Nyhed
Læsetid: 4 min.

Berlin i chok over Syrizas sejr

En overvældende valgsejr til Alexis Tsipras og partiet Syriza blotlægger Tysklands vanskeligheder med at omsætte sin økonomiske logik i Europa. Samtidig kan det græske valgresultat føre til yderligere skærpelse af frontlinjerne mellem Paris og Berlin
I Athen læser folk overskrifter ved bladkiosken dagen efter valget. I Berlin er man chokeret over venstrepartiet Syrizas klare sejr, som kan drive en kile ned mellem eurolandene.

Louisa Gouliamaki

Udland
27. januar 2015

Nyheden om søndagens altovervældende sejr til venstrepartiet Syriza ved det græske valg bliver i Berlin modtaget med både chok og mærkbar kulde.

»Jeg håber ikke, at en ny regering vil drage tvivl om de aftaler, der allerede er indgået,« sagde Bundesbank-chef Jens Weidmann til tv-stationen ARD allerede inden de græske stemmer var talt op. Samme melding lød fra den tyske finansminister Wolfgang Schäuble: »Aftalerne med Grækenland forbliver gyldige,« sagde manden, der er en af hovedarkitekterne bag den europæiske sparepolitik.

»I Berlin befinder man sig lidt i en choktilstand,« siger økonomen Sebastien Dullien fra tænketanken ECFR.

»Man har ikke helt accepteret, at et klart flertal har stemt imod sparepolitikken, selvom man godt vidste, at det pegede i den retning. Grundlæggende er holdningen dog, at man ikke vil komme grækerne i møde, fordi man ikke ønsker at have andre kriselande rendende med lignende krav. Hvis man giver Syriza en sejr, styrker man radikale kræfter andetsteds. Problemet er bare, at man risikerer at løbe ind i en ny krise, hvis man indtager en alt for hård position.«

Nu skal det være slut med »ydmygelser og lidelser«, sagde Syrizas leder Alexis Tsipras, der kan regne med stærk modstand fra Tyskland og andre toneangivende eurozone-medlemmer, når han i de kommende uger skal søge at gennemføre et opgør med sparepolitikken.

Ingen kovending

Fronterne er nu trukket op til hårde forhandlinger mellem Eurozone-landene, anført af Tyskland, og Athen efter valgsejren til Syriza. Sparepolitikken ses af den nye græske regering som en af hovedårsagerne til den omfattende græske arbejdsløshed og den udeblivende vækst.

I går annoncerede Syriza, at man vil danne regering med det højrepopulistiske Uafhængige Grækere. De to partier vil sandsynligvis skrinlægge uenigheder om eksempelvis indvandringspolitik og samarbejde ud fra deres fælles synspunkt, at der er et akut behov for at gøre op med de græske lånebetingelser og trojkaens nedskæringskrav.

Men det græske valgresultat vil ikke udgøre en kovending, når det gælder den europæiske sparepolitik, mener Zsolt Darvas fra tænketanken Bruegel.

»Tyskland har meget lidt manøvrerum til at indgå kompromis med Athen. Stemningen er ikke, at man ikke skal hjælpe grækerne, der sandelig har brug for hjælp, men man er i høj grad bekymret for at styrke radikale kræfter i andre lande som Italien, Spanien og endda i Frankrig.«

Europæiske venstrefløjspartier som Die Linke i Tyskland, Enhedslisten i Danmark og Vänsterpartiet i Sverige hilser Syrizas valgsejr velkommen med begejstring og håber på et politisk klimaskifte i Europa, hvor midterpartierne i de seneste år har sluttet op om den europæiske sparepolitik. Også de franske højrepopulister i Front National og det eurokritiske Alternative für Deutschland udtrykker glæde over sejren til Syriza.

Skærpede frontlinjer

Mens Berlin reagerer køligt på det græske valgresultat, lyder der allerede nu anderledes toner i Frankrig, hvor det socialistiske regeringsparti ser Syrizas triumf som en styrkelse af kampen mod den europæiske sparepolitik, der har gjort Hollande til en af landets mest upopulære præsidenter nogensinde.

