Læsetid: 4 min.

Frygt for antiislamisk bølge i Europa

Så længe Vesten ikke tager massakrer mod muslimer tilsvarende alvorligt, vil muslimer ikke solidarisere sig fuldt ud med europæerne
13. januar 2015

Det var det tyrkiske parlaments yngste medlem, Bilal Macit, valgt i Istanbul for det regerende islamiske AK-Parti, der dagen efter angrebet på Charlie Hebdo-redak- tionen formulerede det, mange tænker i Tyrkiet og Mellemøsten: »Mordene på de 12 i Paris fordømmes langt mere end massakrer i Syrien og Yemen,« sagde han med henvisning til det bilbombeattentat, der ligeledes onsdag dræbte 37 politikadetter i Yemens hovedstad, Sana’a.

Hvad han mente var, at så længe Vesten ikke fordømmer massakrer på muslimer med samme intensitet, som når terroren rammer ’hvide’, vil muslimer – radikale som moderate – ikke helhjertet solidarisere sig med Vesten i kampen mod terrorisme. »Det er en automatreaktion hos enhver muslim, at vestlige liv vurderes som mere værdifulde,« sagde en tyrkisk journalistkollega torsdag, »og det lod Bilal Macit skinne igennem med sin udtalelse«.

Bemærkningen var en tilføjelse til hans generelle afstandtagen fra terrorangrebet i Paris og faldt torsdag på et møde med en gruppe danske erhvervsledere i partiets hovedkvarter i Ankara, hvor Bilal Macit også gjorde gældende, at USA og Vesten bruger flere kræfter på at bekæmpe Islamisk Stat end på at bekæmpe den syriske præsident Bashar al-Assads regime, som tyrkerne gør ansvarlig for mere end 200.000 dræbte i den snart fire år lange borgerkrig.

At Paris-massakren også bruges til at sende signaler til den vestlige offentlighed fremgik af den tyrkiske premierminister Ahmet Davutoğlus deltagelse i stats- og regeringschefernes demonstration i Paris søndag, der skete med den udtrykkelige begrundelse, at han ville »sende det stærkeste budskab til dem, der vil vende terrorangrebet til en antiislamisk kampagne«. Også præsident Recep Tayyip Erdoğan tilføjede i den fordømmelse af angrebet, han udsendte onsdag, en slutbemærkning om bølgen af antiislamiske manifestationer i Europa. En vinkel, dele af Tyrkiets regeringsvenlige presse tog op i dækningen af angrebet, men med den underforståede tilføjelse, at Charlie Hebdo nærmest selv havde bedt om terroraktionen. Således var overskriften på hjemmesiden for avisen Yeni Akit (Ny Kontrakt): »Angreb på magasin, der provokerede muslimer,« ligesom avisen Türkiye på sin hjemmeside skrev: »Angreb på magasin, der fornærmede profeten.« I en kommentar under overskriften på hjemmesiden for Yeni Akit udtrykte en læser håbet om, at »de fortsætter med at dræbe vantro«. Yeni Akit er, skal det tilføjes, måske Tyrkiets mest islamisk-radikale avis og bl.a. forbudt i Tyskland på grund af ekstremt antisemitisk indhold.

AK-Partiets parlamentariker, Ali Sahin, næstformand og ansvarlig for partiets udenrigsrelationer, skrev på sin twitter-væg, at »angrebet lignede et filmmanuskript med det formål at skyde skylden på (alle) muslimer«. På en anden regeringsvenlig tråd på de sociale medier under det anonyme navn ’Esat C.’ hed det, at »angreb på en religion er mere terroristisk end et væbnet angreb«.

Den europæiske islamofobi

Frygten for, at Paris-angrebet vil øge den i forvejen voksende anti-islamiske bølge i Europa, er et gennemgående træk i de tyrkiske analyser af Paris-angrebet. Således opfordrer formanden for en tyrkisk-europæisk samarbejdsorganisation for uddannelse og forskning, Faruk Sen, den tyrkiske regering til at øge indsatsen mod den europæiske islamofobi specielt i Tyskland, hvor den antiislamiske bevægelse PEGIDA, der, som han siger til det tyrkiske dagblad Zaman, »er stærk nok til at mobilisere det tyske samfund mod Islam og landets muslimske indvandrere«. Faruk Sen peger på moské-afbrændinger og hånende graffiti på skoler over hele Tyskland. I går tog premierminister Ahmet Davutoglu videre til Tyskland bl.a. med det formål at aflægge besøg i den tyske Mevlana-moské, der var mål for et brandattentat i oktober. Af de 21 millioner muslimer, der lever i de 28 EU-lande, er de 5,4 millioner tyrkiske, og heraf bor over tre millioner i Tyskland, hvor tre af fire tyske muslimer er af tyrkisk oprindelse.

En kommentator, Ali Yurttagül, erkender i avisen Zaman, at det »ikke kan bortforklares«, at terroristernes tolkning af islam er hovedårsag til islamofobien i Europa, og at »problemet, i alle dets dimensioner, er forankret i alle muslimer såvel som i Mellemøsten. Og at vi – muslimerne – er dette problems målområde«. Han påpeger, at langt værre massakrer end Paris-angrebet hver dag finder sted i Syrien og Irak, hvor børn slagtes, og at angrebet i Paris er en af mange »refleksioner« af krigene i de to lande. »Men forskellen er«, tilføjer han, »at Paris-angrebet var i 11. september-regi, og vi kan være sikre på, at konsekvenserne vil svare til dem, vi så efter 11. september. Den dyreste pris for 7. januar-angrebet vil blive betalt af muslimerne, der bor i Europa«. Og videre: »en af dem, der har størst fordel af Paris-angrebet, er Syriens præsident, Bashar al-Assad, som er ansvarlig for mere end 200.000 syreres død«.

Bekymringen for de europæiske muslimer forklarer også Ahmet Davutoglus opfordring til den tyske Angela Merkel i går: »Muslimerne i Europa behøver en succeshistorie, og den kunne være Tyrkiets medlemskab af EU.« Merkels svar var i bedste fald undvigende: »Jeg støtter skam jeres forhandlinger.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu