Baggrund
Læsetid: 6 min.

Græsk vaklen mellem frygt og håb

Athen og byens borgere er mærket af krisen og nedskæringerne. Regeringens stærkeste argument i valgkampen er vælgernes frygt for uindfriede forventninger
Grækerne skal søndag afgøre, hvem der skal have de 300 pladser i landets parlament. Her er det tilhængere af Syriza, der er på gaden i Athen.

MICHAEL KAPPELER

Udland
24. januar 2015

Den græske krises seneste offer er Plaka, Athens gamle bydel under Parthenon-templet på Akropolis-højen. Plaka er stort set den eneste del af byen, der har overlevet fra Det Osmanniske Rige. Allerede i 1100-tallet forargedes den ortodokse kirkes metropolit, som var udsendt fra Konstantinopel, over, hvor lidt Athens borgere gjorde for at bevare deres by.

Siden Grækenlands selvstændighed i 1827 har hovedstaden udviklet sig til en betonjungle med over fire mio. indbyggere, knap halvdelen af landets befolkning. Først i 1979, fem år efter oberststyrets fald, blev der lavet fredningslove, som medførte, at Plaka blev en fodgængerzone med beskyttelse af den oprindelige arkitektur og begrænsninger for antallet af restaurationer. Det stoppede de oprindelige beboeres flugt fra kvarteret, som var blevet overtaget af tavernaer, turister, diskoteker, neon og prostituerede. Men i december gennemtvang Miljøministeriet – uden at konsultere bystyret i Athen – så en ny bestemmelse, der igen åbner mulighed for intens kommerciel udnyttelse af Plaka:

»Det vil simpelthen slette, hvad vi har opnået i løbet af de seneste 30 år,« udtaler arkitekturprofessoren Dionysis Zivas, »for at tjene bestemte økonomiske interesser går vi tilbage til en ny udgave af det, vi allerede har oplevet i 1970’erne.«

Krisen har sat sit tydelige præg på byen og dens borgere. Dét, der springer i øjnene i bybilledet, er ikke forfaldet og de mange lukkede butikker, men de meget få nye eller istandsatte huse. Fra Akropolis kan man kun se en enkelt kran, højt over Monastirakipladsen i den gamle bydel. De unge gør sig smarte i genbrugstøj, mens ældre, syge mennesker søger ly og varme under pap og tæpper i kolonnaderne langs de forurenede boulevarder. På fem år er antallet af hjemløse grækere i Athen mere end tidoblet, fra 3.000 til omkring 35.000:

»Ingen skal kunne smides ud af sit hjem, selv om man ikke kan betale sin bankgæld,« siger valgets favorit – venstrefløjsalliancen Syrizas 40-årige leder, Alexis Tsipras – under sit afsluttende vælgermøde på den store Omonia-plads.

Frygtens parti

Under krisen er to af byens otte hospitaler lukket, og i valgkampen har nyheden om, at der mangler pladser til mindst 30 patienter på de tilbageværende intensivafdelinger, bragt sindene i kog. Landets sundhedsminister, Makis Voridis fra højrepartiet Nea Demokratia (ND), fremmaner borgerkrigen i slutningen af 1940’erne som advarsel mod Syrizas løfter om et mere solidarisk samfund:

»Kommunismen kan ikke vende tilbage i dette land. Vi vil ikke tillade, at dem, som vores bedsteforældre og fædre besejrede med våben, tager magten.«

Efter at have lagt navn til massive nedskæringer og store skattestigninger under krisen har regeringspartierne, ND og Pasok, ikke andre overtalelsesmidler end frygt, navnlig for følgerne af en venstrefløjsregering. Syrizas løfter om at rulle en lang række af besparelserne på offentlig velfærd tilbage vil føre direkte til statsbankerot og euroexit, advarer finansminister Gikas Hardouvelis i Financial Times. Udenlandske investorer holder sig væk, »fordi de mener, at risikoen er alt for stor«, hævder han. Da regeringen ikke formåede at færdiggøre den seneste reformevaluering til tiden, er 7,2 mia. euro fra Den Internationale Valutafond og EU’s såkaldte stabilitetsmekanisme blevet tilbageholdt.