»Siden 2012 har François Hollande og socialdemokratiske delegerede arbejdet på en nyorientering af den europæiske union. I Alexis Tsipras har de fundet en ny allieret. En forenet venstrefløj vil lade vækst, beskæftigelse og solidaritet triumfere i Europa«, skriver det franske socialistparti PS i en pressemeddelelse. I går inviterede François Hollande således den nyslåede græske premierminister Tsipras til Paris. Dermed står de franske socialister over for deres tyske partifæller. I går understregede den socialdemokratiske gruppeformand Thomas Oppermann, at grækerne bør fastholde sparekursen.

Zsolt Darvas mener, at der er sandsynlighed for, at det græske valgresultat vil føre til en skærpelse af frontlinjerne mellem Berlin og Paris.

»Frankrig kæmper i øjeblikket med at forklare, hvorfor man har et meget svagere budget, end man burde have. Men Frankrig skal også leve op til EU’s budgetregler, og kommissionen arbejder i øjeblikket på at omfortolke reglerne,« siger Zsolt Darvas.

»Fronterne har i længere tid været trukket op. Hollande gik til valg på et opgør med sparepolitikken, men mærkede hurtigt, at han ikke kom nogen vegne. Dette valgresultat styrker naturligvis modstanderne af sparepolitikken,« mener Sebastien Dullien.

Økonomiske realiteter

Allerede uger inden det græske valg vakte Angela Merkel opsigt, da hun bemærkede, at eurozonen i tilfælde af, at Syriza vandt valget, ville kunne modstå et græsk exit fra valutafællesskabet.

Nye institutionelle tiltag som krisefonden ESM samt ikke mindst den europæiske centralbankdirektør Mario Draghis erklæring om, at ECB i teorien er villig til ubegrænset opkøb af kriselandes statsobligationer på det sekundære marked, har trods tysk skepsis medvirket til at nedbringe risikoen for, at andre lande skulle blive påvirket i tilfælde af græsk exit fra valutafællesskabet. Senest har den europæiske centralbanks nylige beslutning om at vedtage en kvantitativ lempelse på i omegnen af 1,4 mia. euro til opkøb af statsobligationer og lån vakt bekymring både i den tyske regering og forbundsbank.

»Problemet er, at Tyskland ikke kan gennemføre sin økonomiske logik. Det har været et problem, at den tyske analyse i nogle år har været præget af ønsketænkning snarere end af økonomiske realiteter. Man har regnet med, at sparetiltag har kunnet rette op på krisen, og at den europæiske økonomi atter ville sætte i gang. Det har ikke været tilfældet. Samtidig har en række europæiske lande arbejdet i en anden retning end den, man har ønsket i Berlin.«

Trods hårde udmeldinger fra Berlin ventes det, at Eurozone-landene er villige til at komme de græske krav i møde, eventuelt i form af yderligere sænkede renter og forlængende frister for de græske lån, men det forlyder samtidig, at reformanstrengelserne og nedskæringskursen ikke står til diskussion.

I en kommentar i den tyske avis Die Zeit opfordrer redaktør Zacharias Zacharakis alligevel Tyskland til at give Tsipras en chance.

»Man er nødt til at nå til enighed, for ingen af de involverede har en interesse i, at valutaunionen og den politiske idé om den europæiske union springer i luften«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henning Egholk

Berlin i chock....! Hvorfor nu det? Demokratiet har talt og et nyt flertal er valgt til at lede Grækenland. De "gamle politikere" er vel dem der ikke havde kompetence til at styre og lede landet, så det gik så galt som det gik. Grækenland er ved at spare sig ihjel og folket har lidt i 5 år. Jeg kan godt forstå at politikerne vil genforhandle. Ingen taler vel om at løbe fra gælden. Men hvis den kvæler al aktivitet duer det jo ikke. Hva med noget gældssanering? Nu må EU vise sit værd. PS tænk hvis det havde været Gyldent Daggry der havde vundet.....Hmm

Thorbjørn Thiesen, tine koed thomsen fragkiskatos, Arne Hornborg, Henrik Klausen, Rasmus Kongshøj, Morten Lind, Karsten Aaen, Merete Jung-Jensen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

En spøgelseshistorie.

Ivan Breinholt Leth

Berlin i chock! Det neo-liberale europæiske establisment har ingen tiltro til og meget lidt respekt for demokrati. Folkets vilje kan virke forstyrrende på de rene, frie og hellige markedsprocesser.

