Nyhed
Læsetid: 4 min.

Civilisationens succes hviler på et kort øjeblik af klimastabilitet

Fire ud af ni planetære grænser er nu overskredet, siger forskerhold, der frygter, at vi er ved at bringe planeten ud af det smalle temperaturbånd, der har muliggjort hele den menneskelige kulturs opblomstring
Ifølge forskerne kan en indsats for at dæmpe f.eks. drivhusgasudledninger, tab af biodiversitet eller overudnyttelse af landjorden ikke nødvendigvis vende eller bare bremse de negative processer, når først en ’planetær grænse’ er overskredet

Ifølge forskerne kan en indsats for at dæmpe f.eks. drivhusgasudledninger, tab af biodiversitet eller overudnyttelse af landjorden ikke nødvendigvis vende eller bare bremse de negative processer, når først en ’planetær grænse’ er overskredet

Sofie Holm Larsen/iBureauet

Udland
16. januar 2015

Jorden er 4,5 milliarder år gammel. Det moderne menneskes stamfader dukkede op i Afrika for omkring 200.000 år siden. Men det er alene inden for de seneste 12.000 år, at menneskehedens store kulturer og civilisationer har formået at udvikle sig. Og det er præcis i denne geologisk set korte periode – kaldet Holocæn – at kloden har haft et stabilt klima.

Fortsætter mennesket sin tiltagende påvirkning af klimaet og biosfæren, risikerer vi at skubbe planeten ud af den særlige tilstand, som har muliggjort civilisationens fremskridt og trivsel.

Det siger et internationalt forskerhold, som i dagens nummer af det videnskabelige tidsskrift Science offentliggør en opdatering af de såkaldte Planetary boundaries, planetære grænser eller sikkerhedszoner, som forskerne første gang introducerede i 2009. Dengang blev tre af i alt ni grænser rubriceret som overskredet – i den ny opgørelse er det fire grænser: Klimaet, udnyttelsen af landjorden, økosystemernes intakthed samt fosfor- og kvælstofbalancen.

»Jorden skal nok bestå. Vi skal ikke gribe ind over for miljøbelastningerne for Jordens eller naturens skyld. Vi skal gøre det for vor egen skyld,« siger professor Katherine Richardson, leder af Sustainability Science Center på Københavns Universitet og del af holdet på 18 internationale forskere bag opdateringen.

»Vi ved, at vores art har været her i sin nuværende biologiske form i mere end 200.000 år, og at der ikke er nogen biologisk grund til, at vi ikke skulle kunne have haft en stor kultur for f.eks. 150.000 år siden. Det havde vi bare ikke. Det er alene inden for de seneste 12.000 år, de store samfundsdannelser har udviklet sig.«

»Og ser man på Jordens temperatur og klima gennem flere hundredtusinder af år, er netop de seneste 12.000 år helt særlige i den forstand, at klimaet har været enormt stabilt og relativt varmt. Det er således kun med forholdene i denne periode, at vi med sikkerhed ved, at de store samfund har kunnet udvikle sig og trives,« betoner Katherine Richardson.

»Nogle vil påstå, at vi i kraft af vore nye teknologier og dygtighed også vil kunne klare meget skiftende og ustabile tilstande – det kan ingen udelukke, men forsigtighedsprincippet tilsiger, at denne tilstand er den eneste, hvor vi er sikre på, at mennesker kan trives. Derfor vil det være dumt at gøre noget, der skubber kloden ud af den tilstand.«

Det røde felt

I den nye analyse udpeger forskerne klimaet og økosystemernes tilstand som de to kernefaktorer, der, hvis de forstyrres ud over grænserne, kan indebære meget alvorlige, globale konsekvenser. På begge områder er man nu i risikozonen, det gule eller røde felt.

»At overskride en grænse øger risikoen for, at menneskets aktiviteter uforvarende driver det globale system ind i en meget mindre gæstfri tilstand, hvor der spændes ben for bestræbelserne på at mindske fattigdom, og hvor menneskelig trivsel undergraves i mange dele af verden, herunder i velstående lande,« siger en anden af forskerne, professor Will Steffen, Australian National University.

Han tilføjer, at når først en grænse er overskredet, kan en indsats for at dæmpe f.eks. drivhusgasudledninger, tab af biodiversitet eller overudnyttelse af landjorden ikke nødvendigvis vende eller bare bremse de negative processer – resultatet kan være »potentielt katastrofale konsekvenser«.

Den store acceleration

Under overskriften »Den store acceleration« beskriver forskerne, hvordan menneskets påvirkninger af planeten tog fart med industrialiseringens begyndelse omkring 1750. Men det er i det seneste halve århundrede, at kurverne for alvor er begyndt at stige mod himlen – både hvad angår menneskets aktiviteter og virkningerne på planetens sårbare systemer.

»Efter 1950 kan vi se, hvordan ændringer i de vigtige planetære systemer er blevet direkte koblet til ændringer, der først og fremmest knytter sig til det globale økonomiske system. Dette er et nyt fænomen,« siger Will Steffen.

