Læsetid: 5 min.

Grækenlands onde cirkel

Under eurokrisen har grækerne indset, at samfundets største problem er små, men grådige og urørlige interessegrupper, mener journalisten Kostas Vaxevanis: ’Der er en gensidig afhængighed mellem politikere, medier og den økonomiske elite,’ siger han til Information
Kostas Vaxevanis og resten af redaktionen på det græske magasin Hot Doc er under beskyttelse. Magasinet har bl.a. publiceret den berømte liste over 2.059 grækere med konto i en schweizisk filial af den britiske bank HSBC, som Den Internationale Valutafonds (IMF) leder, Christine Lagarde, havde afleveret til den græske regering for at give en diskret hånd med bekæmpelsen af korruption og skattesnyd i eurozonens mest kriseramte land.

Milos Bicanski

23. januar 2015

Ved en tilfældighed faldt Kostas Vaxevanis for nylig over sit eget navn i nogle retslige dokumenter, som han læste i forbindelse med researchen til en historie om økonomisk kriminalitet i Grækenland: »Jeg slår Vaxevanis ihjel,« sagde en af de sigtede i en aflyttet telefonsamtale, som anklagerne citerer.

Alligevel havde politiet ikke fundet anledning til at underrette den 48-årige Vaxevanis, der siden 2012 har udgivet det mest kontroversielle magasin for undersøgende journalistik i Grækenland, Hot Doc. Det har blandt andet publiceret den berømte liste over 2.059 grækere med konto i en schweizisk filial af den britiske bank HSBC, som Den Internationale Valutafonds (IMF) leder, Christine Lagarde, havde afleveret til den græske regering for at give en diskret hånd med bekæmpelsen af korruption og skattesnyd i eurozonens mest kriseramte land.

Regeringen havde gemt eller glemt listen, og da Vaxevanis offentliggjorde navnene, blev han arresteret. Journalisten blev sigtet for ulovlig omgang med person- oplysninger, men frifundet, sigtet igen og så frifundet på ny. Mange græske journalister arbejder for ministeriernes kommunikationsafdelinger og skriver samtidig i aviser, hvis ejere har deres hovedindtægt som leverandør til staten. Uden for denne onde cirkel af interessekonflikter, som genopretningsbestræbelserne under eurokrisen ikke har gjort meget for at bryde, risikerer man at stå meget alene. Vaxevanis var således selv nødt til at insistere på, at han og hans medarbejdere har brug for beskyttelse:

»Nu har vi så haft en politimand på redaktionen i en måneds tid,« fortæller Vaxevanis, »for et stykke tid siden var der nogle maskerede mænd, der forsøgte at trænge ind i huset, men dem skræmte hundene heldigvis væk.«

Gensidig afhængighed

Hot Docs redaktion ligger i Vaxevanis’ hjem i Anoixi, knap 30 km nord for Athen. Det bliver betegnet som en velhaverforstad, men byen ligner ikke, hvad man andre steder i Europa forstår ved et pænt kvarter. Jo, der er store villaer, men vejene er hullede og mudrede, og græsset mellem husene er befolket af fåreflokke og herreløse hunde. Et højt hegn omkranser Vaxevanis’ hus, som ligger godt skjult bag træer og en skråning. I stueetagen er et hold unge journalister i færd med at forberede det nummer, der kommer på gaden ugen efter valget.

Forsidehistorien i den seneste udgave er baseret på en lækket e-mailkorrespondance mellem trojkaen – bestående af repræsentanter fra IMF, EU-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank – og en funktionær i det græske arbejdsministerium, Anna Stratinaki. Det fremgår, at trojkaen praktisk taget har overtaget styringen af embedsapparatet og betragter parlamentet som en formalitet, når f.eks. reglerne for græske advokaters kontraktvilkår skal moderniseres: »Dette er en milepæl i forhold til udbetalingen af den næste portion af lånet i oktober, så de skal være færdige og godkendt af parlamentet inden udgangen af september,« beordrede trojkaen Stratinaki i august 2013.