Kim Øverup, Ture Nilsson, Thorbjørn Thiesen, Arne Hornborg, Dennis Berg, Bjarne Andersen, Rasmus Kongshøj, Morten Lind, Merete Jung-Jensen, Estermarie Mandelquist, Tove Lodal, Jan Weis, Torben K L Jensen, Peter Jensen, Helene Kristensen, Olav Bo Hessellund, René Skov, Torben Nielsen, Rune Petersen, Janus Agerbo og Christian Olesen anbefalede denne kommentar
Morten Pedersen

Det er nu mere komplekst. Jeg respekterer valget og håber det bedste, men en del af historien er, at grækerne valgte politikere, der lod dem låne skamløst. Nu har de så valgt politikere, der ikke vil betale tilbage. En interessant udvikling, måske lidt for interessant. Men al støtte til den del af det græske folk, der er blevet bombet tilbage de sidste 5 år.

Hans Jørn Storgaard Andersen, Preben Haagensen, Morten Lind, Thomas Andersen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar

Hvordan kan Berlin dog være i chok når det allerede tidligt lå i kortene, at Syriza ville
blive den store vinder ved valget i Grækenland.

Det kan da ikke forundre i Tyskland af koalitionen mellem venstre og højre har dannet
regering, - det har Frau Merkel jo selv gjort i Tyskland!

Sikke en underlig sætning i indlægget, og hvor stammer den fra, forhåbentlig ikke fra politisk
side, for så er der noget rivende galt; "Hvis man giver Syriza en sejr, styrker man radikale
kræfter andetsteds."

Sammenligningen mellem Syriza med radikale kræfter "andetsteds" er det samme som at sige, at venstrefløjens socialpolitiske opfattelse ikke er "demokratisk stueren", og indirekte lægger

den for et skjult had som er ganske uhørt flabet, og samtidig et skjult forsvar for den
redelighed som højrefløjens manglende socialpolitiske er renheden selv, og alene i tråd med
gode sunde demokratiske principper.

Der er ikke tale om nogen form for radikalisering politisk blot fordi man her en helt anden
politisk værdipolitik, hvor det sociale også er en del af ens politik overfor mennesker i eget
land.

Den forvrængning er typisk for den midtsøgende liberaliserede politiske gruppe som efterhånden har dannet tankeløst har taget liberalismens teser(selvopfundne sandheder som ikke kan bevises) til sig, og forladt ethvert socialpolitisk indhold i deres politik, så de efterhånden ingen værdipolitik har på det område længere.

Hvorfor er der ingen politikere der overhovedet har berørt emnet om virksomhedernes skattely, og deres svigt overfor de lande de tjener deres penge i, og hvorfor vil liberalismen politiske partier ikke kritisere disse skattelys arrangementer som uanstændige overfor den øvrige befolkning, som dagligt i kansastøj går på arbejde og betaler deres skat, - snart som de eneste der betaler til statskassen for samfundets beståen.

I stedet hylder de liberale alene virksomhederne for at skabe arbejdspladser, og undslår sig enhver tale om disse skattely arrangementer, som i virkeligheden fremskynder nedbrydelsen af staterne indefra via deres egen værdipolitik, om intet at betale i skat til staterne, men i stedet skabe politisk økonomisk anarki via deres skattely arrangementer, der alene har formålet at nedbryde såvel demokratiet som staterne, og skabe deres egen model for berigelse og udvidet grådighed, som de selv vil styre uden demokrati, men begrundet i pengemagt alene.

Brydningerne i EU og Europa i disse på flere områder er såvel en identitetskrise som en
værdipolitisk krise mellem befolkningerne og deres politikere, ganske som vi så det i det
forrige århundrede, og som førte så meget forfærdeligt med sig midt i århundredet.

Lad det nu ikke gentage alene på betingelse af politisk dumstædighed, som eneste holdepunkt
for den begyndende fraktionering i de forskellige lande, vis I som politikere stadig kun er
mennesker af kød og blod, og ikke almindelige mennesker der tror de er blevet orakler i tiden
blot fordi I er politikere og valgt hertil af folket.