Forskerne kan kun få øje på én blandt 12 udvalgte kurver for aktivitet i den globale økonomi, som er vendt og nu peger nedad: Antallet af nye projekter med store dæmninger. Alt andet vokser fortsat på opgørelsestidspunktet, 2010: Det globale BNP, befolkningen, forbruget af energi, kunstgødning, vand, papir, transporten, den internationale turisme m.m.

Tilsvarende er der kun ét sted, hvor kurven for global miljøpåvirkning er resultatet af en bevidst samfundsmæssig indsats: den nedadgående kurve, der viser, at hullet i ozonlaget nu mindskes, fordi det internationale samfund forbød de ozonnedbrydende stoffer for en årrække siden. Alle andre steder peger kurverne for belastning af økosystemerne fortsat den forkerte vej: Opad.

Grænsen overskredet

Blandt de fire ud af ni planetære sikkerhedszoner, som er overskredet, gør Katherine Richardson især opmærksom på kvælstof- og fosforkredsløbet.

»Vi har hele tiden behandlet udslip af kvælstof fra biler, industri og landbrug som et lokalt forureningsproblem, men når man begynder at lægge de lokale problemer sammen, så kommer man op på globale effekter. Kvælstofforbindelsen lattergas er jo f.eks. en af de kraftigste drivhusgasser. Jeg spår, at der vil komme stigende internationalt opmærksomhed omkring at reducere den mængde kvælstof, vi leder ud i økosystemet. Det samme gælder fosfor,« siger hun.

Et detaljeret verdenskort fra studiet viser, at det blandt andet er i lande som Danmark, at sikkerhedszonen for kvælstofforbruget er overskredet.

»Danmark står stærkt i forhold til en sådan international dagsorden, idet vi er et af de lande i verden, der er mest effektive til at udnytte kvælstof. Men vi er et landbrugsland og udleder stadig for meget til naturen. Vores høje udledning vil komme under stigende internationalt pres,« advarer Katherine Richardson, der mener, at der er muligheder for at forbedre effektiviteten af kvælstofudnyttelsen i dansk landbrug og hermed også mulighed for at eksportere løsninger til andre.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Der er mange måde at dø på og hvordan skal fx. det kødproducerende landbrug, lavpris luftfartselskaberne eller bilfabrikanterne klare sig i den internationale konkurrence, for slet ikke at tale om arbejdsmarkedet i det hele taget, hvis rige folks børn pludselig holder op med at spise kød og rejse atmosfæren tynd, af frygt for overforbrug af fosile brændstoffer og CO-2 udledning? Livet er en fest og der vil selvfølgelig altid være noget oprydning.

Torben Arendal, Rasmus Kongshøj, Ejvind Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
John Alex Hvidlykke

Det er så desværre en af de fester, hvor gæsterne tegner på væggene, pisser i kosteskabet og til sidst slutter af med at tænde bål på stuegulvet.

Per Torbensen, Torben Arendal, Rasmus Kongshøj, Vibeke Hansen, Alma Manley, Henrik Christensen, Bill Atkins, Marie Mollerup, curt jensen, Mogens Højgaard Larsen, Sascha Olinsson, Britta Hansen, morten Hansen, Dennis Hauge, Lise Lotte Rahbek, Sabine Behrmann, Nille Torsen, randi christiansen, Leif Høybye, Ejvind Larsen, Henrik Nielsen, Dennis Berg, Peter Hansen, Estermarie Mandelquist, Benny Larsen, Kim Houmøller, Louise Rasmussen og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
Jeppe Lykke Møller

Det er op ad bakke, når selv mine ellers samfundsengagerede og miljøbevidste venner, bofæller og kolleger insisterer på deres ret til at flyve på ferie, hver gang de ser deres snit. Det er jo også uretfærdigt, at bevidstheden skal have konsekvenser for vores adfærd - det må i hvert fald være rationalet.

Selv blev jeg konfronteret med dilemmaet, da min mor inviterede mig og min familie med til de kanariske øer. Jeg endte med at sige nej tak, men fik dårlig samvittighed over at træffe et samvittighedsfuldt valgt. Hvordan kunne jeg være bekendt at nægte min søn og kæreste denne oplevelse?

Jeg tror, vi mangler et kulturelt begreb til at betegne de, der sviner. Miljøsvin fungerer ikke, eller også er vi for dårlige til at bruge det ved kun at sige det om de der kører i alt for store biler. Vi skal alle sammen have et begreb, der forfølger os, så vi træffer bedre valg. Både i køledisken og i stemmeboksen.

Vi kan selvfølgelig også vente på markedet og politikerne.

Rasmus Kongshøj, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Mads Bech Madsen, Peter Knap, Jens Wolff, John Fredsted, Lise Lotte Rahbek, Sabine Behrmann, randi christiansen, Ejvind Larsen, Henrik Nielsen, Dennis Berg og Margareta Dahlström anbefalede denne kommentar

Er det i virkeligheden ikke sådan at vi geologisk set og statistisk set er på vej med næste istid? Det har de sidste 70 mill år har oplevet istider med faste interval på 100 000 år is 10 000 isfrit. Det er så det er tæt på at vi statistisk vil få næste istid. Og tænk lige på hvad en istid indebære. Der ligger et lag is og sne på overalt på den nordlige halvkule. Nogle istider har dækket hele Skandinavien og det meste af Europa samt store dele af Canada og USA. Min hypotese jeg jer her en del begrundelse for at at nogen af de mørke kræfter som husere på kloden i deres netværk er i færd med at skabe global opvarmning med vilje for at undgå istid, og for at kunne komme op og suge mere olie op i de arktiske egne. Jeg har interesseret mig for dette og ved at der tales og forskes lige nu meget i geogingenering og chemtrails. Sprede aerosoler ud fra fly for at skabe global opvarmning. Du finder massevis af oplysninger om dette ved at google f.eks what in the world are they spraying. Aviser og medier er tavse som sædvanlig om sådanne emner.