Ifølge Vaxevanis har ingen andre græske medier omtalt de lækkede mails, mens f.eks. den tyske avis Die Zeit har fundet historien relevant. Han hævder, at Lagarde-listen har ændret grækernes opfattelse af landets politiske system og krisen, selv om mainstreammedierne forsøgte at ignorere den: »Historien om Lagarde-listen har bekræftet mange borgeres forestillinger om eksistensen af en form for legaliseret korruption i Grækenland,« siger Vaxevanis, »der er en gensidig afhængighed mellem politikere, medier og den økonomiske elite, som er meget tydelig i denne sag. Nu er den tidligere finansminister Giorgios Papakonstantionou, som fik oplysningerne af Lagarde, blevet sigtet for at have forhindret en politiefterforskning af personerne på listen. Det sker ellers meget sjældent, at græske politikere bliver retsforfulgt. Men Pasoks formand, udenrigsminister Evangelos Venizelos, var også i besiddelse af listen, og han bliver ikke retsforfulgt, for det ville have bragt den siddende regering til fald. Der er en sammenhæng mellem interessekonflikter, korruption og skattesnyd, som de fleste grækere nu ser klarere. Det er efter min mening en vigtig del af forklaringen på, at venstrefløjsalliancen Syriza på få år er blevet landets største parti og nu kan erobre magten.«

Plyndrende vikinger

Men hvorfor har det vist sig at være så svært at reformere Grækenland? Svaret er ifølge økonomerne Theodore Pelagidis og Michael Mitsopoulos – forfattere til et af de seneste og grundigste studier af krisens årsager og følger, Greece: From Exit to Recovery? (Brookings Institution Press, 2014) – at der findes nogle små, men magtfulde interessegrupper i landet, som »omhyggeligt har undergravet retsstaten«.

»Seks år efter krisens start agerer disse grupper stadig som ’vikinger’, der plyndrer alt, hvad de kan, og har frit spil på forskellige områder i samfundet og økonomien,« skriver Pelagadis og Mitsopoulos, »de forsvarer deres lommer af beskyttede indtægter, som er opstået gennem regeringstiltag, der specifikt har til hensigt at skabe sådanne indtægter ved at reducere fri og åben konkurrence samt ved at reducere en åben og ansvarlig forvaltning af offentlige midler.«

Kriseårene har foruden Lagarde-listen været præget af en række korruptionsskandaler, bl.a. langvarige sager om tyske selskabers brug af bestikkelse i Grækenland. Ansatte i elektronikgiganten Siemens er stadig under anklage for at have påført de græske skatteydere skader for 62 mio. euro i forbindelse med levering af sikkerheds- og telefonsystemer.

I 2013 blev Akis Tsochatzopoulos, en tidligere forsvarsminister fra det socialdemokratiske parti Pasok, idømt en lang fængselsstraf for at have beriget sig personligt med bestikkelsespenge fra en anden tysk industrikoncern, Ferrostaal, i forbindelse med den græske flådes køb af ubåde. Men dommen mod Tsochatzopoulos er et ekstremt sjældent eksempel på, at landets politiske og økonomiske elite for alvor bliver draget til ansvar. Det er almindeligt at »acceptere og kræve bestikkelse«, skriver Transparency International, og kun to procent af de korrupte repræsentanter for de offentlige institutioner bliver straffet, vurderede den græske rigsrevision i 2010.

»På trods af alle korruptionsskandalerne har vi stadig en ministeransvarlighedslov, som gør det meget svært at retsforfølge politikere. I banksektoren, hvor vi har set direktører, der yder sig selv store lån og afskriver dem som tab, er ingen blevet draget til ansvar,« siger Vaxevanis.

»Og i sidste ende har skatteyderne så betalt. Det er et græsk paradoks, at folk uden penge tvinges til at betale, mens der under krisen er blevet indført nye skattefordele for grækere med mange huse og penge i udlandet. Lagarde-listen – og måske især forsøget på at ignorere dens betydning og perspektiver – har efter min mening bidraget til at miskreditere politikere og medier yderligere i befolkningens øjne.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Øverup
  • Torben K L Jensen
  • Steffen Gliese
  • Niels Møller Jensen
  • Jan Pedersen
  • Dennis Berg
  • Espen Bøgh
  • peter fonnesbech
  • lars abildgaard
  • Torben Selch
  • Holger Madsen
  • Mihail Larsen
  • Ingolf Bent Skipper
Kim Øverup, Torben K L Jensen, Steffen Gliese, Niels Møller Jensen, Jan Pedersen, Dennis Berg, Espen Bøgh, peter fonnesbech, lars abildgaard, Torben Selch, Holger Madsen, Mihail Larsen og Ingolf Bent Skipper anbefalede denne artikel

Kommentarer

det lyder jo helt som danmark...

