Nyhed
Læsetid: 4 min.

Fortsat mystik om dansk håndtering af civile tab

Flyvevåbnet vurderede selv efter Libyen-krigen, at man ikke var i stand til at vurdere, om Danmark havde begået civile drab. Men hverken forsvarsminister Nicolai Wammen (S) eller Forsvaret giver et klart svar på, hvordan man i dag forsøger at undgå det i kampen mod Islamisk Stat
Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) siger, at han ikke har indikationer på, at danske flybomber har dræbt civile under koalitionens kamp mod Islamisk Stat. ’Men man må også være åben og ærlig og sige, at når man laver angreb, vil der være en risiko,’ uddyber han over for Information.
Udland
26. januar 2015

Det danske flyvevåben manglede under Libyen-krigen evner til at vurdere, om det havde begået civile drab. Alligevel stoler forsvarsminister Nicolai Wammen (S) på, at Forsvaret i den nuværende krig mod Islamisk Stat (IS) har styr på, om civile dør i kampen for at komme IS til livs.

Efter missionen i Libyen skrev Flyvertaktisk Kommando i en rapport, der var et bidrag til Forsvarets evaluering af Libyen-missionen, at »efterretningsstrukturen i flyvevåbnet blev udfordret til et niveau, hvor antal normer og kompetencer ikke var tilstrækkelige«. Information er i besiddelse af rapporten, der tidligere har været omtalt i Politiken. Flyvertaktisk Kommando er i dag underlagt Værnsfælles Forsvarskommando.

I sin egen evaluering konstaterede Flyvevåbnet ligeledes »manglende kompetencer inden for targeting-processen og collateral damage-estimering«, altså evner til at udpege mål og til at vurdere, om civile eller deres ejendom også blev ramt.

Om den samme krig afslørede Information og DR, at Danmark flere gange havde bombet områder, hvor der efterfølgende blev konstateret civile tab. Både Flyvevåbnet og NATO nægtede dog at oplyse, præcis hvor og hvornår danskerne havde bombet. Daværende forsvarsminister Nick Hækkerup (S) afviste at oplyse både Folketinget og medierne om, hvor de danske fly havde bombet.

»Af hensyn til Forsvarets operative virke, personellets sikkerhed samt forholdet til vores samarbejdspartnere, herunder NATO, ønsker Forsvaret ikke at offentliggøre detaljerede informationer om specifikke missioner,« hed det bl.a. i et svar til Folketinget. Samme melding fik Information fra Flyvevåbnet:

»Det er Flyvertaktisk Kommandos opfattelse, at missionsrapporter fra de relevante datoer vil kunne afsløre, hvilke kriterier (Rules of Engagement), metoder til ordreudgivelse, taktikker, opgavebeskrivelser, positioner m.m., der anvendes,« skrev Claus Rosendahl fra Flyvevåbnets Ledelsessekretariatet og henviste desuden til behovet for at hemmeligholde oplysningerne af hensyn til fremmede magter.

Ingen garanti

Nuværende forsvarsminister Nicolai Wammen understreger i et interview med Information, at han stoler på Forsvaret.

– Efter Libyen skrev Flyvertaktisk Kommando ellers selv, at man i efterretningsstrukturen manglede kompetencer til – med deres formulering – at estimere collateral damage og targeting i øvrigt. Belært af Libyen-erfaringerne, hvordan skal offentligheden så kunne stole på, at I i dag har styr på, hvorvidt danske styrker forårsager civile tab eller ej?

»Jeg har fuld tillid til, at de piloter og øvrige udsendte vi har, på professionel og meget ansvarlig vis evaluerer de missioner, de har været på. Når man har mødt de her piloter, så ved man for det første, hvor dygtige de er, og for det andet hvor dybt optagede de selv er af ikke at ramme uskyldige mennesker – hvis det overhovedet kan undgås. Hvis man tror, at vi går rundt og tager let på det, så tager man grundigt fejl,« siger forsvarsministeren og tilføjer:

»Men man må også være åben og ærlig og sige, at når man laver angreb, vil der være en risiko. Vi gør alt, hvad vi kan for at gøre den risiko så lille som muligt. Men risikoen er der, og det er jo et af paradokserne, når man deltager i en væbnet aktion. Vi har aldrig 100 procents garanti for, at der ikke er uskyldige mennesker, der kan blive ramt.«

Information har tidligere spurgt viceforsvarschef Per Ludvigsen om, hvad Forsvaret har gjort for at skaffe sig de manglende kompetencer. Han svarede, at der sidenhen er lavet en »anden opgavefordeling, der kompenserer for de ting«.

Hvad der specifikt var blevet ændret, kunne han ikke oplyse, men lovede at »finde ud af det«. Da Information efterfølgende forsøgte at få svaret uddybet via Forsvarets pressekontor, lød svaret efter flere uger, at Forsvaret ikke kunne oplyse, hvordan efterretningsstrukturen var blevet ændret.

USA undersøger

Ifølge menneskerettighedsgrupper i Syrien og Irak har koalitionens angreb i begge lande samlet set kostet op mod 200 civile livet. Tallet kan imidlertid sagtens være højere, fordi det er mere eller mindre umuligt for grupperne at undersøge meldingerom civile tab, særligt i områder kontrolleret af Islamisk Stat.

Det første og eneste nybrud i sagen skete i begyndelsen af januar i år. Her sagde Pentagon-talsmand John Kirby, at efterforskere fra USA’s militære centralkommando, CENTCOM var begyndt at undersøge, hvorvidt koalitionens, herunder Danmarks, bombardementer af Islamisk Stats krigere, udstyr og oliedepoter, er gået ud over civile.

Sheryl Lawry, talskvinde for CENTCOM i Florida, uddybede i den forbindelse over for det amerikanske dagblad The New York Times, at USA’s militær efterforsker et tilfælde i Irak og et i Syrien, samt internt er i gang med at vurdere tre andre tilfælde for at fastslå, hvorvidt de også bør undersøges.

Ifølge Sheryl Lawry har CENTCOM selv afkræftet 13 af i alt 18 påstande om civile tab. Det vides ikke, hvorvidt og i hvilket omfang de 18 meldinger falder sammen med opgørelserne fra de forskellige menneskerettighedsgrupper. Det vides heller ikke i skrivende stund, om danske fly har deltaget i nogle af de angreb, som USA undersøger eller overvejer at undersøge.

Både forsvarsminister Nicolai Wammen og Værnfælles Forsvarskommandoen siger til Information, at de ikke har indikationer på, at danske flybomber har dræbt eller såret civile irakere. Hvordan Forsvaret undersøger, om der er civile tab efter et flyangreb, er uklart.

Enhedslistens forsvarsordfører, Nikolaj Villumsen, stillede for fire uger siden en række spørgsmål til forsvarsministeren om Danmarks håndtering af civile drab, men de er endnu ikke er blevet besvaret.

»Det er jo afgørende, om vi har en løbende monitorering af konsekvenserne af vores bombardementer, eller om vi blot lever i lykkelig uvidenhed,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her