Hvis den nye regering ikke inden for få uger formår at indgå en aftale med landets kreditorer om fortsættelsen af eller afslutningen på genopretningsprogrammet, risikerer den endvidere, at 11,5 mia. euro i fonden til genkapitalisering af de græske banker skal tilbagebetales. Samtidig faldt skatteindtægterne i december med 17,7 procent, så staten mangler tre mia. euro på budgettet – nogenlunde det samme beløb forsvandt i ugerne inden nytår fra bankernes beholdninger. Køerne foran hæveautomaterne har fået nationalbanken til med tilladelse fra Den Europæiske Centralbank at give landets fire største banker ekstra kredit for at forebygge en likviditetskrise som den, der ramte de cypriotiske banker i 2013:

»ND ved godt, at de ikke kan vinde valget,« vurderer Nick Malkoutzis, politisk redaktør på den konservative avis Kathimerini, »de satser i stedet på, at Syriza er for uerfarne til at bære regeringsansvaret. Med de meget svære vilkår, som den nye regering får, virker ND’s idé om en kort venstrefløjsparentes plausibel.«

Håbets parti

Så håbet om noget andet er i denne valgkamp overladt til Syriza: »Håbet er på vej,« står der på partiets valgplakater, som dominerer gadebilledet. I den seneste meningsmåling står sammenslutningen af småpartier på venstrefløjen og organisationer fra No Global-bevægelsen, der stillede op for første gang i 2009 og dengang fik 4,9 procent af stemmerne, til at blive landets største parti med over 30 procent: »Vi vil selv have lov til at vælge vores regering. Angela Merkel, Jean-Claude Juncker eller andre skal ikke diktere vores valg,« siger en 23-årig lægestuderende, Zoi Agorou, som Information udfritter i Syriza-teltet på Klafthomonos-pladsen.

Hun tilføjer: »Vi unge grækerne vil være frie til at realisere vores drømme. Min drøm om et mere retfærdigt og menneskeligt samfund er blevet knust under krisen, hvor mange fattige har mistet adgang til almindelige sundhedsydelser.«

Det store spørgsmål er, om Syriza får stemmer nok til at kunne regere alene. Hvis det lykkes partiet at få valgt 101 kandidater, vil mandatpræmien på 50 pladser give et absolut flertal i parlamentet. Ellers bliver det nødvendigt at finde alliancepartnere. Kommunistpartiet KKE, der er ubøjelige EU-modstandere, har afvist at samarbejde med Syriza, hvor et flertal støtter Grækenlands forbliven i eurozonen. Tsipras har afvist at samarbejde med såvel Pasok som partiets tidligere formand og premierminister, Georgios Papandreou, der har dannet et nyt parti, To Kinima (Bevægelsen).

Pasok og Papandreou er symboler på den klientelistiske kultur, som har fået statsgælden til at svulme. Så i yderste instans kan Tsipras blive tvunget til at samarbejde med enten det nye midterparti To Potami (Floden) – grundlagt af den populære tv-journalist Stavros Theodorakis og med gennemslagskraft i erhvervslivet – eller sågar med højrepartiet Uafhængige Grækere, som er dannet af EU-kritiske udbrydere fra ND:

»Vi beder om et krystalklart, ufortyndet, ubestrideligt mandat,« siger Tsipras, »så vi kan gøre op med korruption, kandestøberi og klientelisme.«

Voldens spøgelse

Gadevold samt attentater mod partier, institutioner og banker har præget Grækenland i tidligere faser af eurokrisen, men i år har den korte valgkamp været relativt fredelig. Forleden blev der ganske vist kastet molotovcocktails mod Pasoks hovedkvarter i studenterkvarteret Exarchia, men det er næsten hverdagskost. Syrizas eksplosive fremgang har skabt et parlamentarisk alternativ til venstrefløjsterrorismen. Samtidig har nynazisterne i Chrysí Avgí (Gyldent Daggry), der tidligere har stået bag overfald på immigranter og venstrefløjsaktivister, været fraværende, fordi halvdelen af partiet er varetægtsfængslet. Ifølge opinionsanalytikerne kommer 10 procent af Syrizas nye vælgere fra ND, mens fem procent tidligere stemte på Gyldent Daggry. Alligevel står nazisterne til at beholde sine 16 mandater. Hvis Gyldent Daggry bliver parlamentets tredjestørste parti, og hvis Syriza samtidig ikke får absolut flertal, kan nazisterne endda ende med at få forhandlingsmandat til at danne regering. Flere eksponenter fra ND leger offentligt med tanken om et samarbejde med Gyldent Daggry. Da terrorangrebene i Paris ramte den græske valgkamp, kædede Samaras straks drabene direkte sammen med indvandring – selv om den eneste implicerede indvandrer var den 24-årige mand fra Mali, der reddede en flok potentielle ofre ved at skjule dem i et køleskab i det jødiske supermarked:

»Heldigvis har vi bygget en mur på grænsen til Tyrkiet,« sagde Samaras apropos Charlie Hebdo.