Mads Jakobsen, Bill Atkins, Bjarne Andersen, Preben Haagensen, curt jensen, Niels Duus Nielsen, Rune Petersen, Carsten Mortensen og Morten Lind anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Ole Hansen

Du har vist ikke læst artiklen - eller også er du ude på at forplumre debatten fra starten. Dér står du ikke alene. Du står i kø, for der er mange som dig, der ikke gider forstå det græske paradoks, men i stedet kaster skylden for de græske problemer på alle andre end grækerne selv. Du har så nu leveret endnu en variant af disse misinformationer: Grækernes korruption er ikke værre end alle andres.

Hvad kan man lære af det?

En tur mere på sofaen.

Morten Pedersen, Steffen Gliese og Niels Møller Jensen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Ib Christensen

Du har åbenbart nogle informationer om Island, som vi andre ikke kender, siden du spørger. Lad os høre lidt om dem. På Transparencys liste ligger Island på en 12. plads sammen med Tyskland over verdens mindst korrupte lande.

Jørn Petersen

Man kan da godt begynde at pille de rige og magtfuldes plyndring af grækenland fra hinanden og så kan de frelste sidde og filosofere over det.

Men mon ikke grækerne har de ledere de fortjener og faktisk ligger som de har redt.

Det mest skræmmende er jo nok at de danske politikere ikke er et hak bedre, med privatiseringer op gennem 0000erne og salg af dong til det mest korrupte selskab i verden samt en mørklægnings lov, er der grund til at frygte fremtiden eller allerede være skide bange.

Man skal da være en gennemført nyttig idiot for ikke at kunne se det, men selv de nyttige idioter kommer i klemme og i mindretal på et tidspunkt.

Når det sker kommer vi efter jer.

Bjarne Andersen, Niels Duus Nielsen, Carsten Mortensen og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

@Mihail Larsen.

Nej. Jeg ved forbavsende lidt om dem der sagde nej til at rede banker. Var nysgerrig efter noget at sammenligne med.

Steffen Gliese, Mads Jakobsen, Carsten Mortensen og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Henrik Plaschke

Transparency har ikke haft meget held med deres bedømmelse af korruption på Island. Kort før landets bankkrise og kollaps gav Transparency landet en topplacering mht. korruption, og det viste sig efterfølgende, at man slet ikke havde haft blik for det sæt af tvivlsomme forbindelser, der knyttede store banker, ledende politikere, regulatorer og privatiseringer sammen i mere eller mindre korrupte netværk.

Historien om den islandske krise kan i øvrigt studeres i den islandske Sandhedskommissions rapport fra 2008.

Mads Jakobsen, Bjarne Andersen, Niels Duus Nielsen, Dennis Berg, Rune Petersen, Henrik Christensen og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar
Henrik Møller

@ Mihail Larsen.
Jeg har boet i Island i snart 9 år. Tro mig, Island er ikke verdens 12. mindst korrupte land. Bankernes regninger blev, modsat hvad folk måske generelt tror, netop overladt til skatteyderne. Retsopgøret mod de ansvarlige for hele misæren blev reduceret til nærmest ingenting og bliver ikke omtalt i medierne.
De politiske og økonomiske magthavere her, er stort set alle i familie med hinanden. Der er ingen reel konkurrence i det islandske erhversliv da alle supermarkeder i den sidste ende ejes af de samme mennesker eller nogen i deres familie. Dommerstanden i det islandske retssystem bliver sat til at dømme i sager, hvor familiemedlemmer er involverede og ved mindst en lejlighed, har dommeren i en sag om økonomisk svindel været den anklagedes bror.
Pressen er enten ejet af tidligere finansvikinger (365 media) eller partiblad for Selvstændighedspartiet (Morgunblaðið).
Det statsejede RUV (Islands pendant til Danmarks Radio) har i mange år har været under beskydning for at have et nært forhold til det dominerende Selvstændighedsparti, men bliver nu af samme beskyldt for at være "kommunister" fordi deres journalister af og til tillader sig at lave kritiske reportager om den nuværende regering, der består af Selvstændigheds- og Fremskridtspartiet (oprindelig det islandske Bondeparti) Dette har ledt til en situation, hvor regeringsmedlemmer offentligt taler om at lukke RUV.
De fleste mennesker heroppe ved godt at landet er korrupt til kernen, men har for længst opgivet at gøre noget ved det. Jeg ved også godt selv, at der ikke er nogen mulighed for at udrydde den islandske korruptionssygdom.
Måske er det bare en naturlig konsekvens af at være en lille nation, hvor alle kender alle eller er i familie.

VH Henrik.

Morten Pedersen, Lars Riber , Steffen Gliese, Mads Jakobsen, Bill Atkins, Bjarne Andersen, Preben Haagensen, Niels Duus Nielsen, Dennis Berg, Rune Petersen, HC Grau Nielsen, Carsten Mortensen, Mette Hansen, Torben Selch, Ib Christensen, Olav Bo Hessellund, lars abildgaard, Holger Madsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Mihail Larsen:
Jeg synes du var for hurtigt og hårdt ude. Reelt ved vi ikke, hvad der foregår under facaden i Danmark, men man kan konstatere, at der ikke bores fra mediernes side, at love bliver vedtaget i parlamentet på trods af ideologi, og ofte skjult for offentligheden, at erhvervsinteresser synes at have skjult og stor magt over politikerne. Det er især bemærkelsesværdigt, hvor stor forskel der var på retorikken ved sidste valg og så handlingerne efterfølgende af regeringen - handlinger som lå på linje med det, som højrefløjen ville have ønsket. Det vidner om et demokrati sat ud af kraft.

Mads Jakobsen, Bjarne Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

"Det fremgår, at trojkaen praktisk taget har overtaget styringen af embedsapparatet og betragter parlamentet som en formalitet, når f.eks. reglerne for græske advokaters kontraktvilkår skal moderniseres."
Men der er stadigvæk et stort (og naivt?) flertal i de europæiske befolkninger, som mener, at nogle skydegale muslimer i Paris, er den største trussel mod demokratiet. Hvad mon grækerne mener om den sag?

Michael Borregaard

Dem som agiterer for den ‘nødvendige politik’ har et selvhøjtideligt ordforråd med frygt som den underliggende substans. Frygten for at blive opdaget. Og her er Lagardelisten blot ét eksempel.

Lagardelisten er som sådan ikke nogen ekstraordinær sag om skattesvig. Niv mig gerne i armen, hvis dette ikke er tilfældet. Skal man dog specifikt diskutere Lagardelisten - og dens forsvinden - er det som er kendetegnende, at den oprindelige liste er blevet tilrettet som led i politiske strategier og vennetjenester såvel mens den lå i skuffen som efter den er kommet frem i lyset.

Tilbage står, at også denne liste, er udslaget af et læk.

Fænomenet Grækenland i øvrigt, har en lang historik bag sig siden, uafhængigheden i 1821. Interessant er det, at det som er sket i Grækenland efter krisen og hjælpepakkerne, ligner dette udviklingen som det var tilfældet i USA efter krisen i 1929. Tror dog ikke man skal forvente et lignende opsving vil gøre sig gældende i Grækenland, dertil er ‘the new normal’ væsensforskellig.

Noget andet er så, skulle man have gjort hvad der var politisk nødvendigt, det modsatte af den ’nødvendige politik’ havde man stillet sig det simple spørgsmål, hvad hed valutaerne før euroens indførelse, samt erkendt, at bevægelserne fra privat til offentlig forsørgelse er væsensforskellige. Det er eksempelvis ikke nogen hemmelighed, at de offentlige overførselsindkomster er højere i Danmark, mens de private overførsler omvendt hører til de laveste.

At docere den samme medicin uden en samtidig skelen til graden mellem og betydningen af forskellene mellem offentlige og private overførelsers betydning, er det samme som at sige, at det såkaldte opsparingsparadoks ikke eksisterer og at sektorale balancer ingen betydning har som diskussionsemne lande imellem - hvilket så også er hvad man gør, man fortæller vedvarende, at den ‘nødvendige politik‘ trods dens ikke overraskende pauvre resultater, er nødvendig.

der er en gensidig afhængighed mellem politikere, medier og den økonomiske elite

Ahem... den eksisterer altså kun i Grækenland denne gensidige afhængighed?

Mihail Larsen må åbenbart have haft nogle grimme ferieoplevelser i Grækenland, siden han bliver ved med at stå fast på at det er Grækerne alene der bærer skylden for at de blev røvrendt og plukket af Finansmafiaen.