Det har været alt for let for højrefløjens liberalister, at få midterpartierne over på deres
side værdipolitisk uden tanke for deres egne gamle værdier for det sociale område, og såvel
midten og en del af venstrefløjen har tankeløst let købt liberalismen teser, som stueren
politik i en moderne verden, hvor fattigdom, ulykke og sygdom mm. er selvskabt, og "enhver er
sin egen lykkes smed i disse situationer", et udtryk der letter samvittigheden for ethvert
politisk ansvar, og letter synet af og på fattigdom, som noget man godt kan se på uden dårlig
samvittighed!

Thorbjørn Thiesen, Morten Lind, Helene Kristensen, Torben Nielsen og Peter Wulff anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

Nu skal i allesammen holde godt øje med hvordan ALLE kræfter indenfor pengeverdenen, den centrumhøjre-venstre politiske midtersump samt mere lyssky kræfter der ikke viger af vejen for grovere metoder vil forsøge at sørge for at denne nye græske regering ikke kommer nogen vegne.
Det er jo farligt hvis den ide at menneskers liv i bred forstand er vigtigere end bankernes, de rige og superriges indtjening og ejerskab til alt muligt pludselig spreder sig
!!

Thorbjørn Thiesen, tine koed thomsen fragkiskatos, Henrik Christensen, Henrik Klausen, Bjarne Andersen, Morten Lind, Torben Selch, Rasmus Kongshøj, Merete Jung-Jensen, Holger Madsen, Jan Weis, Peter Jensen, lars abildgaard, Helene Kristensen, Torben Nielsen, Rune Petersen, Grethe Preisler og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

Et flertal af grækerne har stemt for en tilbagevenden til den gamle politik, med en alt for stor offentlig sektor, nepotisme og korruption. Det gik jo lige så godt, ikke sandt?, før 'de rige svin' i Frankfurt forlangte at få deres udlånte penge tilbage som aftalt.

Man må respektere det demokratiske valg. Grækernes eneste problem lige nu er, at finde nogle udenlandske långivere der vil betale gildet, uden håb om at få skilingerne igen. Hvordan den nye regering så vil bære sig ad med det.

Hans Jørn Storgaard Andersen, Bent Nørgaard og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar
Preben Rasmussen

Berlin og hele EU-establishmentet er i chok. Det græske folk har talt. Og enten respekterer man det græske valg eller også må EU vælge et nyt græsk folk.

Virkeligheden er, at alle de såkaldte " redningspakker " er gået til at betale bl.a. tyske banker for de lån i spekulationsøjemed de lånte Grækenland.

Det græske folk betaler ( ikke uventet ) regningen. Hvem skulle ellers ?

Hvornår er nogen af finansgrippene økonomisk og retligt stillet til ansvar ?

Aldrig. Og det vil heller ikke ske.

Men den græske befolkning er ikke alene. I Spanien og Portugal betaler befolkningen regningen med fafftigdom og tårnhøj arbejdsløshed.

Who's next ?

Ivan Breinholt Leth, Thorbjørn Thiesen, tine koed thomsen fragkiskatos, Henrik Christensen, Henrik Klausen, Bjarne Andersen, Morten Lind, Steffen Gliese, Tue Romanow, Rasmus Kongshøj, Torben Nielsen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

1,4 billion euro i kvantitativ lempelse?

Michael Kongstad Nielsen

Berlin har god grund til at være i chok. Det rumler i syd.
Præsident Hollande var den første til at lykønske Tsipras.
Cameron har også været i telefonen.
Først i dag kl. 12.18 lod Merkel et telegram afsende:
"You come into office at a difficult time and face great responsibilities,” skrev hun,
“I wish you strength and success.”
-ja, det skal han nok få brug for.

Grækenland er indtil videre ikke omfattet af Draghis QE.

Morten Lind, Torben Selch, Karsten Aaen, lars abildgaard, Torben Nielsen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Et spirende forår i EU ?

Det har ikke været sjovt at være græker siden euroforien stoppede, da hele Europa indså at euroen ikke bare var en ny DMark, men i stedet var en fælles mønt for tidligere frie nationalstater med vidt forskellige forhold til kultur og økonomi. Indtil det hele ramlede, troede også bankerne i EU, at euroen var bundsolid og grækerne levede i sus og dus for lånte penge, som de ikke har en jordisk chance for, nogensinde at tilbagebetale.

