Læsetid: 5 min.

Danmark i Thule-klemme mellem Grønland og USA

Miseren om Thulebasen og hvilket firma, der skal servicere den, bliver stadig mere belastende for udenrigsminister Martin Lidegaard – men måske findes en løsning i den større, arktiske logik
Thulebasen fotograferet i 1995.

Thulebasen fotograferet i 1995.

Jens Keldsen

29. januar 2015

Udenrigsminister Martin Lidegaards (R) problem med Thulebasen vokser i disse dage – men måske er en løsning nærmere, end vi aner.

Sagen tog en bemærkelsesværdigt drejning, da et flertal i Folketinget fredag i sidste uge opfordrede regeringen til at sikre, at Grønland igen får maksimalt udbytte af Thulebasen. Problemet er akut: Grønland frygter at miste mere end 100 mio. kroner i årlige indtægter, fordi US Air Force har valgt et amerikansk firma til at servicere Thulebasen i stedet for Greenland Contractors, der har haft opgaven i flere årtier.

Regeringen sidder – som tidligere regeringer siden Anden Verdenskrig – i en stram klemme. Danmark skal på den ene side håndtere nye amerikanske ønsker til brugen af Thulebasen og på den anden grønlændernes altid ulmende følelse af, at de ikke får et rimeligt udbytte af Danmarks og USA’s samarbejde om Thule Air Base.

Regeringen ved, at USA i sidste ende vil gøre med basen præcis, hvad det amerikanske forsvar finder nødvendigt, og samtidig har den nu indset, at de grønlandske politikere ikke vil sidde det mulige tab af store indtægter overhørig; 100 millioner kroner er en uhyre sum i Grønland. Thulebasen hører fortsat til de fire-fem vigtigste radar- og satellitanlæg i det amerikanske forsvar, og den bliver stadig vigtigere. Samtidig understreger de historiske aftaler mellem USA, Danmark og Grønland, senest den såkaldte Igaliku-aftale fra 2004, at Grønland skal have størst mulig gavn af basen.

Opgaven med at servicere Thule Air Base har i fem årtier ligget hos Greenland Contractors – ejet af hhv. det grønlandske selvstyre og entreprenørkoncernen MT Højgaard. Greenland Contractors har leveret alt ikke-militært mandskab til basen, biler, entreprenørudstyr, reservedele, byggematerialer osv. Det har skaffet store skatteindtægter til den grønlandske landskasse; flere hundrede grønlændere har haft job på Thulebasen. Greenland Contractors m.fl. har klaget over udbudsproceduren; der ventes afgørelse fra et amerikansk klagenævn sidst i februar, men det er ikke sikkert, at afgørelsen falder ud til Grønlands fordel. I øvrigt er problemet ikke af juridisk art, men politisk.

Ved afstemningen i Folketinget i fredags stemte Socialdemokraterne og De Radikale sammen med resten af Folketinget (minus Dansk Folkeparti). Regeringen fik en klar opfordring: Sørg for at USA får US Air Force til at skifte mening, sådan at servicering af Thule Air Base tilfalder et selskab i det danske kongerige, og Grønland får sit.

Udenrigsminister Lidegaards embedsmænd havde forhåndsgodkendt den tekst, Folketinget stemte om, og regeringen kan nu bruge Folketingets pres i begge retninger: Afstemningen har givet grønlænderne fornyet tro på, at Danmark arbejder seriøst på sagen, og det klare flertal i Folketinget vil hjælpe med at illustrere for USA, at sagen næppe går væk af sig selv. En løsning må findes.

USA har ikke brug for konflikt

Grønland, Danmark, og de involverede virksomheder skændes nu om selskabsjura og om, hvorvidt de danske diplomater har sovet i timen – men måske kan Martin Lidegaard finde håb i en anden dynamik.

Amerikanere overtager til april formandskabet for Arktisk Råd. Det betyder, at amerikanske diplomater og politikere i disse måneder forsøger at bane vej for fornyet amerikansk indflydelse i det arktiske samarbejde. USA har i en årrække været en lidt inaktiv spiller i den arktiske kreds af nationer, hvor Rusland til gengæld har vundet stor indflydelse, og USA synes at have taget formandskabet i Arktisk Råd til sig. Præsident Obama har udpeget en US Special Representative for the Arctic. Den amerikanske flåde, den amerikanske kystsvagt, State Department, tænketanke og miljøorganisationer har fattet håb om en ny start i USA’s arktiske engagement – og de ved alle, at USA ikke kommer langt i Arktisk Råd uden et lydefrit samarbejde med de oprindelige folk i Arktis.

Da den nye US Special Representative, admiral Robert J. Papp, gæstede København i sidste uge, var hans eneste offentlige optræden da også henlagt til netop det Det grønlandske Hus i Løvstræde. Her mødtes han med bl.a. Grønlands nye udenrigsminister Vittus Qujaukitsoq og lyttede til lederen af den grønlandske opposition, Sara Olsvig. Det sidste, USA har brug for i Arktis netop nu, er en højt profileret konflikt med hele det grønlandske folk. Samarbejdet mellem de arktiske regeringer og de arktiske folkeslag er et næsten helligt element i Arktisk Råd. Der træffes ingen beslutninger i rådet uden de arktiske folkeslags accept, og Grønland har hele to indgange: Som fast del af Kongeriget Danmarks forhandlingshold og som en del af ICC, Inuit Circumpolar Council, inuitsamfundenes fælles organ.

