Læsetid: 4 min.

’Drømmen om kalifatet er en meget stærk drik...’

Islamisk Stats løfte om et islamisk tusindårsrige fænger hos sympatisører og opportunister fra Afghanistan og Pakistan til Libyen, Algeriet, Belgien – og Danmark. Er Europa klar til at tackle truslen fra vor tids revolutionære?
Islamisk Stat-jihadisten Mohammed Abu Abdullah leger med sine børn i en park i den syriske by Raqqa, Islamisk Stats hovedkvarter. Islamisk Stat vil gerne fremstille ’kalifatet’ som et sunnimuslimsk paradis.

Raqa Media Center

17. januar 2015

To dræbte, femten anholdte og en masse falske politiuniformer. Det er resultatet af den seneste antiterroraktion i Europa. Natten til fredag gennemførte belgisk politi en omfattende razzia mod tidligere Syrien-krigere, der angiveligt havde planlagt en kaskade af terrorangreb mod politifolk og politistationer over hele landet.

I land efter land popper terrortruslen op; denne gang i Belgien, i sidste uge Frankrig, i december Libyen, i september Algeriet, i juli Norge, i marts Schweiz. Selv i Afghanistan og Pakistan melder tidligere Taleban-kommandanter sig under Islamisk Stats sorte fane og erklærer hellig krig.

De mange eksempler får nu eksperter til at tale om fremvæksten af et militant, islamistisk internationalt netværk, ikke uligt det globale netværk af revolutionære, som trivedes på venstrefløjen i 1970’erne og 1980’erne. Forenet af en fælles ideologi og viljen til at bruge vold for at nå det fælles mål; etableringen af det »rene og retfærdige islamiske samfund« – kalifatet.

En stærk drik

»Der er ingen tvivl om, at Islamisk Stat virker tiltrækkende på mange, og at stadig flere, både enkeltpersoner og grupper, melder sig under IS’s faner,« siger den ansete terrorekspert Lorenzo Vidino, der har forsket i militant islam de sidste 15 år og skrevet adskillige bøger om emnet.

Han understreger, at der selvfølgelig er mange forskellige grunde til, at den enkelte islamist eller lokale gruppe sværger troskab til Islamisk stat. Men der også et mønster.

»Islamisk Stat har et meget stærkt varemærke. Først og fremmest, fordi de har gjort drømmen om kalifatet til virkelighed,« siger han. »De har jo en de facto-stat, som de fremstiller som en idealstat, hvor befolkningen lever i fred og fordragelighed efter islams love,« siger han.

Professor Michael Semple fra Queens University i Belfast er helt enig. Han har især forsket i militante oprørsbevægelser i Afghanistan og Pakistan, hvor islamisk stat også har et voksende antal tilhængere.

»Drømmen om kalifatet er en meget stærk drik, som fremstår som et magtfuldt alternativ til det korrupte kaos, mange afghanere og pakistanere oplever«.

Lokale forklaringer

»Når lokale kommandanter i Helmand og Pakistan slutter sig til IS er det først og fremmest en måde at forny og genopfinde deres egen væbnede jihad«, mener Semple. Men det er også et udtryk for utilfredshed med ledelsen af både afghansk og pakistansk Taleban.

»Nogle af de kommandanter, der har sluttet sig til IS, har været fanger på Guantanamo, hvor de er blevet salafister. Det gælder f.eks. Mullah Abdul Rauf Khadim fra Helmand og Abdul Rahim Muslim Dost, der i efteråret 2014 blev udnævnt til Islamisk Stats leder i Afghanistan, Pakistan og Iran. De deler ikke længere Talebans begrænsede nationale dagsorden. Andre lokale kommandanter melder sig bare under IS’ globale paraply, fordi bevægelsen har succes, en stærk leder i Abu Bakr al-Baghdadi og masser af penge, våben og magt, som de håber at få del i. De forsøger blot at markedsføre sig selv og deres væbnede kamp under et nyt og mere potent banner,« siger han.

Fra Cuba til Kobani

Eksperterne ser i øvrigt en klar parallel mellem IS og de revolutionære bevægelser, som i 1970’erne og 80’erne bekendte sig til vold og den internationale kommunisme.