Politikerne holder krampagtigt fast i euroen, og derfor har det meget lange udsigter, til vi kommer ud af eurokrisen og dermed den spændetrøje som nu i 7-8 år har sat en stopper for al virkelyst og produktion i Europa. Hvis ikke EU havde indført den fælles valuta, kunne EU måske have udviklet sig til et Europa med et folk, én union og én Mutti, men som tingene står nu, har jeg efterhånden fået en forhåbning om at befolkningerne i Europa besinder sig og stopper galskaben.

Jeg håber grækerne skifter tilbage til egen valuta og sk.... højt og flot på den gæld, som bankerne var villige til at finansiere i jubelnaivitetens navn. Så skal i se Grækenland starte op med lokale initiativer og aktivitet. Derfra kan det kun gå fremad, når de igen får noget at stå op til. De bliver nok aldrig så rige, som de 'var' lige efter euroens indførelse, men mindre kan vel også gøre det. Det kunne være en øjenåbner for de mange europæere, som har stirret sig blinde på det Fatamorgana, som euroen altid har været.

I øvrigt mener jeg, at centralisme generelt er fandens værk.

Henrik Klausen, Morten Lind, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, lars abildgaard og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Henrik Leffers

Syrizas store valgsejr er ret enestående i nyere Europæisk historie: Det er det nærmeste vi nogensinde har været på en revolution i et EU land! Det åbner for, at andre partier på den yderste venstrefløj måske vil få en chance, og specielt Spanien kunne være det næste land, hvor vælgerne gør noget tilsvarende. -Men jeg tror ikke EL har nogen chance for at gøre det samme i DK, der er simpelthen for mange der har for meget at miste ved det (pensioner, ejerboliger osv.).

@Henrik

Spørgsmålet er vel også hvor revolutionær Syriza er når det kommer til stykket. KKE har blankt afvist enhver form for samarbejde, fordi de anser Syriza for alt andet end revolutionære, og viljen til opgør strækker jo heller ikke engang til et opgør med Euroen. Der kan være mange gode grunde til det, men der er nu langt til den "yderste venstrefløj"...

Torben K L Jensen

Som grækerne sagde før valget : Alle truslerne giver ingen mening,det KAN ikke blive værre og hvem siger at Syriza ikke få ram den udbredte korruption og klientelisme,som en bevægelse uden skeletter i skabet.Jeg ser det som et opgør med den gamle måde at drive politik på i Grækenland.

Morten Lind og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

...yderligere skærpelse af frontlinjerne mellem Paris og Berlin. - hold nu op - EU går da for at være fredens projekt - i visse forblændede kredse ... ;-)

Henrik Klausen, Rasmus Kongshøj og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Det rumler ikke bare i syd, men i Merkels eget land. Ved sidste valg til Bundestag blev Die Linke den 3. stærkeste politiske kraft i Tyskland og i efteråret valgte delstaten Thüringen Bodo Ramelow fra samme parti til ministerpräsident. Ham bruger CDU i Sachsen store kræfter på at få dømt for at have organiseret anti-nazistisk demonstration for derigennem at få ham frataget titlen - alt imens Pegida-tilhængere med deres nye leder "Blondi" står for døren. Grotesk.
Uanset hvad vokser modstanden mod Merkels økonomiske politik i Europa.
Hvor ville jeg ønske, jeg kunne være en del af den.

Steffen Gliese, Thorbjørn Thiesen, Arne Hornborg, Bjarne Andersen, Rasmus Kongshøj, Niels Engelsted, Torben Selch, Karsten Aaen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
ellen nielsen

"Berlin er i chok".
Selvfølgelig er de ikke det!
Tyske borgere følger også med i,
hvad der sker i udlandet.
Hvis økonomer og journalister er chokerede,
'har de sover i timen'.

Thorbjørn Thiesen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Pia Madsen
27. januar, 2015 - 17:55

Du skal ikke glemme det taktiske politiske spil. Jeg havde selv regnet med at Grækerne nu skulle til at banke på EU's dør for at forhandle fremtiden - men som man kan læse så er især tyskerne under pres og har allerede meldt deres ankomst. Folk med hastværk og ophidset åndedræt udfører som regel også hastværk.

sry .. lastværk :)

Her er en artikel som også kunne blive en brat opvågning til tyskerne. Syriza synes at ville genrejse erstaningskrav til tyskerne ifm. nazi-tiden. Beløbet der nævnes er 162.000.000.000 € plus renter - alene fra det tvungen lån til nazisterne på dengang 11000000000 €.

