Læsetid: 4 min.

’Vi er bare et skridt foran de andre lande’

Mens Europa forarges over, at kontinentets rigeste land, Luxembourg, i årevis har ageret skattely for gigantvirksomheder og berøvet sine venner i EU for skatteindtægter, tager luxembourgerne sagen med et skuldertræk. Det er ikke ulovligt, det er ikke nyt, og andre lande gør det samme, lyder det i Luxembourg
20. januar 2015

»LuxLeaks? Det er ikke chokerende. Det er acceptabelt, og det er lovligt. Hvad er problemet?«

Sådan siger den 27-årige luxembourger Thomas, som Information møder på gaden i Luxembourg City, om de såkaldte LuxLeaks- afsløringer.

I november 2014 kom det frem, at myndighederne i Europas rigeste land under ledelse af tidligere premierminister, Jean Claude Juncker, i årevis har samarbejdet med verdens fire største revisionsfirmaer om at konstruere sindige transfer pricing-systemer, så globale giganter som IKEA, Amazon, Apple og Disney kunne slippe med en selskabsskatteprocent på under én. Sagen har vakt forargelse over hele Europa, men på gaden i Luxembourgs hovedstad trækker man på skuldrene.

»Alle lande forsøger at tiltrække virksomheder, og alle giver skatterabatter. I London kan du få din egen skatterådgiver i finansministeriet,« siger Philippe Hoss, der er partner i et advokatfirma.

Han er nybarberet og ulasteligt klædt i sort alpehue, sort uldfrakke og sorte læderhandsker, som han med en rutineret og elegant bevægelse hiver af højre hånd, når der skal trykkes hænder. Spørger man efter hans navn, svarer han kort og godt: »Hoss«.

– Måske er mange vrede, fordi LuxLeaks er et eksempel på, at Luxembourg ikke bliver rige på at producere noget konkret, men bare tjener penge på penge?

»Men se på City of London. Se på Frankfurts bankcentrum. Det er det samme. Luxembourg har gjort det til en niche, for vi er et lille land, der ikke kan have en stor industri,« siger Philippe Hoss.

Bedstemor mener det også

Alle facader i Luxembourg by er velholdt og nyrenoverede, og de rene, glatte overflader giver byen et konstrueret look – som var det ét stort ambassadekvarter. Her vrimler det med midaldrende mænd i pressefolder, kviltede jakker med riflet fløjl i kraven og gummigalocher ud over de skinnende lædersko. Vejene domineres af Mercedes, Porsche og Audi.

Selv om de luxembourgske skattefinter ikke er ulovlige, har en række politikere og iagttagere kritiseret det lille hertugdømme voldsomt for at stjæle skatteindtægter fra andre EU-lande, og den franske stjerneøkonom Thomas Piketty har direkte opfordret Luxembourgs tidligere statsminister, Jean Claude Juncker, til at gå af som formand for EU-Kommissionen.

Det lader dog ikke til, at luxembourgerne er enige i kritikken. De seneste meningsmålinger cementerer Junckers CVS-parti som landets suverænt største med 41 pct. af stemmerne – en fremgang på tre procentpoint i forhold til valgresultatet i 2013.

En af dem, der stemte på Juncker ved valget, er den 21-årige universitetsstuderende Charlie Tomasi. Og han ville gøre det igen.

»Man må indrømme, at han er en god politiker,« siger han. »Man gør alt for stort et nummer ud af det (LuxLeaks, red.).«

– Men regeringen har jo hjulpet de her store virksomhederne med ikke at skulle betale skat. De burde vel betale skat …

»Ja, men vi er ikke det eneste land, som gør det. Liechtenstein og Schweiz gør præcis det samme. Hvorfor slå på os?« spørger han og fortæller, at hans venner har samme holdning. »Og min bedstemor mener det også.«

På en kaffebar lidt uden for byen er vinimportør Jos Fischer af samme opfattelse.

»Du har det her i Holland, Belgien og Tyskland. Alle har det. Det er ikke ulovligt,« siger han. En cafégæst, der læser avis ved et lille bord ved siden af, bryder ind: »Vi har de bedste ideer. Vi er bare et skridt foran de andre lande.«

Allerede kendt

En støvet tåge hænger over Luxembourg by. Det fryser et par grader, og rimfrosten maler de irrede spir og herskabelige villatage hvide. Folk på gaden skutter sig.

Storhertugdømmet Luxembourg er mindre end Fyn og ligger klemt inde mellem Tyskland, Frankrig og Belgien. 45 pct. af de 550.000 indbyggere er ikke født her, og hver dag pendler yderligere 164.000 udlændinge ind i landet for at arbejde. Luxembourgerne er en minoritet i deres eget land. Til foråret skal borgerne endda stemme om, hvorvidt udenlandske statsborgere, der har boet ti år i landet, skal have stemmeret.

