Læsetid: 4 min.

I Charlie Hebdo-sagen træder amerikanske medier på kattepoter

Selv om ytringsfriheden i USA er som skåret i sten, eksisterer der et kulturelt tabu mod at krænke religiøse symboler. Alligevel valgte flere mainstream-aviser i sidste uge at genoptrykke nogle af Charlie Hebdos Muhammed-karikaturer
12. januar 2015

I 2005 valgte amerikanske mainstream-aviser og tv-stationer at undlade at genoptrykke Jyllands-Postens karikaturer af profeten Muhammed. Man ville ikke krænke amerikanske muslimer.

Men terrorangrebet på det franske satiriske ugeblad Charlie Hebdo i sidste uge har denne gang splittet den fælles front. Nogle aviser valgte dagen derpå at trodse det gamle tabu og optrykke de franske tegninger af Muhammed, andre undlod.

The Washington Post og The Wall Street Journal viste forsider fra Charlie Hebdo med en afbilding af profeten som illustration til henholdsvis en kommentar og en leder på de to avisers normalt konservative opinionssider.

Det ville USA’s mest indflydelsesrige dagblad, The New York Times, dog ikke være med til.

»Vi har valgt at undlade at genoptrykke eksempler på Charlie Hebdos mest kontroversielle tegninger på grund af deres bevidst krænkende karakter,« hed det i avisens torsdagsudgave.

I stedet viste The New York Times forsider fra ugebladet, der gør nar af førende franske politikere.

Dagblade som Chicago Tribune og Los Angeles Times fravalgte ligeledes at bringe karikaturer af Muhammed, mens The Boston Globes leder bestod af en ikke særlig satirisk tegneserie om den tragiske hændelse i Paris.

Ej heller USA’s store tv-stationer ønskede at bringe karikaturer af profeten – end ikke Rupert Murdochs konservative Fox News, der ellers svælger i antiislamisk retorik. Nogle kanaler anførte hensyn til deres medarbejderes sikkerhed, andre begrundede deres beslutning med en tradition for at respektere folks religiøse tro.

I Danmark og andre europæiske lande forholdt det sig omvendt. Her anså de fleste elektroniske og trykte medier det som en pligt at genoptrykke karikaturtegningerne i ytringsfrihedens navn.

Det betyder ikke, at amerikanske medier ignorerer islamistiske ekstremisters trussel mod pressefriheden, siger Alan Wolfe, religionshistoriker og professor i statskundskab på Boston College.

»USA er i modsætning til sekulære Frankrig og Danmark bare blevet et så religiøst samfund, at ingen ønsker at håne andre på grund af deres tro. Amerikanske medier sætter en ære i at respektere religion – og det gælder ikke kun kristendommen, men også jødedommen og islam.«

En af de få som bryder det kulturelle tabu mod at latterliggøre religiøse følelser er den venstreorienterede komiker Bill Maher.

HBO

Forskellig kurs

Faktisk har USA og Europa siden Oplysningstiden fulgt en vidt forskellig kurs, når det gælder forholdet mellem religion og sækularisme, forklarer Wolfe.

»USA blev grundlagt af ateister som en sekulær stat. Det er derfor, vores forfatning lægger så stor vægt på at beskytte individets frihed. Religion har med tiden vundet indpas i det offentlige rum. At det stadig er muligt at latterliggøre andres tro, skyldes udelukkende den beskyttelse, forfatningen yder. Fra et kulturelt synspunkt er det absolut ikke velanset,« siger professor Wolfe.

Omvendt udviklede europæiske lande sig fra at være stærkt religiøse til at blive verdslige, og beskyttelsen af individuelle rettigheder er ikke så stærk her som i USA.

»I USA er det Højesteret, der tjener som bolværk mod et angreb på ytringsfriheden,« siger Wolfe.

Den respekt, der omgærder religion, er altså et kulturelt fænomen. Det afspejles af, at amerikanske politikere sjældent udtaler sig nedsættende om andres religion. Efter terrorangrebet den 11. september 2001 besøgte præsident George W. Bush en moské, og i 2012 formanede præsident Barack Obamas producenten af en antiislamisk video om at undlade at »krænke andres religiøse overbevisning«.