Preben Haagensen og Margareta Dahlström anbefalede denne kommentar

Beklager at jeg ikke fik rettet ovenstående artikel til for fejl inden jeg trykkede på send... håber det er til at forstå meningen..

De største syndere er kødæderne. De står for hovedparten af alt forurening. Bliv veganere så lever alle længere uden kræft og andre sygdomme og jorden holder uanset hvor meget du flyver på ferie eller kører i bil.

Jan H. Hansen

Det er en udmærket ide, f.eks. at blive veganer, hvis man gør det af miljøhensyn. Men problemet er bare, at det hurtigt ender som et livsstilsprojekt mere end at handle om miljøhensyn. Det er det samme hvis man f.eks. fravælger at flyve og i stedet tager toget når man skal på ferie. Det kommer alt sammen, i sidste ende, til udelukkende at handle om en bestemt livsstil mere end miljøhensyn.

Jeppe Lykke Møller:
Jeg har flere gange kigget på alternativer til fly, når vi har rejst på ferie. Bl.a. tog. Men prisen var dengang fire gange så høj, som at rejse med fly.
Jeg følte mig fuldstændigt til grin overhovedet at overveje det - at blive flået for at gøre det rigtige og bumle et døgns tid igennem europa, hvor jeg kunne være ankommet på to timer i god komfort.

Jeg bestilte uden dårlig samvittighed flybilletterne. Før samfundet tager problemet alvorligt, nægter jeg selv at gøre det. Så længe Kina graver milliarder af tons kul frem, hvorfor skal jeg så gøre noget? Så længe de arabiske lande pumper milliarder af liter olie op, og vi alle gladeligt brænder det af, hvorfor skal jeg så gøre noget? Jeg kan intet gøre, det jeg ikke bruger, vil andre gøre, til en nedsat pris, fordi jeg ikke med min efterspørgsel pressede prisen op.
Så længe vi mennesker ønsker det, skal hele lortet nok blive brændt af, på den ene eller den anden måde.

Det er derfor, at dette er et problem, som kun kan løses kollektivt. At tro at vi som individer kan gøre noget, er naivt. Vi skal først så langt ud, at vores eksistens er truet, før vi gør noget, og da er det sandsynligvis for sent.
Jeg beklager, men jeg har længe været fatalist på dette område.

Finn Petersen

Peter Jensen det er meget godt med dit vegeaner pjat, men du mangler at forklare hvorfor der er mange mennesker som får KOL og/eller lungekræft af udstødningsgasser fra motorkøretøjer, disse sygdomme vil de få uanset hvad de spiser.

Christian Holm

@Dennis
Dobbeltmoralen har ingen ende.
Danmark skal være et klima-fyrtårn i Verden (selvom dette alene ikke umiddelbart vil betyde noget),
men du vil ikke være fyrtårn i DK.
Put your money where your mouth is.

Jeppe Lykke Møller

Dennis Berg, jeg er skam også fatalist. Jeg tror ikke på, at der sker noget andet. Men omvendt forstår jeg også behovet for at rejse som et behov, der er skabt af en oplevelsesindustri og en forbigående teknologisk mulighed for at forbruge olie.

Og jeg tror ikke, at min politiske forbrugerisme er helt ligegyldig. Måske påvirker den sådan nogle som dig. Spørgsmålet er jo, hvad der kommer først, når det kommer til forandringer. Kollektivet eller individet? Individet er for mig at se det eneste vi har for at ændre det andet - og omvendt. Det vil Foucault også give mig ret i :)

Ejvind Larsen, curt jensen, Britta Hansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Den var interessant - kunstig global opvarmning for at undgå en istid der statistisk set nærmer sig ....

Vibeke Hansen og Mogens Højgaard Larsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Kapital investeret i dystre udvikling, diktere fremtiden for kloden.

Hvis ikke der tages demokratisk kontrol (befolkningen kollektivt), med potentielt dødelig virksomhed, som fossilt brændstof sektoren, olie, gas og kul, for effektiv udfasning, så vil den investerede kapital og de enorme afkastsmulighedder i sektoren, ikke kunne stoppes.

Ingen kan føle sig sikker, før fornuft kommer før grådighed!