Franske Claire på 32 år har boet her i seks år. Hun holder rygepause fra sit job som revisor foran Dolce & Gabbanas butiksvindue på byens gågade, hvor en rød, flæset silkekjole er til salg til 2.550 euro (19.000 kroner).

»Jeg var ikke chokeret over skandalen, men overrasket over, at der blev skrevet så mange artikler om det. Man vidste det jo godt i forvejen,« siger hun og minder om, at det længe har været kendt, at virksomheder flytter deres overskud til skattelylande.

De lukrative skatteaftaler bidrager stærkt til, at lille Luxembourg hvert år tiltrækker flere internationale investeringer end EU’s største økonomi, Tyskland. Det skaber arbejdspladser.

»I Frankrig har vi ikke job nok, så jeg bliver irriteret, når jeg ser franske aviser, der skriver dårligt om Luxembourg, for Luxembourg skaber mange job for os,« siger Claire.

Information har ikke modtaget svar på sine henvendelser om interview med de fire store revisionsfirmaer i Luxembourg, PwC, Deloitte, KPMG og EY.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Er Luxemburg overhovedet et land? Er det ikke bare en finanspolitisk konstruktion midt i et af Verdens mest produktive områder?

...Nu må EU se at komme ind i det 21. århundrede og få standset det cirkus hvis de vil overleve.

Ingolf Bent Skipper, Preben Haagensen, uffe hellum, Søren Kristensen, Steffen Gliese, Anne Eriksen, Marianne Christensen, Jesper Nielsen, Torsten Jacobsen, Per Torbensen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

Problemet er jo, at tiltag på skatteområdet kræver enighed blandt alle 28 lande.
Og det er stor set umuligt at opnå på dette område.
Margrethe Vestager vil forsøge et fremstød; men bl. a. Danmark vil være imod en fælles EU skattepolitk.

Lise Lotte Rahbek

En konsekvens af globalisering og centralisering er åbenbart også,
at sansen for moral, etik og konsekvens går fløjten.
"Det er ikke ulovligt", sige de.
Det sagde selskabstømmerne, bankernes udlånsshajer og årsagen til krak,
de privatpersoner som scorede kassen på at sælge fast ejendom, landmænd som overgødsker, købere af arbejdskraft til dumpingpriser, producenterne af elendige fødevarer og Henning Dyremose også.
Skide være med konsekvenserne. det er jo ikke ulovligt.

Må en højere magt bevare os. Vi kan åbenbart ikke selv.

Vivi Rindom, Henrik Christensen, Ingolf Bent Skipper, Ivan Breinholt Leth, Toke Andersen, lars abildgaard, Steffen Gliese, Morten Rasmussen, Anne Eriksen, Marianne Christensen, Rune Petersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jesper Nielsen

Må indrømme det efterhånden er et dilemma at være liberal. Fornemmelsen er desværre at de eneste der kan og skal betale skat er den almindelige lønmodtager. Koncerner og velhavende privatpersoner søger mod lande som Luxembourg fordi de har formuer så store at udgifter til rådgivning ikke er et problem. Og rådgivernes moral er ikke-eksisterende og de bevæger sig gerne ind i gråzoner hvor det måske tidligere har været normen at holde sig udenfor. At lide et imagetab ved at flytte penge til lavbeskatningslande er ikke længere noget der afholder koncerner fra at gøre det for alle andre gør det jo.
Som Lise Lotte er inde på er etik og moral ved at gå fløjten og det er et bekymrende problem i samfundsmæssig perspektiv fordi vi alle, mennesker og virksomheder jo netop skal have samfundet for øje. Og det er måske netop prisen for globalisering - det nationale samfund har fået mindsket betydning. Og hvor ender vi så henne hvis sammenholdskraften forsvinder?
Nej, Lars Løkke. Det bliver rigtig svært for mig at stemme på din side af midten næste gang der holdes valg. Det er ikke liberalisme der er brug for men derimod socialisme hvor vi igen får øjnene op for at vi alle har et ansvar overfor hinanden og samfundet i et hele.

Søren Ansbjerg, Henrik Christensen, Ingolf Bent Skipper, Preben Haagensen, Steffen Gliese, Gabor Budai, Janus Agerbo, Anne Eriksen, Nic Pedersen, Niels Duus Nielsen og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Jesper Nielsen,

Solidaritet er efter min mening et bedre ord end socialisme, men ellers er jeg meget enig i det du skriver. Og hvis det virkeligt er rigtigt at du betragter dig selv som liberal, og så nu er nået til en erkendelse af, at liberalisme og solidaritet ikke er modsætninger men tværtimod hinandens forudsætninger, jamen så er min dag med ét blevet lidt bedre :).

