I dag lader Draghi euroerne rulle

Når den europæiske centralbankchef Mario Draghi i dag efter alt at dømme pumper flere hundrede milliarder euro ud i den syge europæiske økonomi, så er det måske nødvendigt, men af flere grunde utilstrækkeligt. Det vurderer flere iagttagere før mødet i Den Europæiske Centralbank, ECB’s styrelsesråd i Frankfurt med start kl. 9.00 og forventet afslutning 12.45.

Baggrunden for den ventede beslutning er den fortsatte krise i EU’s økonomi. Med deflationsspøgelsets opdukken i eurozonen i december, en BNP-vækst i 2014 på sølle 0,8 pct. og en nedjusteret IMF-prognose for 2015 på 1,2 pct. er der akut behov for at gøre noget. ECB har allerede brugt instrumentet med at sænke renten til det yderste, så tilbage står tilsyneladende kun en europæisk variant af det, der har virket rimeligt effektivt i USA: Kvantitativ lempelse. Det vil sige centralbankens brug af seddelpressen – i dag reelt et tryk på en computertast, der øger kreditten på bankens egen konto – med det formål at opkøbe store mængder statsobligationer og derved sende nye penge i omløb. Forhåbningen er, at det fører til øgede og mere risikovillige udlån fra bankerne, som kan sætte gang i investeringerne, produktionen, forbruget og dermed væksten og jobskabelsen.

Der gættes på, at Draghi og styrelsesrådet – der består af eurolandenes 19 centralbankchefer plus de seks medlemmer af ECB’s direktion – vil stille omkring 500-600 milliarder euro til rådighed for opkøb af statsobligationer, som i givet fald kan ske ved, at gældsplagede eurolandes egne centralbanker opkøber statsobligationer hos deres respektive regeringer.

Tyskland på tværs

Vanskeligheden for ECB-chefen er, at Tyskland er imod den kvantitative lempelse. Kansler Merkel og hendes regering frygter, at de mange rare penge vil friste eurozoneregeringer til at slække på deres stramme økonomiske politik med spareøvelser og strukturreformer.

»Det må forhindres, at ECB’s handlinger på nogen måde skubber det, der er gjort med hensyn til finanspolitik og konkurrenceevne, i baggrunden,« sagde Merkel for nylig i en tale.

Skulle den tyske repræsentant i ECB-ledelsen sætte sig til modværge på dagens møde og blokere for den kvantitative lempelse, så vil ECB fremstå handlingslammet, og så vil markedets »reaktioner blive hæslige,« som det hedder på lederplads i finansmediet Bloomberg.

»Kan Draghi ikke få Tyskland med på et eller andet program for kvantitativ lempelse, vil han miste enhver form for troværdighed i markedet. Jeg kan ikke forestille mig ham blive siddende ret længe, hvis han kikser,« siger den amerikanske finansanalytiker og investeringsekspert John Mauldin.

Mere sandsynligt er derfor et kompromis, hvor Tyskland accepterer lempelsen, men kun til en grænse, f.eks. de formodede 500-600 mia. euro. Problemet med det er, at markedet længe har regnet med lempelsen, faktisk lige siden Draghis løfte i 2012 om, at han vil gøre, »hvad end der skal til« for at redde euroen. Det betyder, at markedet allerede i deres forventninger har medtaget lempelsen, og at dagens sandsynlige beslutning derfor ikke opleves som en big bazooka og ikke får nogen særlig effekt som signal om bedre tider. En økonomrundspørge foretaget af Reuters peger på, at en lempelse på 1.000 mia. euro er nødvendig, men andre peger på, at kun en virkelig overraskelse fra ECB kan få de finansielle markeder til at reagere positivt – f.eks. en overraskelse i form af et budskab om at ECB vil åbne for en lempelse, der er ubegrænset i både omfang og tid.

Et sådant signal må imidlertid anses for politisk umuligt, Tysklands holdning taget i betragtning. Derfor den formodet blødere melding i dag. Og derfor på forhånd kritiske bemærkninger fra visse økonomer.

»Kvantitativ lempelse vil overhovedet ikke hjælpe. Europa afhænger meget mere af små og mellemstore virksomheder end USA, og de får deres penge fra banker, ikke fra obligationsmarkedet,« advarer William White, rådgiver for kansler Merkel, formand for OECD’s revisionskomité og tidligere cheføkonom i Bank for International Settlements, centralbankernes bank.

»Af flere grunde låner de (kommercielle banker, red.) ikke penge ud til små virksomheder,« siger White til avisen The Telegraph og spår dermed, at de nye penge aldrig når derud, hvor de kan ende med at skabe vækst og arbejdspladser.