Lise Lotte Rahbek

Lige i dette øjeblik tror jeg på, at det nytter noget at det enkelte individ bruger sin egen fornemmelse for forbrugsgrænse, uanset om det så for den enkelte betyder at frasige sig flyrejsen, at spise mindre eller ingen kød eller at energi-minimere sin bolig.
Det nytter ikke noget i det store forureningsregnskab, nej.
Men det nytter noget i at sætte en ny trend, en ny norm for hvordan man tilbringer sine ferier, hvordan man spiser, hvordan man bor og hvad der er 'vores kultur'.
Vores kultur er for en stor dels vedkommende en forbrugs- og nydelseskultur. Det er fedt at tage på ferie og man kan prale med sine oplevelser, når man kommer hjem og høste misundelsespoint. Og man kan servere rødt oksekød fra en anden verdensdel for sine gæster og høste prestige-points på det, samtidig med at køllenmaskinerne snurrer, varmeregningen stiger, alle bilerne i ondkørslen går i tomgang og.. ja, I ser billedet.

Vi kan godt lave om på normerne for at holde ferier og have oplevelser. Ferier BEHØVER ikke foregå på den anden side af jorden, samme sted som bøfferne gror.. vel?
Det handler bare om at være mange nok, som holder ferier indenfor 200 km fra hjemmet, det handler om at dreje trenden med at alle måltider skal indeholde kød, det handler om at putte lidt mere fyld i hulmurene, bruge piskeriset istedet for køkkenmaskinerne, købe lokale varer istedet for langttidstransport-ting.
Det lyder da ikke så slemt, gør det?

Måske taber jeg troen på at det nytter, igen. Men ikke lige nu.
Tidligere da jeg var oppe i byen og købe ind, lagde jeg mærke til, at der var mange andre mennesker med indkøbsnet end bare mig. For 15 år siden havde de alle brugt nye plastikposer til deres indkøb.

Det kan lykkes at vende opfattelsen af det gode liv - men det haster også.

Helge Rasmussen, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Anne Eriksen, Ejvind Larsen, curt jensen, Margareta Dahlström, Mads Bech Madsen, Dennis Berg, Britta Hansen, Niels Duus Nielsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
John Fredsted

"A natural change of 100ppm normally takes 5,000 to 20.000 years. The recent increase of 100ppm has taken just 120 years." Citat fra http://www.skepticalscience.com/print.php?r=41.

Hastigheden, hvormed CO2-koncentrationen stiger i atmosfæren som følge af menneskets aktiviteter, er altså en faktor 40-165 større end hastigheden, hvormed CO2-koncentrationen stiger ved naturlige processer. Af den grund er de aktuelle klimaforandringer langt bagud for, hvad der er os i vente, selv hvis vi nu stopper totalt med at udlede CO2. Og heri består netop skæbnens ironi: en civilisation, der i praksis er videnskabelig illitterær ved dens underkendelse i praksis af klimavidenskaben, vil være ude af i stand til at forstå omfanget af det, der forestår, for borgerne, hvoraf denne civilisation består, kan ikke fornemme det lige nu med deres almindelige (kropslige) sanser. Og når de engang kan det, så vil det være for sent, for så vil irreversible tipping points ganske givet være helt og aldeles passeret.

Torben Arendal, Bill Atkins, curt jensen, Ejvind Larsen, Niels-Holger Nielsen, Sabine Behrmann, Dennis Berg og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Med mindre John, at miraklernes tid ikke er forbi - at en kvantemekanisk kollektiv bevidsthedsrevolution i en eksponentiel kurve og med en 90° afbøjning i sidste øjeblik konverterer katastrofe til overlevelse. Man kan da ligeså godt håbe, samtidig med at man gør sit for at ændre trenden - og så i øvrigt nyde livet og synge med på sangen, selvom det måtte være 'nearer god to thee'. .

Torben Arendal, Anne Eriksen, Bill Atkins, curt jensen, Ejvind Larsen, John Fredsted og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg håber, at hvis vi lykkes med at udrydde os selv, at der så igen vil opstå intelligente væsener på vores niveau på jorden, og at de vil lære af vores fejltagelse, når de udgraver vores civilisation og kommer frem til årsagen til dens undergang. Der er heldigvis omkring 4 millarder år tilbage til et nyt forsøg.

Helge Rasmussen, Anne Eriksen, Bill Atkins, Ejvind Larsen, Mogens Højgaard Larsen, Niels-Holger Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Evald Mehlsen

Klimakatastrofe, istid eller slet og ret kaos og turbulens. Det sidste kommer nok først.

Som med ens eget liv. Driver man sig til kanten, har man selvmordet tilbage, men kan man det? De færreste kan handle så konsekvent, når ens eget liv er på spil.

Scenariet for de kommende generationer bliver nok at skulle leve under usikre, ekstreme eller kaotiske forhold. Klimaforandringerne kommer. De 2%s stigning er ikke videnskabelig mens snarere politisk. Noget eller meget vil ske før og efter de 2%.

Vi skal omstille os til ikke kun bæredygtighed men bæredygtighed under stærkt ændrede vilkår. Løse opgaven til fulde eller blot tilnærmelsesvist i tide er ikke en option.

Rapporten er dyster under alle omstændigheder, men opgive sit eget liv kan stadig vel de færreste. Fatalismen overlader jeg gerne til de troende. Her på Jorden fanger bordet for hver og en.

Oversprings- eller udspringshandlinger er ikke på agendaen. Sådan spiller klaveret ikke.