»De to bevægelser har drømmen om et paradisisk utopia til fælles,« siger Michael Semple. »Og derved appellerer de til nogle af samme samfundsgrupper, først og fremmest de unge og de veluddannede,« siger han og advarer om, at IS fremover kan få held til at rekruttere på universiteterne – især i skrøbelige muslimske stater som Afghanistan, Pakistan, Somalia, Libyen, Yemen osv.

Lorenzo Vidino mener også, at der er en klar parallel til den revolutionsromantiske drøm om »det perfekte samfund«, som trivedes på dele af venstrefløjen for 30-40 år siden. Dengang var det Cuba, i dag er det IS-områderne i Irak og Syrien.

»Absolut. Det er et gennemgående tema i de militante miljøer, at man skal forlade det vantro samfund, man bor i og udvandre til »den sande islamiske stat« i Irak og Syrien, eller hvor Islamisk Stat ellers vil forsøge at slå sig ned.«

Europa er klar

Islamisk Stats evne til at vinde proselytter rundt omkring i verden, og de seneste ugers terrorangreb og terrorplaner med forbindelse til Islamisk Stat, bør imidlertid ikke give anledning til panik, understreger Lorenzo Vidino. Heller ikke selv om vestlige efterretningskilder fredag udtalte til den britiske avis The Guardian, at den øjeblikkelige terrortrussel omfatter mellem 120-180 personer, som skulle være parat til at gennemføre terrorangreb i Frankrig, Tyskland, Belgien og Holland.

»Jeg har fulgt de europæiske landes terrorbekæmpelse nøje siden 2001 og mit klare indtryk er, at truslen fra Islamisk Stat ikke kommer som nogen overraskelse for hverken efterretningstjenester eller politimyndigheder i Europa.«

»Tværtimod. De er godt forberedt,« siger Lorenzo Vidino, der af samme grund advarer de europæiske politikere mod at hovsalovgive.

»Det er en meget dårlig idé at lovgive få dage efter angreb, som dem vi har oplevet i Paris. Generelt er der heller ikke behov for de store lovændringer, antiterrorlovene er udmærkede i de allerfleste europæiske lande. Hvis der er et problem, er det ikke politiets beføjelser eller utæt lovgivning. Problemet er mangel på ressourcer. Når den franske efterretningstjeneste ikke havde Charlie Hebdo-angriberne under overvågning, skyldes det mandskabsmangel, ikke for slap lovgivning,« siger Lorenzo Vidino.

»Så det er dér, politikerne bør sætte ind. Der er brug for penge og flere folk til at holde øje med dem, der vender hjem fra Syrien og Irak, ikke nye paragraffer.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

olivier goulin

Fred være med det. Et kalifat skal de få.
Men hvorfor terrorisere os i Europa?
De regner vel ikke med, at deres kalifat skal ligge i Danmark?

Nu da IS har proklameret deres kalifat i Syrien og Irak, hvorfor valfarter de europæiske muslimer så ikke dertil og tilslutter sig kampen dér? Ligesom jøderne drager til Israel.

Jeg forstår godt drømmen om et kalifat, men jeg begriber ikke, hvordan det overhovedet begrunder terror i Europa. Måske er der ingen enkel sammenhæng.

/O

Jørn Rasmussen, Lars Jensen, Erik Jensen , Preben Haagensen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Henrik Christensen

"Drømmen om demokratiet er en meget stærk drik"

Jeg er vild med den drik - men smagen attrås vist ikke af tilstrækkeligt mange i forhold til lugten af frygt, frygt for de andre, noget ukendt.

I hvert fald ligger demokratiet stærkt underdrejet for yderligere overvågning og andre indskrænkninger af befolkningens frihed og ret til indsigt i samfundets administration.

Så for alt for mange af vore gode medborgere virker det som om, at demokratidrikken er alt for svag... eller også har de bare solgt ud af lageret til fordel for ussel mammon...

peter fonnesbech, lars abildgaard og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Thomas Faisst

Nørrebro omkring 2022....

Er der tale om forældreorlov..., eller er det endelig lykkedes, at få flere mænd til at tage en pædagoguddannelse?

Svend-Erik Hansen, Espen Bøgh, Morten Pedersen, lars abildgaard, Erik Jensen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Jesper Hansen

Artiklen spørger: "Er Europa klar til at tackle truslen fra vor tids revolutionære?"

Ovenstående spørgsmål er jo et ledende spørgsmål, fordi der ligger en fasttømret præmis i form af en såkaldt "persuasiv definition", der gør spørgsmålet bade tendendiøst og manipulerende.

