det var en »sund formodning«, at USA deler efterretninger og koordinerer med houthierne.

Prioriteten er ret klar, når det kommer til Yemen og dets al-Qaeda på den arabiske halvø (AQAP), der ifølge Vickers er »nok den mest farlige af al-Qaedas organisationer, når det kommer til sofistikeringen af deres teknologi og dets hensigt om at anstifte sofistikerede angreb«.

Om andre – og ikke mindst de omkringliggende golflande – deler USA’s fleksibilitet, er imidlertid mere tvivlsomt. Allerede i sidste uge erklærede stammerne i en af landets mest olie- og al-Qaeda-rige provinser, Marib, at de ikke vil acceptere houthi-militser i provinsen, mens især Saudi-Arabien næppe vil hjælpe shia-militsen med at stadfæste en ny magtposition med dem selv eller en anden regering bygget på houthi-ledernes nåde.

Yderligere magtkonsolidering fra houthiernes side vil, som bl.a. lederen af Gulf Research Center, Abd Al Aziz Al Saqr, konstaterede over for magasinet Foreign Policy, ikke give nabolandene andet valg »end at støtte sydens selvstændighedskrav«.

Det ligner i stigende grad en sammenbrudt stat – og optimale arbejdsbetingelser for al-Qaeda.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja, nu kan der vist ikkelængere være tvivl om, at vestens drøm om "det demokratiske forår" i regionen er brudt totalt og endegyldigt sammen!

Det kedelige r udbredelsen af radikale kræfter, som efter Amerikas og koalitionens tabte krige i Libyen, Irak og Afghanistan i dag står stærkere i manges bevidsthed om retten til politisk religiøs selvstændighed og Allahs hånd og vilje, som den der besejrede og smed Amerika og koalitionen ud af deres religiøse islamiske områder.

Yemen giver ikke forhåbning om mindre terror i fremtiden, men opløsningen bør ses som en del af de vestlige krige, som har skabt nye konstellationer ny steder, som forskellige fraktioner udnytter, og her ikke uventet Al Qaeda sammen med andre.

Vestens krige var ikke blot en fejltagelse, men nærmest en forbrydelse, som nu, og i fremtiden, højst sandsynlig, slår tilbage med større styrke end tidligere, og derfor har krigene virket totalt imod hensigten fra start, men alene opfyldt et øjebliks politiske drøm om populisme hos folket i de små hjem Amerika, og stive den nationale moral og nationalitetsfølelse godt og grundigt af, og en sjat blev der da også til patriotismen!