Rasmus Kongshøj, Ejvind Larsen, Margareta Dahlström, Niels-Holger Nielsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Helge Sørensen

menneskets selvovervurdering, den fejler ikke noget

Peter Knap, Ejvind Larsen, Margareta Dahlström og Sabine Behrmann anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Dennis Berg: Desværre tvivler jeg på, at mulige efterfølgere vil lære af fortiden - hvis de altså er udrustet med samme intelligens som os i dag. Viden går tabt inden for 3 generationer. Et eksempel herfor er, at man i Japan havde sat pæle op fra gamle tider, hvorpå der stod: 'Byg ikke nedenunder denne højde - der er risko for oversvømmelser!' Denne viden var glemt, og vi kender resultatet.

Så vi må heller starte eller også fortsætte her og nu, og jeg vil gerne medgive følgende citat:

Never doubt that a small group of thoughtful, committed citizens can change the world; indeed, it's the only thing that ever has.

Margaret Mead

Read more at http://www.brainyquote.com/quotes/quotes/m/margaretme100502.html#qUsqF68...

Anne Eriksen, Ejvind Larsen, Margareta Dahlström og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Sascha Olinsson

Gennemsnitlig temperatur forskel mellem nu og en istid er 4 grader. Forskere regner med at målet med "kun" at have temperatur stigninger på 2 grader er tabt. Der tales nu plus 4-6 grader. Det er helt udenfor min fatteevne at forestille mig hvad dette vil betyde.

Jeg vil give diverse fatalister ret i at dette problem ikke kan være individets problem. Vi har behov for et politisk system der belønner at gøre det rigtige for klimaet og sætter klare grænser. Men sig mig engang; hvor mange stemmer tror I den politiker der stiller sig op og siger at hun vil lave gennemgribende ændringer i vores system for at redde miljøet vil få? Den politiker der siger at antallet af flyrejser per person per år skal reguleres- især for forretningsrejser. Der siger at kød skal være mange gange dyrere for at vi kan overgå til økologisk landbrug. Der siger at privatbilisme skal nedskæres drastisk. Der siger at import skal reduseres drastisk- ikke flere jordbær i December. Der siger at forbrugsfesten er forbi og at vi skal genfinde vores gamle værdier...
Uanset at al forskning siger at vi ville have et sundere og lykkeligere samfund så tror jeg at vedkommende politiker ville komme til kort.

Helge Rasmussen, Anne Eriksen, Ejvind Larsen, Mads Bech Madsen, John Fredsted, Sabine Behrmann og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
georg christensen

Klimastabilitet en hår fin ballanseakt, som vi endnu ikke forstår, men i jagten på billig "energi" ( ydelse, uden arbejde) i grunden bygget på uvidenhed, vi snupper chansen uanset hvad.

Nu står vi så pludselig ved en forventet korsvejen og spørger os selv, skal vi fortsætte indtil vores grundvand er forurenet og gasserne efter kemikalie forureningen, som gratis energi kommer ud af vandhanen i stedet for rent vand, medens både sol, vand, jordvarme med flere som overalt naturligt forekommer hvor forvandlingsprocesser virker, u udnyttet energier flyver forbi os, kun fordi vi ikke ser dem. Bare det, at løfte vand op, for så at få det til at løbe ned igen er i grunden værdiløst, vi bør tænke på andre "energikomprimerings processer", som måske ikke kun kan virke efter tryk og modtryks modelbeskrivelsen og eller nye former for energi transport modeller, hvor solens energi fra både kolde som varme ørkenområder transporteres uden tab, energitransportører, som ved hjælp at begrændsningen transporterer denne.

Ejvind Larsen, Margareta Dahlström og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Mon ikke det vil have effekt, sascha, hvis centralt placerede ansvarlige taler med meget store bogstaver - og hvis samme kan finde ud af den i princippet enkle logistiske øvelse, det er at koordinere indsatsen. Som alle naturligvis må deltage i - nu må det være definitivt slut med badebilletter - skattely og den sags. Det går ikke længere med disse asociale forestillinger om, at nogen har ret til at forbruge mere end andre - en helt igennem illegitim attitude at mene, at nogen kan tillade sig exceptionelt store økologiske aftryk. Må efterhånden være feset ind under tænkehatten, at det er en absolut upassende, dybt asocial, heftigt ubegavet og helt igennem utilstedelig adfærd. Nu må det være nok! Nu må det stoppe. Nu må lektien være lært - selv for de mest fatsvage. Hold så op med at ødelægge fællesejet, naturgrundlaget - det er ikke kun jeres.

Wtf laver jeg på det her sted i gagalaksen (tak stavekontrol) sammen med så mange tåber. Jeg må være godt dum i låget. Fuck

Vibeke Hansen, Sascha Olinsson, Anne Eriksen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Mogens Højgaard Larsen

Eksponentiel vækst!

En del - og selv en del af debattørerne herinde - sætter fortsat deres lid til demokratiske processer...

Jamen ser I da ikke, at 25 års falleret klimakamp er det endegyldige bevis på, at demokrati har tabt kampen mod den usynlige kapitaleminence?

Vi ved jo alle, at et hvert forsøg på at tage hensyn til verdens tilstand, kvæles af produktionens lobbyister, der stille og roligt - og velvidende loven om eksponentiel vækst - skubber civilisationen ud over kanten.