Tidligere forsvarsminister Donald Rumsfeld indførte den officielle betegnelse »voldelige ekstremister« om jihadister eller islamistiske krigere for at skelne mellem deres voldelige ideologi og Islam.

Det kulturelle tabu mod at latterliggøre individers trosretning er også forklaringen på, at få stand-up-komikere på amerikansk tv vælger at gøre grin med islam og muslimer. Der er dog en bemærkelsesværdig undtagelse – Bill Maher på kabel-tv-stationen HBO. I længere tid har den venstreorienterede komiker latterliggjort muslimer og deres tro og til tider givet udtryk for antiislamiske holdninger. Efter attentatet på de franske karikaturtegnere i sidste uge gik Maher til yderligheder, da han blev interviewet på ABC’s Late Night Show med Jimmy Kimmel. Han sagde:

»Jeg er udmærket klar over, at de fleste muslimer aldrig ville have medvirket til et angreb som dette. Men hundrede millioner af dem støtter det. De bifalder det. De siger: Vi er generelt imod vold, men det er noget helt andet, når nogen gør grin af profeten.«

Den chokerede vært, Jimmy Kimmel, spurgte: »Hørte jeg dig sige hundrede millioner?«

Sigende stilhed

Det almindeligvis vildt klappende eller hujende publikum tav. Mahers ukritiske generalisering faldt ikke i god jord. Han forsøgte en redning på stregen ved at fremhæve, at hans udgangspunkt er venstreorienteret – at han altid har taget de undertryktes parti. Men det udløste kun sporadiske klapsalver. Den slags diskriminerende udtalelser mod muslimer er blevet almen praksis hos højrepopulister i Europa, men i USA er det ilde hørt.

Langt de fleste autoritative kommentatorer i USA har understreget det vigtige i at forsvare ytringsfriheden, men de finder det samtidig unødvendigt at afprøve dens grænser ved at krænke folks religiøse symboler. Det er også grunden til, at det i Europa udbredte motto »Nous sommes tous Charlie Hebdo« eller »Je suis Charlie Hebdo«, ikke har vundet synderligt stor udbredelse i USA. Der har heller ikke været spontane sympatidemonstrationer. I går arrangerede Frankrigs ambassade og konsulater i USA dog marcher i flere storbyer.

»Set herfra kan man godt få indtrykket, at kritikere af muslimsk indvandring i Frankrig og andre europæiske lande bruger forsvaret af ytringsfriheden som et skalkeskjul for en racisme, de ellers ikke ønsker at give udtryk for,« siger professor Wolfe.

Han tilføjer: »Optagelsen af immigranter er en lang proces. I USA’s historie har der været talrige eksempler på irske og italienske immigranter, der brugte vold til at udtrykke sig. Vi havde terroristerne Sacco og Vanzetti. I 1954 brød puertoricanske terrorister ind i Kongressen og sårede fem kongresmedlemmer med skud. I dag er alt det glemt. Man må regne med, at det tager op til fire til fem generationer at assimilere indvandrere. I USA har de alle tilført samfundslivet nyt blod.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ole Lochmann
  • Malthe Majgård Nørbjerg
  • Ejvind Larsen
Ole Lochmann, Malthe Majgård Nørbjerg og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Knudsen

Denne ytringsfrihed!! Provokerer du, skal du være klar til at få nogen på bærret. Er den længere?
Bliver du overhalet og han kører skarpt ind foran dig og du lyser på ham, bremser han kraftigt op, så du kan blive dræbt af det-er den længere, bremsefrihed og overhalingsfrihed, kan du kalde det.

olivier goulin

For mig ingen tvivl om, at Amerikanerne har en langt mere pragmatisk og fornuftig holding til dette spørgsmål end Europæerne. Mere moden, ganske enkelt.

/O

J M, Carsten Mortensen, Steffen Gliese og curt jensen anbefalede denne kommentar

Nu skal man jo ikke glemme, at USA er den politiske korrektheds moderland. Krænkelseskulturen hærger i en grad så voksne mennesker rutinemæssigt sendes på genopdragelses-kurser og/eller ruineres økonomisk og karrieremæssigt, hvis de ikke optræder med den den rette sensibilitet og rummelighed, hvad angår religiøse, seksuelle, etniske eller ligestillingsmæssige emner.