Det ville da kunne lappe lidt på tilbagebetalingen af IMF lånene.

http://www.spiegel.de/wirtschaft/soziales/griechenland-warum-tsipras-ent...

Steffen Gliese, Thorbjørn Thiesen, ib kasper boskov hansen, Rune Petersen, Jan Weis og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

I Amerika er der "Nord Amerika" Nord vest amerika.og syd Amerika. hvorfor skal det ikke være det samme I Europa, Nord og Syd? historiske er den situation en virklighed.

Niels K. Nielsen

Kære alle "debattører".

I glemmer tilsyneladende helt, at det er grækernes egen gæld, de vil løbe fra.

Grækerne har et demokrati og har derfor selv ansvaret for et lånefinansieret offentligt overforbrug.

Græske politikere har som politikere alle steder købt stemmer for andre folks og lånte penge, og har i Grækenland i særlig grad forsømt at sikre indtægterne til stemmekøbet.

Grækerne har ingen legitim ret til at løbe fra deres gæld uanset, hvem de vælger til at have magten.

Grækerne snød sig i øvrigt ind i euroen ved at snyde med oplysninger om landets økonomiske tilstand.

Det er klart og normalt, at långivere som minimum kræver en ændret ansvarlig adfærd (reformer)for at bevilge flere forbrugslån.

Og det er helt grotesk, at læse debatten her og andre steder, hvor skurkene nu skal være de folk/lande, der har levet ansvarligt og derfor har kunnet og villet redde grækerne.

Ole Olsen og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne kommentar

@Niels

Er der nogen der helt vil "frikende" grækerne? Hvis du henviser til tysker-had og krav om krigsskadeerstatninger her mange år efter så er jeg enig i at det er tåbeligt, men der ligger som minimum en moralsk pligt til at hjælpe grækerne, hvoraf langt de fleste intet personligt ansvar har for gældssætningen.

Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

@Pia

Hvori består den moralske forpligtigelse?

I et demokrati har man vel netop har et personligt ansvar.
Det kan naturligvis være svært for den ansvarlige, hvis flertallet - som her i DK - er på offentlig forsørgelse og ikke har noget ønske om at ændre på det uanset, om det får samfundet til at bryde sammen.

Vil du selv indbetale nogle tusinde kroner af dine egne penge til Grækenland?

Niels Duus Nielsen

Bare for en god ordens skyld:

Der er tilsyneladende flere end mig, der hedder Niels Nielsen (surprise!) - jeg nævner blot dette for at gøre opmærksom på, at den "nye" Niels Nielsen (hvis konto er oprettet i denne måned og opererer uden avatar) er en anden end den "gamle" Niels Nielsen (nemlig mig, som har været her siden 2010). Det bliver spændende at se, om vi har fået en ny debattør om bord, eller om der er tale om en sockpuppet.

Iøvrigt er jeg dybt uenig med den nye Niels Nielsen, som åbenlyst forveksler legitimitet med legalitet. Grækenland hæfter for gælden, men hvis de ikke kan betale, må der jo findes en afdragsordning, som de græske skatteydere kan leve med. For hvis de ikke kan leve med den, betaler de jo ikke, så simpelt er det. Så går landet i stedet bankerot, og så får kreditorerne slet ikke deres penge.

Som Kongens Foged sagde til mig for mange år siden, da jeg stadig var langhåret: Ja, man kan jo ikke plukke håret af en skaldet.

Steffen Gliese, Ture Nilsson og Torben Selch anbefalede denne kommentar
ib kasper boskov hansen

En gensyn med Grækenlands sidste 100 års historie vil for de fleste være en øjeåbner!
Iøvrigt værd at huske på Brzezinskis "forudsigelser" for Grækenland i The Grand Chessboard!
http://en.wikipedia.org/wiki/The_Grand_Chessboard

Hans Jørn Storgaard Andersen

Jeg tror ikke, at "Berlin er i chok" - der skal vist mere til.
Men da jeg læste, at den nye premiereminister i Grækenland var imod EUs sanktioner mod Rusland, ikke ville anerkende den nye regering i Ukraine - kort sagt et knæfald over for præsident Putin
(ref.: http://www.enetenglish.gr/?i=news.en.article&id=1920)
så fik jeg lidt af et chok.