Det er ingen overraskelse at forskere har en forkærlighed for at relatere alle fænomener til fortolkningerne i deres kompendium. De elsker at katagorisere, definere ord og lave betydningsproduktion, - alt der ikke har meget med fakta at gøre.

Forskernes ubehjælpsomme sammenligninger med tidligere tiders revolutionære, og Informations tilsyneladende blinde tro på det meningsfulde i, at forsøge at håndtere "truslen" ved at katagorisere fænomenet med brug af ørefængende klicheer som "vor tids revolutionære", virker ikke særlig overbevisende, snarere en smule stødende.

Jens Jørn Pedersen

Det er selvfølgelig vigtigt, at vi er informeret, men luk ned overfor ISIS etc.
De søger jo netop, at det bliver publiceret og verdenspressen inklusive Information lader sig med glæde udnytte.
I stedet for at debattere i regering og folketing, så lad politiet, FET og PET arbejde effektivt. Lad de ansvarlige tage sig af det.
Lad være med at lave et overvågningssamfund ud af Danmark!

Philip B. Johnsen

Apartheid og overvågning der får DDR til, at ligne et åbent og frit samfund.

Terror regime/Demokrati 1-0

meskeen durye

det havde været langt mere påfaldende at sammenligne ISIS kalifat med Israel end med Cuba. For resten det oldtestamentelige hebraeske ord Israel har samme betydning som det quraniske arabisk ord Jihad.

lars abildgaard, Peter Jensen, Peter Ole Kvint, Jeppe Petersen, Bo Carlsen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Jesper Hansen

Citeret fra artiklen:
Lorenzo Vidino: »Islamisk Stat har et meget stærkt varemærke. Først og fremmest, fordi de har gjort drømmen om kalifatet til virkelighed,«

Har de? Nå ja, hvis en forsker siger det må det være sandt.
I deres iver efter at tilbyde forklaringer, falder artiklens forskere over hinanden med hvad der nærmest ligner lovprisninger for kalifatet, Isis eller Islamisk stat, blandet sammen i én pærevælling, - og Information gengiver skødesløst deres nonchelante formuleringer bl.a. i overskriften "Drømmen om kalifatet er en meget stærk drik"

Philip B. Johnsen

Jesper Hansen det er vel ikke pointen, ingen tror i virkeligheden på demokrati i Irak, husk på hvad vi er i krig for, efter 1796 bombetogter i Irak og Syrien, som part i en sekterisk religiøs udrensning, hvor 'vores' allierede, vil vende våben mod Danmark og USA, lige så snart det kan lader sig gøre.

Dette handler om fælleskab i Danmark, at undgå radikalisering af unge mennesker, unge der har brug for troen på en fremtid i Danmark.

re: 22:45 :
Jeg er helt sikker på at 'det qvoranske ord jihad' IKKE er en abbravation af Isis-Ra-El (stavemåden af det sidste idol findes ikke i en almen international form). Men det var da et forsøg værd ;-)
Ellers er det gidtnok en trist affære, denne tråd. men jeg synes alligevel Oliver G. trækker præmien for at, som han udtrykker det : 'forstå' mest og 'begribe' mindst.

Peter Ole Kvint

Islamisk Stat er min ide.
Fordi det var i alles interessere at der kom en leder, som kunne gennemføre de nødvendige reformer. Og en leder som kunne tage et religiøse vandvid fra de lokale magthavere.

Men vores vanvittige politikere, kaster sig over kaliffen, som blodtørstige hunde, som savler af islamfobi og fremmedhad.

Politikkerne er ikke så intelligente at de kan se sammenhængen med deres egne bomber i Gasa, Syrien, Irak og med terrorangreb i Europa.

Laurids Hedaa, Leo Nygaard og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Claus Petersen

"For resten det oldtestamentelige hebraeske ord Israel har samme betydning som det quraniske arabisk ord Jihad."

Meskeen Durye - så Jihad betyder Gud styrer eller hvad? http://en.wikipedia.org/wiki/Israel_%28name%29

Her er en joke mere: http://the-red-thread.net/IS-RA-EL.html

Jeg elsker i øvrigt, når der herinde bliver brugt som begrundelse, at fordi noget betyder noget på arabisk, så er det sandt. Hvorfor? Jo, koranen blev jo "givet af Allah" på arabisk.... Ja, latterlig overtro møder man stadig...