Så pragmatisme vil jeg ikke kalde det, men derimod en utilitaristisk frygt for at blive jordet, og miste alt.

Men konflikten/gnidningerne opstår slet ikke i så stor grad som i Europa, da det, at blive amerikaner, og opløse en stor del af det tidligere nationale/religiøse/etniske selv, i den store "melting pot", en nærmest indiskutabel del af motivet til at flytte til landet, og dermed en art automatisk assimilations-proces.

I Europa hærger relativismen, miskrediteringen af nationalstaten og tvivlen på egne idealer frit, og her drejer det sig tilsyneladende, for tilflyttere, om at bibeholde en maksimal del af det nationale/etniske/religiøse islæt. Og så er der lagt i kakkelovnen.

Nic Pedersen, Jacob Jensen, Preben Haagensen, Anton Secher og Torben Selch anbefalede denne kommentar

Hvorfor bekymre sig om et dusin frog-eaters, når dirty dozen folkene selv slår mennesker ihjel hver dag i Iran og omegn - herunder 50, måske 100 nu, uskyldige civile.

Det er utvivlsomt rigtigt at USA ikke 'skal nyde noget', og at uden sine 'korrektions-faciliteter' ikke ville være mange jobs i mange områder. Korrekthed drejer sig, som også her, simpelthen om jobs.
Det er ganske sandt, at den europæiske venstrefløjs (minus Frankrigs ...)'liberale' engagement i shariah er pushet kraftigt af USA og ikke er for Europas blå øjnes skyld. At 'socialismen' i den alliance dermed miskrediteres i Europa ideologisk er en velkommen sidegevinst.

Torben Nielsen

Jeg håber ikke at du har kørekort Torben Knudsen.

Svend Erik Sokkelund, Benny Pedersen, curt jensen, Anton Secher og Kim Hansen anbefalede denne kommentar

For mig ingen tvivl om, at Amerikanerne har en langt mere pragmatisk og fornuftig holding til dette spørgsmål end Europæerne. Mere moden, ganske enkelt.

ja, det er ellers ikke ligefrem noget man så tit kan sige om Amerikanerne...

Carsten Mortensen, Steffen Gliese og Peter Ole Kvint anbefalede denne kommentar

Flemming Rose fra Jyllandsposten oplyser, at avisen ikke oprykker Muhammedtegninger. Han konstaterer at vold virker.
Det er da heldigt. Tænk hvis det havde været helt omsonst at bombe løs i diverse arabiske lande i 14 år.

Charlie Hebdo gjorde nar af de fascistiske islamister, og det er sgu også tiltrængt.

Der er ikke noget billedforbud som sådan - det er idoldyrkelse, Islam forbyder. Der er vist ingen farer for, at folk vil tilbede disse tegninger.

Når det konstant hævdes, at tegningerne krænker to milliarder mennesker, så er det altså at piske en stemning op. Og mon ikke det atter er islamisterne, der pisker den op? Det er jo forbløffende effektivt.

Satire er vel at udstille tåbeligheder. Hvad var egentlig det satiriske i Muhammed tegningen? Den var grov blasfemisk lige som Thorsens nydelige Kristus figur med erigeret penis i Aalborg. Jeg mener ikke at huske, der blev talt om ytringsfrihed, da den blev forlangt fjernet.

Benny Pedersen

Er det de samme amerikanere der underviser i kreationisme i skolerne? Det må være en joke at de skulle være mere modne. De er nok bare bange for at miste vælgere/læsere/indsæt selv..

Bill Maher, er nok nærmere det vi vil kalde social-liberal herhjemme (liberal-libetarian). Jeg ser hans show, og han har givet udtryk for at Ron Paul også er værd at overveje som præsident.
Og han gør ikke bare grin med muslimer men alle religioner (overtro), hver eneste uge!

Søren Sørensen

peter knap

Og hvad er der så lige i vejen med lidt god gammeldags blasfemi?

Svend Erik Sokkelund, Peter Knap og Søren Nielsen-Man anbefalede denne kommentar

"Optagelsen af immigranter er en lang proces. I USA’s historie har der været talrige eksempler på irske og italienske immigranter, der brugte vold til at udtrykke sig."