Hvordan kan man overse noget sådant? Idet jeg forestiller mig, at Grækenland måske indgår i et samarbejde med Den Russiske Føderation - hvilket vel er helt naturligt for et venstreorienteret parti.
Der er såmænd ikke så langt til Krim-halvøen fra det nordlige Grækenland ...

En spændt situation, når Alexis Tsipras skal betræde de bonede gulve i rådbygningen i Bruxelles.

Henriette Bøhne

Hans Jørn Storgaard Andersen,

"Hvilket vel er helt naturligt for et venstreorienteret parti"

Samme komplet idiotiske udsagn er blevet fremsat af CDU om Die Linke, fordi de heller ikke mener, at sanktionspolitikken er en farbar vej.

Man kan sige meget om Putin, men venstreorienteret eller Marxist er han ikke.

Michael Kongstad Nielsen

Grækenlands nye regering overvejer at nedlægge veto mod EU´s beslutning (torsdag) om at udvide sanktionerne mod Rusland.
http://www.ekathimerini.com/4dcgi/_w_articles_wsite1_1_28/01/2015_546593
En god start, synes jeg, om end den måske ikke gør de kommende forhandlinger om gældsbetingelserne nemmere.

Ivan Breinholt Leth

Niels Nielsen
28. januar, 2015 - 00:11
Der er vist ingen her, der frikender visse græske politikere for et ansvar. Jeg gentager: Der skal to til at indgå et lån. Långiver har også et ansvar, og det er kvalmende at høre på personer, som anstrenger sig for at bortforklare dette. Det bedste eksempel, jeg kan komme på, hvor långiver har opført sig totalt uansvarlig er de amerikanske sub-prime lån. Finansielle eksperter lokkede lavtuddannet underklasse til at købe ejendom og belåne den til op over skorstenen med en absurd påstand om, at ejendomspriserne ville stige for evigt, samtidig med at Standard & Poors gav disse lån top-rating.
Jeg anser det for usandsynligt, at EU og de ansvarlige for tysk økonomi ikke vidste, hvad der foregik, og at de ikke kunne regne ud, at det ikke var holdbart. De vidste, at både Grækenland og Italien med hjælp fra Wall Street baserede finansinstitutioner havde fiflet med tallene, før de tilsluttede sig møntunionen. Financial Times afslørede, at Grækenland havde truet med at afsløre det italienske fupnummer, hvis deres eget fupnummer blev afsløret. Det var ude i offentligheden, men i EU vidste de det ikke?
Som bekendt er møntunionen baseret på regler om, at staternes gældsætning skal holdes inde for visse rammer. Når Tyskland og Frankrig var de første til at bryde disse rammer, kan de ikke bag efter komme og påstå, at det overraskede dem, at også andre kunne finde på det.
Det græske folk er blevet lokket af deres egne stupide politiske magthavere – ligesom sub-prime låntagerne i USA – til at tro, at gældsætningen bare kunne fortsætte, men så kom en finanskrise i vejen, og afslørede hele Ponzi skemaet. Ideologisk var der ikke den store forskel på græske politikere og politikerne i de øvrige EU lande. Alle troede på, at krisernes tid var et overstået kapitel, at historien var afsluttet, at økonomisk vækst er en evighedsmaskine, og at frie markeder ordner alting til alles bedste.
Hvorfor blev der ikke grebet ind på et tidligere tidspunkt? Var det fordi, tyske våbenfabrikanter og andre store fabrikanter i EU helst ikke skulle forstyrres i deres jagt på profit, genereret af en uansvarlig gældsætning? Når tyskerne sælger våben til en anden nation, er den tyske regering altid involveret, vidste de ikke, at det græske overdimensionerede militærapparat var baseret på kredit?
Både de græske og andre europæiske politikere har opført sig ligeså uansvarligt som visse Wall Street baserede finansielle institutioner og deres sub-prime lån, men det er for det meste kun grækerne, som bliver udpeget som syndere.