Er der grund til at forundres ?
En befolkningsgruppe i Mellemøsten vil deres egen stat. Intet nyt i det.
Vesten farer frem med bedreviden, egeninteresse - og vold.
Aktion avler reaktion.
Som efter Israels okkupation med vestens hjælp i samme område.
Reaktion i Gaza.
Reaktion i Paris og andre steder !
Overraskelse - frygt - gengælde volden.
Ingen grund til forundring.

Rune Petersen, Espen Bøgh og Laurids Hedaa anbefalede denne kommentar
Henrik Petersen

Jeg synes artiklen er en af de bedre. Alene fordi den gør et forsøg på at komme nærmere ind på, hvad udfordringen for Europa er og hvordan man kan forstå fænomenet Islamisk Stat.

Befriende at læse noget som kommer udover diverse tegninger.

Der er en afgrundsdyb forskel på, hvordan flertallet i Europa ønsker at indrette et samfund og hvordan tilhængere af Islamisk Stat ønsker at indrette sig.

Svend-Erik Hansen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Årh ja, selvfølgelig atter en middelmådig artikel om forholdet mellem vesten og Mellemøsten og videre over mod Asien(Afghanistan og Pakistan), som i det slet skjulte holder vestens ideologi fredsommeligt hævet over det religiøse, og i vestens politiske selvretfærdige billede som moralsk ansvarlige krigsførelse for det godes skyld frikender os selv i udviklingen af terroren, der nu vokser sig større og større, og samtidig er på vej tilbage og ind i Europas egne lande.

De tabte krige i såvel Libyen, Afghanistan og Irak taler vi slet ikke om i den forbindelse, selv om de nok udgør en del i disse landes selvforståelse af deres eget selvværd i forhold til vesten.

Vesten med Amerika i front tabte disse krige, måske ikke så meget på slagsmarken, hvor soldaterne ofrede liv, lemmer og psyke under devisen; "ud og gøre en forskel", uden dog at ane hvilken forskel de skulle udgøre for disse ædle løfter om demokrati, rettigheder om lighed for kønnene, rettighed til lærdom, og samtidig vestens politikere der så stort på den politiske korruption i disse lande, og betalte lystigt mia. af dollars til disse korrupte politikere og deres familie, venner og andre tilløbende falske venner til og af korruptdemokratiet, som alle vidste var et faktum og et bedrag.

Vestens politikeres hang til rygklappernes blonde hyldest på hjemmevan og internationalt på de bonede gulve betød mere, end deres egne soldaters sikkerhed, liv, førlighed og psyke, og heller ikke de svulstige ædle motiver de retorisk omgav sig med, overfor disse korrumperede regimer der med tvetunget tale og eftersnakkeri for flere dollars på kontoen, som vesten politikere så villigt gav dem, og samtidig lod de idealer som soldaterne i marken kæmpede, døde og blev lemlæstet for i stikken.

"Sejren" over vesten efter 13 års krig har uden tvivl givet medvind for mange grupperinger omkring Islam, og en selvværdfølelse i forhold til vesten, og da slet ikke med regimer så ustabile som dem vi ser efter krigene, og hvor der i det tomrum af kaos er mulighed for at spille på og samles om selvværdsfølelsen, og hvor kalifatet med det himmerigsløfter og identitets følelse imod vesten kan få frit råderum.

Imidlertid hænger spøgelset fra vore krige over kalifatet, der udnytter "sejren" over vesten som nyt samlingspunkt for hadet over vestens krige så giver mening og retfærdiggørelse en sandhed som kalifatet kan spille på og udnytte til deres fordel.

Spørgsmålet er om vore bombetogter i virkeligheden hjælper så forfærdelig meget i den sidste ende, eller om de senere vil fremstå som lige så tåbelige som vore kolonikrige for demokrati osv., og se vi i den anledning på dronekrigen mod og i Afghanistan, Pakistan, Yemen og Irak, så hører vi politisk retorikken om de store sejre, for nu er den og anden leder dræbt, - men vi må dog samtidig også sande, at disse styrer i landene bliver svagere og svagere for hver dag der går.
- så hvor succesful er dronekrigen må vi nødvendigvis stille spørgsmålet om, for noget tyder på den politiske retorik ikke er sandheden.