Det er UMULIGT at stoppe denne tendens, hvis ikke befolkningen skaber en omvendt eksponentiel udvikling i et alternative samfund, hvor kapital ikke fører til magt. Og det (vel at mærke) uden at sætte deres lid til demokratiet, der i verden i dag er købt og solgt til højestbydende.

Demokrati vil først igen kunne repræsentere en social værdi, den dag vi har genopdaget værdien i at overleve, og kapitaleminencen derfor er sat på porten.

Vibeke Hansen, Helge Rasmussen, Peter Knap og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Evald Mehlsen

Den politiske virkelighed skal medregnes. Ellers gør man håbløse fordringer og efterlader blot opgivenhed. Som om vi, der så siger 'hvad sagde jeg', ikke selv er en del af skuespillet.

Don Quixote er på sin vis lige så virkelig som Mount Everest eller alt muligt andet. Siger Fuentes. Og det er jo rigtigt. Det samme med den politiske verdensorden. Den lader sig næppe suspendere.

Skuldertrækket er noget vi finter os til ved at kræve det umulige, en løsning her og nu. Det kommer ikke til at ske. Måske vil spejlbilledet få ridderen til at give op eller besinde sig. Det er lidt som man ser det.

randi christiansen

Man sku mene, at selv familien sort flytter sig, når det er deres lokum, der brænder - man kan sige, at det gør det allerede, men selv en teflonbelagt røv kan vel få det for hedt ... eller hvad

Herman Hansen

Først mødes verdens fremmeste politikere til klima topmøde for at snakke klimakatastrofer og før de tager hjem igen skiftes papirbunken ud med et topmøde om vækst gennem globalisering og TTIP aftaler. De har sandelig nok om ørerne de kære menneske.

Helge Rasmussen, Trond Meiring, randi christiansen, Lise Lotte Rahbek og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
John Fredsted

Jeg forventer ikke længere en omfattende forandring hverken nedefra (individuelt) eller oppefra (politisk), for "Vækstparadigmet, det kapitalistiske paradigme, er, som det er, fordi det er dén økonomiske adfærd, der uden sammenligning er bedst til at gøre det muligt for flest mulige mennesker at forsøge fra centrene af deres liv at uddrive alt, hvad der måtte føles ubehageligt - gennem forbrug, oplevelser og adspredelser (i det ydre). Det er dét økonomiske paradigme, der gør det muligt for flest mulige mennesker at vedblive med at være børn, åndeligt set." (Citat sakset fra egen tidligere kommentar i anden tråd, måske lidt selvhøjtideligt!?) Jeg forventer i det hele taget ikke længere nogen afgørende frivillig forandring. Forandring for alvor vil først begynde, når naturen forcerer den på os, og til den tid vil forandringen selvsagt blive kaotisk. Til trods for dets såkaldte intelligens, så er vores art ganske åbenbart ikke styret af rationaliteten; den er styret af irrationaliteten, af følelserne, herunder angsten og frygten. Det moderne menneske omfavner med glæde videnskabens teknologiske spin-offs, fordi det giver dem frihed (det tror de da i hvert fald), alt imens de underkender videnskaben, herunder klimavidenskaben, når den kræver indskrænkning af deres såkaldte personlige frihed. Denne skizofreni bliver vores civilisations, omend ikke vores arts, undergang.

Trond Meiring, randi christiansen, Sabine Behrmann og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Nogle vil påstå, at vi i kraft af vore nye teknologier og dygtighed også vil kunne klare meget skiftende og ustabile tilstande

Ja, det kan "vi".
Men "vi" er ikke alene på planeten. "vi" er som en lille ø i en stor ocean. "Vi" det er den teknokratiske elite af de teknologisk avancerede samfund og et produkt af millioner af menneskers knoklen under slavelignende forhold. Uden dem, findes der intet "vi" og hvis "vi" ender med at gøre "dem" vrede på os, fordi de kan se at "vi" har dækket os ind for alle eventualiteter og overlever i sus og brus mens "de" skal møde den skarpe ende af klodens reaktion på vores fejl, så vil "de" gør livet rigtig surt for "os".

Og "de" er mange gange flere end "vi" og man behøver bare se et par tusinde år tilbage i vores historie for at sande hvad der vil ske når "de" er blevet sure på "os"

Trond Meiring, randi christiansen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Jeg håber, at hvis vi lykkes med at udrydde os selv, at der så igen vil opstå intelligente væsener på vores niveau på jorden,

IGEN?
at der så IGEN vil opstå intelligente væsener?

randi christiansen, Britta Hansen, Ejvind Larsen og Sabine Behrmann anbefalede denne kommentar

Hvis vi var intelligente væsener, ville vi vel ikke være i fare for at udrydde os selv.

Vibeke Hansen, randi christiansen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Sabine Behrmann

Et af hovedproblemerne er jo, alt andet lige, at vi skal handle for at afværge en fare, der er så stor, at mange af vores medmennesker ikke tør tro på den. Og hvis det skulle lykkes os at afværge faren, viser det jo bare, at den slet ikke var så stor, som vi gik og bildte folk ind, så der er ingen grund til at holde sig tilbage.