Jørgen Mathiasen

Det undrer mig, at de ellers så årvågne læsere her ikke forholder sig en smule mere distanceret til ordet "chok", som går igen i mange kommentarer.

Berlin er ikke i chok. Børserne er i øvrigt heller ikke.

Der er en kilde til artiklen, som udtaler at Berlin er "lidt i chok", og typisk journalistisk har overskriftsmageren så strammet den. Man undrer sig såmænd blot over, at redaktionssekretæren ikke tog munden fuld og skrev "fuldstændig i chok og lamslået".

Der er rigeligt med information, især hvis man medinddrager internationale medier, til at vise, at begge partner nok venter en omgang med de uigenkaldelige meldinger.

georg christensen

Jeg kan ikke takke Grækerne nok, det var på tide, at Tyskerne fik et spark i røven.

Som halv tysker halv dansker : Min far og mor født i Tyskland, (inden 1920), jeg selv under tysk besættelse nordsleswig, i dag sønderjyde.

Nu efter Grækernes valg , ville jeg ønske , at jeg var Græker, min trøst er bare, at jeg er "Europærer" i et Europa, som også tilhører Russerne og Tyrkerne sammen med araberne , Muslimer og Zionisterne, (katolikerne samt deres protestanter) har forfejlet, på lige fod. Kun i samlet flok, har vi Europæerne en chance for at komme videre.

Niels K. Nielsen

@ Ivan Breinholt Leth

Det kan godt være, at de græske politikere var uduelige
MEN grækerne har selv ansvaret for at vælge politikere som gav dem julegaver i form af utallige offentlige stillinger og -forbrug samt mulighed for undgå skat.

Det er ikke alle andres skyld, som du skriver, når man lever over evne og stifter stor gæld.

Man har selv ansvaret - ligesom vi selv har ansvaret for at tage vort demokrati alvorligt.

Herhjemme er det på mærkværdig vis lykkedes Thorning regeringen at skabe en historie om, at den fører ansvarlig politik. Men det passer bare slet ikke, og ganske få interesserer sig for det: det offentlige forbrug er i regeringens tid steget fra ca. 900 mia. til ca. 1100 mia. kr.; staten låner alt det den kan iht. EU; vi har verdens højeste skattetryk; oliepengene brændes af, fremtidige skatter af pensionsmidler snuppes nu, ingen økonomisk vækst, verdens højest forgældede befolkning osv.

Hvornår tager vi danskere selv for alvor hul på den nødvendige drøftelse af det store tabu: velfærdsstatens overforbrug og ordninger ødelægger samfundet økonomisk og moralsk?

Græsk patentret

Den seneste melding fra Alexis Tsipras går på, at Grækenland nu vil opkræve afgifter på et patent, som rettelig tilhører dem og en del lande praler med, at de har indført – nemlig demokrati …

Frankrig får dog rabat fordi de opfandt 1789 og Tyskland skal naturligvis ikke betale for årene 1933-1945 og slipper med halv afgift frem til i dag – men alle andre såkaldte ’demokratier’ er nu i chok - og hvad angår EU er man stadig i tænkeboks - og det er ganske vist … ;-)

Steffen Gliese

Hele denne tankegang, som er økonomisk forståelse, er komplet idiotisk. Det handler om, hvorvidt den materielle produktion opfylder eller overskrider den faktiske efterspørgsel, og det har den gjort i Europa i årtier. Derfor har der været en interesse i at øge købekraften hos flere, så produktionen kunne finde en aftager.
Men reelt set handler det jo blot om en ubalance imellem, hvad der produceres, og hvad denne produktion kan erhverves for.
Fordi noget produktion har en anden, højere værdi end andet, bliver bytteforholdet skævt i forhold til det faktiske udbud, og man lapper så ved at låne penge ud til at købe det, som man ikke kan tjene på sin egen produktion her og nu, altså med pant i fremtiden.
Det idiotiske består i, at varerne fremkommer, selvom indsatsen og prisen er skæv, og man derfor må finde en måde at kompensere for den produktion, der er nødvendig, men ikke tilstrækkeligt indbringende. Det kan aldrig blive et problem, så længe varemængden mere end overstiger efterspørgslen.