For noget tid siden skrev jeg om den terror vi hidtil ikke har haft i Europa i et stykke tid, og vi i vesten i forbindelse med såvel Syrien, og lidt senere vor erkendelse af IS udbredelse og omfang i Mellemøsten, samtidig med den politiske erklæring om, at vi ikke ville sætte støvler på jorden igen dernede og i stedet bombe os til en sejr, at det måske i stedet førte til det så kendte udsagn om at; "når Moses ikke vil komme til bjerget, så må bjerget komme til Moses", og det nok er hvad vi i øjeblikket er stærkt på vej imod!

Thomas Faisst, Rune Petersen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Thomas Faisst

Espen:
En del af den interne ballade, blandt soldaterne, opstod vel også, da de fik ordre til "bare at se på.." frem for "at gøre en forskel".

meskeen durye

Claus Petersen
jihad på arabisk betyder at kæmbe med allah. Ytsrael ( som er navnet der blev tildelt Jakob) betyder at kæmbe med Gud.
Der er ellers utroligt meget ligehed mellem Mouhammed og Mousses eller mellem Islam og jødedom. læs i biblen (Mousses kalder israiliterenes mennighed til forsamling) senere kaldte Mouhammed jihadisternes menighed til forsamling. I dag kalder Abubaker al-Baghdadi jihadisterne fra hele verden til at tilslutte sig kalifatet. Hvad gjordte zionisterne så for over 100 år tilbage? og hvilke kamp metode brugte det for at fordrive palastiniserene fra deres jord? var det ikke terror?

Niels Borre, Svend-Erik Hansen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Bare lige for at minde om, at Irak ikke er Danmark.

Her er lidt personlig børnelærdom, blot en lille historie, jeg har givet jer før, men man kan man lade være med at læse, hvis man kender den.

To irakiske fætre beslutter, at bekrige hinanden, efter mange års stridighed, men den ene af fætrene, samt hans nære familie, er truet på livet af en person, fætrene ikke har familiære relationer til, så de to fætre beslutter sammen, at udrydde denne fremmede, før de afgøre deres mellemværende, familiens ære kommer altid først.

Nu vil skæbnen, at fætrene besluttede denne midlertidige alliance, da Irak samtidigt blev invaderet af internationale krigs interesser, før de fik ført planen om krigen, mod den fremmede ud i livet.

Nu beslutter fætrene og alle Irakkere, at udskyde alt og kæmpe med alle, der vil stå ved deres side, til de internationale krigs interesser, ikke længere er på Irakisk jord, det vil alle, for det har stammefolk altid gjort, når de er truet udefra, står de sammen, altid uden undtagelse.

Efterfølgende vil alle regnskaber blive gjort op, som planlagt i Irak, ledet af de stærkeste religøse/stammeledere mf.

Sådan har det, "mig bekendt", altid været i stammesamfund.

Pointen er, man kan ikke vinde en krig, kun gå sejrrigt ud af den, krig bygger på den ultimative intolerance, men man skal altid vinder freden ved, at inkludere de besejrede i en fælles fremtid uden krig.

Hvem støtter de USA'ske, efter krigen, hvem er inkluderet og er der nogen, der er ekskluderet, hvis det er tilfældet, hvem skal sikre det og kan de det.

Fremmet millitær indblanding i sektæriske forhold, hvis med fortrinsvis med økonomisk motiver, bære så at sige sjældent frugt.

Touhami Bennour

Og ikke at glemme de milliarder de er placeret af I udlandet (vesten specielt)Khaddafi,Ben Ali og Mubarak,Den første siges at have placeret I Vestlige banker og I fast ejengom 300 milliarder, den anden adskille milliarder og den tredje 100 milliarder. De er virkelig mange penge. Man mener at indtægter fra den lybiske olie fra 80 ene til hans fald)Khaddafi) er på 450 milliarder, det betyder han stjal 2/3 dele af olie indtægter i den periode. Moubaraks penge til staten og handel med udlandet det samme for Ben Ali (Tunis). Det er virkelig mange penge, og vesten siger de ved ikke hvad er personlige ejendom og hvad er statens ejendom. Selv de nationale banker ved ikke hvad er privat og hvad er statens vel at mærke , at det drejer sig om den samme kasse. Disse penge er gået tabt?

olivier goulin:
Du forstår ikke, hvorfor de bomber os, og du mener ikke, at vi har haft nogen rolle dernede? Vi er USA's allierede, og dermed behøves der vist ikke at siges mere.