Retssagen mod Gyldent Daggrys ledere, der er sigtet for mord og terrorisme, begynder i marts: »Hvis det kommer til at ske under den mest venstreorienterede regering i Grækenlands nyere historie, står vi med en potentielt eksplosiv situation,« vurderer Nick Malkoutzis. I ND’s valgreklame på tv er der lukkede hospitaler og tomme hæveautomater til skrækfilmstoner, men så skifter stemningen pludselig, da Samaras toner frem og lover stabilitet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mærkelig nok bruger de gamle partier som har kørt Grækenland økonomisk i sænk, ND og PASOK. mod nye partiers politik i forbindelse med krisen, og det forestående valg til parlamentet.

Samtidig advarer de mod en politisk venstredrejning, om det så er et forsvar for sig selv eller højredrejningen, eller måske en skjult opfordring til højre kræfter i Grækenland om, at træde skjult frem og ændre den politiske dagsorden evt. med et militærkup igen.

Disse landsødelæggende politikere fra ND og PASOK burde ikke have nogen fremtid i græsk politik efter deres ødelæggelse af landets økonomi, som de har været totalt ligeglade med, og i stedet ladet sig lede af et korrumperet tankesæt med grådigheden i førersædet, skjult under politik for landet.

Nu kommer korruption ikke "over night" ved overgangen fra 2007 til 2008 hvor krisen for alvor træder frem, men opbygges gennem generationer, så spørgsmålet er vel også om vores opfattelsesbillede af demokratiets vugge stod i Grækenland overhovedet er sand?

De gamle partier, ND og PASOK, har vist at de ikke evner landspolitik med hæderlighed og for landets skyld fortjener ikke at være en del af det nye parlament i Grækenland, og forhåbentlig afviser borgerne dem også ved valget, så de ikke får plads i parlamentet.

Erindringen især om PASOKs tidligere leder, Papandreou, der efter tilsagnet i EU om økonomisk hjælp tog hjem og udtalte om mia. hjælpepakken fra EU, at der skulle stemmes om den; "da markedets forventninger ikke stod over politik", viste sin totale mangel på virkeligheden og almindelig sund fornuft, men også afslørede tankesættet i græsk økonomisk politik blandt de største partier.

Tankesættet er udsædvanlig i den forstand, at det ikke drejer sig om at forvalte sit hverv som folkevalgt politiker, og da slet ikke for økonomien, - det sidestilles nærmest med indkøb af toiletpapir til Christiansborg, og så lavt vil ingen græsk politiker rangeres eller tage jobbet alvorligt.

Da terrorangrebene i Paris ramte den græske valgkamp, kædede Samaras straks drabene direkte sammen med indvandring Da terrorangrebene i Paris ramte den græske valgkamp, kædede Samaras straks drabene direkte sammen med indvandring

Som har den overvejend største del af de Europæiske mainstream medier.

Hvis de Græske medier leger med ilden på samme måde som medierne gør i resten af Europa, kan man indstille sig på de værste scenarier for det Græske valg.

For det Græske folks vedkommende håber jeg da ikke for det, men det ville ellers være interessant at se hvordan EU og finanskapitalen vil forholde sig til et evt. militærkup i et EU medlemsland.
Det kunne nemlig have en enorm signalvirkning for andre EU lande i fare for social sammenbrud og med historisk forkærlighed til militæriske hopla løsninger som Portugal, Spanien og Italien.

Holger Madsen

Et militærkup, hvis Syriza opnår absolut flertal, er i mine øjne ikke usandsynligt.

Torben Selch, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
ellen nielsen

Det undrer mig,
at mange grækere er så urealistiske at tro, at de kan løbe fra en stor gæld, som hele befolkningen har været med til at opbygge,
hvis bare de får en ny regering!

Michael Kongstad Nielsen

Det, de ikke vil være med til, er, at de rige løber, de fattige betaler.

Henrik Klausen, Torben Selch, lars abildgaard, curt jensen, Rune Petersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Det er ikke den almindelige græker, der har lånt og nydt godt af pengene. Det er derimod politikere, erhvervsledere og lignende overklassesnyltere, der har haft en fest, og nu prøver at sende regningen videre til de hårdtarbejdende græske arbejdere.

Det der overrasker, er ikke at grækerne stemmer nej til at betale for de tyske bankers letsindige udlån til den græske overklasses luksustilværelse. Overraskelsen er at det kun er et par og tredive procent, der gør det.

Henrik Klausen, Torben Selch, lars abildgaard, curt jensen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

En bank der giver lån som ikke kan tilbagebetales uden at man sælger mormors kørestol kan vel heller ikke løbe fra sit ansvar. Det er ikke den almindelige græske arbejdere som har haft en jordisk chance for at kunne vurdere om disse lån var gode eller ej.

Nu må vi se om det land som gav fødsel til den moderne demokrati også kan vise veje for at redde den. Problemet er jo at det er en politisk elite-kaste med tætte forbindelser til finansverden der har overtaget magten i de såkaldte demokratiske, frie lande. Almindelige mennesker, håndværkere, sekretærer, ufaglærte (dette ord genkendes ikke engang af Googles stavekontrol) er slet ikke mere repræsenteret i vores parlamenter.

Henriette Bøhne

Det som undrer mig er, at så mange europæere tror, de kan slippe for at betale, hvis blot Grækenland laver en "Grexit".

Sagen er jo den, at Mutter merkel og Co. har maget det således med bankpakkerne, at bankerne ikke længere hæfter for de lån, de har givet Grækenland. Det gør de europæiske skatteydere og i høj grad den tyske befolkning.
Hvis Grækenland træder ud af euro'en og får drachmeren tilbage, vil markedet bestemme dennes værdi og den vil være ganske, ganske lav. Lånene er optaget i euro og skal stadig betales tilbage i euro, hvilket i praksis vil være helt og aldeles umuligt for grækerne, hvis valuta stort set ingen værdi vil have. Uanset hvad der sker og uanset hvad, vi gør, kommer vi til at betale.

Ved versaillestraktatens forhandling i 1919 forlod en af de britiske chefforhandlere, økonomen Keynes, forhandlingerne i protest. Han mente, at de enorme krigsskadeserstatninger ville knække Tyskland og føre til en katastrofe for hele Europa. Man må sige, at han fik ret.
Således belært af historiens skæve gang, fik Tyskland eftergivet eksorbitante krigsskadeserstatninger - bl.a. til Grækenland! - og i stedet for økonomisk straf, fik tyskerne Marshallhjælp til opbygning af land, økonomi og forretninsliv. Det gjorde de, selv om ingen kan sige andet end, at tyskerne helt selv havde bragt sig i den situation, de var i.

Jeg oplever valget af Syriza som netop det græske folks vilje til at gøre op med nepotismen, korruptionen og den lemfældige skatteinddrivning, hvilket hverken Pasok eller Nea Demokratia har formået eller vist vilje til. Dette kan man jo kun hilse velkomment, for grækerne har mange hjemmelavede problemer og de har en andel af skylden for den situation, de er endt i.

Men efter min mening, er vi nødt til at give dem en hånd. Vi kommer jo til at betale uanset hvad der sker. Jeg er på min gamle dage blevet en større pragmatiker end dogmatiker og jeg ønsker ikke igen at se et Europa, hvor syden lever i militærdiktaturer og jeg ønsker ikke at se Europas bedst uddannede generation nogensinde glide ned af slisken.

Niels-Holger Nielsen, Jens Falkesgaard, Søren Roepstorff, Henrik Klausen, Karsten Kølliker, Niels Engelsted, Torsten Jacobsen, Claus Jensen og Torben Selch anbefalede denne kommentar

Henriette Bøhne
Præcis. Så hvem har lavet svinestregen - og pillet "De sorte magter" af krogen mht. til risiko ved opkøb af junk-bonds, og tværet dem af på fællesskabet?

Man retter ikke op på en ubalance - ved at indføre en ny.

Jeg tror også at mange glæder sig over Grækernes protest - dade håber at dette kammerateri mellem det politiske system og det finansielle system, vil bryde sammen.

Folk er ludtrætte at at se mennesker som lukrerer på at kunne investere - uden risiko - fordi man sidder på begge sider af skrivebordet.

Jens Falkesgaard, Henriette Bøhne og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

"Det der overrasker, er ikke at grækerne stemmer nej til at betale for de tyske bankers letsindige udlån til den græske overklasses luksustilværelse. Overraskelsen er at det kun er et par og tredive procent, der gør det."

Rasmus Kongshøj, trusler, propaganda, eksternt pres og skræmmekampagner virker.

Henrik Klausen

http://www.nytimes.com/2015/01/26/opinion/paul-krugman-ending-greeces-ni...

"To understand the political earthquake in Greece, it helps to look at Greece’s May 2010 “standby arrangement” with the International Monetary Fund, under which the so-called troika — the I.M.F., the European Central Bank and the European Commission — extended loans to the country in return for a combination of austerity and reform. It’s a remarkable document, in the worst way. The troika, while pretending to be hardheaded and realistic, was peddling an economic fantasy. And the Greek people have been paying the price for those elite delusions. (...)

So now that Mr. Tsipras has won, and won big, European officials would be well advised to skip the lectures calling on him to act responsibly and to go along with their program. The fact is they have no credibility; the program they imposed on Greece never made sense. It had no chance of working."

Katrine Visby

Italien er på vej i samme retning.
Beppe Grillo er igang med at samle underskrifter ind til at forlade Euroen. Hvad ender det ikke med..
http://www.bbc.com/news/blogs-eu-30033820