Philip B. Johnsen, Bill Atkins, Rune Petersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Knudsen

Grækerne har de store tænkere og er stadig tænkende og meget lidt udførende.
Befolkningen er passive og peger på regering og myndigheder, der er passive og så vælges der en ny passiv regering.
Kom første gang til Grækenland i 1970. Dengang al skrald endte i bjergene.
Idag 2015 ender skraldet stadig de mærkligste steder.
På øen Thassos kører skraldevognen hver dag og skraldet deponeres , for et par år siden i bjergene, nu sejles det til fastlandet og deponeres??
Skraldet især i turistsæsonen flyder alle vegne og skraldebøtter med top og som sagt det hele i bøtten nul sortering 2015.
Turistsammensætningen har de sidste 10 år ændret sig skandinaver, tyskere englændere kommer ikke tilgængælde kommer Bulgarere og Rumænere nu i store mængder, folk der er vant til skrald. Turister er der både lørdag og søndag men det er skraldevognen ikke.
Når vi spørger hotelejere og ejere af tavernaer hvorfor de ikke selv arrangerer en forsvarlig skraldhåndtering ser de meget overrasket på en og peger på myndighederne.
I Sverige hvor vi kommer sorterer vi i 10 rum. I Damark på vej til Grækenland sorterer vi ikke, jo lidt bioaffald i en grøn tønde, og resten skal vi køre på genbrug med. Alt det der i Sverige bliver sorteret, hård plastik,klart glas,farvet glas, papir og hvad ved jeg og som selskabet skriver lange positive rapporter hvor meget værdi, der er i skidtet så selve indsamlingen næsten er finansieret. Her har vi i Danmark næsten men også kun næsten græske tilstande.
Om sygesystemet kun denne oplevelse. På sundhedsklinikken fik jeg konstateret 5 nyrrsten ved en scanning.
Ved hjemkomsten til Damark ingen og der havde ikke været nogen afgang det mærker man.
CT scanneren var simpelthen så ringe og fremkaldte fantombilleder.
Det er synd for dem, men som historien med passivitet med skraldet hos hotel og tavernaejere, der peger på myndigheder medens the business forsvinder til lavpristurister er et oplagt emne til selvjustits, men der sker ikke noget, 'myndighederne'
Der et fint mange steder i Grækenland på græske betingelser.
At mange landsbyer ligger med en trediedel af husene i ruiner er en helt anden historie.
Husene arves og de får lov at ligge og falde som de nu synes.

Mihail Larsen

Svar ad libitum

@ Dennis
Jeg har ofte nok kritiseret dansk politik for det ene og det andet. Men du forplumrer sagen ved at gøre det alt sammen til "et fedt". Der kan siges meget kritisk om dansk politik, men vil du virkelig mene, at det er et relevant modargument mod de græske tilstande - at med andre ord grækerne ikke har større problemer end danskerne? At dansk erhvervsliv er lige så korrupt som det græske? At danske politikere er lige så korrupte som græske. At danske domstole er lige så ineffektive som græske? At dansk statsadministration er lige så irrationel, usystematisk og lemfældig som græsk?

Mener du virkelig det?

@ Ivan
Hvad kommer 'skydegale terrorister' den græske tragedie ved? Er det enten-eller? Kan man ikke være optaget af flere problemer på én gang? Hvis jeg har forstået dig korrekt (hvis der er noget at forstå), så skaber dit indlæg kun flimmer. Man kan altid forplumre enhver ting ved at tale om noget helt andet, som også er et problem.

@ Michael
Jeg synes, det er en vigtig pointe du har med adskillelsen af offentligt og privat. Det er velkendt, at de nordeuropæiske (for det meste protestantiske) lande har valgt en offentlig model (efter model af Bismarcks socialpolitik, der gjorde pensionsopsparing obligatorisk), medens de sydeuropæisk (for det meste katolske) lande har fortsat en feudalt overleveret model for privat (familiær) socialpolitik.

Det er en reel modsætning. Man kan have forskellige meninger om den. Men hvis man vil have et moderne velfærdssamfund, er man nødt til at acceptere, at kvinderne skal ud på arbejdsmarkedet. Dét er uforeneligt med den feudalt-katolsk-sydeuropæiske model. Hvad enten man kan lide det eller ej, vil Sydeuropa i hastigt tempo blive nødt til at tilpasse deres samfundsmodel til den Nordeuropæiske - med mindre de vil koble sig af den økonomiske dynamik og synke tilbage i en 'lykkelig fattigdom', der overvejende lever af turisme.