Peter Ole Kvint

Det videnskabelige tidsskrift Science var en gang så begejstret for alle tekniske fremskridt at tidsskriftet undertrykte alle miljø-problemer. Men på et tidspunkt blev det for meget. Så skiftede tidsskriftet standpunkt og nu dyrker det miljø-problemer, også dem der ikke findes. Derved forringer Science bekæmpelsen af de seriøse miljø-problemer.

randi christiansen

'Intelligens' af latin : at kunne forstå. Så deet ... her er tale om en i visse smhg og i livsfarlig grad særlig tungt opfattende afart af homo sapiens. Let's rock ... ?

Herman Hansen

Det vil aldrig lykkedes menneskeligheden, at spare sig ud af problemstillingen. Den eneste mulighed er at menneskeligheden udvikler sig teknologisk ud af dem. Spørgsmålet er så om det vil lykkedes og det kan kun tiden svare på.

Herman Hansen

Ressource forbruget kender kun en vej og det er op. At verden pludselig som ved et mirakel skulle tage en medmenneskelig drejning en gang i fremtiden tror jeg desværre ikke vil ske. Her fortæller menneskets historie et entydigt sprog. Jeg tror det som vil ske er, at inden for en årerække vil store dele af produktionen blive udført af intelligent og delvis autonom robotteknik uden den store brug af menneskelig arbejdskraft. Resultatet bliver, at enorme mængder at menneskelige ressourcer vil blive overflødig for den øverste procentdel af verdens elitære befolkning, som vil sætte sig på stort set hele forbruget, idet robottekniken gør udviklingen uafhængig af økonomisk vækst og masse forbrug – Med mindre robotter kræver overenskomst og en plads i forbrugsracet. Hvilket nok ikke er sandsynligt. Den store andel af verdensbefolkning bliver som sagt dermed overflødige og afskæres fra forbrug andet end den bondekulturen giver dem mulighed for. Eliten fortsætter livet i overflod afskærmet bag beskyttelses mure i overvågede miljøer bevogtet af private militærlignende værn uigennem trængelig for almindelige mennesker, som står udenfor. Det ses allerede flere steder i verden, at eliten barrikadere sig i lukkede områder og den store del af befolkning lever en bondeagtig tilværelse ude i de fattige landdistrikter uden det store ressourceforbrug. Det ses f.eks. i Thailand, hvor den ballade der jævnligt opstår grundlæggende bygger på opdelingen af det thailandske samfund i rig og fattig. Tendensen er også så småt begyndt i Danmark med en opdeling gennem udkants Danmark og storbysområder.

Her er Willis Eschenbachs kommentar til artiklen i

http://wattsupwiththat.com/2015/01/15/forgive-us-our-transgressions/

Sascha Olinsson

@ randi christiansen- Jo vi burde helt klart være smarte nok- og have tilpas meget overlevelses instinkt til at reagere på nuværende tidspunkt. Men det ser vi bare slet ikke tegn på. Bare noget så simpelt som en betalingsring rundt om KBH måtte skrottes og vores "grønne" regering undersøger lige nu mulighederne for tjæregas udvinding i DK. Ja god morgen- hvis det er for svært at se at tjæregas har fantastisk uheldige konsekvenser for natur og miljø hvor stor er så lige chancen for at vores politikere lægger sig i selen for gennemgribende omstillinger af vores nuværende system. Vores politikere mener at redningen for os alle kommer igennem mere shopping og evig vækst. Hvor det så er vi skal vokse hen er uklart- måske til en anden planet!!!

Det er en ofte kolporteret skrøne, ikke mindst i disse spalter, at den vestlige verden lever af milliarder af fattige menneskers arbejde. Som om det arbejde, der udføres i ulandene har nogensomhelst betydning for vores velstand. Sandheden er at den store overbefolkning i ulandene har medført, at produktiviteten er faldet til næsten ingenting. Hundredvis af millioner af mennesker går rundt på gaderne og sælger papir eller små tjenesteydelser.

Selv den olie, der flyder fra ellers fattige lande, er fundet af vestlige specialister, som også har udviklet den teknologi og de maskiner, som benyttes til udvindingen. Endvidere står vestlige firmaer som Mærsk for transporten til de store markeder. Opfattelsen af at mineraler udvindes med brug af slavearbejdere til vores forbrug er også stort set noget, der hører fortiden til. Et firma som Rio Tinto bruger maskiner, som betjenes af højtudviklede specialister.

Evald Mehlsen

Det sociale pres - erkendt eller ej - findes også hos borgerskabet. Ikke kun blandt indvandrere med tvangsægteskaber mv.

Trægheden blandt vesterlændinge til selv at gøre noget skyldes bla. familie-og arbejdsrelationer. Det er svært at handle anderledes. At stille sig udenfor.

Fandtes der i befolkningen en tydeligere naturforståelse, var udgangspunktet for ændrede holdninger til stede, men den svinder nok fortsat i takt med den stigende urbanisering.

Ønsket om at gøre en forskel svækkes samtidig af en ofte høre klandren af politikerne, men vi snakker alle udenom. Vi håner de andre som vi selv vælger. Vi går ikke ind i substansen.