Thulebasen er ikke formelt et emne for Arktisk Råd, men under sine møder i København blev admiral Papp alligevel oplyst om Thule-konflikten. Han har givetvis lugtet lunten: Hvis USA fremstår som døv og blind over for grønlændernes ønsker om blot at få lov at være viceværter på basen i deres eget land, kan de næste to års amerikanske formandskab for Arktisk Råd blive unødvendigt sure. Papps folk vil genkalde sig, hvordan den forrige grønlandske regering under Aleqa Hammond helt uventet boykottede Arktisk Råd og et topmøde i maj 2014, selv om både USA’s og Ruslands udenrigsminister deltog – alene fordi Aleqa Hammond frygtede, at Grønlands indflydelse i rådet var ved at blive udvandet.

Den nye regering i Grønland er mere pragmatisk, men følelsen af, at USA gør sig skyldig i et eklatant aftalebrud ved at hyre et datterselskab af et amerikansk firma til at servicere Thulebasen, deles af hele det politiske parnas i Nuuk. En del af det diplomatiske system i USA vil alene af denne grund formentlig dele Martin Lidegaards ønske om en hurtig udgang på miseren.

På et helt andet niveau

Enkel er sagen dog langtfra. Exelis Services i Hellerup, der nu har fået kontrakten til 2,4 milliarder kroner for de næste syv års servicering af Thule Air Base, er muligvis valgt som ny leverandør, ikke bare fordi selskabet var langt billigere end Greenland Contractors, men også fordi selskabet oven i de mere banale serviceydelser kan levere en helt anden klasse af militærteknologiske tjenester, end MT Højgaard og de grønlandske håndværkere nogensinde vil komme i nærheden af. Exelis Services er et til lejligheden oprettet datterselskab af den amerikanske koncern Vectrus, der flere steder på kloden bl.a. forsyner det amerikanske forsvar med ekspertise og teknologi til global intelligence, surveillance and reconnaissance systems, network communication og integrated electronic warfare. Alt det vil kunne indgå i en opgradering af Thulebasen, så den bedre matcher USA’s aktuelle sikkerhedspolitiske udfordringer.

Martin Breum er journalist og forfatter til ’Når isen forsvinder’ og ’Balladen om Grønland’. Han skriver jævnligt i Information om Arktis. www.martinbreum.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ivan Gullev
Ivan Gullev anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Lund Petersen

Det er der så vidt ikke noget nyt i at Martin Lidegaard pludselig skal tænke i arbejdspladser, for det ligger langt være fra hans politiske holdning, glemme at han er hele rigets udenrigsminister, så hvordan det kan ske er mig en gåde. 100 millioner til den slunkne grønlandske landskasse kan man da ikke bare sidde overhørig, men sådan er det jo, R mantra.

Svend-Erik Hansen

Martin Breum,
Der findes ikke en regering/udenrigsminister på Grønland. Det grønlandske selvstyre administreres af landstinget (Inatsisartut), der udpeger landsstyret (Naalakkersuisut), der igen består af forskellige udvalg f.eks. Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg, hvis udvalgspost Vittus Qujaukitsoq formentlig bestrider.

Michael Kongstad Nielsen

Fint, hvis admiral Papp og co. giver grønlænderne tjansen som vicevært. For en passende løn naturligvis.

Mads Christensen

@Svend-Erik Hansen
Du kommer med en interessant, og ny, beskrivelse af selvstyreordningen. Hvor har du læst om den henne?

Ak ja. Det kronisk utilfredse Grønlandske Nordkorea.
Lidt trusler og surmulen så bliver i løftet til patten. Igen...
I får ret, vi får fred.
Go nat deroppe og sov nu godt :-l

PS. Verdenspressen fortæller at Putin synes klar til at hale tegnebogen frem til gavn for de ligeså vrangvillige grækere. - Måske der er lidt potentiale i kontakt den vej over..

Michael Kongstad Nielsen

Artiklen er fin nok.
Lidegaard og Danmark skal bare lære at stå på egne ben, i stedet for altid at lægge sig ærefrygtigt ned for USA, og altid indrette sig efter deres forventede forlangende.

Thule Basen har altid naget og forstyrret grønlændernes sindstilstand. Årsagen til hovedpinen er ikke afstedkommet af USA, men snarere af Danmark.
Når snakken falder på Thule Basen, så dukker der billeder op af Danmarks totale magt position i Grønland. En kolonimagt som har forvaltet et land uden hensyntagen til det koloniserede.
Koloni historien gør ondt helt ind til marven. Thule Basen er et af det gode eksempel på, at kolonimagten Danmark har lavet sikkerhedspolitiske aftaler, uden at spørge beboerne i huset.
Thule befolkningens kamp for den historiske uretfærdighed, nemlig at blive tvangsflyttet, er en godt eksempel på afmagten blandt grønlænderne. Thule folket tabte i dansk højesteret på trods af klare internationale love og regler. Og så kan man individuelt eller kollektivt bedømme retssystemets såkaldte uafhængighed som en institution under den danske stat.
I flere årtier har debattører og politikere forsøgt at afdække forholdende om især Thule basen. Grønlænderne vil meget gerne vide, om Danmark har økonomiske og andre fordele af at huse amerikanerne. Men offentligheden i Grønland har aldrig fået en klar melding fra den stiftende regering i Danmark.
Det er sådanne forhold, som slider på tilliden til Danmark. De skiftende regeringer i Danmark skjuler faktiske forhold, når det gælder Thule Basen, mener majoriteten af grønlændere.
Danmarks hemmeligheds kræmmeri gavner ikke forholdet mellem Grønland og Danmark. Grønlands drøm om at være en selvstændig stat bremses på grund af økonomi, så det er vigtigt, at vi får reelle informationer om indtægter. Og mange grønlændere drømmer om en selvstændig stat, som har gode relationer til naboerne mod vest og Øst, for det er vores natur.
Det er på tide at Grønland overtager fuldt ud når det drejer sig om udenrigspolitiske anliggender i forbindelse med Grønland. Danmark skal give friheden til Grønland. Aftalen skal være, at Grønland og Danmark fortsat har gode handelsmæssige relationer, og Grønland får kompensationer fra Danmark i de næste 25-30 år.
Grønlands nuværende situation er uholdbar for Danmark. Det er uholdbart, at Danmark opfører sig som en kolonimagt.
Danmark skal svare grønlænderne ærligt. Har militære aftaler, hvad angår Grønland, haft og har de fortsat har positive økonomiske effekter for Danmark.? Har det amerikanske militær's tilstedeværelse i Grønland økonomiske gevinster i form af positiv diskriminering af de danske firmaer, som får store ordrer. Har amerikanernes tilstedeværelse betydning for Danmarks militærudgifter osv. osv. Og præcist hvor meget? Og - hvem ejer egentligt jorden, hvor Thule Basen er placeret?

Ivan Gullev, Alf Blume og Benjamin Lau Jensen anbefalede denne kommentar
Mads Christensen

@Svend-Erik Hansen
Jeg mente sådan set bare, at du har misforstået tingene!

Inatsisartut er det folkevalgte parlament, med 31 medlemmer som udover at sidde i salen også er medlemmer af diverse udvalg, og på basis af parlamentets sammensætning dannes en regering, Naalakkersuit, som ikke kan have et flertal imod sig (man skal kunne tælle til 16). Naalakkersuit har en formand og p.t. 8 ministre, fra de 3 partier der indgik en koalitionsaftale efter det seneste valg den 28. nov. 2014. De 1+8 ministre har hver sine departmenter og andre administrative apparater under sig, og de har ansvaret for at passe den daglige butik. Man styrer nu engang ikke et land via udvalg i parlamentet, og VQ er minister, hvad enten du kan lide det eller ej.

Du og andre interesserede kan med fordel læse mere her: http://naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut

Svend-Erik Hansen

Man skal være meget forsigtig med at bruge samme ordvalg, som bruges på http://naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut eller på Wikipedia for den sags skyld. Man kan ihvertfald konstatere, de ikke har brugt en (officiel) ordbog.

En regering er en stats øverste politiske ledelse, der udgøres af en regeringschef og et antal ministre. Et parlament udgør den øverste lovgivende magt i et område, typisk en nationalstat.

Da Grønland er en del af den danske stat, ligesom Bornholm er det, er den øverste lovgivende forsamling for Grønland naturligvis Folketinget, og Helle Thorning-Schmidt er hele Danmarks (inkl. Grønland) statminister, ligesom Martin Lidegaard er vores udenrigsminister.

Da Danmark ikke er en føderalstat, kan der naturligvis ikke være to regeringer eller to statsministre i Danmark. Statsministeriet bruger da også følgende formulering om administration på Grønland:

"Selvstyremyndighederne i Grønland består af en folkevalgt forsamling – Inatsisartut (Landstinget) – samt en forvaltning, der ledes af Naalakkersuisut (landsstyret)"

Vi er heldigvis gode til at løse uoverensstemmelser herhjemme med dialog mellem "ligeværdige partnere", men tog man naalakkersuisut.gl bogstaveligt (og alvorligt) ville det være en "udfordring" af statsmagten og formentlig fordre en politimæssig forretning.

Statsministeriets hjemmeside:
http://www.stm.dk/_a_2566.html

Den Danske Ordbog:
http://ordnet.dk/ddo

Michael Kongstad Nielsen

Svend-Erik Hansen:
- enig i, at man bør være præcis med betegnelserne for selvstyremyndighederne, og ikke mindst oversættelserne. På Naalakkersuisuts hjemmeside kaldes styret for "Goverment of Greenland", selvom der på engelsk findes det mere præcise ord "self-government" eller " self-government authorities".