@ Curt
Jeg har aldrig været i Grækenland - desværre. Det er en mangel i min dannelse, som jeg faktisk skammer mig over (selv her i Firenze, hvor jeg opholder mig nu; påvirkningen fra græsk kultur var en væsentlig årsag til, at Firenze i 1400-tallet blev hovedkraften og dynamoen bag den europæiske renæssance).

Men jeg har ikke hævdet, at grækerne er eneansvarlige for den nuværende krise i Grækenland - kun at de er de hovedansvarlige.

Hvis man vil mene noget modsat, må man først antage, at grækerne er umodne og uselvstændige børn. Mener du det?

@ Torben
Jeg kan, som det fremgår af ovenstående, ikke udtale mig om græske affaldsproblemer, men din fremstilling virker troværdig. Jeg vil dog protestere mod, at du sammenligner forholdene i Grækenland (som du skildrer dem) med de tilsvarende i Danmark. Vores system af affaldssortering er måske ikke det bedste, men med et udbredt net af kommunale genbrugsstationer og afhentning af storskrald tåler forholdene i Danmark ikke sammenligning med Grækenland.

Morten Pedersen, Per Torbensen, Steffen Gliese og Michael Borregaard anbefalede denne kommentar

Nu vi er i den opklarende fase, så synes jeg, jeg vil bidrage med et ekstrakt af noget jeg har læst:

I modsætning til alle andre folkeslag på kloden, så er det græske folk opdelt i to grupper. De besiddende, der ejer jord og kapital, og de besiddelsesløse der arbejder. De besiddende kan optage lån i bankerne og snyde i skat, og de rigeste af dem kan i samarbejde med ex Goldman Sachs optage urimeligt høje lån og gennem store offentlige anlægsarbejder så som OL i 2004 lave engagementer der gør dansk ejendomsmarked til en sandkasse og i hemmelighed gældsætte staten ud over al rimelighed. De besiddelsesløse kan kun arbejde og betale skat, og hvert fjerde år svare på om de vil regeres af den ene eller den anden flok af liberalistiske kleptokrater.

http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2015/01/23/135150.htm

Michael Borregaard

Mihail. Enig i dine betragtninger. Afskeden med det paternalistiske samfund, har ikke alene skabt en nettotilgang af kvalificeret arbejdskraft, men også ændret samfundet på positiv vis, hvis man kikker mellem linjerne af alle de “velfærdselskende” pudekampe politikerne imellem.

Problemet som de mange forskellige læk viser, herunder Legardelisten, er, at det er comme il faut, at snakke om visse elefanter, for så kommer vi bare til, at tænke på disse elefanter - det går virkelig ik! Det går virkelig ikke, at snakke om, at en undersøgelse udarbejdet af Europarådet ‘Beskyttelse af Menneskerettigheder i Økonomiske Krisetider’ kort fortalt konkluderer følgende: “Den drakoniske nedskæringspolitik, er en krænkelse af menneskerettighederne, som det er tilfældet i Grækenland”.

Nils Muiznieks som stod bag undersøgelsen har sagt følgende “Den økonomiske krise har forfærdelige følger for de svagere grupper, især børn og unge. Ungdomsarbejdsløsheden i Europa har nået rekordhøjder, og millioner af arbejdsløse unge menneskers fremtid er truet“.

De såkaldte Økonomiske “mirakler”, herunder det ’asiatiske’ og den ’keltiske tiger’ er i virkeligheden noget helt andet end et “mirakel“, de er ‘disneyficeret’ og dette bliver klart når boomet slutter. Præcis som sætningen ‘man skal ikke lade en krise gå til spilde’ gør det, når krisetiltagene præsenteres og sammenlignes over tid. Her er Keynes en af dem som har beskrevet dette “(forklædningens)paradoks” som CGE-modellerne består af, da han i 1923 skrev følgende: “Økonomer stiller sig en let og nyttesløs opgave, hvis de mens uvejret raser, kun kan fortælle os, at når stormen er vel overstået, så vil havet blive roligt igen“.

Det var jo netop dette som skete i Grækenland. For hvor ender pengene? Dette fik græsrodsbevægelsen, Attac Østrig til at lave en undersøgelse. Konklusionen i rapporten var, at 77 procent af pengene, enten var gået til banker eller til investorer, der havde sat penge i de (dengang) højt forrentede græske statsobligationer. Dermed sagt. Nok offentliggør EU-kommissionen hundredvis af sider rapporter, men undlader at fortælle, hvor pengene ender.