Det politiske menneske ser det nok anderledes. Han erkender at verden er kompleks og præget af interessekonflikter. Utopier løser ingenting, men før eller siden får vi en forsmag på det, vi har i vente, der går klart ind. Når de børn, folk har, ser det komme med egne øjne.

Men villighed til forandring fordrer fællesskab. Endnu vælger vi desværre at leve til venstre og stemme til højre. Vi vil have de fælles goder, men hylder den individuelle frihed. Når truslen om klimaforandringer for alvor bliver synlige, er det hvermands gæt hvordan folk vil reagere.

Mest sandsynligt er det nok at verden polariseres faretruende. Kina vil måske løbe med klatten, fordi landet ikke tåler oprør der kan sønderrive riget og de ligger jo ikke endnu under for et selvtilstrækkeligt borgerskab.

Interessant bliver det at se hvad der sker i USA, hvis Midtvestens kornkammer tørrer ud med en ny 'dustbowl' til følge. Hvor så hente majsen, soyaen og hveden? Den australske regering vælger at lade som ingenting. Problemerne kan meget vel forene os overfor en fælles udfordring. Mere sandsynligt er det nok at vi går hver til sit, når billedet for alvor bliver broget. Men det ved jo ingen ret beset.

Hvornår får vi den første klima sci fi? Har nogen mon allerede læst en?

Lars Bo Jensen

Frank Hansen "Opfattelsen af at mineraler udvindes med brug af slavearbejdere til vores forbrug er også stort set noget, der hører fortiden til."

https://www.freetheslaves.net/congo/

Philip B. Johnsen

Årsagen til vi står overfor, den globale klimakatestrofe er, at økonomer i dag, er uden brugbare værktøj til opretholdelse af Vestens levestandard, gennem fortsat udnyttelse af fattigdom, billig arbejdskraft uden forsvarlige arbejdsvilkår, der i dag holder gang i forbruget og væksten i vesten.

Det står i modsætning til hvad Frank Hansen og politikker, prøver at fortælle befolkningen, vækst er godt, men alene transporten af vare fra den ene ende af verden til den anden, er globalt en CO2 synder af de store.

Det er økonomer og finanssektoren/finanskapitalisme, de dødbringende investeringer i olie, gas og kul, der driver hjulene mod afgrunden, årsagen er økonomers manglende evner til, at beskrive en vækst, der ikke samtidig dræber os.

Frank Hansen du er matematiker, prøv at find løsninger, bliv ikke hængende fejlslagene teorier, der er brug for nye tanker.

Herman Hansen, Ejvind Larsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Lars Bo Jensen,

Congo er et slemt tilfælde, det er rigtigt. Men de producerer kun en lille andel af verdens mineraler. Deres vigtigste produkt er kobber, hvor de ligger som nummer otte i verden. Kobberprisen er netop styrtdykket hvilket skyldes en række faktorer, herunder mindre aktivitet i Kina. En medvirkende faktor er genbrug, som i fremtiden bliver mere dominerende. Når fx DSB udskifter signalkablerne af kobber, så bliver de erstattet med glasfiber, hvorefter kobberet sendes til genbrug.

De største råvareproducenter i verden er Australien, Canada, Kina, USA, Rusland og Sydafrika og ingen af disse kan betegnes som ulande.

randi christiansen

Jo, mentalt underudviklede

Frank Hansen:

Disse imperialistiske stråmænd og skrøner, du kolporterer, er atter og atter blevet tilbagevist, også i disse spalter. Der er ingen, der har påstået, at hvis man går i gang med en heftig udvinding af værdier nogetsteds, resultatet kan blive et minus beregnet efter samme målestok.

Ser du ikke f. eks. ironien i at argumentere for, at brugen af slavearbejdere er mindsket, fordi de er blevet erstatte af maskiner?

Michael Kongstad Nielsen

Med hensyn til kvælstof- og fosforkredsløbet burde man satse massivt på økologisk landbrugsproduktion, hvor - i den danske udgave - kunstgødning er forbudt. Regeringen har som mål, at øko-arealet skal være fordoblet i 2020, men det er ikke nok. Vi kunne gå foran med en massiv omlægningsstøtte, og lade dele af EU-støtten gå samme vej.
http://fvm.dk/landbrug/indsatsomraader/oekologi/

Claus Jensen,

Jeg beskriver blot virkeligheden. Produktionen bliver i stigende grad overtaget først af maskiner og derefter af robotter. Jeg besøgte i 2002 en fabrik i Kina ejet af et dansk firma, hvis navn jeg skal udelade, som producerer ventiler og termostater. Fabrikken i Kina producerer for flere milliarder om året og fungerer 24 timer i døgnet. Der benyttes kun to medarbejdere i selve produktionen, nemlig to ingeniører som holder øje med ar alle robotterne gør det de skal.

Så du ser altså stadig ikke ironien, Frank Hansen?

Jo, jeg ser en stor ironi i at den økologiske bevægelse, som lægger vægt på mådehold og genbrug i længden vil underminere ulandenes eksport af mineraler og råstoffer. Den dag er ikke fjern, hvor det måske bliver unødvendigt at udvinde kobber fra miner, idet man blot recycler den allerede udvundne mængde metal.

Lise Lotte Rahbek

Frank Hansen
Ja, det er en god udvikling, ikke sandt. :)