De to franske brødre, Said og Cherif Kouachi, der er mistænkt for at stå bag terrorangrebet mod satiremagasinet Charlie Hebdo onsdag i Paris, har ifølge franske medier tætte forbindelser til algeriske militante islamister, der i 1990’erne udførte en række voldsomme terrorangreb i Frankrig.
Dermed trækker angrebet onsdag efter alt at dømme tråde tilbage til Frankrigs dystre fortid som kolonimagt og årtiers fejlslagne forsøg på at dæmme op for den voldelige islamisme i Frankrig. Det forklarer Mehdi Mozzafari, der forsker i islamiske studier på Aarhus Universitet.
»Fra de radikale islamiske miljøer i Frankrig er der en stærk forbindelse til lignende miljøer i lande som Algeriet, Tunesien og Libyen. Blandt andet har vi set, at franske muslimer med hjælp fra islamiske grupper i de nordafrikanske lande bliver trænet og sendt i krig i Afghanistan, Irak og Syrien for at kæmpe mod Vesten,« siger Mozzafari, der tidligere har forelæst på Sorbonne Universitet i Paris.
Det er fortsat ikke bekræftet, om angrebet mod Charlie Hebdo er islamistisk motiveret, selv om flere vidner beretter, at terroristerne råbte »Allahu akbar« (Gud er stor, red.) under angrebet. Men en række terrorangreb begået af militante islamister har i de senere år øget spændingerne mellem den ’etniske’ franske befolkning og de omkring fem millioner muslimer i Frankrig, hvoraf størstedelen er franske statsborgere med rødder i den tidligere franske koloni Algeriet og i Marokko, der var et fransk protektorat til 1956.
»Det er en lille gruppe, der er radikaliseret. Men den lille gruppe islamister har fået indflydelse over mange muslimske unge fra særligt de franske forstæder, hvor der er høj arbejdsløshed og dårlige boligforhold,« mener Mozzafari.
To af de radikaliserede unge kan være brødrene Chérif og Said Kouachi. Ifølge den franske avis Le Monde har brødrene tætte forbindelser til dømte algeriske terrorister fra Bevæbnet Islamisk Gruppe (GIA), som i 1990’erne udførte en række voldsomme terrorangreb på fransk jord.
I 2008 var Chérif Kouachi således anklaget for at planlægge en fangeflugt for Smain Ait Ali Belkacem, et tidligere medlem af GIA, der stod bag flere bombeangreb i franske byer i 1995.
Under retssagen mod Chérif Kouachi fremførte anklageren, at han var blevet ’oplært’ af en anden dømt algerisk terrorist, Djamel Beghal, der har afsonet 10 års fængsel for at planlægge et bombeangreb mod den amerikanske ambassade i Paris. Chérif Kouachi blev dengang tilbageholdt i tre måneder af det franske politi, men endte med at gå fri på grund af manglende beviser. Også Said Kouachi blev nævnt i politirapporterne i forbindelse med den planlagte fangeflugt, men der blev aldrig rejst tiltale mod ham.
Den historiske krig
Frankrig var et af de første lande i Europa, der stiftede bekendtskab med ’moderne terrorisme’ under Den algeriske uafhængighedskrig, der kostede mindst 250.000 mennesker livet mellem 1954-1962. Både militante muslimer, højreekstreme franskmænd og den franske hær udførte dengang blodige angreb mod civilbefolkningen. Professor i politisk terrorisme Martha Crenshaw fra Stanford Universitet argumenterer i sin bog The Consequences of Counterterrorism (2010) for, at militante islamister i Nordafrika siden uafhængighedskrigen i Algeriet har brugt det kolonialistiske narrativ til at retfærdiggøre terrorangreb mod franskmænd:
»Frankrig repræsenterede ’alle synders moder’, fordi Frankrig havde ødelagt Algeriet med sin kolonialisme, stjålet dets rigdomme i mere end et århundrede, og fortsat (efter Algeriets uafhængighed, red.) med at støtte militærjuntaen i Algeriet, der reducerede algeriske muslimer til slaver og tvang Algeriet væk fra religionens vej.«
Efter militærkuppet i Algeriet i 1992, hvor partiet Den Islamiske Frelserfront stod til at vinde valget, organiserede en række muslimske grupper sig i væbnet modstandskamp som Bevæbnet Islamisk Gruppe (GIA). Gruppen kaprede et Air France-passagerfly på vej mod Paris juledag i 1994 og stod bag en lang række bombeangreb i franske byer i 1995, inden GIA faldt fra hinanden i 1998.
Ifølge Rasmus Boserup, seniorforsker i arabisk politik i DIIS, var GIA kraftigt inspireret af al-Qaedas militante ideologi. »De indskrev sig i al-Qaedas fortælling ved at give udtryk for, at det ikke nytter noget kun at skyde på lokale regimer, for de er marionetdukker for Vesten. For al-Qaeda var og er hovedmålet Washington – men for nordafrikanerne sidder dukkeførerne i Paris. Det er det kolonialistiske narrativ, koblet med at Frankrig stadig er dybt involveret i Nordafrika, både økonomisk, politisk og som ’politimand’ – senest i Mali og Libyen,« forklarer Rasmus Boserup.
»Det er den samme fortælling, som genfortælles af ekstremistiske franske muslimer med nordafrikansk baggrund i dag. Og Frankrig huser den største nordafrikanske indvandrerbefolkning i verden. Det er ikke svært at forestille sig, at det åbner muligheder for at radikalisere unge.«
Den nye terrorisme
Men selv om det fransk kolonialistiske narrativ muligvis har spillet en rolle i at radikalisere de to Kouachi-brødre, er det langt fra hele forklaringen. Det mener Lorenzo Vidino, der er ph.d. og uafhængig rådgiver ved tænketanken RAND i internationale relationer med speciale i islamisme og politisk vold.
»De virker som en hybrid mellem den old school-terrorisme som GIA og den nye terrorisme, der er kendetegnet ved små celler bestående af ganske få personer, der ikke er en del af de etablerede terrorgrupper. Så selv om de sandsynligvis er blevet oplært af tidligere GIA-folk, kan de lige så godt sværge troskab til al-Qaeda den ene dag, eller Daesh (Islamisk Stat på arabisk, red.) den næste,« mener Vidino.
»Den koloniale fortid kan spille en rolle i deres psyke, men hvis de her brødre var født i København, havde de forsøgt at angribe satiretegnerne i Danmark. De vil tilsyneladende bare gerne være jihadister. Det er deres egentlige mål.«
De vil tilsyneladende bare gerne være jihadister. Det er deres egentlige mål.«
Oui monsieur. The rest is bullshit!
Den danske statsminister har i aften i tv fundet det passende at fremhæve, at "der også findes masser af fredelige og velintegrerede muslimer". Og ved samme lejlighed sagde Lars Løkke Rasmussen, at han "i den her situation synes det er vigtigt, at vi ikke lægger 230.000 muslimer for had". Tænk, hvis sådanne holdninger i Frankrig ikke kun var forbeholdt den højreekstremistiske Front National!
Jeg syntes, det giver god mening at trække tråde Algierkrigen. Det var en frihedskrig fra 3. og 4. generations franskmænd, der startede i 1954, og varede i 7½ år. Egentlig startede den allerede i 1945 med en helt fredelig demonstration, der dog fik civile franskmænd med jagtgevær til at gå på rene straffeekspeditioner mod algierne, hvorved op mod 40.000 algiere blev dræbt i løbet af nogle uger. I denne krig, der på fransk side var en uskøn blanding mellem fransk militær og civile franskmænd og på den anden side egentlig forsvarsløse civile Algier, blev faktisk en af kolonihistoriens voldsomste, blodigste og mest modbydelige krige overhovedet. Og USA´s torturmetoder var faktisk vand i forhold til denne krig, hvor især de civile franskmænd slet ikke viste respekt menneskeliv.
Det var i øvrigt også i denne krig, Jean-Marie Le Pen blev radikaliseret af det yderste ekstreme facisme. I 1993 fastslog aviserne, Le Canard Enchainé og Libération, således, at Jean Marie Le Pen selvbestaltet havde begået meget grov tortur i Algierkrigen, hvilket også blev bekræftet af premierminister Michel Rocard i tv-kanalen, TF1. Le Pen forsøgte at retsforfølge aviserne samt Rocard, men i året 2000 fastslog højesteret i Frankrig, at mediernes påstand var det fuld lovlig.
Når man ser, at franskmænd på den ene side fortsat "hænger fast" i disse 50 år gamle opfattelser, og uanset hvor urimelig denne krig var, findes de fortsat, kan det ikke undre, at der også findes algeirske franskmænd, der også gør det - blot med modsat opfattelse.
I den årrække jeg arbejdede for en stor fransk koncern, mærkede man tydeligt, at franskmænd i Paris og franskmænd udenfor Paris nærmest var 2 modpoler. Og i den situation der efter attentatet nu er opstået, er denne forskel tilsyneladende blevet markant meget større. Medens franskmænd i Paris nærmest sørger over attentatet på en hysterisk måde, er holdningen uden for Paris nærmest den, at satiremagasinet Charlie Hebdo egentlig selv var skyld i sin skæbne.
Gert Romme, Algierets løsrivelseskrig fra Frankrig var modbydelig blodig og du har fuldstændig ret i at Franskmændende dengang ikke skelede til rettigheder af nogen art. Un petit noir, er så vidt jeg ved både en lille kop stærk kaffe og en skjult racistisk reference til en Algieriet tilbage fra "dengang".
Når det så er sagt så kan man jo slet ikke bruge krigen i Algieriet til noget som helst ifm. angrebet på magasinet og ytringsfriheden. Mere end 50 år er gået.
Man kan måske bruge krigen til at forklare hvorfor der er så stor en andel af Algiere i Frankrig. Hvis teorien bliver anvendt som en forklaring på en 5. kolonne, så har Frankrig jo i hvert fald sin andel af potentielle 5. kolonner.
"Un petit noir"?
Tænker du mon på "Pied Noir"? Hvis så, er der intet racistisk i det.
Niels Bøjden, ja det må være det. Havde en Fransk pige på et uddannelsesophold i et halvt år og hun fortalte noget omkring noget med en kop kaffe og Algiere. Jeg har ikke det fjerneste forstand på fransk sprog / stavningen af det.
Hun kommer fra et belastet område af Paris, men jeg ved ikke om det er det 19. Det var ret interessant at tale med hende omkring livet der hvor hun boede.
Hun var noget overrasket over Dansk kultur og hverdagsliv. Kan huske at vi inviterede hende hjem til os og serverede bøf sandwich... det fejlede ikke noget mente hun.
Hendes baggrund var Portugisisk, men hun var født og opvokset i Parisforstaden / området.
Hun kendte godt til billedet af området, men kunne ikke selv genkende det i dagligdagen.
@Peter
"Pied Noir" var betegnelsen på borgere i Algier af fransk oprindelse. Betegnelsen blev senere anvendt en smule nedsættende om de repatrierede franskmænd fra Algier. Bla. da man mente at "Pied Noirs" var de mest brutale i forsøget på at undertrykke den Algierske opstand. Formodentlig en korrekt påstand.
'Frankrig har som få andre europæiske lande været udsat for terrorforsøg i de seneste årtier, hvilket hænger sammen med tiden som kolonimagt i bl.a. Algeriet, forklarer flere eksperter i fransk terrorisme.'
Storbritannien har været kolonimagt mangfoldige steder, men det får ikke sikher og hinduer, kenyanere og malajer til at udøve myrderier på englændere i England. (Bortset fra to sorte der myrdede en engelsk soldat, men de var konverteret til islam). Filippinoer begår ikke terror i USA.
Folk fra Mozambique og Angola udøver heller ikke terror i Portugal, eller der udøves ej heller terror af grønlændere i Danmark.
At finde begrundelse for terror i begrebet 'kolonialisme', må betegnes som noget søgt. For at sige det mildt.
"Folk fra Mozambique og Angola udøver heller ikke terror i Portugal, eller der udøves ej heller terror af grønlændere i Danmark. "
Men der er færinger i Danmark der spiser skærpekød. I tæt bebyggelse.
Nils Bøjden:
Det er dem vel undt. Det skader nok ikke danskere.
@Ole Olsen
Jeg sad på et tidspunkt i bestyrelsen for en større andelsboligforening. Her fik vi faktisk klager fra beboere når beboere af færøsk oprindelse havde modtaget nødhjælpspakker hjemmefra og tilberedte skærpekød.
Nils Bøjden:
Nåda, døde folk også af det?
"Nåda, døde folk også af det?"
Svært at sige hvad årsagen var.
Danmark har været besat fra 1940 til 1945 af Tyskland - for slet ikke at tale om krigen i 1864. Giver det mig ret til at hærge i Tyskland i dag? Ja det gør det! Flere af de ærede skribenter i denne og tilsvarende tråde i Information, kan godt se en sammenhæng mellem andre konflikter/krige/kolonier/ect. hvor det giver god mening. Så vi kan godt belave os på en varm sommer - desværre!
"at der også findes algeirske franskmænd, der også gør det - blot med modsat opfattelse.
I den årrække jeg arbejdede for en stor fransk koncern, mærkede man tydeligt, at franskmænd i Paris og franskmænd udenfor Paris nærmest var 2 modpoler. Og i den situation der efter attentatet nu er opstået, er denne forskel tilsyneladende blevet markant meget større. Medens franskmænd i Paris nærmest sørger over attentatet på en hysterisk måde, er holdningen uden for Paris nærmest den, at satiremagasinet Charlie Hebdo egentlig selv var skyld i sin skæbne."
- selvom der vel uden tvivl er noget "akademisk" og "storby-relateret" til den franske satire-tradition, hører det vel med, at der allerede samme aften blev organiseret støttedemonstrationer i mange franske byer
https://twitter.com/cmoreldarleux/status/552839422056857600/photo/1
og at de også har fundet sted i dag i ret stort omfang:
"http://www.lemonde.fr/societe/article/2015/01/07/attaque-au-siege-de-cha... kl.14:17:
"Les défilés les plus importants ont eu lieu à Pau (30 000 personnes, selon la police, près de 40 000, selon la mairie organisatrice du rassemblement), Orléans ( 22 000 personnes, selon la police) et à Nice (entre 23 000 personnes, selon la police, et 25 000 à 30 000, selon les organisateurs) ... Caen (6 000), Lannion (5 000), Quimper (2 000) ou Dinard (1 700) ... selon la "Voix du Nord", des rassemblements ont réuni 2 500 personnes à Béthune, 1 000 à Maubeuge avant le défilé prévu à Lille en début d'après-midi. Des défilés importants ont eu lieu dans des villes comme Annonay (2 000 à 4 000 personnes, selon le "Dauphiné libéré") ou Narbonne (2 000 personnes, selon "Midi libre")."
Ole Olsen: "At finde begrundelse for terror i begrebet 'kolonialisme', må betegnes som noget søgt. For at sige det mildt."
Det er nok den særlige franske kolonialisme i Algeriet, som giver forskellen. Hvis man ønsker mere terror så skal man fra tage folk alle deres rettigheder og eksistensgrundlag. Det er logikken bag vores bomber.