”Erkendelser(ne)” efter 2010 er interessante al den stund talen falder på Grækenland, pakkerne var ifølge EU-trojkaen en foranstaltning som skulle redde befolkningen. Her viser et lækket notat, læs endnu et lækket notat, fra en hemmelig protokol fra et bestyrelsesmøde i 2010, hvor redningspakken af Grækenland blev diskuteret, at det ikke handlede om at redde Grækenland, men de europæiske banker. IMF gjorde med andre ord hvad IMF altid plejede at gøre, de insisterede på stram finanspolitik, liberaliseringer af det finansielle system, privatiseringer og handelsliberaliseringer. Det har på intet tidspunkt handlet om, at redde den græske befolkning - det var blot noget, man sagde.

Diskussionen efter krisen er da også mangelfuld, den præsenteres i ental som den ’nødvendige politik’, i stedet for hvordan den burdes, i flertal, som de automatiske stabilisatorer og deres sektorale sammenhænge.

Michael Borregaard

Og Bill

Korrekt. Er-faringen er er - er den, at det mere er den kleptokratiske institutionaliseringen end de marginaliserede og produktive som skal have et spark i “r….” og stigmatiseres. Valget imorgen bliver - og hvad der efterfølgende sker - spændende.

Ivan Breinholt Leth

Mihail Larsen
24. januar, 2015 - 02:24

Ovenstående artikel handler i høj grad om, at det græske demokrati reelt er suspenderet. Der er indre og ydre kræfter, som er årsagen til dette. Når EU beordrer det græske parlament til at stemme for de betingelser, som følger med lånene, har EU (eller den såkaldte troika) reelt sat det græske demokrati ud af spil. Noget lignende gør sig gældende i de øvrige PIIGS lande. I Grækenland startede det med, at Papandreou ønskede en folkeafstemning om betingelserne for lånet. Papandreou blev derefter indkaldt til en 'kammeratlig' samtale i Bruxelles, hvorefter han frafaldt kravet om folkeafstemningen. Grækerne har i vid udstrækning indset disse trusler mod deres demokrati.
Hvis dette fortsætter, kan demokratiske stater blive reduceret til inddrivere af gæld for finanskapitalen. Dette er den største trussel mod demokrati i vor tid. Men folk flest i vores del af Europa ser det åbenbart ikke. De er mest fokuseret på det, som skaber overskrifter. At nogle skydegale muslimer i Paris skulle være en trussel mod vores demokrati og vores ytringsfrihed, er et belejliget fupnummer for den finanskapital, som er ved at tiltage sig mere og mere magt i Europa. Men truslen er ikke så åbenbar, som den radikale islamisme.
Mens vores demokrati langsomt eroderer pga. en magt, som er skjult for de fleste, er den europæiske og den internationale presse ved at falde over hinandens ben i Paris for at beskrive kampen mellem det gode og det onde. Her er der simple og dramatiske historier, som folk kan forstå, og som kan sælge. Hvis Grækenland er en tragedie, så kan denne afledningsmanøvre ende som en katastrofe.
http://www.information.dk/comment/971234#comment-971234
Den tyske sociolog Wolfgang Streeck har lavet nogle fremragende analyser af finanskapitalens stigende trussel mod demokratiet. Se: The Crisis of Democratic Capitalism – på http://newleftreview.org/II/71/wolfgang-streeck-the-crises-of-democratic...
Andet sted i denne avis har jeg påpeget, at den radikale islamisme er under stort pres fra det, som man kunne kalde moderniteten. Det er islam, som er truet af vores modernitet. Hverken vores demokrati eller vores ytringsfrihed er truet af radikal islamisme. Som det også fremgår af ovenstående artikel er den græske ytringsfrihed i høj grad truet af nogle indre korrumperede magtforhold. Hvordan forholder det sig med ytringsfriheden i andre vestlige lande, hvor de største medier også er ejede af de samme kapitalfonde med lignende forbindelser til de politiske magthavere? Italien er skoleeksemplet i Europa? Det er en mere eller mindre skjult magt som er på spil, og den er ikke i stand til at skabe dramatiske historier i medierne, som folk kan forholde sig til. Det vil på længere sigt måske vise sig at blive en endnu større tragedie end den græske.
http://www.information.dk/comment/964801#comment-964801

