Baggrund
Læsetid: 3 min.

Fra borgerkrig i baghaven til krig på dørmåtten

Med den syriske borgerkrig som nærmeste nabo har indbyggerne på Golanhøjderne længe levet med lyden af krig. Men efter at israelske missiler i forrige uge dræbte højtstående Hizbollah-folk og en iransk general inde i Syrien, har krigen haft direkte kurs mod de israelske stuer. Information har besøgt Golanhøjderne
Israelske soldater evakuerer sårede kolleger i grænseområdet mellem Israel og Libanon, hvor der i går udbrød kampe, da en israelsk militærkolonne blev beskudt og ramt af et Hizbollah-panserværnsmissil.

Li Rui

Udland
29. januar 2015

Er I sikre på, I har lyst til at gå derop?« Vi er på vej op på toppen af en bakke et par hundrede meter fra Debby Attouns hus. Hun vil vise os Syrien deroppefra, og hvordan hver bakketop her på den israelske side af grænsen er udstyret med militære udkigsposter og forskellige former for beskyttelsesrum og kommunikationscentre.

Det er ikke, fordi hun selv er bange, siger hun. Tværtimod. Som jøde af fransk oprindelse og nu med israelsk statsborgerskab kan hun ikke finde på et sted i verden, hun hellere ville bo end her i de frodige Golanhøjder omkring to timers kørsel nord for Tel Aviv.

Men da dagens første eksplosion og skudsalver fra våben langt over pistolstørrelse lyder, giver det også et sæt i Debby. Og så begynder hun at grine:

»Ja, undskyld. Men det er da næsten komisk. Vi er ikke andet end lige kommet herop for at tale om faren derovrefra, og så hører vi krigen. Det er lyden af Syrien.«

Oprustning

De seneste tre år har Debby og de omkring 900 andre indbyggere her i den jødiske landsby Keshet bogstaveligt talt haft den syriske borgerkrig som nabo. De, der ikke allerede havde et beskyttelsesrum indbygget i huset, har det nu. Men hvor faren tidligere hovedsageligt har bestået af spillover fra den syriske borgerkrig, som Debby og hendes naboer betegner de vildfarne raketter eller stumper af dem, der nogle gange rammer inde på den israelske side af grænsen, har truslen de seneste uger skiftet markant karakter.

I forrige uge ramte to missiler affyret fra en israelsk helikopter nemlig en militærkonvoj på tur gennem Quneitra, grænseområdet på den syriske side, omkring syv kilometer fra Debbys hjem.

Først blev seks højtstående Hizbollah-medlemmer meldt dræbt. Senere viste det sig, at også seks iranske militærfolk var blevet dræbt. En af dem var den iranske brigadegeneral Mohammad Ali Allahdadi.

»Dette vil blive en ny begyndelse på det nært forestående sammenbrud af det zionistiske regime,« lød det kort efter annonceringen af drabene fra den iranske revolutionsgardes kommandør Mohammad Ali Jafari.

»Hizbollah og dets ledere har evnerne, ressourcerne og kapaciteten til at svare igen,« lød det i officielle Hizbollah-udmeldinger.

Og i går blev truslerne så til virkelighed, da Hizbollah-soldater angreb en israelsk militærkolonne i det nordlige Israel tæt ved grænsen til Libanon. Det er den foreløbige kulmination på den militære optrapning mellem Israel og Hizbollah, der har fundet sted de seneste uger. I Keshet, som Information besøgte før den seneste eskalering af konflikten, har man udstyret sine beskyttelsesrum med ekstra vand, kiks og tæpper.

Ingenmandsland

Også i kibbutzen Ein Zivan tager man sine forholdsregler. Tom Lahav er civilofficer i kibbutzen og har til opgave at være i daglig og direkte kontakt med den israelske hær, viderebringe vigtige sikkerhedsoplysninger til kibbutzens indbyggere og føre an i eventuelle evakueringer.

»Det er ingenmandsland derovre. Ingen ved, hvad der foregår,« siger Tom Lahav om situationen inde i Syrien, få kilometer derfra.

For et års tid siden byggede Ein Zivans ledelse i samarbejde med det israelske militær et særligt underjordisk beskyttelsesrum og kommunikationscenter inde midt i kibbutzen. Her i de underjordiske lokaler mødes repræsentanter fra Ein Zivan og det israelske militær med områdets sikkerhedsværn nu jævnligt for at vende og koordinere sikkerhedssituationen.

»De seneste tre år (hvor den syriske borgerkrig har stået på, red.) har ændret alt. Vi er altid på vagt. I disse dage om muligt mere end normalt,« fortæller Tom Lahav.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"her på den israelske side af grænsen"

Hvad menes der med det? Mener artiklens forfatter virkelig, at besat område lovligt kan indføres som en del af den besættende stats område? Hvis svaret er "ja", har hun vist størstedelen af verdenssamfundet imod sig. Hvis svaret derimod er "nej", er ovenstående citat utrolig dårligt formuleret.

Niels-Holger Nielsen, meskeen durye, Bo Carlsen, peter fonnesbech, Peter Jensen, Rune Petersen, Svend-Erik Hansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Ja, man må håbe de husker, at Golanhøjderne ikke er en del af Israel.
http://da.wikipedia.org/wiki/Golanh%C3%B8jderne

Niels-Holger Nielsen, Bo Carlsen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Henrik Møller

Israelerne har flere gange tilbudt Syrerne at tilbagelevere Golan til gengæld for en fredsaftaler og gensidig anerkendelse men, som de fleste herinde nok er klar over, har syrerne aldrig turdet tage skridtet fuldt ud. Dertil var og er Israel for nyttigt som fjendebillede og som "typisk" arabisk diktator generelt, er man nødt til at se ud som om at man ikke har opgivet drømmen om at udslette den jødiske stat.
Nu er Syrien så ved at gå i opløsning i en helt forfærdelig borgerkrig med adskillige internt kæmpende fraktioner, hvilket nok ikke vil gøre fredsaftaler særligt sandsynlige for nærværende.
Golanhøjderne kan i mellemtiden vente på at syrerne er blevet færdige med at slås, hvorefter der formentlig vil opstå en ny statsenhed, som Israel kan forhandle med. Måske vil denne statsenhed være i stand til at indgå en fredsaftale med Israel og få Golan tilbage. Det skal man vel tro og håbe på?

Preben Haagensen, Jan Mogensen og Bo Jørgensen anbefalede denne kommentar

Det var de andre der startede med at skyde tilbage. Modsat sidste gang.

"Golanhøjderne kan i mellemtiden vente på at syrerne er blevet færdige med at slås, hvorefter der formentlig vil opstå en ny statsenhed, som Israel kan forhandle med. Måske vil denne statsenhed være i stand til at indgå en fredsaftale med Israel og få Golan tilbage. Det skal man vel tro og håbe på?"

Under alle omstændigheder må det være i den vestlige imperialismes interesser at man enten lykkes med at kuppe sig til flere Israel-allierede eller -neutrale stater i regionen, således at de regionale magtbalancer forskubbes yderligere i vestligt favør ... eller at man lykkes med at skabe et gedigent tæppe af krig, terror og etniske konflikter over store dele af regionen - det ville der være både (indenrigs)politiske muligheder og indtjening i.

Muligvis er der også nogle friske og pæne mennesker, som spiller på udfaldet - altså på bedste og fineste finansmarkedsmanér investerer i de menneskelige tragedier. Ligesom tilfældet er i Ukraine: http://www.information.dk/522565.

Niels-Holger Nielsen, meskeen durye og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

Henrik Møller

Det er vist ikke kun et spørgsmål om gensidig anerkendelse af staters ret til eksistens - det har nok også en del med det flygtning problem Syrien og Libanon har lagt ryg til, med den etniske udrensning Israel har bedrev i 1948-49
De er ikke velkommende i deres tidligere boliger og deres ejendomme er nu overtaget af Israelere.
Det er ikke kun Syrien der ikke vil få bragt orden i sagerne. Israel med støtte fra især USA er mere end nølende, for ikke at sige obstruktive og bidrager meget lidt med konstruktivt at få løst konflikten.

Henrik Møller

Lasse.

Det du skriver er også en del af sandheden. Muligheden for at lave en fred-for-land aftale mellem har været stadigt svindende efter Likuds valgsejr i Israel i 1977. Arbejderregeringen før denne tid havde et håb om at man kunne bytte de erobrede områder tilbage til gengæld for fredsaftaler med Israels arabiske naboer. Dette lykkedes efter Anwar Sadats historiske rejse til Jerusalem med efterfølgende fredsaftale indgået i Camp David med Jimmy Carters mellemkomst. Sadat betalte senere for denne aftale med sit liv, da attentatmænd dræbte ham ved en militærparade i 1981.
Med Israels voldsomt stigende folketal efter særligt Sovjets sammenbrud, er det i stigende grad blevet urealistisk at Israel vil være i stand til at give større landområder tilbage til gengæld for aftaler med sine ustabile naboer.
Situationen kan nok ikke løses umiddelbart...

Ahmed Mannouti

Det sydlige Libanon har været skueplads for stedfortræderkrige i en generation. Hverken Hizbollah, Syrien, Iran eller Israel har noget ønsket om at lade Libanon i fred. Må de alle rådne op.

Preben Haagensen

Omkring Golan højderne må man huske Israel vandt dem som et led i en forsvarskrig, og der sandelig forskel på en forsvarskrig og en angrebskrig. Hvis man tror grænser ikke kan flyttes, må man tro om igen, masser af grænser er flyttet i de sidste 100 år, og Golan højderne var oprindelig en del af Palæstina mandatet, indtil englænderne forærede dem til franskmændene i 1923. Man må også huske hvorfor forhandlingerne mellem syrerne og israelerne aldrig blev til noget, var at syrerne krævede de områder af Israel/Palæstina tilbage, som de sad på i 1967 efter krigen i 1948/1949.
Golan bliver nok ikke givet tilbage til Syrien som udviklingen ser ud i Mellemøsten, og det kræver mindst en afstemning i Knesset, da Golan højderne blev en del af Israel, ved afstemning i parlamentet, hvorfor det nok ikke er sandsynlig, at der nogen sinde bliver flertal for igen at afgive Golan. Det går nok som i nordvest hvor Hatay blev en del af Tyrkiet, og Tyrkiet har aldrig afgivet dette igen, i Mellemøsten er magt ret.

Preben Haagensen

Det er som at pisse i bukserne når man har en sådan holdning som din. Jeg mener du går ind for at landene i Mellemøsten alle skulle starte med at bygge atombomber, og det vil du have det neutralt, selvfølgelig med parolen at "magt er ret"?

Var det ikke for Hezbollah, Iran og til dels Syrien, så var Libanon i dag i en værre situation end Palæstina, Irak, Syrien, Afghanistan, Libyen, Sudan, Yemen and so on and so on. Det eneste der holder terrorister, droner, bomber, fanatikere og bindegale besættere fra Libanons grænser lige nu er Hezbullah og Iransk indflydelse.

Det komiske er at Saudierne bliver ved med at pumpe penge ind til denne selvfortabte og forræderiske 28. marts koalition i Libanon, i håb om at skabe præcis samme forvirret stemning der bliver givet udtryk for i de arabiske gader. Sådan er det med penge, svage sjæle har det med at sælge sig selv for det.

Og ikke alle arabere har endnu sat sig ind i de geostrategiske tanker der stå til grund for at de bliver slagtet millionvis. Tragisk fra den ene side og forståeligt fra den anden. Man kan ikke forvente at traumatiseret og fattige mennesker stopper op og sætter sig ind på den lokale bibliotek der sikkert er blevet bombet af en Reaper, (slå det op hvis du ikke ved hvad en MQ-9 bliver kaldt) for at læse om deres historie og generelt hvad diverse politikkere har offentliggjort af planer om præcis deres land.

Det er en trist trist verden vi lever i. Læs denne artikel hvis man ønsker en lidt bedre forklaring for hvorfor og hvilken tanker stater gør sig når de begiver sig ud på eventyr som den der bliver beskrevet i artiklen: http://blogs.rediff.com/mkbhadrakumar/2015/01/28/irans-red-line-warning-...

@ Preben H

Israel ”vandt” ikke Golan højderne, men tog dem med magt i en angrebskrig, og ikke som du siger i en forsvarskrig. Dette skete i 1967 hvor Israel så sit snit til at angribe dennes uforberedte naboer, hvilket er blevet bekræftet af senere Israelsk ledelse.
At diskutere om Golan blev taget i en forsvars- eller angrebskrig er ret lige gyldigt, da det er utvetydig forbudt under international lov at tage territorium med magt. Israel skal dermed som udgangspunkt og betingelsesløs levere Golanhøjderne tilbage til Syrien uden nødvendigvis at vente på en fredsløsning. At stater indbyrdes finder en løsning som kunne inkludere aftaler, grænseændringer mv. er en anden sag.

@ Henrik Møller

Det er korrekt at Israelerne har åbnet op for en løsning der inkluderer en tilbagelevering af Golan, mod en fredsaftale med Syrien (a la camp david). Men Israel har også som en del af denne aftale, krævet at Syrien afslutter forholdet til Iran og Hezbollah mv. Den syriske ledelse accepterede ikke dette krav, da den er i tæt alliance med Iran, som den betragter som sin partner og beskytter ( begge er fjendtligt indstillet overfor det meste af den arabiske verden). Det vil være det samme som at Syrien krævede Israel skulle kappe båndende til USA, hvilket jo ikke sker.
De Arabiske diktatorer har som du nævner til vane for at misbruge den Palæstinensiske sag til egen vinding, men det er alle vel efterhånden klar over, og blot et aspekt af mange. Jeg synes dog det er uheldigt at bruge formuleringen ”drømmen om at udslette den jødiske stat”, da det for læseren virker som et irrationelt og specielt aggressivt motiv, når de arabiske befolkninger egentlig bare gør det de fleste andre vil gøre hvis de stod i samme situation. De har set deres lande blive opdelt ud fra vestlige interesser, og givet væk til fremmede, uden at de skulle have noget at skulle have sagt.
Jeg er sikker på at de fleste danskere heller ikke vil acceptere at Danmark blev opdelt og/eller givet væk til en fremmede befolkning og ud fra fremmede magters interesser.

Ahmed Mannouti

Arash Shahr

Du er naiv. I 40 år har Israel, Syrien og Iran på skift forsøgt at underminere Libanons integritet. Og alle griber ind med argumentet om "at de andre gør det". Libanons befolkning har fået nok.

Michael Kongstad Nielsen

FN´s Sikkerhedsråds resolution 242 siger tingene ret klart:
http://www.steffen-jensen.dk/dan/dokumenter-baggrund-&-analyse/189-dokum...

Michael Kamp:

Det bedste forsvar er et angreb. Det var det Israel gjorde, med god grund efter Nassers provokationer der var rene krigserklæringer, i 1967.