Vi har optaget immigranter i Danmark fra før der var noget der hed USA. Tyskere. franskmænd (huguenotter), polakker, russere, svenskere og nordmænd i en lind strøm, enten fordi de var forfulgte, eller de var faldet over en sengekammerat eller bare kom til at stoppe op. Alle som er blevet fredeligt optaget i samfundet.

Men at en amerikaner forsøger at belære andre om at immigration betyder noget for samfundet må i bedste fald betragtes som manglende pli, i værste fald som direkte idioti.

@peter knap:
Du har en dårlig hukommelse.
Kirken hylede og skreg, og højrefløjen var tæt på at bakke den op.
Komplet idiotisk.
Egentligt ret underholdende at venstrefløjen er på vej ind i samme fælde når det er Islam det går ud over.
Jeg har aldrig fået et ordentligt svar på hvorfor blasfemi var viel spass i halvfjerserne, men nu pludselig er grund nok til at dræbe mennesker med koldt blod.

En gang Charlie Brown af R.B.. Sacco og Vanzetti var fredelige anarkister, der blev ofre for et justitsmord for væbnet røveri. Sagen afstedkom protestdemonstrationer i storbyer over hele verden, der var til at forstå.

Bill Mahers største problem er, at han altid udtaler sig med stor autoritet om emner, som han har en stærkt begrænset viden om. Det er OK for en komiker, men ikke når han som i det nævnte eksempel og øvrige udgivelser fører sig frem som religionsekspert. Til hans ros skal dog siges, at han i sit tvshow ofte har dygtige modstandere med - men programmet er kun interessant de mange gange, hvor kompetente gæster grundigt afslører hans uvidenhed, og så naturligvis aldrig inviteres tilbage.

Here er et eksempel på det afslappede og problemfri forhold til muslimske invandrere, der eksisterer i USA:

Since at least 2002, the New York City Police Department’s Intelligence Division has engaged in the religious profiling and suspicionless surveillance of Muslims in New York City and beyond.
The NYPD’s Intelligence Division has singled out Muslim religious and community leaders, mosques, student associations, organizations, businesses, and individuals for pervasive surveillance that is discriminatory and not conducted against institutions or individuals belonging to any other religious faith, or the public at large.

The Intelligence Division units engaged in the NYPD’s Muslim surveillance program include its Demographics Unit, renamed the Zone Assessment Unit; the Intelligence Analysis Unit; the Cyber Intelligence Unit; and the Terrorist Interdiction Unit.

WHERE has the surveillance taken place?

The NYPD’s suspicionless surveillance program has swept up Muslim communities throughout New York City, as well as every mosque within 100 miles of New York, and extended to Pennsylvania, Connecticut, New Jersey, and more.

WHY is the NYPD spying on Muslim communities?

The NYPD’s surveillance program is based on a false and unconstitutional premise: that Muslim religious belief and practices are a basis for law enforcement scrutiny.
The purported rationale for this unconstitutional surveillance is captured in a 2007 NYPD Intelligence Division report titled “Radicalization in the West: The Homegrown Threat.” The report claims to identify a “radicalization process” by which individuals turn into terrorists – a “process” so broad that it seems to treat with suspicion anyone who identifies as Muslim, harbors Islamic beliefs, or engages in Islamic religious practices. For example, its purported radicalization “indicators” include First Amendment-protected activities including “wearing traditional Islamic clothing [and] growing a beard,” abstaining from alcohol, and “becoming involved in social activism.”

Svend Erik Sokkelund

Flertallet af indbyggerne i Guds Eget Land har et mere end tabubelagt forhold til enhver form for religionskritik. Religion er samtidigt bizniz, med superstar tv prædikanter og store penge. Tænk bare på mormonerne, scientologi eller Johnestown, Guyana, kollektivt selvmord.
Enhver form for autoritet, politisk, religiøs, whatever, må sgu finde sig i total ytringsfrihed, satire, grin & respektløse, nærgående spørgsmål. Ellers er det ikke et reelt fungerende demokrati.