Ivan Breinholt Leth

Nej, der er ikke tale om nogen konspirationsteori - selvom de egentlige magthavere i høj grad konspirerer, f.eks. The Bilderberg Group. Der er her tale om et tilfældigt sammenfald af begivenheder, som virker til fordel for de magthavere, som er i fuld færd med at afmontere vores demokrati - eller det som er tilbage af det. Kernen i den for tiden fremherskende ideologi - neoliberalismen - er at markedskræfterne virker som naturlove, der på længere sigt altid vil skabe de optimale betingelser for os alle, hvis de blot bliver overladt til sig selv og skærmet af uvidende politiske magthavere og deres dumme vælgere. Derfor er man meget travlt optaget af at give mere magt til teknokrater, som har den 'rigtige' indsigt i økonomiske forhold: Troikaen, EU-kommissionen, ECB og andre nationalbanker og ikke demokratisk valgte organer. Er det tilfældigt, at en del af disse teknokrater har stået i lære hos Goldman Sachs? F.eks. Draghi. Vores demokratier er i høj grad truet - indefra af en syg, totalitær ideologi.

Philip B. Johnsen

En ting der undre mig er, at ingen ser på optakten til Grækenland's økonomiske nedtur, dem der finansierede fra ende til anden, fra ECB til bankerne, foruden det forhold, at alle i EU var klar over, inden Grækenland kom ind i euroen, at der var enorme strukturelle problemer, at skattevæsnet var på skrivemaskine niveau og der var generelle politiske strukturelle problemer på alle niveauer, fra stat til kommune.

Den almindelige græker bærer naturligvis også et ansvar, lod sig rive med bobleøkonomien, optog alt for store lån og fejlagtigt troede, at den person på den anden side af skrivebordet i banken, var professionel i finansiering, den fejl mange danskere også begik.

Ellers en fin artikel syntes jeg.

Ivan Breinholt Leth, Per Torbensen og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

Ja, Philip. Det skortede ikke på advarsler lige siden Maastricht-afstemningen i 1993, da debatten om unionen og euroen begyndte. Husker især et langt interview i der Spiegel (fra 1995, såvidt jeg husker) med Ralf Dahrendorf, tidl. EU-kommisær, rektor ved London School of Economics, Lord m.m.

Hans advarsel dengang gik på hastværket med at få indført euroen og betingelserne for at indtræde. Helt afgørende var for ham, at alle medlemslande skulle være omfattet, hvis eksperimentet skulle have nogen udsigt til at lykkes. Lande som Grækenland og Italien var langt fra at opfylde betingelserne. Men de skulle altså med vold og magt med, af politiske og prestigemæssige grunde, selvom det var en offentlig hemmelighed, at beslutningsgrundlaget for deres indtræden i euroen hvilede på skønmaleri og manipulation med deres nationalregnskaber. Og Tyskland sagde OK, for de fik en gratis valutaforsikring, så de kunne afsætte deres Audier, BMW'er og andet isenkram uden risiko for at blive betalt i devaluerede drachmer.

Selvfølgelig har de skiftende græske regeringer et ansvar - men det havde og har de øvrige euro-lande sandelig også. Som vi nu kan se, rækker solidariteten blandt EU-landene ikke langt, hvor skuden skal rettes op. Især Frau Merkel slår sig i tøjret til trods for, at det ikke mindst er tyske virksomheder, der har profitteret af euroen siden dens indførelse.

Man må sige, at Dahrendorfs profeti indtil nu har holdt stik.

Bill Atkins, Dennis Berg, Rune Petersen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jo, hvis Grækenland (Spanien, Italien og de andre påståede fallenter) virkelig var røven, hvorfor er der så ikke flere græske smykker og dyre ure til salg på ebay?

Søren Kristensen

Jo, hvis Grækenland (Spanien, Italien og de andre påståede fallenter) virkelig var på røven, hvorfor er der så ikke flere græske smykker og dyre ure til salg på ebay?

Philip B. Johnsen

Ja Olav B. Hessellund Frau Merkel skal påmindes om, at det er opsigtsvækkende, at Tyskland var det første land, efter indførslen af euroen i 1992, ikke overholdt Konvergenskravene, det var for Tyskland en meget pinlig affære allerede i 1993, den manglende overbygning med stat på EU, har i praksis gjort håndhævelse af kontrol umulig.