Søren Ansbjerg, Henrik Christensen, Steffen Gliese, Gabor Budai og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

I EU slår alle politikkere ud med armene og siger, 'det er ikke ulovligt', men når Lux-gate mafiaen fortæller, at skatteunddragelse er lovligt, er det kun pga. de kriminelle virksomhedder, har allieret sig med politisk beslutningstagere i konstruktionen af skattely, dette er også kendt som en konstellation kaldt for mafia.

Det værste ved denne skattesvindel er, at det vil gavne konkurrencen, indtjening og kvalitet af virksomhederne i medlemslandene, hvis den organiserede kriminalitet blev stoppet og Danmark åbnede markedet, for de bedst kvalificeret, i stedet for de mest kriminelle samfundsundergravende virksomheder.

Det er nemt at være liberal. Hvis jeg bestemte fjernede jeg selskabsskatten og sagde velkommen til spekulanterne. Gør alle det samme, er spekulationen død.
Bare et godt råd til Vestager, når hun nu skal rydde op.
I stedet indførte jeg fuld grundskyld. Danmarks jord kan nemlig ikke flyttes. Det kan arbejdspladserne.
B&O - Behold Overskuddet - til gavn for alle danskere.

Kristian Rikard

Der er noget helt galt i hele denne her debat. Jeg har da vidst det her, siden jeg gik
i korte bukser - og jeg absolut ikke ene med denne viden, selv om jeg ikke er i en
vægtklasse, hvor det er aktuelt.
Så al den her forargelse - ikke mindst hos journalister og "meningsdannere" gir jeg
ikke fem flade ører for!

Kristian Rikard
Jeg er egentlig enig med dig. Men når tingene begynder at realisere sig på den måde at The City skovler uhæmmet ind - samtidig med et nyt fænomen er begyndt at opstå i UK - nemlig at folk dør af under- og fejlernæring og mangel på medicin - Så føler jeg det er tid til at reagere med forargelse.

Henrik Christensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Det er jo "sjovt" nok, at EU er vældig interesseret i at regulere forholdene for den enkelte EU borger og hans eventuelle lille biks, ned i mindste detalje. Men når det drejer sig om store mægtige virksomheder, så er interessen eller/og evnerne fuldstændig fraværende. Det første navn var Fællesmarkedet, det var det vi i sin tid gik ind til. Fælles. Så burde vi også kunne styre det her på en fornuftige måde i fællesskab og kan vi ikke det, så begynder det at blive svært at se formålet med EU.

Filosofien er at der skal tjenes penge, så det er altså ret problematisk for enhver med magt og indflydelse i vort smukke demokratur, såvel hér som i Bruxelles - og den kommende atlantiske frihandelszone, at være imod at der tjenes penge. Især når det er mange penge, som tjenes hurtigt.

Men selvfølgelig skal det se pænt ud, ellers går det ikke.

"Men når det drejer sig om store mægtige virksomheder, så er interessen eller/og evnerne fuldstændig fraværende."

Igen, pas på historieløsheden. Det er ret elementært; EU dannedes oprindeligt at de såkaldt store spillere i Europa, virksomheder og magtelite. Det er deres projekt, før som nu. Ingen grund til undring.

Ivan Breinholt Leth

Jamen så har vi vel her opskriften på, hvordan lande som Grækeland, Spanien og Portugal kan få afviklet deres gæld? Omdan landene til skattely og lad tyskerne o.a. arbejde for at betale regningen.

Problemet er ikke (kun) skattesnylterfirmaer. Problemet er, at de konkurrerer på et frit marked imod hæderlige virksomheder, der ikke har en fair chance.

Fjern firmaskatten, så der ikke gives rabat til de mest amoralske.

Flyt mest muligt fra lønskat til grundskyld, så de passive betaler mere, og de produktive betaler relativt mindre.

Marianne Christensen

Jeg ved snart ikke hvem jeg skal holde med.

Der er få om ingen helte, og masser af skurke. Om isil, elller eu, eller usa, eller ebola sejrer er det efterhånden igegyldigt med. Det drejer sig ikke om retfærdighed men om magt.

Jeg synes ikke der er den store forskel på isil og hvad obama - og selfie hellehar ansvaret for på guantanamo. Eller for de mange dræbte i Irak og Afghanistan.

Vi har alle en skyld for drabet på civile.

Enten direkte.
Eller via de mannesker vi har stemt ind i folketinget.