Jeg så lige, at Kinas regering mener, indbyggerne skal være glade for censuren...

Mihail Larsen

Wolfe skriver, at USA blev grundlagt af ateister. Allerede her springer kæden af. USA blev grundlagt af mennesker, der af forskellige grunde var religiøst forfulgte i Europa, og som derfor anså USA som et fristed. Derfor er forfatningens første tillægsparagraf også viet religionsfriheden.

Det er komplet ubegribeligt, at Wolfe mener, at USA er grundlagt af ateister. Det ligger så meget i USA's genetiske kode, at der selv på deres pengesedler står: "In God We Trust". Hvis man Googler Alan Wolfe, får man bl.a. at vide, at han er en 'selverklæret ateist', men også at hovedparten af hans akademiske uddannelse er foregået på religiøse universiteteter. Mon ikke han blander sin egen 'selverklærede ateisme' sammen med USAs religiøse forankring?

»USA er i modsætning til sekulære Frankrig og Danmark bare blevet et så religiøst samfund, at ingen ønsker at håne andre på grund af deres tro. Amerikanske medier sætter en ære i at respektere religion – og det gælder ikke kun kristendommen, men også jødedommen og islam.«

Nej, USA har fra starten værnet om den religiøse frihed. Mange af dem, der grundlagde USA, var flygtet fra religiøs intolerance i Europa og ville være sikker på, at der i deres nye verden var frihed til at dyrke den religion, de hver for sig tilbad. Det er med andre ord ikke noget, USA er blevet, men noget USA har været fra starten.

Bortset fra, at Wolfe påstår en historik, der ikke eksisterer, så har han ret i sin påstand om, at USA er blevet et (endnu mere) religiøst samfund. Det vil være utænkeligt, at nogen kan blive præsident i USA uden at erklære sig selv som 'troende'. Men selv inden for denne vide ramme er der grænser.

Det var et 'problem', at Kennedy tilhørte det katolske mindretal. Der er også kræfter i dag, der forsøger at de-legitimere Obama ved at hævde, at han er (skabs)muslim.

Virkeligheden er, at USA er grundlagt af nogle grupper, der var i mindretal (og forfulgte) i Europa. De har gjort religionsfriheden til et fundament i den amerikanske selvforståelse, men reelt nærer deres efterkommere i det amerikanske bibelbælte den for religiøse samfund karakteristiske disrespekt for andre trossamfund.

Noget, alle troende amerikanere åbenbart kan blive enige om, er, at ateister er 'hovedfjenden'. En ateist kan ALDRIG blive præsident i USA. Man kan altså aldrig avancere til et af verdens mest indflydelsesrige jobs uden at være 'troende'.

Det har franskmændene gudskelov gjort op med. Såvel i den franske revolution som i Charlie Hebdo. Kan man tro på en politiker, der rådfører sig med Gud, i stedet for de folkevalgte parlamentarikere?

Behøver jeg virkelig at skrive det for de tungnemme? Svaret er: NEJ.

Det er så endnu en grund til, at Europa markerer sig i forhold til USA. Amerikansk politik er et misfoster. Èn ting er, at deres politiske system ikke synes at kunne fungere (der kan ikke træffes og vedtages rationelle beslutninger p. gr. af dybest set private interesser). En anden ting er, at deres politikere og presse er uoplyste; de opfører sig som om de endnu befinder sig i en feudal virkelighed, hvor man ikke må kalde en spade for en spade. Set fra et oplysningsfilosofisk synspunkt, er USA en kæmpe fejltagelse. De giver frit løb for kommercialismen, men agerer bornerte på tankefriheden.

Den kultur og det land har dømt sig selv til undergang. Hvor åndssvag har man ret til og mulighed for at være? Det bliver naturligvis værre endnu, når de samme benægter al viden om økologiske konsekvenser af vores adfærd.

Her står det fundamentalistiske, religiøse mindretal i USA fast på retten til at ødelægge kloden. De er forvissede om et liv efter døden. Vi andre, rationelle personer burde sige, at nu gider vi altså ikke mere at høre på disse teologiske vrøvlerier. Vi har et ansvar for vores efterkommere - ikke for en imaginær Gud.

Grethe Preisler, ulrik mortensen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar